The Roses

Til samtalen i dag skal I sige ti ting, I elsker ved hinanden.

Theo, du begynder.

Fint nok. Et: Jeg ville hellere bo sammen med hende end en ulv.

- Sagde du "ulv"? - Ja.

Et: Han har arme.

Jeg så en dokumentar om en mand uden arme, -

- og det så svært ud, især for hans partner, så...

- Jeg kan godt lide, han har arme. - Fair nok.

Arme.

To: Hendes hoved har en tiltalende facon på afstand.

Tre: Jeg mindes, at hun var vittig.

Fire: Hun dufter dejligt nu og da.

Jeg havde svært ved at skrive mere.

To: Hans ånde lugter som en fordrukken ansjos.

Tre: Hans latter lyder som en syg hunds dødsrallen.

Fire: Han er en dårlig far.

En elendig elsker, en kvajpande, et offer, en taber, en vatpik.

Nummer ti: Theo er et røvhul.

Det var ikke opgaven. Det er det, du hader.

- Det er ikke sjovt. - Det er faktisk ret sjovt.

Jeg ser stærk vrede og modstand.

En manglende evne til at undskylde og være sårbar.

Han er faktisk en tudeprins, så han er sårbar.

- Nedgørelse. - I England er det et vittigt svar.

Selvretfærdighed, hån, manglende evne til at indrømme fejl.

Jeg tror ikke, I evner at løse jeres problemer.

Vi var skræmmende tæt på at miste hinanden.

- Vi var heldige. - Det har vi altid været.

- Kan du huske, da vi mødtes? - Det var en god dag.

HVOR DET HELE BEGYNDTE

Det er et øjeblik, som vi alle sammen kan fejre.

Vi kan være stolte af den bygning.

Tillykke, Darren. Skål.

- Han mener det faktisk. - Hvad sagde du, Theo?

Jeg mindedes bare, hvordan vi fjernede altanerne og dermed frarøver dem, -

- der skal bo i de 700 ens kasser, muligheden for at få frisk luft -

- eller at acceptere, at de har lyst til at springe ud.

Så når man tænker over det, har vi reddet liv. Skål for os!

Det med altanerne er faktisk et godt eksempel.

Jeg fornemmer lidt bitterhed, -

- men vi er nødt til at føje os efter markedets behov...

Undskyld.

Jeg har brug for et øjeblik, så jeg ikke begår selvmord.

Hvordan ville du gøre det?

- Har du en meget stor kniv et sted? - Ja, det har jeg.

Men jeg skal gøre det her færdig.

Jeg venter gerne.

- Hvad er det? - Carpaccio af ørred.

Smag det med lidt af det her.

- Gudfader! - Giv ikke ham æren. Det er mig.

Dehydreret brombær og ansjos. Jeg må ikke bruge det for kokken.

Hvad sker der? Ingen altaner til mig og intet dehydreret halløj til dig.

Jeg flytter til USA for at leve i frihed og blive kok.

Måske skulle jeg tage med.

Vi har ikke engang haft sex endnu.

Men det sker om et øjeblik.

Det er sandt.

Værsgo!

Følg med ud i kølerummet.

- Theo. - Ivy.

MENDOCINO, CALIFORNIEN

TI ÅR SENERE

- Hvem vil spise buschaufføren? - Mig!

- De høje busser er sære. - Hvorfor er de røde?

- For at man kan se dem i tågen. - Der er ikke så tåget mere.

Ikke efter Jack the Ripper døde.

Smag på Tower Bridge. Det er lakrids.

Tilføj mørk chokolade, hindbær og rejepulver. Sig det ikke til nogen.

- En fisk? - Det giver dybde uden fiskesmag.

- Du store! - Nemlig!

Det er et museum, men det skal føles som et sejl på et skib.

Man skal forvente, at der kan komme sørøvere hvert øjeblik.

Nej, jeg laver sjov.

Jeg vil have sejlet. Spørg dig selv, hvordan du vil leve dit liv.

Med eller uden mod?

Tak, jeg sender dig tallene.

Far! Vi spiser engelske ikoner!

Buckingham Palace med karamel og miso.

Big Ben-småkage med shiso.

Det lyder godt.

Jeg er svimmel, og det bobler på min tunge.

Ja. Det er selvfølgelig fantastisk.

Men er det ikke et problem at fylde dem med sukker?

- Ingen sukkerudskamning. - Det er usundt, og de bliver tykke.

- Buddha var tyk. - Og han var god.

De lærer at styre det. Begrænsninger fører til besættelser.

- Jeg har kvalme. - Hun lærer sin grænse at kende.

Der lærte hun det. Mors gode råd om forældreskab.

Jamen dog. Du klarer den.

- Indrøm, at du tog fejl. - Det gør jeg den dag, det sker.

Men ikke da jeg lavede din bygning, det ottende vidunder i Californien, -

af hindbærkage!

- Du godeste. - Hvordan har du gjort det, mor?

Du kender vejen til mit ego. Er mor ikke genial?

Det var et retorisk spørgsmål. Du er et geni.

- Jeg er klar igen. - En mave af stål. Far er stolt.

Er vi klar? Vent.

- Hvor lækkert. - Jeg vil smage.

Hindbær. Vent.

- Jeg gør det nu! - Du er allergisk.

- Er du klar? - Åh nej.

Jeg er et geni.

Det... smager...

- Himmelsk. - Du er vanvittig.

- Vi skal på stranden! - Lad være med at drukne.

Hvad laver vi her?

Kan du huske, da vi fik børn, og patriarkatet sagde, -

- at du skulle glemme dine drømme og passe børn og mand?

Det kan jeg godt huske. Det var sjælenedbrydende.

Jeg er enig. Se lige det her sted.

Det har været lukket i et år. Det er fedt, og jeg har penge.

- Til udbetaling på vores drømmehus. - Nej.

De fleste dage laver du syv ikoniske desserter til tre personer.

Den fantastiske kok, som du er og gerne vil være, -

- skal ikke være en drøm, der dør på familiealteret.

Hvad kigger du på?

Men jeg elsker det.

Måske et par aftener om ugen.

- Du godeste. Tak. - Det var vist et ja.

Jeg ved, hvad den skal hedde.

DEN KINKY KRABBE!

- Halløjsa. - Flotte fyre.

- Hvor er det flot. - Tak.

- Vi tager ikke imod rabatkuponer. - Jo, vi gør.

- Den er til boligartikler. - Det gør vi.

Vi lukker onsdag aften, Jeff. Hattie skal spille kamp.

- Ja, selvfølgelig. - Hej, Jeffrey. Husk, du elsker mig.

- Har I travlt? - Ganske ubesværet.

Skyldes det mon navnet? Hvad med "Den Klamme Krabbe"?

Det er catchy.

Hvor skal vi møde vores skønne amerikanske venner?

SKYDEKLUB

- Barry. - Der har vi dem.

- Hvad så? I er sent på den. - Beklager.

Det var sådan, I tabte uafhængighedskrigen, ikke?

Så fik vi jer endelig herhen.

Se lige engang. Så er det nu, møgøre.

Det må jeg faktisk ikke. Kom.

- Det vænner jeg mig aldrig til. - Det skal nok blive sjovt.

I bliver indskrevet her. Så er ørnene landet.

- Hej. - Hej, Sally.

- De har deres egne våben. - Ja, det har de sgu.

Hej med jer. I skal vide, at jeg er modstander af våben.

Jeg er her ironisk. Det er en erklæring mod våben.

Vil du have en Glock? Min far har dræbt en indbrudstyv med den.

Eller du kan låne en smuk Smith & Wesson?

Jeg tager den sorte skønhed, der allerede har dræbt nogen.

Jeg har noget til dig.

Du har boet her i ti år. Det var på tide.

Jeg er... Hold da op.

Hold da op, Barry. Hvor sødt. Det havde du ikke sagt.

- Jo, jeg havde. - Hold op med at mumle.

Vi afskyr våben, men alle har dem, så hvad kan man gøre?

Man må forsvare sig selv. Pas på. Den går meget let af.

Et perfekt angreb er skridt, albue og højre øje i den rækkefølge.

- Læn dig tilbage. - Jep.

Se lige! Fem skud i struben.

- Det gør ham så glad. - Jeg sagde skridtet først.

- Jeg ændrede det til struben og vandt. - Kom så, Theo og Ivy!

Det er en god afstand.

Skynd dig! Han slipper væk!

- Jeg er spændt på at se bygningen. - Hele byen snakker om det.

Kan Theo Rose sammenfatte vores søfartshistorie i stål, beton og træ?

Det tror jeg faktisk.

- Øen er et historisk sted. - Det har jeg hørt.

Har du hørt, at du ikke må nosse i det?

- Det råbte en mand efter os på gaden. - Ja.

- Det så smukt ud på tegningerne. - Tak, Amy.

Jeg syntes, at det var kluntet og naivt -

- i forsøget på at gengive Californiens historie på en sjov måde.

Tag det ikke ilde op. Har andre det sådan?

Det gør jeg heller ikke, fordi du tager helt fejl.

Bygninger skal være sjove -

- og føles midlertidige, kaotiske, levende og smukke.

Og minde os om, hvad mennesket kan opnå, når vi gør vores bedste.

Jeg er uenig, men held og lykke. Jeg er spændt på dine vegne.

Helt ærligt, Rory. Han er min gæst.

Jeg troede, jeg kunne være ærlig.

Han er en stjerne!

- Beklager. - Vi er spændte på dine vegne, Theo.

Da vi arbejdede sammen, tænkte jeg: "Han vil lave noget særligt."

- Hvordan vidste du det? - Måske efter det her. Skål for Theo.

- Skål for Theo. - Tak.

Det er underligt.

Den er jeg nødt til at tage.

- Hvad? - Lad os smutte.

Okay. Du godeste.

For pokker. Det er ret alvorligt.

Nej, det skal vi nok. Vi er nødt til at gå.

For nogle år siden i England -

- hjalp vi en flygtet fange, som gemte sig ude på heden.

Vi gav ham mad og læste sonetter, og så forsvandt han.

Men han er dukket op her med en rygsæk fuld af kokain og et sværd.

Vi ringer.

Sig til, hvis vi skal hjælpe med kokainen.

Seriøst? En rygsæk fuld af kokain og et sværd?

- Tak for at lyve så elendigt. - Jeg vil gøre alt for dig.

- Jeg tror faktisk, at det passer. - Det gør det virkelig.

Med Søfartsmuseet har arkitekt Theo Rose skabt en ny form, -

- et banebrydende design, som hylder de sømænd, -