Soldier Blue

I 5.000 år har mennesket skrevet sin historie med blod.

Menneskehedens fornemste bedrifter afslører en guddommelig gnist.

Men en mørk side i menneskets sjæl har luret, siden Kain dræbte sin bror.

"Soldier Blue" viser krigens rædsler -

- når tørsten efter blod overvinder forstanden.

Grusomhederne rammer ikke kun krigerne -

- men også uskyldige Kvinder og børn.

Den største rædsel er, at alt dette har fundet sted.

Jeg vil fortælle en sand historie.

Jeg vil fortælle den, så du kan forstå.

Jeg vil ikke fortælle som en historielærer.

Jeg ser ud, og jeg ser land.

Ungt og dejligt-

hårdt og stærkt.

I femten tusind år-

har vi lovsunget det.

Takket i bøn, og vi er først lige begyndt!

Fjollede hat!

Honus!

Så du dem?

Så du brysterne?

Nå!

Hvor er Kvinden?

Hvad fanden! Hvem har sat hende derind?

Hun er under Deres ansvar, kaptajn.

Den mær!

Se hende, der sidder der!

To år som fange hos de røde bukke! Man tænker sit.

Hvorfor?

Hvor mange af dem har ligget med hende?

- Hvor kan du være pervers! - Mig?

Det er ikke hendes skyld, indianerne tog hende.

Det sagde jeg heller ikke.

Hvor kunne jeg godt tænke mig at få fingrene i det!

Hold fingrene for dig selv, når vi kommer til Fort Reunion.

Hendes forlovede venter på hende der.

Spingarn!

Vi har brug for sidedækning.

Vi bør sætte sidepatruljer ud.

Giver du mig råd, kaptajn?

Mig? Jeg er kun intendant.

Jeg giver dig ingen råd, soldat. Du skal sætte sidepatruljer ud.

Hvad er du bange for? Røvere?

Cheyenne-indianere.

Kaptajn, jeg har aldrig hørt om indianere -

der angriber en intendants deling.

De har ikke brug for pengekassen.

Sidepatruljer.

Javel!

Okay.

Så tror jeg, vi er langt nok væk.

Hvorfor blev vi valgt?

Tja...

Jeg var lige kommet tæt på. Jeg kunne næsten se hende.

Jeg kunne have lagt hånden på en af de små kønne ankler.

Jeg kunne, Honus.

Du er en snotnæse.

Du er min bedste ven, men du er en snotnæse.

Willie!

I dækning!

Spingarn, din store idiot!

I dækning! Ild!

Åh Gud!

Se pigen! Pigen!

Åndssvage dumme mordere!

Mordere!

Mændene kigger på dig. Behersk dig!

Åh Gud, se!

- Vi kan snakke med dem. - Hvad?

Hvidt flag! Vi kan få dem til at høre!

De vil slagte os.

Jeg vil tale med dem!

Kom tilbage! Skyd ikke!

Ild! Ild!

Ild!

Nu varer det ikke længe.

Hallo! Heroppe!

Kom nu!

Stå ikke bare der! Kom herop!

Gud, er der kun dig?

- Hvad? - Er der kun dig tilbage?

- Det ved jeg ikke. - Følg mig.

Vent!

Ned med dig. Kom nu.

Nå, der ryger vognen.

De vil lede efter os.

Nej, ikke længe. Ikke ham.

Ikke hvem?

Plettede Ulv.

Det var Cheyenne-indianerne, der angreb jer.

Hvordan ved du, at det er Plettede Ulv?

Jeg så ham.

Ved du, hvordan han ser ud?

Jeg kender ham.

Hvad hedder du?

- Honus Gant. - Jeg hedder Cresta Marybelle Lee.

Er du såret?

Er du såret?

Nej, det er ikke mit blod.

Godt, for vi må vente længe.

De vil skamfere de lig dernede i flere timer.

Hvad er det, du gør?

Jeg tager mine bukser af.

Her er varmere end i helvede, og de klør.

Vi må hellere tage det roligt. Gøre os det behageligt.

Bare jeg ikke havde tabt min hat.

Frøken?

Angående Plettede Ulv. Hvordan...

Jeg var hans kone.

Nej, se nu her, kom så.

Hvad er det, du gør?

Ingenting.

Hør, det bliver snart mørkt -

vi kan ikke blive her.

Du stjæler fra de døde.

Du stjæler fra de døde!

Jeg får fandeme ikke meget ud af det.

En lille kiks. Det hjælper os ikke meget.

Finder du noget bedre?

Du gode Gud!

- Det var dig, han ledte efter! - Mig?

Hvad fanden taler du om?

- Plettede Ulv kom for at hente dig. - Vås!

Cheyenne-indianerne ville...

Hvad?

Du hørte mig. Det handler ikke om mig.

- Indianere angriber ikke for penge. - Vås!

Han ledte efter dig!

Det ville han ikke bruge tid på.

Smigr mig ikke, Blåfrakke.

En kiste guld er mere værd.

De har ikke brug for guld.

Hvad tror du, de skyder med?

Rifler koster penge.

Hvis du ikke tror mig, så prøv at finde pengekisten!

Har du flere spørgsmål?

Jeg vil sige et par ord.

Vent med det. Vi går nu.

For dem.

Man bør sige et par ord for dem.

Nå, en slags begravelsestale.

"Hva" fanden, gør det bare!

Det burde være en bøn.

Du kender sikkert mange bønner.

Jeg skulle ligge her.

Jeg skulle ligge her med mit kompagni.

Hvorfor? Jeg synes nu, du har klaret dig meget godt.

De er alle døde, og du går stadig rundt.

Vilde mordere!

Tud du bare, hvis du vil -

- men det bringer os ikke til Fort Reunion.

Sig nu dine ord, og lad os komme væk!

"Deres pligt var ikke at svare."

"Deres pligt var ikke at forstå."

"Deres pligt var at handle og dø."

"De seks hundrede red ind i Dødens Dal."

"Stormede frem med skud og granater."

"De red tappert og godt" -

"ind i dødens..."

"gab."

"Ind i helvedes mund" -

"red de seks hundrede."

"Blotlagde deres sabler" -

"der glimtede i luften."

"Ladede en hær" -

"mens alle undrede sig."

"Deres pligt var ikke at forstå."

"Deres pligt var at handle og dø."

"Ind i Dødens Dal" -

"red de seks hundrede."

I guder!

Smid dem ud.

Hvad?

Dine sokker. Hvorfor ulejlige dig?

Her!

- Hvad er der galt? - Det er mudder!

- Det er lidt beskidt. - Hvor er feltflaskerne?

Åh nej da!

Du rører da ikke ved en død mands ting, gør du?

Vi får brug for dem senere.

Nu bruger du dit hoved, Blåfrakke.

Vil du have mere mudder?

Kan du ikke gøre noget med den kjole?

Kan du ikke lukke den?

Når jeg har tabt mig, er der ikke så meget at se.

Den har aldrig passet mig. Det er en af hendes.

Hvis?

Damen på Snake Flats kontoret.

Hun hev mit tøj af, puttede mig i en balje -

og gav mig kjolen.

Så du hatten?

Den store gule hat dækkede hele mit ansigt.

Jeg kunne ellers godt lide den hat.

Jeg er ked af at have mistet den.

- Ked af det... - Hvordan kan du sige det?!

Hvad sagde jeg?

21 mænd er døde, og du sørger over en gul hat!

- 21 mænd! - En dråbe i havet...

- Hvad?! - Det er ikke hæren, Blåfrakke, -

- der bliver dræbt i dette forbandede tossede land!