Jim and the Pirates (Jim & piraterna Blom)

Det ser farligt ud. Ungen kan klatre op på ladet og blive bortført.

Tænk hvis bilen kører væk, så bliver han kidnappet.

Hallo, stationen. Jeg smutter.

- Tårnet fra Jims helikopter, kom. - Tårnet her. Kom.

- Jeg flyver øst på, kom. - Forstået, kom.

Færdig slut.

Der er han! Jeg har fundet ham!

- Jeg kobler autopiloten ind. - Jeg er autopiloten. Nu styrer jeg.

Jeg forbereder nedhejsning.

Tag fat i mig! - Nu hejser jeg jer op.

Hold fast!

Hej og hå, hvor det går.

Hej. Jeg hedder Rulle.

Nu kommer han! Jim Olsson, Tomelillas egen helt.

Tak så forfærdelig mange gange! Tak.

Tak, søde Jim!

Han har gjort det igen. Han har reddet Sven Ivarsson, fire år.

Dette er Harald Treutiger for Sydnytt fra torvet i Tomelilla. Tilbage til studiet.

Jim?

Jim!

- Jim. - Hvad?

Jeg går ud i rygerummet et smut.

Du ved hvor jeg er.

Jeg kommer snart.

Uf, hvor jeg er sulten.

- Nu må vi have noget at spise. - Jeg tror ikke mor har købt ind.

Der er vel altid noget at finde.

En løg, lige hvad vi trænger. Det bliver en delikat komposition.

Her. Skræl kartoflerne, så hakker jeg løget.

Nogle gange har man ikke rigtig noget, men med fantasiens hjælp går det altid.

At stege oksefilet for en hundredelap er ingen kunst-

- men at lave noget godt af enkle ting - det er kunst.

Her sidder koteletstykket.

På et menneske bliver det langs rygraden. Kotelet, kotelet, kotelet.

Det er ganske ulækkert at man dræber dyr bare for at spise.

Jo, men de stakkels gulerødder, så? Som vi vrider toppen af?

Døden er en forudsætning for livet. Det går rundt og rundt.

Noget dør og visner og bliver mad til en anden skabning.

Så kommer der nye gulerødder, mennesker og grise. Nu skal vi lave sovs.

Fløde. Crème de la crème.

Vi kan have lidt estragon i også. Estragon, Jim.

Estragon er fransk. Du kan hælde i.

Og så smuldrer du det.

Og... portvin.

Ta-da-da-daa!

Sådan. Det her er så fornemt, at vi må tage et billede.

- Hvad skal retten hedde? - Den må have et navn, ja.

Hvad skal vi sige? Pyt à la... Pyt à la Claridges.

Overtjeneren på restauranten havde et kunstigt øje af emalje eller porcelæn.

Det kom han til at tabe i en stuvning.

Præsidenten skovlede i sig og mærkede ikke at han slugte øjet-

- før næste morgen da han skulle på toilettet.

Så sad det fast i enden på ham. De måtte tilkalde læge-

- som kom farende og kiggede ind der bag på præsidenten.

"Jøsses, der er folk der inde!" skreg han. Har du hørt den før?

- Ja. - Jaså.

- Hej, Jim! - Hej.

Hvordan står det til her i dag?

Det her var ikke godt. Jeg tilkalder doktoren.

Det er nok bedst du går lidt udenfor.

- Hvad er der sket? - Pulsen virker vældig svag.

- Hent atropin og en akuttaske. - Se dig for, dreng.

Jeg hedder Jim Olsson. Jeg er ni år og bor på Ökenvägen 14 i Tomelilla.

Min mor hedder Siv og arbejder på Store Hotel.

Det gjorde far også da han levede. Han var kok.

Han har været kok på mange fine restauranter-

- i Frankrig og London og mange andre lande.

- Hvad koster den? - Den koster 4.885, plus moms.

- Det var lidt dyrt. - Så har vi egefiner. 3.290, plus moms.

Jeg går i tredje klasse. Det er ikke så sjovt.

Jeg snakker ikke skånsk som de andre.

Værsgo.

Vores lærer hedder Sylve, men kaldes Sylen.

I skal være ude i frikvarteret. Ud, ud.

Undskyld. Er det dig, Jim... Du må blive inde, hvis du vil. Gør du det.

Malte, ud.

Da jeg var lille boede jeg i en kartoffel.

Hvad hed den kartoffel? Den hed...

Dengang jeg boede i Katrineholm, da var jeg en lille kartoffel.

Vores nabo, onkel Lind, er meget gammel og syg.

Jeg plejer at hjælpe tante Lind med at køre ham.

De kalder ham Kartoffel-Algot.

Han er ret sjov, men fru Lind er en sur kælling.

Jeg er interesseret i de motorcykel- konkurrencer som de har på Svampabanen.

Tidligere samlede jeg på ting fra rummet, men nu samler jeg geologiske sten.

For eksempel magnetit og glimmer. Et stykke rav har jeg.

Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn,

komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.

Av!

Kun en dag, et øjeblik ad gangen –

hvilken trøst, hvordan det end mig går!

Hvorfor skal mig uro holde fangen –

i min Faders hånd jo alting står?

Han, som har for mig en faders hjerte,

hver en dag han også sende vil

mig den del jeg får af fryd og smerte,

som han ser, jeg trænger til.

Så fandt jeg en grøn kappe oppe på loftet-

- som mor havde haft en gang i 40'erne.

Hvilken kvalitet! Den var jo skide moderne.

Jeg behøvede bare at tage ræveskindskraven af-

og lægge den ti centimeter op.

Nogle gange leger jeg med Tony Månsson som er tolv år. Han ryger sommetider.

- Har du lavet lektier? - Ja.

Du lyver!

- Skvatmåse. Skål, Bertil. - Skål.

Alle gode håndværkere er lidt berusede.

- Ved du hvad det her er? - Nej.

Løbesod. Det sorteste som findes. Du, jeg har en idé.

- Hvad så? - Kom.

Stop. Jeg tog en tragt med også. Hæld løbesoden i piberne.

- Gør det selv. - Du tør ikke!

- Det gør jeg i hvert fald. - Gør det, så!

Jeg må smutte til gymnastiksalen.

Sid ned.

- Må jeg gå på toilet? - Hvad er det for dumheder?

Der har jo lige været pause. Tænk hvis alle gjorde det? Sid ned.

Hvem har fundet på de her fjollerier? Stræk jeres hænder frem.

Nej men, Jim...

Jim, det troede jeg ikke om dig.

Nu da du har... Når du er... Jeg mener efter alt det som er sket.

Hvad tror du din far ville tænke?

- Han ville nok synes det var sjovt. - Nu bliver jeg ked af det, Jim.

Jeg må snakke med din mor. Du kunne jo have ødelagt orglet!

Skyd ikke skylden på Tony. Jeg ved at det var dig og dermed basta!

Jeg ville gerne have set Sylen! Han må have set ud som en lakridsfigur.

Det gjorde han. Og pedellen sagde at han kunne støvsuge orglet.

Det var jo godt.

- Hvem er du? - Jeg hedder Lisa. Hej.

- Jeg går på folkehøjskolen. - Hun lejer gildestuen hele semestret.

Jeg er hjemme om aftenen når din mor arbejder.

Rigtig godt! Så slipper vi for at bede tante Lind kigge til dig.

- Ja, hun plejer altid være gnaven. - Der er nogle forårsruller i fryseren.

Glem ingen i ovnen som du gjorde sidst. Røgen stod som en fane i køkkenet.

Det lugtede af brændt kineser over hele Ökenvägen. Øj, sikken fornøjelse, hvad!

Se, som jeg ser ud. Sådan kan jeg ikke møde på hotellet. Så flygter gæsterne.

I want to be part of your dreams, my love.

Because in dreams-

everything Seems to be love.

- Hvad har du gang i, Jim? - Det her er min stensamling.

- Hvad er det her? - Det er magnetit. Den er magnetisk.

- Magnetisk jernoksid. - Og hvad er det for nogle sten?

- Det er bjergkrystal. - Jaså. Og den gule?

- Det er rav. - Jaså.

Som egentlig ikke er sten, men tørret harpiks. Den fandt jeg ved Haväng.

- Hvor fint. Er det her din bamse? - Ja, det er min gamle skidebamse.

- Og nu skal vi bage! - Ja, men hvad er det så du gør?

- Hvad laver du? - Ingenting!

Hvad er dette?

Har du bagt? Det er scones. Hvor det lugter godt. Kan du bage scones?

- Det kan alle vel. - Selvfølgelig...

God nat, da. Sov så godt.

I lader til at have svært ved syvtabellen. - Fem gange syv, Anna?

- 36. Nej, 35! - 35. Rigtigt.

- Tre gange syv? - 21.

- 21, ja. Jim, otte gange syv? - Otte gange syv...

- Otte gange syv. - Det er så meget som... halvtreds...

- Halvtreds...? - Halvtreds... Tooghalvtreds!

Nej, seksoghalvtreds, Jim. Seksoghalvtreds. Se der i tabellen.

Hvad er 550 gange 1111? Sylen?

550 gange 1111?

Ja. Plus en milliard.

Øj, øj, øj... Nej men, det bliver alt for meget.

At du aldrig kan lære dig 1111'eren! Så må vi spørge... tante Lind.

- Må jeg gå på toilettet? - Nej. Vent til der bliver pause.

- Det kan jeg ikke. - Jeg skal også gå.

- Også mig. Jeg skal. - Jeg skal også gå!

Hvad er det for tosserier? Jeg er skuffet over jer!

- Hjælp, jeg tisser i bukserne! - Jeg vil hjem. Jeg har skidt i bukserne.

- Det har jeg også. - Samme her.

- Små svin! Jeg er skuffet over jer. - Jeg vil hjem!

I morgen skal I kunne alle byer. Og vi skal på studiebesøg i kommunehuset.

- Jeg vil ikke sidde i den her lugt. - Jeg glider ned af stolen!

- Skynd dig! - Fy! Ikke røre frugten!

- Kom nu, Bruno! - Sådan en snothvalp.

Ungdommen er forfærdelig nu til dags. Det var noget andet i min tid.

- Har du hørt at Fermenta er steget? - Er hun?

Fremad!

- Undskyld... Har du en krone til en øl? - Hjælp! En grim mand!

- Det er Per Høne. Han er ikke farlig. - Tak, søde hr lærer.

Kom ned der fra øjeblikkeligt!

Kartoffel! Kartoffel!

Stop! Hold op med det kilderi, Sylen.

Hjertelig velkommen, kære børn.

Jeg er kommunalbestyrelsens formand Sture Brink.

Og det her er vores gamle formand, Willevald Pamp.

Ikke snorke, Sylen!

Her mødes den kommunale undulatbestand hver uge-

- og dimponerer på konkaronterne om disponente abrakyler.

Vi har en merværdi på tolv millioner pølser per masturbation-

- som må tømmes af tarmen hvert kvartal per ekstra netto kontant.

Men vi får hjælp af sybrakser og mannifikatatorer, alt ligger på data.

Skal vi tage i banken? Det er sjovt. Og hente penge. Hente kartof...

Nej... Men lille ven. Hvem er du? Hvad hedder du?

- Jim. Onkel kan vel huske mig? - Ja, det er klart. Du er Kim. Lille Kim.

Åh, Kim. Jeg har så ondt her i siden. Det gør så ondt.