Baptiste

Nå, goddag. Er det mig, du søger?

- Ja. Jeg skal aflæse gasmåleren. - Jamen kom indenfor.

- Er det en rumænsk accent? - Ja.

Folk gætter på polsk og russisk. De har et godt øre.

Bare en god ven. Han lavede de mest fantastiske sarmale.

Beklager, du måtte vente. Måleren er derinde. Bare gå ind.

- Te? - Nej tak. Jeg bliver ikke længe.

Jeg var nede på stranden og fandt en venstredrejet konkylie.

Meget sjælden. Så sjælden, at folk forfalsker dem.

Ni ud af ti konkylier drejer højre om.

Men de her drejer venstre om.

Vandkantens venstresnoede.

Min kone syntes, det var fjollet. "En konkylie er bare en konkylie."

"Hvor fine de end ser ud på overfladen -

- ved man aldrig, hvad der gemmer sig indeni ..."

PIGERNE FRA RED LIGHT DISTRICT

Amsterdam, Holland

Halløj.

Celia? Celia?

Tak, far. Hun var lige faldet i søvn.

- Jeg har modermælkserstatning med. - Tak, men prøv at dæmpe dig lidt.

- Brug en megafon næste gang. - Du sagde, det skulle gå hurtigt.

- Skal du bespise folkemasserne? - Det er, så de har i fryseren.

- Det er hårdt med ens første barn. - Jeg husker det godt. Det var sjovt.

Hvornår skal du mødes med politidirektøren?

Lige før frokost. Jeg burde aflyse og blive her.

Nej, hun har ringet fire gange, og du trænger til at komme lidt ud.

Jeg nyder det her. Jeg vil gerne hjælpe til.

Kan vi få en kop kaffe mere?

Tak.

- Der er det blik. - Hvilket blik?

Det uudgrundelige blik.

Jeg kunne aldrig regne det blik ud. Selv ikke da vi arbejdede sammen.

- Jeg er slet ikke så kompliceret. - Du har ikke ændret dig.

Jo. Af nød. De scanner mit hoved hvert halve år.

Sidst sagde de, alt var fint, men jeg er langsommere nu.

Jeg har det ikke som før. Jeg sover mere og går mindre ud.

- Sådan er det at blive gammel. - Det kommer vel til os alle.

Hør her. Min afdeling har en sag. En pige, der er meldt savnet.

Men vi tror, det stikker dybere end som så.

Skæbnen har planer med dig, Julien.

I et andet liv, måske. Jeg er sikker på, at du har folk nok.

Jeg mener det. Vi kunne virkelig bruge din hjælp.

Jeg er ikke den samme, som jeg var engang. Man visner, Martha.

Lad mig i det mindste fortælle dig lidt mere om sagen.

Vi har ikke andre med din erfaring.

En sexarbejder forsvandt for nogle dage siden.

Vi tror, der er en forbindelse til en rumænsk bande.

Natalie Rose. Hun blev meldt savnet af sin onkel, Edward Stratton.

Har du set den pige her?

- Jeg taler i telefon. - Jeg beder dig. Hun er forsvundet.

- Jeg leder efter pigen her ... - Jeg har ikke set hende.

Forsvind! Smut.

- Dine evner går til spilde der, Ron. - Jeg kan godt lide mit arbejde.

Intelligens uden ambitioner er som en fugl uden vinger.

- Måske engang. - Engang? Det hører jeg tit. Engang.

Det er Martha.

- Martha? - Kan du skrive en adresse ned?

Øjeblik.

Den savnede piges onkel brød sammen og er blevet kørt på skadestuen.

- Okay, hvor er han? - OLVG-hospitalet.

Det er vigtigt, Julien. Vi har brug for din hjælp.

- Jeg forstår. Tak, Martha. - Farvel.

Vil du så hjælpe dem?

Jeg vil forsøge.

Tak.

- Mr. Stratton? - Ja.

Julien Baptiste. Hvordan har De det?

Lidt skamfuld, lidt lettet. Lægerne sagde, det var et angstanfald.

Der er intet at skamme sig over.

At lede efter en, man elsker, og ikke vide, hvordan de har det -

det er skræmmende.

- Hvem er De? - Jeg er en, der kan hjælpe Dem.

Jeg har været kriminalkommissær. Politidirektøren har bedt mig hjælpe.

- Så her er jeg. - Kan vi gå? Jeg er sulten.

Tak.

Natalie Rose. Det er ikke hendes fødenavn.

Det er det navn, hun tog, da hun flyttede hertil.

Jeg ville slet ikke have børn. Det troede jeg i hvert fald ikke.

Min eks og jeg prøvede og prøvede -

- indtil vi overbeviste os selv om, at det var bedst uden.

Og så blev jeg ringet op en aften. Et af de der opkald ...

En trafikulykke. Min bror og hans kone.

Og så sad vi pludselig der, mig og min niece.

- Hvor gammel var hun? - 14.

Det er tidligt at miste sine forældre. Det må have været svært for jer begge.

Jeg fik tilbudt et job i Antwerpen. En frisk start.

Da jeg fandt ud af det med stofferne, var det for sent.

Jeg kæmpede samme kamp med min datter. Hun mente, hun tog stoffer.

Men i virkeligheden tog de hende lidt ad gangen.

Det kunne have været hende, der fik det liv, Deres niece endte i.

- Hvornår så De sidst Natalie? - Jeg tog hertil i weekenden.

Jeg har besøgt hende her hver anden måned.

Hun ville ikke tage imod penge. Jeg opgav at få hende ud af det.

Da hendes bofælle ikke havde set hende nogle dage, kunne jeg ikke bare rejse.

Ifølge politiets sagsmappe fortalte De om en Dragomir Zelincu.

- Tror De, han har bortført Natalie? - Eller også ved han hvem.

Hvorfor tror De det? Kender De ham?

Dragomir Zelincu ledede en af de store rumænske bander.

Menneskehandel, stoffer ... Natalie sagde, hun kendte sandheden om ham -

- men at hun var nødt til at holde mund. Han har ikke vist sig i årevis.

Han er som sunket i jorden. Jeg aner ikke, hvor jeg skal begynde.

Jeg vil ikke lyve for Dem. Jeg er ikke den samme, som jeg var engang.

Men jeg vil gøre mit bedste for at finde hende. Det lover jeg.

Tak.

- 3000. - God uge.

Sørg for, at brødrene er tilfredse.

Hvad ved du om ham? Ja, send hende hen til mig.

Tak.

Politiet har sat en konsulent til at hjælpe Edward Stratton.

- En olding ved navn Baptiste. - Hvorfor?

Hvad tror du selv? Find Natalie, find mig.

Alle leder efter det her fantom, den mystiske Dragomir Zelincu.

- 1000. - Det er for lidt.

Ja, jeg gav nogle kredit. Men kun indtil næste uge. Bare rolig.

- Bare rolig? - De skal nok betale. Jeg lover.

- Nå, du lover? - Ja, jeg sværger.

Ryd op.

Den her politikonsulent ... Tjek, hvem han er.

Hvorfor? Du sagde jo, han var en olding.

Det skader aldrig at være grundig, Nicolae.

- Det må jeg sige. Du er vedholdende. - Er det ikke det, kærlighed er?

Jeg er ikke sikker på, at jeg har hørt den definition før.

- Hvad synes du så? - Det samme som de sidste tre gange.

En dag vil jeg bare gerne kunne stå foran alle vores venner -

fortælle hele verden det, feste ...

- Vi har jo talt om det. - Ja, og jeg valgte ikke at lytte.

Vi har ikke brug for et stykke papir.

Nu vil jeg nyde den dejlige morgenmad, du har lavet til mig.

Men jeg skal lige have noget tøj på.

- Det er ikke mig, vel? - Nej.

Det er ikke dig. Det lover jeg. Okay?

Jeg har allerede gjort det. Jeg har talt med alle, Natalie kendte.

- Jeg gør det gerne selv. - Nej, jeg er nødt til at være her.

- Hvor arbejder Natalies bofælle? - Derhenne.

For 30 år siden var her helt anderledes.

Der lå en båd fortøjet tæt ved hovedbanegården. Heroinbåden.

Folk kom og købte, og ingen fortrak en mine.

Intet har ændret sig. Intet ændrer sig nogensinde.

- Vil du ødelægge min forretning? - Lina, Julien Baptiste.

- Du ligner en strømer. - Det var jeg engang.

Jeg hjælper blot mr. Stratton. Hvordan var hans niece, sidst du så hende?

- Ikke anderledes. - Havde hun ændret adfærd?

Arbejdede hun mere eller mindre? Var hendes afhængighed værre eller bedre?

- Jeg har allerede fortalt alt. - Hvad med Dragomir Zelincu?

- Natalie nævnte ham for mr. Stratton. - Jeg skal arbejde. Gå.

Helt ærligt ...

Hvor fanden er ...

- Gud nej! Undskyld. - Det var mig, der ikke så mig for.

- Det gjorde jeg heller ikke. - Du har hænderne fulde allerede.

Ja ...

- Så sød. - Ja, lige nu skruer hun charmen på.

Hun er smuk.

Det ligger til familien, ikke?

- Jeg må videre. - Ja, selvfølgelig. Endelig.

- Her. Du glemte den her. - Tak.

- Har du travlt? - Ja. Hvad vil du, Lina?

Jeg er her ikke for at drikke kaffe.

Du sagde, du ville beskytte hende. Nu er hun væk.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne. - Ja, sikkert.

- Hvad fanden skal det betyde? - Hun må have fortalt dig det.

Natalie fortalte dig det, ikke? Og du vendte dig mod hende.

- Hvad snakker du om? - De slår mig ihjel.

Jeg bliver den næste. Du må hjælpe os piger.

Alle er rædselsslagne.

Har du set den pige her?

Har du set hende her? Nej?

- Noget nyt? - Nej, ingen har set hende.

Nogen ved noget. De er bare bange for Zelincu. Vi spilder tiden.

Det er jeg ikke så sikker på.

Kan du se ham? Den unge mand har fulgt nøje med i, hvad vi laver.

- Ham derovre? - Det virker sådan.

Mr. Stratton ... Fandens. Mr. Stratton!

Stop!

- Vi har bare nogle spørgsmål. - Du kan ikke anholde mig for noget.

- Tror du, jeg er strømer? - Er du ikke det?

Nej. Hvad du end har i lommerne, er jeg ligeglad.

Jeg betaler dig, hvis du svarer på nogle spørgsmål.

- Hvad vil du vide? - Hvorfor har du holdt øje med os?

- Seriøst? - Hvad vil du have?

400. Jeg vil have det godt betalt for det her lort.

- Hvad er du bange for? - 360. Det er alt, hvad jeg har.

360. Svar så.

Walter de Louw. Han har trans-bordellet Dream Room.

Han sagde, at to mænd snusede rundt. En englænder og en franskmand.

- Hvorfor er han interesseret i os? - Det ved jeg ikke.

Så længe han betaler, spørger jeg ikke om noget.

- Ellers noget? - Hvor ligger det her Dream Room?

Ja, ja, ja. Øjeblik, min ven.

Åh nej! Det frygtelige, frygtelige kvindemenneske.

Først tager hun fjernsynet, og nu det her!

Nu forstår jeg, hvorfor folk siger: "Jeg kan ikke leve uden dig."

Det er ikke romantisk. Det er bare praktisk.

Hvad skal jeg nu gøre, Casper?

Sikke noget rod.

Lad os komme ud herfra. Kom.

Undskyld, mit hollandske er ikke så godt. Det har det nu aldrig været.