Bowie: The Man Who Changed the World

David Bowie har noget, han gerne vil sige.

Vi går nu via live-satellit

til smukke Burbank i Los Angeles.

Du ser godt ud, David.

- Hvilken farve er dit hår? - Hvilken del?

Den del på toppen over din næse.

Hvilken farve ligner det?

Det ligner noget fra slutningen af Køterne.

Noget fra Køterne.

Du har en meddelelse til os alle, David.

Du ændrer dine planer for fremtiden, og du har noget i ærmet for 1976?

Ja. Jeg turnerer,

men jeg kommer tilbage til England i maj for at…

…spille shows og se på dig og se på England,

være der og være engelsk.

Igen?

Som altid, men engelsk i England.

Hvorfor? Mangler du penge?

Eller savner du publikum?

Jeg savner England mere end noget andet.

Hvordan? Det England, du forlod for to år siden,

er ikke det samme, som du vender tilbage til.

Denne torsdag er intet som forrige, men den er lige så vigtig.

Jeg ville savne den efter onsdag.

Ved du, at popscenen har ændret sig her, siden du tog afsted?

Nej.

Har du hørt om Bay City Rollers?

Ja.

De appellerer til et stort,

massehysterisk publikum af unge mennesker, der vifter med en masse ting.

Gad vide, hvilket publikum du vil møde her.

Hvad tror du?

Måske må du skabe en helt ny scene for dig selv.

Nej.

Jeg kommer bare og spiller mine sange.

- En, to, tre. - Ja!

Få musikere har skubbet grænserne lige så spektakulært som David Bowie.

I en karriere på et halvt århundrede har han været nyskabende som få.

Jeg har gjort dette i et helt århundrede.

Og jeg er meget tilpas med at gøre det.

Det er meget tilfredsstillende.

Popstjerne, komponist, showman, skuespiller, producent.

David Bowie symboliserede alsidighed, som kun få musikere kunne.

Den konstante udvikling af hans stil, lyd og kunstneriske person

havde en kolossal indflydelse på populærkulturen.

- David, rart at møde dig. - Rart at møde dig.

Det er dejligt at være her i aften.

Jeg fatter ikke, hvor meget møg jeg har skrevet i mit liv.

Når man gennemgår alle båndene,

finder man alt muligt, man aldrig ville udgive.

Og det bliver meget tydeligt hvorfor.

Men noget af det er så sjovt, at jeg måtte udgive det.

Han tilførte noget teatralsk til popverdenen,

hvilket gav ham et meget stærkt image.

Han tænkte meget teatralsk,

og han tænkte på præsentation.

Det stopper bare ikke.

Mit personlige behov for at underholde har ændret sig meget.

Da jeg var ung, handlede det om at skabe noget teatralsk

og skabe en mere kunstig form for parallel virkelighed på scenen.

Efter jeg er blevet ældre, især de sidste fem-seks år,

er jeg blevet tilpas med bare at fortolke sangene.

Hvis man vil skabe ballade,

så tag kjole på til en pressekonference, som David gjorde i Texas.

Han så underlig ud. Alt ved ham lignede en stjerne,

men det var mod alle odds.

Jeg tror ikke, jeg har lyst til at have en stil.

"Der er den der David Bowie-lyd."

Jeg vil hellere være fri

og gå fra sted til sted, hvor min entusiasme fører mig.

Da du overvejede tøjet til din turné,

tænkte du så, hvordan tusindvis af fans ville fortolke det.

Jeg ville bare have noget simpelt.

- Ja? - Så det har vi på i aften.

Modelandskabet har ændret sig,

men det er ændret på grund af folk som David Bowie.

Det androgyne koncept,

science fiction-looket, farverne og det farvede hår.

Designerne åd det råt.

David var tydeligvis også et geni på det område.

Når du kommer tilbage til England,

er det vel ikke med Ziggy Stardust-glitter?

Kommer du tilbage sådan?

Jeg ved det endnu ikke. Jeg har ikke engang arbejdet på det.

Jeg tror…

Det bliver en del mere spontant.

Du har ikke planlagt garderoben eller en figur?

Du har ikke planlagt et image?

Det image, jeg tager på mig, bliver muligvis mig.

Jeg er ved at opfinde mig selv.

- Mener du genopfinde dig selv? - Ja, selvopfundet.

Fra taljen og opad?

- Ja, enormt ubehageligt. - Hvad skal du have på?

Skal du have et lille jakkesæt på eller…

Jeg ved, hvilke sange jeg vil synge, hvilket er det vigtigste.

David Bowie underholdt ikke bare.

Han fascinerede og provokerede.

Efter 50 år i rampelyset

formåede den legendariske musiker at bevare mystikken.

Jeg troede ikke, jeg kunne,

men mit band har opfordret mig til det.

Det har været mindre teater, og mere band og sang.

Sammen med The Beatles og Elvis Presley

udslettede Bowie musikalske grænser og definerede, hvad popmusik skulle være.

Test. Vi er tilbage til rock and roll.

En, to, tre, fire, en, to.

Vi taler om et af de mest indflydelsesrige ikoner fra det 20. århundrede.

Husk at give drikkepenge.

Han satte et permanent mærke på mere end en generation.

Folk siger om dig,

at du er en personlig person, hvis du forstår?

- Folk, som går ud med mig? - Nej, som arbejder med dig.

Jeg troede, du mente folk, der dater mig.

Du er ikke hemmelighedsfuld, men du holder ting for dig selv.

- Jeg er stille. - Er du genert?

Nej.

Jeg er bare lidt stille.

Hvis du ikke holdt tingene for dig selv,

ville det så overraske folk, hvad du gjorde?

Det har jeg aldrig tænkt på. Jeg siger til efter showet.

Nu skal jeg spille et show. Vil I med?

Han nåede dertil, hvor han ville,

som var et slags Lennon-plateau, og det bliver ikke højere end det.

Der har ikke været store kunstnere siden,

der har haft samme kreative portefølje som David.

Man kan med rette sige, at The Beatles påvirkede unge menneskers tanker.

Det samme gælder Bowie.

Han er en af dem,

der gjorde den største forskel i vores verden og i vores levetid.

Det lyder som en stor påstand, men det er sandt.

Det krævede mange års arbejde, før David Robert Jones

blev en af de mest indflydelsesrige musikere i verden.

Han voksede op i efterkrigstidens fattige England

og blev voksen i de svingende 60'ere.

Han blev født i London-forstaden Brixton i 1947

af moderen Margaret og velgørenhedsarbejderen,

Haywood John Jones.

David inviterede mig hjem til sine forældre.

Der var jeg, 14 år gammel, med en mand fra en anden planet, følte jeg.

Det lyder fjollet, men jeg havde aldrig været i et arbejderhus.

Jeg var i kulturchok, men det var min egen begrænsede opdragelse.

I hans hus, som var lille…

SANGER / SKUESPILLER

…var der to pladser til forældrene, som begge vendte mod fjernsynet.

Jeg husker, at moren lavede tunsandwiches til os,

men forældrene sagde ikke noget.

Jeg havde aldrig været i så koldt et hus. Det chokerede mig.

Jeg havde aldrig besøgt et hus, hvor folk ikke lo

og var glade, og det var…

Det var som at gå rundt med cementblokke på skuldrene.

Jeg elskede hans far. Det var ret småborgerligt.

FORFATTER

Jeg synes ikke, han var arbejderklasse. Sådan virkede han ikke for mig.

Jeg glemmer aldrig, at David sagde:

"Jeg vil gøre alt for at slippe væk herfra.

Jeg vil aldrig vokse op her."

David mødte rock 'n' roll tidligt gennem sin ældre bror Terrys pladesamling.

Temaet med mental ustabilitet i Bowies tidligere værker

har forbindelse til Terry, der blev indlagt med skizofreni

og begik selvmord i 1985.

Han besøgte sin bror på det psykiatriske hospital.

Jeg indså ikke, hvilken enorm indvirkning det havde på familien.

Derefter nævnte han aldrig sin bror.

Jeg mødte aldrig broderen, for han var indlagt dengang,

men jeg mødte hans mor, og hun var bare en meget gennemsnitlig dame.

Jeg har ondt af moderen.

Hun var meget stiv i betrækket.

Man fik ikke lov til at lære hende at kende.

Hun var tilbageholdende.

Mange år senere ringede moderen,

mens David blev mere og mere berømt,

men ofte ville han ikke tale med hende.

Angie var altid den perfekte vært,

der var stødpude og sagde: "Han har travlt lige nu."

Så han var ikke så tæt med sine forældre.

Da han var seks,

flyttede Jones-familien til forstaden Bromley i Kent.

David gik på Burnt Ash Primary School,

og viste evner inden for sang og blokfløjte.

- Det er inspirerende, at han gik her. - Ja.

Han er skolens mest berømte elev.

For 20-30 år siden var han ganske radikal.

David Bowie optrådte i filmen Labyrinth.

Jeg forstod ham ikke.

David Jones blev lige så anerkendt i skolen for sin kunstneriske danse

som sit talent for sang og instrumenter.

Man fik ikke undervisning.

Man lyttede til optagelserne, man kunne få fra USA,

og så spillede eller sang man med.

Det er ret foruroligende, for når man er ung,

synes man, at alt er vigtigt, inklusive en selv.

Når man bliver ældre, bliver færre og færre ting vigtige,

bortset fra nogle meget grundlæggende ting,

hvor en af dem er kærlighed til ens medmennesker,

omsorg for deres overlevelse,

og omsorg for ens nærmeste familie,

derefter venner, og så videre, som ringe i vandet.

Efter at have dumpet sin 11-plus-eksamen,

tog David Jones på Bromley Technical College,

hvor han studerede kunst, musik og design.