Krybskytterne paa Næsbygaard

Tænk, at du gider tage så hårdt fat.

Og så i den varme.

Hvis vi begge to sidder og glor, tjener vi jo ingen penge.

Hvad får en københavner som dig til at blive skovhugger?

Frisk luft. Tre år ved et samlebånd på en fabrik var nok for mig.

_ Jeg har altid gerne villet på landet. - Her drømmer vi om at komme til byen.

- Er det ikke lidt tidligt til det? - Det er da aldrig for tidligt.

Så for pokker!

Godmorgen, Carl.

Godmorgen, pastor Pripp. Det var præsten.

- Hvem var ham den anden? - Han hedder Anker.

Han er ansat på godset. Min søster er vild med ham.

Han er forlovet med præstens datter, Rosa, så det kan hun godt spare sig.

- Er din søster også ansat på godset? - Ja, hun er stuepige.

Flot tøs, men skrap! "Du drikker for meget", siger hun.

Mig, der kun drikker, når jeg har lyst!

Tag så fat, Thomas. Vi må se at få bestilt noget.

- Godmorgen, Erna. - Godmorgen.

Rigeligt med blomster. Det giver godt humør.

- Der er post til godsejeren. - Tak.

- Er min søster kommet ned? - Ja, men hun tog til byen.

Dæk alligevel op til to, for pastor Pripp er kommet.

- Erna. - Ja?

Bed Marie servere hendes berømte spegesild med masser af løg.

Det skal jeg nok.

Solen den skinner for nu er det vår

Marie os skænker en kaffetår

Marie, du skønne og fagreste fe

Du er nuttet og buttet det kan vi da se

Det er svært, som I kan digte.

Ja. Det var Ole, der fandt på det med "nuttet og buttet".

Såh?

Joh, men det er ikke, fordi vi mener, du er for...

- For tyk, lille Marie. - Netop. For tyk, lille Marie.

Det er godt med jer. Læg rabarberne dér, og giv mig kurven.

Hvorfor er bladene ikke skåret af?

Og hvad er det for en sjat bær?

Vorherre bevares, sikke et par gartnere.

- Dav, Ole og Nik. - Goddag.

Sæt jer dog ned. Skal I ikke have kaffe, som I plejer?

Vi ved ikke rigtigt... Hvad siger du, lille Marie?

Vist skal I da have kaffe. Erna, vil du sætte kaffe frem?

Pastor Pripp kommer til frokost. De bad om spegesild med mange løg.

Javel

- Har I ellers noget nyt at fortælle? - Nu du siger det.

Der er igen fundet et skamskudt dyr i skoven.

Det humpede omkring på tre ben, og det fjerde var skudt over.

Det er skammeligt.

Ja, gu er det skammeligt. De satans krybskytter.

Ud over de dyr, de dræber, skamskyder de mange, -

- som gemmer sig og får en lang og pinefuld død.

I løbet af sidste måned er der fundet hele ni.

Hvor mange har de så ikke taget med? Det er snart det rene slagteri.

- Mon det er nogen her fra egnen? - Det ser sådan ud.

Det er da også uheldigt, at skytten ligger på hospitalet.

Anker har svoret, at han nok skal finde ham.

Når man taler om solen, så sner det.

- Er der kaffe på kanden? - Nu skal jeg.

Tak.

Værsgo.

- Vi taler om krybskytteriet. - Ja, det er en grim historie.

- Hvad siger godsejeren? - Han er vred.

Han er også en af de få, der ikke har noget imod råvildt i sine skove.

Selv om de gør skade på træerne.

Du får svært ved at finde de krybskytter.

Bare straffen bliver streng.

Politiet ser alvorligt på den slags.

Og da der er hegn om skoven, hører det under straffeloven.

Vedkommende får nok et ordentligt lag tæsk, hvis jeg kender Anker ret.

Hør, Erna! Hvad er det? Går du?

Ja...jeg kommer straks igen.

Det var da underligt. Hvor mon hun skulle hen?

Det er ikke godt at vide.

Er det ikke min fornemme og smukke søster oppe fra godset?

Hold så op med det pjat! Hvem er ham dér?

Han er en forløben københavner, der trænger til frisk luft.

Jeg er kommet for at advare dig, Carl.

Den er god! Mod hvad eller hvem, om man tør spørge?

Du skal lade dyrene her i skoven være i fred.

Tror du ikke, jeg ved, at det er dig, der skyder dem?

Hvad er det for en beskyldning?

Du er da med i det.

Hvordan kan du ellers give alle de penge ud nede på kroen?

- Antyder du, at jeg også drikker? - Ja.

Og jeg kan se, du også har drukket nu.

Du er blevet en skidt fyr, Carl. Jeg ønsker næsten, Anker fanger dig.

Anker? Hvad skal det sige?

- Får fat i mig? - Ja.

Han har besluttet at opklare hele den affære.

Jaså? Ja, du har jo altid været lun på den fyr, -

- men lad ham bare komme an, så skal jeg hugge hovedet af ham.

Thomas! Kom herhen og hils på min søster.

Og du holder kæft, er du med?

- Goddag. - Goddag...

...og farvel. Jeg må skynde mig.

- Hvad hedder hun? - Min søster? Hun hedder Erna.

Erna...

- Skål, Pripp. - Skål, Martin.

- Det er altid hyggeligt at se dig. - I lige måde, Martin.

Jeg har i øvrigt fået brev fra mit barnebarn i dag.

Han klarer sig vist godt derovre.

Det glæder mig at høre. Han er jo kun 17 år.

Og Texas er jo langt væk.

Ja, men han er vist faldet godt til hos min fætter.

Og da han jo vil være landmand, gudskelov, -

- kan han lære meget på sådan en stor kvægfarm.

- Han hilser også dig og dine døtre. - Tak.

Det må jeg sige. Han ligner jo en vaskeægte cowboy.

Hvilken slags kvæg har de egentlig derovre?

Det kaldes kødkvæg. Jeg har tænkt at indføre den slags.

Og så er det godt, at drengen kender til det.

Det betyder meget, at han er rustet, når han engang skal overtage godset.

Han har udviklet sig i en retning, jeg ikke havde drømt om.

Han var en lille fremmed fugl. Forældreløs og ensom.

Det er hårdt for en knægt at miste både far og mor.

Men det var godt, du tog dig af ham, Martin.

Han har simpelthen givet mit liv indhold.

Her er blevet noget tomt og stille, siden han er rejst.

Det kunne der nok rådes bod på.

Jeg er egentlig kommet for at stille dig et forslag.

Et forslag?

Vil du have seks fattige drenge herud på sommerferie?

Jeg har læst om københavnerbørn, der trænger til at komme på landet.

Nej, Pripp. Nej, det tror jeg ikke.

Her er jo plads nok...

...men sådan seks labaner!

- Jeg får vrøvl med Helene. - Din søster?

- Kan hun ikke overtales? - Let bliver det ikke.

Hun fører jo hus for mig, så jeg må spørge hende.

Men hun er jo den fødte kværulant, så måske kan vi narre hende.

Hvordan?

Hvis jeg nu siger det modsatte af, hvad jeg mener...

Pas på! Der kommer hun.

Det er fuldstændig vanvittigt! Det kan der slet ikke være tale om!

Nej og atter nej. Spar mig for den slags fjollede ideer.

Sikken du råber op.

Goddag, pastor Pripp. Hvad drejer det sig om?

Om seks københavnerdrenge, der trænger til at komme på landet.

Og så skulle de rende rundt i parken?

- Og larme og knække blomster? - Du vil ikke synes om det, Helene.

- Hvem siger det? - Det gør sågu jeg.

I dette tilfælde tager du fejl.

- Jeg vil ikke være legeonkel. - Det skal du heller ikke.

Send bud efter drengene, pastor Pripp. Jeg skal nok tage mig af dem.

- Kaffen er serveret i herreværelset. - Tak, Erna.

- Hun nød cigaren. - Det tør siges.

- Du kan ordne det fornødne. - Med største glæde, Martin.

Pigerne og jeg skal nok hente dem på stationen.

Bliv ved siden af far. Ikke for tæt på skinnerne.

- Goddag, stationsforstander. - Dav.

- Er der forsinkelser? - Nej. Det må straks være der.

Se! Dér kommer det!

Hurra! Hurra! Hurra!

Hov, drenge.

- Skal I til Næsbygård? - Ja.

Skulle I ikke være seks? Jeg synes, der mangler en.

Det er nok ham derovre.

Ja, sådan. Så er vi her alle sammen.

Så vil jeg ønske jer rigtig hjertelig velkommen.

Det er mine piger, som jeg håber, I kommer overens med.

Jeg hedder pastor Pripp. Hvad hedder I?

- Jeg hedder Kaj. - Albert.

- Egon. - Peter.

- Orla. - Og Sivert.

Det var godt.

Vi skal gå op til godset. Der er ikke ret langt.

Men en vise gør turen smukkere og vejen kortere.

Så lad os synge en sang for jer. Er I parate, piger?

Vi holder nemlig meget af at synge herude på landet.

Kom så. Så starter vi.

Der er intet bedre end at trave en tur

hvis du er lidt sur så har vi en kur

du skal nemlig bare trave ud i det blå

det må! vi vil nå er nemt nok at forstå

Det er lige ud ad landevejen

tag en tur i det fri

med en god kammerat går det bedst, det er klart

det kan vi alle sammen li'

Det er lige ud ad landevejen

til en glad melodi

når vi traver til den er det hele simpelthen

lige ud ad landevejen

Alle I i bilerne som farer af sted

stå af og gå med i ro og i fred

alle som går rundt og syn 's at tiden er skør

slut op her og hør hvordan man får humør

Det er lige ud ad landevejen

tag en tur i det fri

med en god kammerat går det bedst, det er klart

det kan vi alle sammen li'

Det er lige ud ad landevejen

til en glad melodi

når vi traver til den er det hele simpelthen

lige ud ad landevejen

Så er vi her. Dette er Næsbygård.

Det er slottet, som I skal bo på.

Av for helvede, hvor er det flot!

Rosa...

Nej, Anker. Jeg må gå nu.

Jeg følger dig hjem. Du skal ikke gå alene gennem skoven.