Patrick Melrose

Hallo?

Hallo?

- Patrick? Er det dig? - Nicholas?

Jeg har desværre dårligt nyt.

Hallo? Kan du høre mig, Patrick?

Jeg er i New York. Der er vist forsinkelse på linjen.

- Kan du høre mig? - Ja.

- Det handler om din far. - Jeg kan godt høre dig.

Din far døde for to dage siden på sit hotelværelse.

Det må være et stort chok for dig.

Noget i den retning, ja.

Jeg behøver næppe at sige, hvordan jeg har det. Jeg beundrede ham.

Jeg ved, at han ikke altid var så nem.

Er du der, Patrick?

Ja, jeg er her. Hvor er han nu?

David? Hos begravelsesforretningen Frank E. Macdonalds.

Alle ender der. "Kun det bedste eller ingenting," som din far ville sige.

Hvis du vil se ham og hente asken... Er du klædt på?

Nej, ikke lige nu.

Vi må hellere mødes. Hvad med Key Club?

George Watford er her. Vi skåler for din fars pragtfulde liv.

Indtil da så beklager jeg at måtte komme med dårligt nyt.

Ja, det... er et hårdt slag. Farvel.

Den gamle stodder er død.

Hvordan døde han?

Jeg glemte at spørge. Jeg var ellevild. Jeg mener nedtrykt.

Vil du ikke lade være med at pille ved mit hår?

Jeg har brug for en stærk drink.

- Vi må fejre det. - Vi kan tage ud og tage et glas vin.

Eller... Du vil næppe, men Gregory og Rebecca inviterede på middag.

"Lidelse sker, når andre spiser." Hvem sagde det?

- Beklager. Jeg er lidt oppe at køre. - Det var et indviklet forhold.

- Meget at tænke over. - Heroinen hjælper næppe.

- Var det en god idé? - Selvfølgelig ikke.

Men det kan være et godt tidspunkt til at starte på en frisk.

Jeg må hellere gå, inden du beder mig gribe dagen.

Han er død nu, så kan du være mindre som ham?

Næppe. Jeg skal arbejde for to.

Undskyld, Debbie. Jeg er ikke god til at omgås andre.

Lad være med at gå. Bliv her.

- Kom i seng igen. - Det kan jeg ikke.

Jeg hørte, at sorg skulle være et elskovsmiddel.

Tror du, at det passer?

Ja, det så du gerne. Hvordan tager din mor det?

Hun arbejder med Red Barnet i Tchad. Ingen kan fortælle det.

- Du tænker altid på andre. - Nemlig.

- Hvad er det? - Valium.

Så begynder det at ligne noget.

Forresten: Jeg tror, at jeg stopper med narko.

Tror du ikke, at jeg kan?

Jeg har gjort det før.

Er det noget andet nu? Du er ikke afvænningstypen -

og du er også for glad for det.

Misbrugere stopper ikke, før de rammer bunden, og det gør du aldrig.

- Du er for magelig. - Nej. Jeg klarer det den her gang.

Herligt.

I det mindste kokain og heroin. Jeg vil ikke løbe, før jeg kan gå.

Har du mere Valium? Hjælp mig med afvænningen.

Beklager. Det var den sidste.

Misforstå ikke det her, men er du nu utroligt rig?

Nej. Min mor er den med pengene, og hun er rigtig frisk.

"Solen skinnede, uden at have et valg ..."

Så er det sgu på tide at gribe dagen.

Farvel, farvel og farvel, heroin, min gamle ven.

Folk gør for stort et nummer ud af at blive stoffri.

Men på den anden side kan det være stressende at flyve.

Held og lykke. Køb ikke narko på gaden.

Jeg køber ikke noget overhovedet. Stop nu, Johnny.

Gør, hvad du vil, men hvis jeg vil have styr på mit liv, er det nu.

Det er noget af det vigtigste i mit liv, og jeg vil gøre det ordentligt.

- Gid jeg var lige så målbevidst. - Tak for liftet.

Som altid havde jeg ikke klaret det uden dig.

Min fornøjelse. Vi ses om to dage som et nyt menneske.

Ja, et helt nyt menneske.

Død i lang tid.

Død i lang tid, og mit hjerte er en håndfuld støv og...

Noget... Noget andet.

Op med humøret, for fanden da.

Husk, hvorfor du er her: For at hente dit fars lig.

Valiumens virkning stopper. Lidt pirrelig nu.

Hold ud. Bare hold lidt ud.

Kvalme, nervøs, mider under huden, killinger i maven.

Så skrid sgu da!

Kan du tage en anden rute? Jeg skal virkelig ind på hotellet.

Her.

Mr. Melrose. Godt at se dig igen. Din sædvanlige suite er parat.

Der er en besked.

INGEN BESKED

Altid så veltalende.

Kan du sende en flaske whisky og en masse is op?

Selvfølgelig.

Det her er elevatoren. Her er knapperne. Du bor på 33. etage.

33? Hold da op. Sikken en fristelse.

- Undskyld? - Intet. Jeg taler bare med mig selv.

Her er gangen. Her er dit værelse: 3318.

Her er din nøgle.

Den virker sørme!

Så kører vi. Du kender det. Abstinenser igen på et hotel.

Badeværelseslyset. Her er tv'et. Tænd det her.

- Sådan her skifter man kanal. - Jeg har brugt et tv før.

Paranoia, kramper og selvmordstanker.

Tak.

I det mindste er det sidste gang.

Eller en af de sidste gange.

Ikke den her gang. Nu er det noget andet.

Koncentration som en flammekaster.

En ny dag og en ny begyndelse.

Tricket er ikke at tænke på det.

Hvordan kan man lade være?

Det er som ikke at ville ud af en rullestol i et brændende lokale.

Hold da op!

For byens bedste heroin ring til Pierre på 555-1726.

Det var Pierre på 555-1726.

Tænk ikke på det.

- Patrick? - Ja, barnepige?

Du har brug for en gåtur i parken.

Men ingen heroin.

Nej, ingen heroin.

- Har du metakvalon? - Ja. Lemmon 714. Fem dollar hver.

Jeg kan jo ikke droppe alt på en gang.

Jeg tager fem, nej, seks. Har du noget speed?

Speed? Er du gal?

Jeg har nogle sorte skønheder. Det er farmaceutisk.

Altså hjemmelavet?

Køb ikke speed.

- Giv mig tre. Et impulskøb. - Du er britisk, ikke?

- Sveder du ikke? - Får I ikke gratis heroin?

- Lad ham nu være. - Ikke gratis.

Tag jakken af.

Ville du købe noget heroin? Eller kokain.

- Jeg bad dig lade ham være. - Jeg er stoppet med det.

- Du skal have noget vand. - Jeg er ikke amatør.

Kom tilbage i morgen.

BEGRAVELSESFORRETNING

- Kan jeg hjælpe med noget? - Ja. Jeg skal se liget...

Må jeg få et glas vand? Jeg...

En pille sidder fast...

Ikke nok spyt.

Godt. Jeg er kommet for at se liget af David Melrose.

Mr. Melrose er for enden ad gangen.

Patrick! Kom herind nu!

Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter...

- En martini? - Hvad? Nej tak.

En mojiti? Mint julep? En old fashioned?

- Hvordan kendte du Hermann? - Det er fandeme da utroligt!

Nå, nå!

- Det var sgu da det forkerte lig! - Nå? Er du sikker?

Døden forvandler os, men kan ikke gøre min far til en lille jøde.

- Prøv igen. - Men der er ikke flere fester her.

Jeg vil ikke til en fest. Jeg vil se David Melrose.

- Det her er det rigtige lokale. - Tak.

- Og sig undskyld til... - Nej, nej. Det er en svær tid.

Ja. Så jeg tog en metakvalon, men den var nok uden virkning.

- Det var trist. - Kan jeg hente ham senere?

Jeg vil gerne væk fra New York.

Din fars aske er tilgængelig i morgen eftermiddag.

Nå? Har I mulighed for at fremskynde det?

Jeg lader dig få fred og ro med ham.

Gør det nu ordentligt.

Er det ...? Er det far?

Det er det. Lige hvad jeg ønskede mig. Det skulle du ikke have gjort.

For helvede da, far. Hvad laver du i en kiste?

Hvad er der sket her?

Du ville ikke dø, ville du?

Du vidste, at du skulle dø, og du havde ret.

Hvordan føltes det?

Smerte? Vrede?

Var du bange?

Det håber jeg virkelig.

Nej! Nej!

For fanden da!

Du er så sørgelig, far, og nu prøver du at gøre det samme ved mig.

Øv bøv. Du havde ikke heldet med dig.

Hej, Patrick.

Hvad så?

Du ryster. Hvad er der, Patrick?

Hvad med din mor? Vil du fortælle din mor det?

Jeg er straks tilbage. Det lover jeg.

- Det ser sjovt ud. - Antibiotika.

Patrick. Jeg beklager.

Det samme her. Punktualitet arvede jeg fra min far.

Det var jo ikke, hvad jeg mente. En kop te. En Earl Grey.

En mere af dem her.

- For mig er klokken ni. - Det er den altid for dig.

Hvad fanden? Også en martini til mig.

- Har du været på ...? - Lighuset? Han ser godt ud.

Jeg vil ikke skuffe dig, men når du får asken -

- er det bare skrabet op fra bunden af ovnen.

Det er godt nyt. Ideelt set var det hele fra en anden.

Som barn tog vi på restauranter.

Jeg bruger flertal, fordi vi altid stormede ind og ud af tre.

Engang vendte han en flaske vin på hovedet og hældte den ud på tæppet.

"Hvor vover I at komme med det sprøjt?"

Han brokker sig ikke over, hvor han er nu.

Jeg forventede, at han rejste sig i kisten som en vampyr:

"Skulle det være en kiste? Betjeningen her er frygtelig."

Det var faktisk frygteligt. De sendte mig hen til det forkerte lig.

Det forkerte lig?

Ironisk nok var min fars rester svære at finde, men jeg ser dem i mig selv.

Det er godt at se dig igen, Anne.