El Cid

Dette er Spanien, 1080 år efter Kristi fødsel.

Det er et krigshærget og ulykkeligt land -

halvt kristent, halvt maurisk.

Dette er historien om Rodrigo Diaz af Bivar -

- kendt i historien og legenden som El Cid.

Han var en simpel mand, der blev Spaniens største helt.

Han var hævet over religiøst had og kaldte kristne og maurere -

- til krig mod en fælles fjende, der truede Spanien.

Fjenden samlede sine tropper på den anden side af Middelhavet -

på Afrikas nordkyst.

Fjenden var den afrikanske emir Ben Yussuf.

Profeten har befalet os at herske over verden!

Hvor I hele jeres land Spanien findes Allahs storhed?

Folk taler kun om jeres digtere, komponister, læger -

- og videnskabsmænd, men hvor er jeres krigere?

Vover I at kalde jer sønner af Profeten? I er blevet til kvinder!

Brænd jeres bøger og gør jeres digtere til krigere!

Lad jeres læger opfinde ny gift til vore pile.

Lad jeres videnskabsmænd opfinde nye krigsmaskiner. Dræb og brænd!

Der bor vantro ved jeres grænser. Få dem til at dræbe hinanden!

Når de er svækkede og splittede, suser jeg op fra Afrika -

- og da vil den eneste sande gud, Allahs imperium brede sig -

- først ud over Spanien, så ud over Europa -

og siden ud over hele verden!

Himmelske Fader, vi er fortabt i mørket.

Endnu en gang har de ødelagt vore byer og taget vore folk til fange.

Hjælp os, Fader. Send os én, der kan vise os vej til lyset.

Fader, kom her.

Korset.

Korset...

Vi kunne ikke redde Deres landsby, men vi har fanget deres ledere.

- Hvem er De? - Rodrigo Diaz af Bivar.

Fra Bivar? Så er De langt væk hjemmefra.

Men De er jo ikke kampklædt.

Dette skulle have været min bryllupsdag.

Hvorfor er du kommet hertil?

Jeg troede, at dette ville være den korteste vej til min brud.

Vi er klar. Skal vi hænge dem nu?

Nej, Fañez, de kommer med os til Bivar.

Nej, lad være!

Fernando, læg de sten.

- Velkommen hjem, min søn. - Her er nogle mauriske fanger.

Vi havde ikke ventet den slags bryllupsgæster. Skal de udgøre skat?

- Det er dine fanger. - Nej, dine. Du tog dem til fange.

Du skal afgøre, hvad der skal ske med dem.

Hæng dem! Nu!

Vi er emirer, konger.

Du vil få en stor belønning, hvis du lader os leve.

I var rede nok til at dræbe, men åbenbart ikke til at dø.

Jeg er rede, Don Rodrigo.

Jeg ønsker ikke at leve og se det, der vil komme.

- Hvad vil der komme? - Krig, død og ødelæggelse.

Blod og ild værre end det er set af nogen levende.

Don Diego, jeg vil føre Deres fanger til kongen i Burgos.

Det er ikke mine fanger. Det er min søns.

Undskyld, Don Rodrigo. Så bliver det Deres fanger, vi hænger i Burgos.

Vi vil hænge dem højt op som en advarsel for maurerne.

Don Ordoñez, disse fanger skal ikke til Burgos.

Kongen bliver lige så glad, hvis De hænger dem her.

Vi har dræbt dem i årevis, men hvad har vi fået ud af det? Fred?

Hvis I hænger mig, vil mine sønner ikke hvile -

- så længe bare én kristen er i live i Bivar.

Hvordan kan man ellers behandle maurerne?

Skal disse folk da leve i frygt resten af livet?

Antonio, ønsker du også at se jeres kirke brænde -

- og jeres landsbyer ødelagt? Så dræb dem.

Don Diego, fortæl din søn, at det er forræderi -

- ikke at overdrage fanger til en af kongens mænd.

Rodrigo ved, hvad han bør gøre.

Sværger De aldrig mere at angribe kong Ferdinands land?

Ja.

Vort folk har et ord for en kriger, der er retfærdig og viser nåde.

Vi kalder en sådan mand "El Cid".

Jeg, Moutamin, emir af Zaragoza, sværger venskab med El Cid af Bivar -

- og troskab over for hans hersker, kong Ferdinand af Castilien.

Må Allah slå øjnene ud på mig og slå kødet af mine knogler -

- hvis jeg bryder denne ed, i Allahs navn.

I Allahs navn.

I kong Ferdinands navn, kongen af Castilien, León og Asturien -

anklager jeg dig for forræderi.

Inden syv dage skal du over for kongen svare på disse tiltaler.

Du valgte faktisk den korteste vej, min søn -

- ikke til din brud, men til din skæbne.

Gud sendte dig til os, min søn. Gud har sendt dig.

Rodrigo?

Jeg hørte da en lyd.

Han skulle have været her nu. Hvorfor er han så forsinket?

Han skulle jo først være her ved solnedgang.

Det er knap nok middag endnu.

Du forstår ikke, hvordan kærligheden opfatter tiden.

Senere betyder tidligere, solnedgang betyder middag.

Men en mand til hest kan kun ride med en vis fart -

uanset hvor forelsket han er.

Hele natten lå jeg og tænkte...

Maurerne har angrebet ham. Han er blevet overfaldet af en galning.

Han er blevet syg.

Det siges, at alle forelskede kvinder plages på denne måde -

- fordi de ikke tør tro på, at en sådan lykke virkelig kan blive deres.

Hjælp mig.

Kjolen er meget smuk.

Deres Højhed er meget venlig.

Det er ikke ofte, vi bliver således beæret.

Nej, det er ingen almindelig dag.

Så har du ikke hørt det. Der er kommet nyheder, åh jo...

Nyheder om Rodrigo, Deres Højhed?

Om Rodrigo... Hvor er kjolen dog smuk.

Deres Højhed, kan De fortælle mig, hvad der er sket med Rodrigo?

Ja, det kan jeg.

Du vidste, at Rodrigo var på vej hertil?

Og at der var et slag?

Vidste du, at der var et slag med maurerne?

Chimene...

Far, fortæl mig det. Rodrigo er blevet skadet.

Nej, Rodrigo lever og har det godt. Elsker du ham så meget?

To navne... min far og Rodrigo.

Chimene, du er mit eneste barn. Jeg har ingen hustru.

Kun du kan føre mit blod videre.

Jeg skulle have fået en søn!

Rodrigo kan være din søn.

Nej!

Du er ung. Du kan lære at elske igen.

Kunne jeg lære at elske en anden far?

Det er ikke det samme. Der er andre.

Chimene!

Don Garcia Ordoñez, fortæl mig, hvad der er sket.

Du har altid været en god ven.

Jeg ville være mere end det, hvis du ville lade mig være det.

- Det kan ikke lade sig gøre. - Jo, det kan det nu.

Hvorfor nu?

Ville du kunne elske en forræder, Chimene?

Da jeg elsker Rodrigo, er spørgsmålet irrelevant.

Det er relevant nu, for Rodrigo er en forræder.

- Jeg tror dig ikke! - Der var andre til stede.

- Så tror jeg ikke på dem. - Jeg anklagede ham selv.

Han skal i retten for forræderi mod kongen.

Du ville gøre alt for at skade Rodrigo.

Nej, jeg ville gøre alt for at vinde dig.

Chimene, hvad hvis anklagerne er sande?

- Det er de ikke. - Jamen, mange så det.

- De vidste ikke, hvad de så. - Du skal selv få det at se.

Hans Majestæt Don Ferdinand, vor konge og herre -

- konge af Castilien, León og Asturien.

Og børnene: Prins Sancho.

Prins Alfonso.

Og prinsesse Doña Urraca.

De er samlet her for at rådgive Kronen i en meget vigtig sag.

Garcia Ordoñez har anklaget Rodrigo af Bivar for forræderi.

Forræderi mod kongen!

Du skulle ikke været kommet.

Så går jeg igen.

- Nej, vent et øjeblik. - Jeg venter for evigt.

- Desuden er der ingen fare. - Ingen fare?

Hør dem.

Det betyder ikke noget, for jeg ved, du er uskyldig.

Du ved jo ikke engang, hvad jeg har gjort.

Nej, men jeg ved, at det ikke var forræderi.

Hvad har du gjort?

Ladet en mand leve, nej fem.

Hvordan kan de kalde det forræderi?

- Hvem er disse fem mænd? - Emirer.

Maurere? Lod du maurere leve? Hvorfor dog?

Jeg er ikke sikker på, at det var rigtigt.

Jeg tror, det var...

Det skete på en underlig måde. Jeg var på vej til dig.

Jeg kan ikke engang huske, hvor jeg var.

Der må have været veje, træer og folk -

men jeg husker kun dit ansigt.

Der var et slag, og jeg var i kamp -

- men mit hjerte var ikke i mit sværd. Jeg så hele tiden dit ansigt for mig.

Pludselig tænkte jeg: Hvorfor dræber vi hinanden?

De er selvfølgelig maurere, og vi er kristne...

Chimene, forstår du, hvad det er, jeg forsøger at sige?

Ja, men der har jo altid været krig mellem dem og os.

Det ved jeg.

Altid.

Du tror altså ikke, vi kunne leve i fred?

Dette er en alvorlig anklage mod ham, der snart skulle blive min søn.

Men en mand, der løslader kongens fjender, søn eller ej -

må jeg kalde en forræder.

Deres Højhed, han tilsmudser vor families ære.

Det må ikke ske. Engang var jeg også kongens forsvarer.

Det er mange år siden, Don Diego. Overlad hellere sagen til os.

Nej, her er blevet sagt ting, som ikke kan glemmes -

selv i denne kongelige forsamling.

Grev Gormaz af Oviedo, når De kalder min søn en forræder, -

siger jeg, at De lyver.

Jeg er kongens forsvarer.

Jeg ønsker ikke at skænde mit sværd med en gammel mands blod.

Men ingen skal kalde mig en løgner.

Løgner!

Jeg forstår det ikke rigtigt -

- men hvis det er vokset ud af vores kærlighed -

må det være rigtigt.

Hvad vil du?

De har bragt skam over min far. Jeg vil have hans navn tilbage.

Men ikke sådan som De efterlod det. Jeg vil have det renset -

- så han igen kan bære det med stolthed.

Jeg kan ikke undskylde, ikke fordi jeg ikke vil -

- men jeg ved ikke, hvordan jeg kan.

Folk vil få større agtelse for Dem. Alle vil kunne forstå det.