Dr. Pimple Popper

Mit modermærke begynder over mit øjenbryn og går ned ad venstre side.

Det ville være fint at fjerne noget af det her.

- Lige nu føler jeg en masse smerte. - Okay.

- Min bule ligner en stor melon. - Den sidder fast.

Det er umuligt.

Jeg har været hos mange læger, de så den vokse. Jeg stoler ikke på læger.

Lad os prøve at fjerne keloiderne igen.

- Jeg har aldrig fjernet en så stor. - Jeg er kommet så langt.

STOP. VÆR SØD AT VENTE PÅ HJÆLP. TAK!

Velkommen. Vi er midt i en pandemi, så tingene har ændret sig.

Vi bruger ikke venteværelset, når folk tjekker ind.

Vi prøver at holde to meter afstand. Udenfor er det mere sikkert.

Der er færre partikler i luften, så indtjekningen er anderledes.

Vi har lavet et udendørsområde.

Vi har en temperaturmåler, der måler alles temperatur.

Vi har også en transportabel håndvask-

- for at sikre, at folk vasker grundigt hænder.

I stedet for at gå igennem dette værelse går vi et andet sted hen.

Vi har et værelse udenfor.

Det er primært et konsultationslokale.

Det bruges ikke som operationsstue. Jeg vil gøre det indenfor.

Jeg vil bevare sikkerheden og kontrollen over miljøet.

Men nu skal man tale med folk i et mere sikkert miljø.

Når du kommer tilbage, har jeg maske, handsker og briller på.

Og det her er mit nye jeg.

Jeg hedder Monica. Jeg er 37 år. Jeg har et modermærke i ansigtet.

Modermærket starter over mine øjenbryn-

- og går langs venstre side af ansigtet og ned ad halsen.

Det her over mine øjne, det klør så meget.

De er ru, og huden er flaget.

Og de her på min kind, de er ikke så slemme, men de klør stadig.

Dem over mine øjenbryn klør og generer mig mest.

Det er som at have en sårskorpe på huden.

Det klør og har samme effekt. Klør jeg det, bløder det.

Det kløede, og jeg gned på det, og så begyndte det at bløde.

Mit modermærke har afholdt mig fra at være ude længe om sommeren.

Varmen generer mig.

Jeg har altid haft dette modermærke.

Den medicinske betegnelse er nævus sebaceus, har jeg hørt.

Den var på størrelse med min pegefinger.

Jeg blev mobbet som barn. Folk sagde, det lignede et pepperoni-ansigt.

Da jeg kom i puberteten, blev det værre. Jeg fik mange operationer-

fordi jeg ofte blev gjort til grin.

Jeg har fået hudafslibning, plastik- og laserkirurgi. Det kommer igen.

Det er frustrerende. Jeg er ikke blevet opereret, siden jeg var 25.

Og jeg er 37 år nu.

Jeg gav op og levede med det. Det er det, jeg har gjort.

Kan du se det? Der er intet dagplejerjob.

Jeg arbejder i en biograf.

En dame købte billetter. Det var halloween.

Hun spurgte, hvilken halloweenfigur jeg ville ligne.

Baseret på mit udseende.

Det gjorde virkelig ondt.

At arbejde der er ikke mit drømmejob.

Jeg blev uddannet som lærer, men da jeg skulle undervise-

så sagde personen til jobsamtalen:

"Vi kan ikke hyre dig. Vi tror ikke, børnene vil acceptere dig."

Jeg gik ind i klasseværelset og udvalgte et barn, der sad ved bordet.

Jeg satte mig ned med hende. Hun spurgte, hvad jeg havde i ansigtet.

Jeg gav hende et kort svar, for de er fem år.

"Et modermærke."

Og hun sagde: "Okay. Vil du tegne sammen?" Jeg sagde: "Ja."

Børnene er ikke problemet.

Lærerne og personen til jobsamtalen var problemet.

Klar til majs?

Jeg har et godt forhold til mine forældre, og de støtter mig.

Jeg ved, du altid er blevet mobbet-

- men du kan ikke gøre andet end at være den, du er.

Du og mor har lært mig at håndtere det.

Hvordan man håndterer det og siger: "Jeg er speciel."

Monica er et muntert menneske, men hun har været meget igennem-

- på grund af modermærkerne, og hun er blevet gjort til grin.

Du har haft det svært. Børn, der driller dig.

Jeg kan huske, du var nede ved poolen.

Du kom grædende hjem, og jeg var klar til at gå ned til poolen.

Det gør ondt, for man ønsker det bedste for sit barn.

De skal ikke lide, og det gør hun.

Jeg skal igennem den samme operation igen og igen.

Det bliver ved med at vokse tilbage.

Dr. Lee er mit sidste håb og min sidste livline til at få gjort noget.

Jeg føler, hun ved mere end nogen anden, jeg har talt med.

MONICA KONSULTATION

Jeg er glad for at være i Californien og for at møde dr. Lee.

Lad mig måle temperaturen.

Jeg håber, hun kan fjerne det.

Det ville gøre mig selvsikker, og forhåbentlig siger ingen noget.

Jeg vil ikke mobbes eller drilles. Jeg prøver at få tingene gjort.

Hej, Monica. Det er dejligt at møde dig.

Jeg tager masken af. Det kan du også. Vi er udenfor.

Fortæl mig, hvad du har her.

Siden jeg blev født har jeg haft nævus sebaceus, har jeg hørt.

Lad mig fortælle lidt om nævus sebaceus.

Du blev født med det. Før man bliver teenager, er det glattere.

Når man bliver ældre, bliver det mere ujævnt og vorteagtigt.

Det er det, jeg har. Jeg har fået hudafslibning, laser, plastikkirurgi.

- Den voksede tilbage med det samme. - Ja. Ja, den udvikler sig stadig.

Men jeg håber, vi kan få det væk, for du har en skøn personlighed.

Nævus sebaceus udvikler sig med alderen, især i puberteten.

Det er ikke usædvanligt, at Monica stadig har problemer.

Men det har været nedslående for hende.

Hun er født med en vækst. Den er medfødt.

Der sker meget i livmoderen, og vi får alle modermærker.

Normalt er de spredt. Nogle mere end andre.

Hun er født med tusindvis af modermærker i et område.

Jeg må undersøge det og se, om jeg kan operere.

Små fokuspunkter, men de kommer op som vorter.

Jeg kan se, hvorfor hudafslibning og laser ikke hjælper.

Det er svært at trænge ind.

Det ville være fint at fjerne noget af det.

Jeg bruger et redskab til elektrokirurgi.

Den skærer det af og brænder det. Vi prøver at gøre det fladt.

- Det har jeg ikke fået gjort. - Vi prøver noget nyt.

Ja!

Hun vil prøve noget helt andet.

Jeg glæder mig. Jeg er klar. Er det nu? Kan jeg få det gjort nu?

Lad os prøve. Jeg beder pigerne om at finde en tid til os.

Vi sørger for, at du har det godt og er følelsesløs.

Ja. Jeg er en tøsedreng, når det kommer til nåle.

Jeg bliver kaldt Painless Lee.

Jeg kan se væksterne i tre dimensioner.

Jeg kan se detaljerne tæt på. Det hjælper mig med at lægge en plan.

- Okay? - Lyder godt.

Vi ses om lidt.

Det, der generer hende, er på overfladen-

- så jeg prøver at gøre det så fladt som muligt.

Jeg bruger andre teknikker end tidligere indgreb.

Nogle foretrækker laser, andre koldt, hårdt stål.

Men de prøver at nå til samme konklusion.

Vi prøver at fjerne nogle af de hævede områder.

Risikoen er blødning, infektion, ubehag, flere ar.

Så vi må fastslå, om det vil se bedre ud.

Det er det, vi prøver på, så hun får det bedre med sin hud.

Et lille prik her. Undskyld.

Du skærer tænder, og musklen buler ud. Den skubber mig væk.

Jeg er bange for smerte. Jeg hader smerte.

Selvom hun bedøver mig, er jeg stadig nervøs for smerten.

Kan du mærke, den er skarp?

Nej? Godt, den er følelsesløs.

Du gør det godt. Vi kan slippe af med nævus sebaceuserne.

Det burde slet ikke gøre ondt. Jeg fjerner den her.

Monica er mest bekymret for smerten, så jeg har bedøvet hende.

For at minimere arvæv griber jeg fat i vævet med min savtakkede saks.

Jeg prøver at få det så glat som muligt på hudoverfladen.

Er du okay? Den er væk.

Jeg ved, du ikke kan lide den.

Jeg kan mærke det.

- Undskyld. Bedre nu. - Ikke dårligt.

Undskyld. Undskyld. Færdig med den. Det må du undskylde.

Okay, vi har dem.

Jeg starter med den her. Langsomt. Der kommer en høj lyd, okay?

Monica havde øjeblikke med ubehag, men jeg talte hende igennem det.

Så bruger jeg et elektrisk glødejern.

- Den gør to ting. - Den skærer og kauteriserer væv.

- Er du okay? - Ja.

Jeg hader smerte. Jeg må fokusere på ikke at føle smerte.

- Okay. Jeg kunne mærke det. - Okay, no bueno.

Kan vi lige stoppe?

- Undskyld. - Nej.

Jeg må blive ved med at bedøve dig.

Der er folk, der er meget bange for smerte.

De venter på, at smerten skal ske. Potentiel smerte er deres kryptonit.

Jeg ved, at Monica har smerter.

Men jeg har forsøgt at bedøve hende ordentligt.

Jeg vil sikre mig, at hun er rolig.

Jeg bedøver hende og prøver at behandle det.

Den her.

Okay. Jeg giver mere bedøvelse.

- Godt. - Det var den værste.

- Undskyld. - Møg.

Undskyld.

Monica har, hvad vi tror er nævus sebaceus.

Jeg prøver at fjerne meget af det.

Jeg har bedøvet hende, men hun siger, hun har smerter.

Nogle gange kommer følelser i vejen.

Og nogle patienter er bedre egnet til narkose.

Jeg tror, hendes sind spiller hende et puds.

Og fortæller hende, at hun har mange smerter, og at hun er bange.

Men hun vil så gerne have det overstået-

- så jeg håber, jeg kan gennemføre operationen.

Jeg har de mest vorteagtige områder.

Men jeg kan ikke få det hævede område, uden du vil beklage dig.

- Et bredere plateau. - Så lad det være.

Jeg har været til læge hele livet, men jeg er ikke vant til smerte.

De andre var bedre for dig. Da jeg klippede dem af?

Lidt.

Jeg prøver at få fat i nogle af de hævede.

Jeg må skifte gear. Elektrokirurgi er ikke ideelt for Monica.

Årsagen er, at den genererer varme.

Jeg tror, at varmen får hende til at tro, at hun har smerter.

Jeg må bruge en saks for at fjerne så meget som muligt.

Jeg prøver at hjælpe, men der er en hårfin balance.

Folk skal ikke føle, at jeg tvinger dem til at have unødvendige smerter.

Jeg tager den store her.

Undskyld. Færdig med det.

Du har brug for en pause fra mig. Hvad synes du?

- Er du snart færdig? - Jeg viser dig det.

Lige nu.

Det må du sige mig. Jeg er klar til at sige stop, hvis du vil.

Jeg føler, jeg er færdig. Jeg har oplevet nok smerte.

Du har styr på de svære steder, jeg har haft problemer med.