David Copperfield

Om jeg selv bliver helten i min egen levnedsskildring -

- eller om en anden vil indtage denne plads, -

må denne historie vise.

For at begynde med begyndelsen -

- blev jeg født efter min fars død.

Min far forlod denne verden tre måneder før jeg kom ind i den.

1. del

Jeg blev født i landsbyen Blunderstone -

en fredag klokken 12 midnat, -

- men ikke før min mor havde haft en anden, men mere uventet, gæst,

Peggotty!

Kan jeg hjælpe, frue?

- De er vel mrs. David Copperfield? - Hvem er De, med forlov?

Miss Betsey Trotwood. De har vel hørt om mig?

- Min stakkels mands tante - Det er mig!

De er jo selv et barn! Min nevø forkælede Dem velsagtens?

Mr. Copperfield var meget god mod mig.

Nej, hold op med det! Hold op med det!

Jeg var imod hans giftermål.

Jeg sagde, at De var for ung, og De er for ung!

Men han var vel forelsket eller sådan noget pjat!

Min mand er død, og hvis De taler uvenligt.

Du kan gå nu.

Hvornår venter De Dem?

Snart … jeg er så bange. Jeg er sikker på, at jeg dør.

Dø? Bestemt ikke! Drik en kop te!

Hvor er pigen?

- Hvad hedder hun? - Peggotty.

Peggotty?! Mener De, at et menneskeligt væsen -

- er gået ind i en kristen kirke og har ladet sig døbe Peggotty?

Min mand brugte hendes efternavn, fordi hun hedder Clara ligesom jeg.

Din frue vil gerne have te.

Hun er lidt utilpas.

Utilpas? Hun skal føde!

Skal jeg sende bud efter lægen?

- Så snart pigen er født. - Måske drengen.

Det bliver en pige!

Sig mig ikke imod! Jeg vil være hendes gudmoder, -

- og hun skal hedde Betsey Trotwood Copperfield.

Denne Betsey Trotwood må ingen fejltrin gøre.

Ingen uduelig mand skal lege med hendes følelser!

Hold op med det,

De gør Dem selv syg, -

- og det gavner hverken Dem eller min guddatter.

Nå?

Det går fremad, men langsomt.

Tillykke, frue.

Alt er nu overstået, og barnet er født,

- Godt, hvordan har hun det? - Mrs. Copperfield har det godt.

- Ja, men hvordan har hun det? - Hvem?

Barnet, for himlens skyld!

Hun er en han, miss Trotwood.

- Barnet er en dreng. - En dreng?

En dreng!

En dreng!

En dreng!

Min grandtante havde ikke gode erfaringer med mænd, -

og dette var dråben …

Hun forsvandt ud af vore liv som en fornærmet fe, -

- for, tilsyneladende, aldrig at vende tilbage.

Min tidlige barndom var lykkelig.

Dagene og årene gik i et varmt skær af tilfredshed,

Jeg voksede op med den sikkerhed, -

- at min smukke mor kun elskede mig, -

- mens Peggottys trofasthed og hengivenhed var urokkelige.

… lød tømmerflåden ligge på stranden.

Dernæst ville jeg tage landet i øjesyn -

- og lede efter det rette sted til be… bebo..

Beboelse, Davy.

Jeg vidste ikke, hvor jeg var. På et fastland eller en ø …

- Davy burde være i seng nu, frue! - Søde Peggotty, bare et øjeblik.

Ja ja da, men kun fem minutter.

Læg et løg derned.

Nej, den rigtige side op.

Men der rejste sig allerede en kold vind, -

- og min uskylds sommer blev snart blæst bort.

David, sig goddag til mr. Murdstone.

Davy!

Han vil have Dem for sig selv, og det forstår jeg.

David, ræk mig din hånd -

- og lad os være de bedste venner i verden.

Han er en rask dreng.

På gensyn i morgen, mrs. Copperfield.

Davy, nu er jeg skuffet. Hvad er det for en opførsel?

En fremmed er vel en behagelig afveksling?

Ja, meget behagelig.

Jeg tænkte kun på, hvad der er bedst for Davy.

Påstår du, at fordi jeg får et par komplimenter, -

elsker jeg min kære dreng mindre?

- Det er der ingen, der har sagt. - Jo, det gjorde du, uvenlige bæst!

Er jeg en grusom, selvisk, dårlig mor?

Jeg elsker dig slet ikke, vel, Davy?

Selvfølgelig elsker din mor dig! Jeg sagde kun, at

Master Davy, hvad siger du til at komme med mig -

- og være 14 dage hos min bror i Yarmouth?

- Lyder det ikke godt? - Hvad siger mor?

Hun kan jo ikke være alene.

Jeg tør vædde på, at hun lader os rejse.

Du vil elske kysten.

Der er stranden og bådene -

og alle mulige skønne ting.

Lad os spørge hende!

Det rører mig dybt at tænke på, -

- hvor ivrigt jeg forlod mit lykkelige hjem -

- og hvor lidet jeg anede, hvad jeg forlod for evigt.

En postej til, mr. Barkis?

- Har hun lavet det bagværk? - Peggotty laver al maden, mr. Barkis.

Gør hun …?

- Ingen kærester? - Nej, hun har aldrig haft en kæreste.

Her er min Ham!

Kom her!

Dér er vores hus, master Davy.

- Bor I i en båd, Ham? - Ja, på en måde.

Hjertelig velkommen, master Copperfield.

Vi er simple folk, men villige.

Mr. Peggotty, har De kaldt Deres søn for Ham, -

- fordi De bor i en slags ark ligesom Noah?

Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, -

for hans far gav ham det navn.

Jeg troede, at De var hans far.

Min bror Joe var hans far.

Er Deres bror død, mr. Peggotty?

Druknet.

Men lille Emily er da Deres datter, ikke sandt?

Min svoger Tom var hendes far.

Død, mr. Peggotty?

Druknet.

- Har De ikke selv nogen bøn? - Nej, ikke ham. Han er ikke gift,

Er mrs. Gummidge ikke Deres kone?

Mrs. Gummidge mistede sin mand for få år siden.

Druknet, mr. Peggotty?

Hun bliver trist, når hun tænker på det,

Det gør hun ret ofte.

Jeg er en stakkels, forladt skabning, Daniel.

Jeg må hellere gå til fattighuset og dø, så I er fri for mig!

Op med humøret, gamle tøs!

Min modgang gør mig gnaven.

Gid jeg kunne stå imod, men det kan jeg ikke.

Jeg er en plage for hele huset.

- Nej, slet ikke, mrs. Gummidge. - Jo, jeg er!

Hun tænker på den gamle.

Tag dig ikke af mrs. Gummidge.

Jeg kender ingen, der i den grad nyder at være elendig.

- Min far er også død. - Ja … er du ked af det?

Jeg har aldrig set ham.

- Mr, Peggotty må være meget god. - Han er bedre end god.

Hvis jeg var en dame, ville jeg give ham -

- en vest med diamantknapper, et stort guldur og en pose penge.

Emily!

Emily, pas på!

Jeg er kun bange, når det blæser.

Så ligger jeg vågen og synes, -

- at jeg kan høre onkel Dan og Ham råbe efter hjælp ude på havet.

Derfor vil jeg gerne være en dame.

Så kunne jeg beholde dem på land, når stormene kom.

Hendes ord genlyder gennem årene til mig.

De plager mig stadig.

Dagene før af sted, som om tiden heller ikke var blevet voksen, -

men også var et legebarn.

Jeg elskede mine nye venner.

Dan Peggotty behandlede mig som sin egen familie, -

- og jeg elskede hans åbenhjertige venlighed.

Ham var som den bedste og mest heltemodige storebror.

Og naturligvis var jeg barnligt forelsket i lille Emily.

Da jeg skulle rejse, gik det op for mig, -

- at jeg i 14 dage næsten ikke havde tænkt på mit eget hjem.

Lad os altid være venner.

Ja, det vil jeg gerne, men en dag bliver du en fin herre.

Kom så, Davy, mr. Barkis venter.

Jeg skriver så tit, jeg kan.

Ingen kærester, siger De?

Når De kommer hjem, så fortæl hende, at Barkis er villig.

Hun vågner om lidt, mr. Barkis.

De kan selv fortælle hende det.

Barkis er villig.

Dét er beskeden: Barkis er villig.

- Master Davy, vent! - Hvad er der, Peggotty?

- Jeg burde have sagt det før… - Mor, hvor er hun?

Er hun også død? Hun er ikke død, Peggotty!

Nej, master Davy!

Davy!

Jeg har en overraskelse til dig. Kan du gætte, hvad det er?

Du har en ny far!

Nå, Davy, hvordan har du det?

Det er din skyld, Peggotty!

Du har sat min søn op mod mig!

Herren tilgive Dem de ord, mrs. Copperfield.

Davy, uartige dreng! Det er nok til at plage mig.

- Kom til mor! - Kæreste Clara!

Har du glemt det? Fasthed!

Hvad kaldte du lige din frue?

Mrs. Copperfield, som jeg plejer, sir!

Hun har et nyt navn nu… Murdstone.

Vær venlig at huske det.

Du kan gå.

Gå nedenunder, min kære.

David og jeg kommer om et øjeblik.

David …

Når jeg har at gøre med en stædig hund eller hest, -

hvad tror du så, jeg gør?