The Seven-Per-Cent Solution

Lola Deveraux, en irsk rengøringsdames datter

(Se detaljer om hendes privatliv i Clemenceaus private brevveksling)

Professor Moriarty, hvis afhandling "En asteroides dynamik"-

længe var populær i Europa

Löwenstein - Denne figur er sandsynligvis ganske fiktiv

Mary Morstan Watson, hvem Watson er lovformeligt gift med

Madame - Født Rachel Silberberg, Krakow, Polen

I 1891 forsvandt Sherlock Holmes og regnedes i tre år for at være død.

Dette er den sande historie om hans forsvinding.

Det eneste, der er opdigtet, er fakta.

Det var den 24. oktober, 1891-

- at jeg for første gang i fire måneder-

- høne fra min ven Sherlock Holmes.

Den dag blev et telegram fra hans udlejer, mrs Hudson-

overbragt til min praksis-

- i hvilket jeg blev anmodet om at vende tilbage til mit tidligere hjem.

Gudskelov at De er her, dr Watson. Jeg er ganske fortvivlet.

- Hvad er der sket? - Han opfører sig besynderligt.

Han har låst sig inde deroppe, han spiser ikke, han er oppe om natten.

- Jeg tror, at han tager... - Der er nogen, jeg hørte drosken!

- Han vrøvler om nogen... - Mrs Hudson! Er det Moriarty...

- vil jeg selv tage mig af ham! - Jeg går derop.

Pas på!

Moriarty var et navn, jeg kun havde hørt ham sige-

- når han var påvirket af en af sine kokainindsprøjtninger.

- Er det Dem, Moriarty? - Det er mig, Watson.

De kan se, at det er mig.

- Luk mig ind, Holmes! - Ikke endnu.

De kan være forklædt. Bevis, at De er Watson.

- Hvordan skal jeg gøre det? - Fortæl, hvor jeg opbevarer min tobak.

Tobak?

Den ligger i tåspidsen på Deres persiske tøfler.

- Holmes! - Nuvel...

Jeg er tilfreds med svaret.

Min situation er ganske vanskelig.

Hvad er der galt?

Har De hørt om professor Moriarty?

- Det har De! Jeg kan se det på Dem! - Jeg forsikrer Dem, Holmes.

Nuvel, nuvel...

Men se, hvor genialt det er!

Manden dominerer den vestlige verden, selvom ingen har hørt om ham!

Den mand er min Nemesis, Watson. Min onde ånd!

Te?

- Ja, tak. - Sid ned, kære ven.

- Hvordan har De haft det, Holmes? - Ganske udmærket.

Det er snart forår. Med al den regn og tåge glemmer man det næsten.

Jeg ved, at der findes en styrende hånd bag al kriminalitet.

En dyb, organiserende magt, der styrer al kriminalitet...

- Værsgo! - Mange tak.

Ja, det er vådt i vejret. I går sagde jeg til en mand...

Han er forbrydernes Napoleon!

Han står bag halvdelen af al ondskab og mange uopklarede forbrydelser!

Han er et geni. En filosof.

En abstrakt tænker.

Han sidder ganske stille, som en edderkop i sit spind.

Men nettet har tusind forgreninger, og han kender hver eneste.

Hans agenter bliver måske anholdt, men han bliver ikke engang mistænkt!

Ikke før nu, vil jeg tilføje. Ikke før jeg, hans ærkefjende-

- har blotlagt hans eksistens og er trængt ind bag hans forsvarslinje.

Men hans håndlangere har opdaget, at det er lykkes mig-

- og de er på sporet af mig. Dejager mig!

- Men Holmes, hvad vil De gøre? - Gøre?

- Lige nu vil jeg tage en lur. - En lur?

Det vil kaste en skygge over en stor mands minde-

- hvis jeg redegør for den virkning, dette stof har haft på hans evner.

På vej hjem baksede jeg med Holmes' fantasier om Moriarty-

- men en mand med netop det navn ventede på mig i mit modtageværelse.

De overraskede mig. Er De dr Watson?

Professor Moriarty! Hvad skyldes dette besøg?

Jeg beklager tidspunktet, men jeg vil være diskret-

og mit ærinde er presserende.

Jeg opsøger Dem, da jeg på grund af Deres publicerede redegørelser ved-

- at De er mr Sherlock Holmes' nærmeste ven.

Jeg har den fornøjelse, ja.

Så kan De måske hjælpe mig med at afværge en skandale.

Deres ven... forfølger mig, det er den eneste måde jeg kan beskrive det på.

- Forfølger Dem? - Jeg kan kun beskrive det sådan.

Han følger mig omkring i London, følger i mine fodspor-

- venter på mig udenfor Roylott School, hvor jeg underviser i matematik-

og sender mig breve som dette:

"Moriarty, Deres dage er talte!" Og lignende ting.

Doktor, mr Holmes er overbevist om-

- at jeg er en kriminel hjerne af den mest depraverede slags.

Jeg ved, at han er en stor og god mand-

og hele England priser ham.

Men i mit tilfælde lider han under en skrækkelig illusion-

- omend jeg kommer her som hans ven, i stedet for at gå til min advokat.

Nej, det er ikke nødvendigt. Min ven er ikke rask, det er alt.

Hvis De havde kendt ham, da han var ved sine fulde fem...

Det gjorde Jeg!

- Hvordan? - Jeg kendte Sherlock og Mycroft.

Jeg var deres vejleder i Sussex.

De var lysende begavelser, Holmes-brødrene!

Jeg vil gerne fortælle mere, men...

- så indtraf tragedien. - Tragedien? Hvilken tragedie?

Mener De at... Ved De det ikke?

Holmes har aldrig omtalt sin familie eller sine tidlige år.

Jeg har mødt hans bror, der bor på Pall Mall.

Hvis mester Sherlock ikke har nævnt det selv-

- bør jeg nok ikke være den, der afslører det...

Jeg vil ikke være indiskret hvad angår dette spørgsmål.

Jeg kom blot for at bede om Deres hjælp i denne penible situation.

Godaften, doktor.

- Kære John, hvad kan vi gøre? - Der er kun en ting at gøre, Mary.

Tak, Jenny.

Holmes skal vænnes fra at tage kokain.

Og der er kun en mand i Europa, der kan hjælpe os:

En læge i Wien, der skrev denne artikel i The Lancet.

Jeg har sendt ham et telegram angående Holmes, og han har svaret.

Han har tilbudt at hjælpe os, såfremt vi kommer til Wien.

Wien? Han ville aldrig rejse dertil.

Han kan ikke lide at forlade London.

Han siger, at forbryderne bliver sygeligt ivrige, når han er bortrejst.

Det er sandt, men vi vil give ham et incitament, han ikke kan modstå:

Et falsk spor, der vil få ham til at tro, at Moriarty er flyttet dertil.

Jeg ved, hvordan Holmes tænker. Jeg har regnet det hele ud.

Selvfølgelig.

Jeg kendte ikke Mycroft Holmes godt.

Jeg blev overrasket, da Holmes efter syv år nævnte hans eksistens.

Begge brødre var genier, men der høne ligheden også op.

Mycroft Holmes foretrak at leve et excentrisk ungkarleliv-

- indenfor sin klubs fire vægge, som han kun sjældent forlod.

- Er det dr Watson? - Korrekt, sir.

Jeg har ikke set Dem siden den triste sag om den græske tolk.

Mr Holmes.

Hvilket uopsætteligt problem har min bror? Hvad er der sket ham?

Hvorfra ved De, at der er sket ham noget?

Jeg har ikke set Dem i tre år-

- og da var det i selskab med Sherlock, hvis kronikør De er.

De kommer på besøg på et tidspunkt, hvor de fleste gifte mænd er hjemme-

- og De dukker op uden Deres alter ego og Deres lægetaske.

Jeg ved, at De har genoptaget Deres lægegerning.

De ser udkørt ud, hvilket er et tegn på et problem af en slags.

Jeg kan kun antage, at min bror er årsagen til Deres bekymring.

Fortæl mig det.

Jeg fortalte ham kortfattet om hans brors tilstand-

og om artiklen i The Lancet.

Da jeg nævnte min besøgende, blev han ildrød i ansigtet.

- Professor Moriarty. - Han var jeres vejleder...

Korrekt.

- Og lægen fra Wien kan hjælpe? - Lægestanden...

er sørgeligt uvidende om lidelsen afhængighed.

Han har skrevet om det, foruden sit andet værk om hysteri hos børn.

En ejendommelig interessesfære, ikke sandt?

- Han lyder jødisk. - Mr Holmes...

Tiden er knap. Deres brors misbrug vil slå ham ihjel indenfor et år.

Og jeg ved ikke, hvordan vi skal få ham til kontinentet.

Overlad det til mig.

Og til professor Moriarty.

- Har De hans adresse? - Ja.

- Jenkins! Vi skal bruge en droske. - Ja, sir.

Her er fint. Stands bare her.

- Vent et øjeblik. - Javel, sir.

- Vi er flere gader fra hans hjem. - Hvis det De siger, er sandt...

er det en god idé at være diskret.

Ser De? Han holder vagt.

- Hvad gør vi nu? - Jeg ved det ikke. Vent!

Nu! Fart på!

- Må vi komme ind? - Ja.

Juster ikke gassen, professor. Min bror kan komme hjem når som helst.

Vi må ikke lade ham se nogen forandring her.

Nuvel... Hvad kan jeg hjælpe med?

Det er et ukristeligt tidspunkt at komme på besøg på.

Jeg vil bede Dem om at holde Dem væk fra Roylott School.

Ikke mere end tre dage. Rejs til adressen på det stykke papir.

- Tre dage?! - For gamle dages skyld.

- Men der er langt... - Vi ved, hvor det er, sir.

- Hvad skal jeg gøre der? - Forsvinde, fuldstændigt.

Derefter kommer De tilbage og genoptager Deres arbejde.

Genoptager det? Hvis det stadig er der.

- Det er for meget at bede om. - Det tvivler jeg på.

Jeg ønsker ikke at bringe fortiden op, professor-

men jeg gør det, hvis jeg skal.

Når De præsenterer det på den måde, har jeg vel ikke et valg...

- Hvornår skal jeg... rejse? - Nu.

Kære John! Dette telegram er netop ankommet.

- Så det er begyndt? - Ja.

Jeg må af sted.

"Kan De tage fri? Spillet er begyndt, Deres hjælp vil være uvurderlig."

"Bring Toby til 114 Munro Road, Hammersmith."

"Træf sikkerhedsforanstaltninger. Holmes."

Hvad betyder "sikkerhedsforanstaltninger"?

- Er den nødvendig? - Jeg følger altid hans instrukser.

Bed Cullingworth om at overtage min stuegang.

- Hvornår kommer du tilbage? - Det ved jeg ikke. Læg den sammen.

Jeg skal hente Toby.

- Har du flere spørgsmål? - Kun et: Hvem er Toby?

Toby er en blodhund.

Jeg har skildret Tobys enestående evner-

i "De fires tegn" -

- hvor hans overlegne lugtesans førte til anholdelsen af Jonathan Small-

og hans forfærdelige kumpan.

Holmes brugte ham senere til at spore en orangutang i Marseille.

Jeg har ikke skrevet om den sidstnævnte sag-

- omend den ikke savnede interessante indslag.

Holmes?

Holmes?

- Hvor er du, Holmes? - Skrig ikke, Watson. Jeg er her.

- Gode Gud, Holmes! - Jeg kan ikke modstå det dramatiske.

Og omgivelserne var så perfekte, at jeg faldt for fristelsen.