Dr. Pimple Popper

Jeg må holde den oppe.

Kun sådan kan jeg trække vejret ved at åbne næseboret.

- Man kan se, at den lækker lidt. - Det er pus.

Den bliver større. Jeg vil ikke have den større.

SENERE...

Jeg leder efter en hudlæge, der ved, hvad der er.

Ingen, jeg kender her i verden, ligner os to.

Der er fare for keloider. Det er smertefuldt og ubehageligt.

De kan blive større end dem, du havde.

Så mødes vi igen. Det er dr. Bennett.

Ikke dårligt. Ser det ud, som om det stopper?

Jeg hedder Roger og er 60 år. Jeg har en stor udvækst på næsen.

Den har små huller. Der kommer pus ud.

Jeg kan mærke, at min næse er våd.

Den klør meget. De gør meget ondt langs revnerne, og den er tung.

Jeg kan ikke trække vejret gennem næsen på grund af vægten.

Jeg så normal ud før.

Jeg havde en fin næse og mange kærester.

Jeg har haft den her næse i 11 år. Den var på størrelse med en bums.

Den begyndte at bløde. Så blev den større og større.

Så var den på størrelse med en tennisbold.

Og se den nu.

Jeg har været på hospitalet. Men de ville ikke hjælpe mig.

Når man ikke har forsikring, så siger de bare: "Hej. Farvel."

Jeg føler, at alle er ligeglade. Jeg er bange. Den bliver kun større.

Jeg vil ikke have, den bliver større.

Min næse væskede i går aftes.

Det væsker næsten hver aften.

I går kom der pus ud af den.

Jeg sov. Jeg kunne mærke, at hele min næse var våd.

Jeg renser den hver aften, for det lækker herfra.

Og her... og her.

Jeg renser den og går i seng.

Min skjorte bliver beskidt. Det er pinligt, og det gør ondt.

Jeg må bare klare smerten.

Den er grim.

Får jeg næsen fikset, vil jeg se anderledes ud.

Jeg vil barbere mig. Jeg vil fjerne alt håret fra mit ansigt.

Det er overalt.

Jeg skal i det mindste på dates.

Jeg vil ikke se på mig selv.

Den ser større ud.

To store sten.

Jeg vil leve mit liv igen. Sådan her kan jeg ikke lave noget.

Jeg spilder mit liv.

Der er meget, jeg ikke kan gøre med den.

Jeg må flytte den for at kunne spise. Der er næsten ikke plads.

Jeg bliver træt af at løfte næsen for at spise.

Det er svært at spise. Nogle gange lader jeg være.

Mange gange lader jeg være med at spise.

Jeg tænker på min næse hver dag, selv når jeg sover.

Jeg kan ikke få vejret på grund af vægten.

Jeg må trække vejret med munden.

Jeg må løfte den her op for at trække vejret med højre side.

Så kan jeg tale bedre.

Der er mange, der ikke kan forstå mig.

Jeg må holde den oppe.

Kun sådan kan jeg trække vejret ved at åbne mit næsebor.

Jeg må holde den, mens jeg sover og løfte den op, før jeg kan sove.

Jeg kan ikke sove, fordi jeg får smerter imellem revnerne her.

Så kan jeg lige så godt ligge vågen.

Jeg arbejdede på et stålværk. Jeg var leder.

Jeg har ikke arbejdet længe. Alle bliver bange for mig.

Alle griner ad mig.

Jeg var i kiosken. Damen i kiosken havde sit lille barn med.

Hun sagde: "Kom ikke her mere."

"Få en anden til at handle, for du skræmmer mit barn."

Det gør mig ked af det.

Det er dejligt at komme ud og strække benene. At være lukket inde...

Vejret er ret godt. Jeg er så taknemmelig for brisen.

- Vi fik lidt kuller. - Jeg kan lide at være her.

Min søster hjælper mig meget.

Jeg elsker alle mine søskende. Når de ikke er der, savner jeg dem.

Jeg keder mig uden dem.

- Hvordan har du det med den? - Jeg føler mig værdiløs.

- Det er ikke godt. - Jeg føler mig som et nul.

- Men det er du ikke. - Men sådan har jeg det.

At høre denne stærke mand sige den slags ord-

- knuser mit hjerte. Jeg ville ønske, jeg kunne trylle den væk.

Han er nået til et punkt, hvor han bare lukker af.

Han holder alt inde. Det er hverken godt eller sundt.

Hvis dr. Lee kan hjælpe min bror, vil det betyde alt.

Jeg savner din attitude.

Alt det, vi plejede at gøre. Vi havde det sjovt sammen.

- Jeg kan ikke leve sådan længere. - Det ved jeg.

Det har været hårdt. Tak for hjælpen.

- Jeg elsker dig for det. - Godt, kom så. Vi går.

Kan du huske, da du lærte mig at lave tortillas?

Jeg elsker at lave mad. Da min niece Tori var lille, passede jeg hende.

Hun så mig lave tortillas. Så hun ville prøve, og det fik hun lov til.

Jeg savner, at du kommer til fester og er sammen med børnene.

- Til sportsbegivenheder og den slags. - Jeg savner at være sammen med jer.

Jeg tager ikke med til begravelser, bryllupper eller fødselsdage.

Jeg tager ikke med til noget. Folk skal ikke se mig.

Jeg vil gerne være mere sammen med familien. Jeg savner dem.

- Jeg har det ikke godt. - Det ved jeg.

Gid, jeg var normal igen. Så ville jeg deltage i alt.

Jeg vil gerne have, at min onkel tager med til familiesammenkomster.

Eller bare hænger ud med os. Han har altid været festens midtpunkt.

Hvis jeg får ordnet næsen-

- tager jeg med til det hele. Så vil jeg hygge mig sammen med alle.

Hele familien og venner...

- Deltager du? - Ja.

Jeg er klar til at få mit liv tilbage. Dr. Lee er mit sidste håb.

Det ville ændre mit liv. Jeg vil bare gøre det. Helst nu.

Jeg har det godt. Jeg har ventet længe på det her.

Jeg håber, at dr. Lee i det mindste kan gøre noget.

- Har I en tid hos os i dag? - Ja. Roger Jimenez.

Der sidder altid fluer på min næse, fordi din lækker pus.

Der er mange læger, der ikke vil hjælpe. Ingen vil hjælpe mig.

De er ligeglade. Dr. Lee lader til at bekymre sig om folk.

Hun vil gerne hjælpe dem. Jeg håber, hun vil hjælpe mig.

- Du må være Roger. Hej. Og...? - Tori. Jeg er hans niece.

Jeg tager masken af. Vil du også tage din af? Hold da op.

- Hvornår fik du den? - For omkring 12 år siden.

Der er en flue her.

De sætter sig på min næse, fordi den væsker lidt.

Tiltrækkes de af det?

Det ser ud, som om den også bløder lidt.

Som om blodforsyningen ikke er god nok hele vejen ned.

Man kan se, at den lækker lidt.

- Har du en serviet til ham? - Det er pus.

Væsker den, hvis du bevæger dig for meget?

- Min pude bliver våd, når jeg sover. - Det lyder ikke rart.

Det er det mest omfattende tilfælde af rhinophyma, jeg har set.

Da jeg først så Rogers næse, tænkte jeg: "Du godeste."

Jeg kunne ikke forestille mig nogen med så alvorlig rhinophyma.

Det er ret chokerende, men jeg prøver at være optimistisk.

Måske er det noget, der let kan fjernes.

Det finder jeg kun ud af ved at se på den fra alle vinkler.

- Gør det ondt? Er den tung? - Det er smertefuldt her.

- Det løber ind i mit øje. - Den trækker i dig, for den er tung.

Den vejer nok en del.

Det, der hjælper mig med at afgøre, om jeg kan hjælpe, er-

- at se, hvordan den er fæstnet til din næse.

Rhinophyma forårsages af rosacea. Det er olieret hud, der fortykkes.

Man får forstørrede porer.

Folliklerne og talgkirtlerne udvider sig og bliver slappe.

Der dannes huller, som talg kan lagres i.

Talg, keratin og døde hudceller.

Roger har det mest ekstreme tilfælde af rhinophyma, jeg har set.

Hans situation er meget kritisk. Jeg vil ikke lade det skræmme mig-

- for jeg ved, at han føler, at jeg er hans sidste håb. Det er jeg måske.

Måske er det kun mig, der vil bruge tid på at finde en løsning for ham.

Det her er næseryggen.

Du har et forstørret lille blodkar der.

Jeg vil mærke, hvor dine næsebor er.

Min største bekymring er, hvordan den lukker af for næseborene.

Om dine næsebor og brusken, stadig er velfungerende.

Dit næsebor er her. Næseboret er strakt helt hertil.

Det bliver mere og mere kompliceret, jo mere jeg ser på det.

De er strakt. Et normalt næsebor er på størrelse med et blyantviskelæder.

Rogers næsebor er på størrelse med et shotglas.

Næsebor har brusk. Det har man brug for som støtte.

Ellers lukker det sig, hver gang man trækker vejret.

Man har brug for støtten.

De store udvækster har også etableret en god blodtilførsel.

Blodkarrene er blevet større for at forsyne området.

De bliver svære at kontrollere, hvad blødning angår.

Der er nogle ting, der bekymrer mig.

Jeg har aldrig set det så slemt, at den forvrænger næsebor-

- på grund af vægten. Jeg vil sikre mig, at jeg kan gøre det rigtigt.

Det bliver ikke en enkel behandling.

Det skal gøres ad flere omgange. Jeg må tænke over det.

Jeg rådfører mig med kolleger, som er eksperter i øre-næse-hals-

- eksperter i dermatologi og se, om vi kan finde ud af det sammen.

- Jeg håber, jeg kan hjælpe dig. - Det håber jeg også.

Det er et kompliceret tilfælde. Jeg vil spørge nogle af mine kolleger-

som er eksperter i næsekirurgi.

Så vi kan afgøre, hvordan vi bedst kan hjælpe ham.

Det skal være sikkert.

Jeg vil hjælpe ham med at få det gjort.

Jeg vil ikke have, at der sker ham noget.

- Vi vender tilbage om et par uger. - Men hvor lang tid vil det tage?

- Et par uger? - Fordi den vil bare blive større.

Vi taler ikke om et år eller flere måneder.

Vi finder ud af noget. Nu er du i systemet her.

Jeg er bange for, at dr. Lee ikke kan hjælpe. Jeg kan ikke leve sådan mere.

Jeg kan ikke lave noget. Jeg kan ikke omgås min familie.

Alle savner mig, men jeg vil ikke ud på grund af mit udseende.

Tak. Farvel. Vi ses senere.

Det er allerede for smertefuldt. Jeg bliver frustreret.

Jeg vil ikke gøre noget dumt.

Nogle gange har jeg haft lyst til at flå den af, men så vil jeg forbløde.

Blødningen kan måske ikke stoppes. Så jeg håber, der sker noget.

Jeg hedder Sandra. Jeg er fra Macon. Jeg har små vækster i ansigtet.

Jeg ved ikke, hvad de er. Det er ikke noget, man kan klemme ud.

De føles som flere lag hud med en konsistens som en peanut under huden.

Jeg er den eneste, der ser sådan ud, bortset fra min lillesøster.

Jeg hedder Jessie. Jeg bor i Detroit. Jeg er 41 år.

Mit ansigt er fyldt med buler. Jeg har dem i panden.

Rundt om næsen. Jeg har dem i panden, i ørerne...

Jeg har dem bag ørerne.

Jeg har en stor en heromme.

Hvis jeg drejer hovedet sådan her, kan jeg høre dem poppe.

Som om nogen klapper mig i øret. Jeg kan knap nok høre en samtale.

Jeg har haft væksterne, siden jeg var omkring 22.

Da jeg først fik dem, græd jeg meget længe.

Jeg var 23 år den første gang, jeg opdagede et par buler.

Det er svært at vågne om morgenen og se på en selv.