Skinwalker

En begravelsesplads. Apache?

Hvad laver du?

Rødhuder, apacher og andre, plejer at begrave

deres med pragt og juveler og den slags.

Jeg synes, du skal lade det være.

Er du overtroisk?

Jeg går nu, men bliv du her bare.

- Hugo. - Det er mit navn.

Ja, men hvad er det for et navn? Hvor kommer du fra?

Vi har været på vej i to uger, og så spørger du først nu.

- Bare glem det. - Hungersmerte.

Så mager som du er, må det være svært.

Her, det sidste af det tørrede kød.

Bevar håbet. Det er snart daggry.

Vi støder sikkert på noget mere substantielt.

Det er det her, vi kan forvente, når vi vender tomhændede tilbage.

Ikke tomhændede.

- Læg den væk. - Hvad sagde du?

Læg den væk... Du skulle ikke have taget den.

White Mountain Apache, måske? Navajo?

Jeg er ikke sikker.

Men pyt. Jeg kender en fyr i Tunstall, som betaler godt for indianerting.

Det er forkert at udnytte de døde.

Hvorfor det?

De døde har ikke brug for ting.

- Hugo? - Jeg blev bidt. En klapperslange, måske.

Jetp, den fik dig.

- Det der er ulækkert. - Undskyld, hvis du finder det upassende.

- Sørg for at suge al giften ud. - Det er mit første slangebid.

- Giv mig flaske. - Gør det ondt?

Det gør ondt som pissemyrer.

Tag det roligt.

Kors!

- Sørg for at give såret luft. - Tak, mor.

Det bliver bedre til i morgen.

Sov nu, Benny.

Virker giften?

Du godeste, Hugo!

Hjælp mig.

Hej, makker! Hej!

Hvad er det, der sker her?

Elmer!

- Hej! - Hvad fanden, kvinde!

- Du skal tiltale mig mrs Jackson. - Okay.

Det minder mig om ikke at blive for familiær.

Rejs dig op.

Fandens!

- Albuer! - Hvad.

- På bordet. - Ja, de er der.

Vil du have morgenmad, tager du dem ned.

Forsøger du stadig at gøre mig til en fin herre?

Det er vist for sent, men lidt god opførsel gør dit selskab udholdeligt.

Det er måske Dalton.

Gem dig.

- Elmer. - Till!

Godmorgen, mrs Jackson.

- Mine arme kan ikke bære mere. - Det er jo slet ikke en favn.

Nelly!

Gud bevare os.

Løb!

Hallo?

- Hvad mener du om det her, marshall? - Stedet er forladt.

Hvem der?

- Læg geværet fra dig, knægt. - Jeg er ikke din knægt, mister.

Det påstår jeg heller ikke, men fra en lovens mand til en anden

beder jeg dig holde op med at sigte på min vicesherif.

Han lægger sit våben først.

Jeg er meget taknemmelig.

Jeg ønsker ikke, at I skyder mig, men det ville være en velsignelse.

- Fanden tage det hele. - Hvad er der sket her?

Pesten.

- Pesten? - Ja, pesten. Kolera.

Den tog den halve by. Dem, der ikke flygtede.

Mit navn er marshall Bascom.

Jeg har anholdt Margaret Jackson, flygtet hustru til den fredløse Dalton Jackson.

Ham med en kugle i sig er Elmer Till.

Jeg vil spørge sherif Farnsworth, om der er en dusør for dem.

Sheriffen døde i sidste uge.

- Hvad med vicesheriffen? - Han døde for to uger siden.

Den unge James har påtaget sig ansvaret for min sikkerhed.

- Hvad gør vi nu? - Vi rider mod Prescott Junction.

Det er et svært ridt over bjergene.

I kan sætte mig af, så slipper I for ulejligheden.

Sådan letter vi byrden. Han er ikke en halv spand hestepis værd.

Jeg spekulerede på, hvornår du ville vågne.

- Hvor længe har jeg været væk? - I nogle timer.

Det er et grimt sår, du har der.

- Hvorfor har du bundet mig? - Det er mig, der stiller spørgsmålene.

- Så spørg. - Du har blod på skjorten.

- Fra dyr eller menneske? - Lidt af hvert, tror jeg.

Hvad kan du fortælle om den her?

- Har du rodet i mine lommer? - Du trængte ind på min ejendom.

Så kan jeg gøre, hvad jeg vil med manden.

Vil du røve mig, okay. Alt er dit til gengæld for lidt vand.

Ved du, hvad det her er?

- En halskæde. - Hvilken slags halskæde?

Indiansk.

Et gammel dødssymbol. Helligt.

- Kun de højeste blandt dem bar det. - Det siger du.

Men det har aldrig været båret at en levende person.

- Høvdinge og medicinmænd fik dem. - Meget spændende.

- Du er en gravrøver. - Du er en kidnapper.

Sig frem.

Okay. Jeg tog den fra en udtørret rødhud.

- Er det en alvorlig forbrydelse? - Ikke i mine øjne.

- Men for indianerne er det. - De er nok ikke så glade, vel?

Det er det, der bekymrer mig. Jeg har levet i fred med dem i 14 år.

Handlet med dem. Jeg kan gå så vidt, at jeg kalder dem venner.

Så nære venner man kan være i disse bjerge.

Jeg er glad på dine vegne.

Jeg håber, jeg har opnået så meget god vilje, at hvis jeg afleverer smykket

og manden, som tog det, så vil alt blive som før.

Hvad? Det mener du ikke?

Claire! Jeg overlader vores gæst til dig, mens jeg besøger høvding Røde Fjer.

- Vent nu lidt! - Jeg vil aflevere ham uskadt.

Men hvis han skaber problemer, skal du ikke tøve. Forstået?

- Ja. - Dygtig pige.

Stop nu lige... mister!

Masie!

- Har du et navn? - Ja, ma'am.

- Vil du fortælle mig det? - Riggs.

Riggs. Din mor elskede dig vist ikke.

Nathaniel. Mine venner kalder mig for Nat.

Det går ikke, for vi er jo ikke venner.

- Vi må nok leve med Riggs. - Eller vicemarshall.

- Så er Riggs bedre. - Det er i orden.

- Er din ven altid sådan der? - Hvad mener du?

Hej, boss! Du ved vel, at min mand og hans svende vil lede efter mig.

Det regner jeg med.

- Bekymrer det dig ikke? - Jeg vil have oddsene på min side.

Det var derfor, jeg tog dig.

Tag en mands kone? Det lyder, som om du vil lokke dem i en fælde.

Det er, hvad jeg har tænkt mig.

Du havde bare ikke hørt om pesten i Redstone.

Eller at skulle holde en helt flok i skak med hjælp fra kun en mand.

Du forstår meget, miss. Men jeg synes ikke om at snakke med fanger.

Nu skal I standse.

- Nå, det skal vi? Hvorfor dog det? - Naturen kalder.

- Kan du ikke holde dig? - Jeg drak meget te.

Og jeg vidste ikke, at jeg skulle kidnappes.

- Lort! - Pis, faktisk.

- Marshall... - Jeg hørte det.

Jeg skal selv slå en streg. Vi standser her.

Du går med hende. Hvis hun forsøger at flygte...

Ja, sir.

Slip hende ikke af syne.

Er det godt nok her?

Godt så.

- Vil du... - Ma'am?

Jeg kan ikke tisse, når du ser på.

- Du har 30 sekunder. Jeg tager tid. - Du er en gentleman.

Jeg hører ingen rislen. Ma'am?

For fanden!

- For fanden! Mit ben. - Jeg vidste det.

Stands, for helvede! Få mig ikke til at skyde dig.

- Fjern de modbydelig grabber! - Råb du bare, og sikke et ordforråd.

Gå ad helvede til!

Sikke et forbillede for kvindelig dyd.

- Vendte du ryggen til hende? - Undskyld, chef.

Fejlen var, at du troede, du konverserede med en dame

og ikke en besudlet tøjte.

Lad dit ødelagte ben være dagens lektie.

Hun kan hyle og spille fornuftig, men hun er en slange.

Og du har smagt på hendes gift.

Lev og lær, min dreng.

Og du... skal gå resten af vejen.

Ikke som en lektie, for jeg er klar over, at du er ud over redning.

Men straf har en værdi i sig selv.

- Er du okay, Dalton? - Du har dine lyse sider, Vern.

Men det der var sgu et dumt spørgsmål.

Hitch er kommet tilbage.

- Hvad har du fundet ud af? - Både gode og dårlige nyheder.

- Ud med sproget. - Masie er i live.

Gudskelov.

- Og de dårlige? - De er forsvundet.

- For helvede. - Jeg vidste ikke, at han sporede os.

- Hvor? - De ville aflevere hende i Redstone.

Ham, jeg talte med, sagde, de var på vej over bjergene til Prescott Valley.

- Sagde han, hvornår de tog af sted? - Efter at de dumpede Elmers lig i morges.

Satans osse!

Godt... De har en halv dags forspring. Rider vi hurtigt, indhenter vi dem.

- Ja, og rider lige ind i et baghold. - Han har kun en mand med.

Det bliver ikke et stort baghold.

- Der er en anden vej. - Hvilken?

Der er kun en for heste.

Vi ved, hvor de rider. Jeg har jaget der, og der er en anden vej.

Vi må efterlade hestene her.

Det er en svær klatretur.

Men skyder vi genvej, kan vi indhente dem.

- Vi kan måske overraske dem. - Det har du ret i.

Lad os ikke spilde mere tid her.

Mr?

Hvad er der sket med dig?

Er det feberkrampe?

Du...

- Hvorfor bevogter du ikke din skurk? - Der er noget helt galt med ham.

- Så bør du netop passe på ham. - Jeg tror, han er ved at dø.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. - Jeg må hellere se på ham.

Giv mig det.

- Du, der. - Er han død?