Max

Det glæder mig, du kan lide det.

I sommeren 1917 led den tyske kejserlige hær nederlag -

- i det tredje slag ved Ypres. Tyskland ville slutte fred...

- efter de to millioner døde og fire millioner sårede i første verdenskrig.

100.000 tyske jøder kæmpede på tysk side. Heraf 40.000 frivilligt.

München, Tyskland 1918

- Rothman? Hvem er denne Rothman? - Max … Rothman.

- Er hans far ikke skofabrikant? - Det tror jeg.

- Sko eller skørter … - … Eller aktier.

Hertugen af Westminster kaldte sin hund Jøde, -

- men når bankier Rothschild kom, kaldte de den Joe.

Næh, champagne!

- Hvorfor byde svinene de dyre dråber? - Jeg er vel usikker.

- Usikkerhed fører til overtræk. - Godaften. George Grosz.

- Lyden af nye penge. - Jeg er til salg.

Måske får jeg råd til at betale gildet.

Vær sød at tage dig af Grosz.

George! Et øjeblik.

Fru Epp, Max vil gerne tale med Dem. Må jeg byde på noget, George?

Godaften, mig en fornøjelse.

- Jeg har en Monet nedenunder. - Og hvad så?

- Det er nok for moderne til Dem. - Tror De ikke, jeg følger med tiden?

Jeg hader alle de åkander. Minder om et havekatalog.

- Nu skal jeg gå ned og hente det. - Jeg tager et Ernst.

- Hvem er ham, der ligner en slagter? - George Grosz.

- Jeg tager to af ham. - Udmærket.

Jeg vidste ikke, du havde en Monet.

Det har jeg heller ikke.

Hvordan har du det?

Ikke noget øregejl. Hvor er din kone?

- — Hun venter på sin entré. - Og hvad med mig?

- Du har mange muligheder. - Jeg er træt af muligheder.

Det er du for ung til at være.

- Jeg vil meget gerne se dig igen. - Sig mig engang, Max …

- Er der nogen fremtid i det? — Fremtid?

Jeg har set fremtiden. Den styrede direkte mod os.

Der er ingen fremtid i fremtiden, så du kan lige så godt …

- Nina, mon amour. - Dejligt at se dig.

- Hej, min egen. - Hvordan gik det?

Ikke særlig godt, men publikum kunne godt lide det.

- Går det godt? - Hvem ved?

- Ved du, hvad du ligner? - Din kone, forhåbentlig.

Du ligner en kvinde, der trodser tyngdeloven.

Det er jo kvindens dyd.

Jeg glemte mine cigaretter på teatret.

- Det er pappi. - Champagnen.

- Der står en kasse til udenfor. - Jeg betaler tilbage med renter.

- Det 16. regiment? - Ja, på slagsiden. Hvad med Dem?

Det 9. regiment.

- Husarerne. - Kavaleriet.

- Hvor vil De have den? - Tak. Bare inden for døren.

- — Tak, hr. korporal. - Har De åbnet en klub her?

- Jeg er kunsthandler. - Derinde?

- Er det Deres tegninger? - Ja.

- Lad mig se på det. — Hvilken slags kunst sælger De?

- Mest moderne. - Nå, moderne.

Næste gang jeg har diarré, skider jeg på et lærred og kommer med det.

Den idé er ikke så dum endda. Jeg er åben over for alt.

- Vil De have en cigaret? - Man får lungekræft af dem.

Er De læge?

Farvel, skat.

Liselore von Peltz, det er korporal …

- Hitler. Adolf Hitler. - Godaften.

Tak, fordi du kom.

- Var det Deres kone? - Min kone er indenfor.

- De er en spøjs én. - Tag et glas champagne.

- Jeg drikker ikke. — Det er originalt.

- Jeg må af sted. — Tak for hjælpen.

16. regiment?

Så var vi sammen ved Ypres.

- — Ja, vi var. - Måske kun få km fra hinanden.

Jeg lavede noget moderne i skyttegravene.

Jeg vil meget gerne se det. De ved, hvor jeg er. Max Rothman.

- Kan du lide fisken, far? - Den smager dejligt.

- Ja, det var meget lækkert. - Du har knap nok rørt det.

- Hvordan holder du dig så tynd? — Hun har et snyltedyr.

Nej, jeg har ej.

- Fortæl om hende fra korpset. - Esther slugte en bændelorm.

Med vilje. — En jødisk pige?

- Hvorfor? - For at tabe sig.

Det er upassende middagskonversation.

Men det er frokost, og vi er voksne. Fascinerer det dig ikke som læge?

En pige, der har et særligt æstetisk mål, som hun forfølger …

Det er et aldeles upassende emne.

Det ved jeg godt. Men bliver det så ikke noget kronisk?

Så lad os tale om … vejret. Bogstaveligt talt.

Er det ikke en smuk dag? Det er det, englænderne kalder Indian summer.

- Det er november. - Max siger ikke andet.

Det kalder de de sidste dage i oktober og november.

Nej, det er efterår. Det kalder de fa//.

Jeg går mig en tur.

Han har ikke kunnet sidde stille, siden han kom tilbage.

Han var også et nervevrag inden krigen.

Ved I, hvad Ferdi fortalte mig i går?

Læger bliver mest bedømt på deres hænder.

Forbaskede borgerdyr!

Vores kommandør mistede en halv bataljon, fordi han hed "von".

- Siger du, at russerne har ret? - Måske har de fat i den rigtige ende.

- De har bestemt fat i noget … — De skulle ikke have dræbt zaren.

Hvorfor ikke? Var han en af de gode?

- Hvad med de børn, der blev skudt? - Man skal have kød at koge suppe på.

Hvad er det for en suppe? Lad høre.

Goddag, goddag. Nej, bliv bare siddende.

- — En lille mundsmag til hver. - Det ser jeg intet galt i.

Slet ikke. Man lad os se nærmere på disse suppekokke.

Marx …

… jøde. Lenin …

. Mongolsk jøde. Trotskij …

… jøde fra A til Z.

Gør jøder nogensinde noget for nogen andre?

Ud over at sætte huslejen op.

Hvad mener De, hr. korporal?

Jeg tror ikke på antisemitisme.

I hvert fald ikke på følelsesladet antisemitisme.

Antisemitisme bør ikke baseres på følelser.

Det skaber jødeforfølgelser og anarki. Den bør baseres på fakta.

Jeg forstår ikke Deres synspunkt.

Jeg mener, det semitiske er for vigtigt at overlade til den enkelte.

Det bør ligge under regeringen ligesom sundhedsvæsenet og kloakvæsenet.

Jeg synes, De ser flot ud.

Hvad koster det?

Jeg bider ikke.

Syv mark for habitten, to mark for skjorten, og slipset …

Skal vi ikke sige ti mark ligeud?

- Hvorfor et galleri på et jernværk? - De lavede lokomotiver her.

- — Nu sælger de jernet som skrot. - De banker sværd til plovskær?

Det er for blødt og pacifistisk. Det skal være undergravende.

I guder! Den sidste krig var absurd teater!

Den blev udkæmpet på sporene, men kejseren var til hest, -

- omgivet af regimenternes prinser, -

som var det Azincourt.

- De var jo selv i kavaleriet. - Jeg kender det indefra.

Kunsten skal være lige så usentimental som produktionen af bajonetter.

- — Eller vaskebaljer. - Nej, bajonetter.

- Bajonetter er skarpere. - Ja.

Må vi se os lidt omkring?

Værsartig.

- Goddag, korporal Hilter. — Hitler.

- Er De rykket ud af barakkerne? - Der er ikke mange billige boliger.

Det er der vel ikke. Må jeg byde Dem på en kop kaffe?

Jeg rører det ikke. Ingen koffein, alkohol, nikotin, kød …

- De er asket. - Nej, jeg er mand af folket.

De har taget Deres tegninger med.

Forvent ikke noget abstrakt.

Jeg tror på Schopenhauers teori om, at kunsten skal sige:

"Ja, ved Gud! Sådan er det jo!"

Men livet kan jo være ret abstrakt.

Hvad mener De?

Nogle gange kan livet ikke indfanges …

… af de traditionelle former og linjer. Især ikke i disse tider.

Jeg er komplet uenig. Kunsten skal kun vise evige værdier og naturlove.

Især i disse tider.

Skrider de evige værdier og naturlovene ikke i disse tider?

Er De en intellektuel, våd prut, Rothman?

De evige værdier er: Harmoniske proportioner...

- ædelhed og værdighed og fortsat kulturel udvikling.

Hver generation skal stå på skuldrene af den forrige...

og forbedre dens værk.

Men det her er … ti …

… nej, hundrede skridt baglæns.

Det ødelægger den forrige generations værk.

- Det er forgiftet blod. - Er De ven af Marinetti?

Er De? Er De en gal, omvendt futurist?

De italienske futurister oplevede krigen som malerisk.

Ligesom De forhåbentlig gør.

Nogle af italienerne kæmpede bravt.

- Var han i hæren? - Grosz? Ja, vistnok i grenadergarden.

Bolsjevik? — Nej, bare stjernetosset.

- Stjernetosset over hvad? - Han kæmper for strejkeretten.

- Er De også stjernetosset, Rothman? - Over strejkeretten?

Over at De mistede armen. De ville vel have været kunstner?

De er en spøjs én.

- Nå? - Jeg synes, de er gode.

Men De kan søge endnu dybere.

- Hvad mener De? - De er gode.

Men De skøjter kun på overfladen.

Jeg kan se, Deres teknik er i orden, men jeg savner en autentisk stemme.

De holder igen, og hvis værket virkelig skal springe en i øjnene …

Jeg kan bedst beskrive det som en autentisk stemme.

Jeg var der, De var der. Jeg ved, hvordan det så ud, -

men hvordan føltes det? Det er jo det, vi vil vide.

Giver det genklang?

Jeg forsøger bare at sige, at De skal grave så dybt som muligt.

Så skal De samle Dem og sige: "Jeg kom under overfladen. Nu vil jeg dybere!"

Ved De hvad, Rothman?

Da jeg vendte hjem fra denne krig, havde jeg intet at vende hjem til.

Intet hjemland, intet hjem, -

- ingen forældre, ingen familie, ingen forlovet, -

- ingen … profession, intet arbejde, ingen mad.

Ingen skabe fulde af gamle hockeystave og tennisketsjere.

Ikke engang en adresse. Det eneste, jeg har her i verden...

- er min overbevisning om, at jeg er en stor kunstner og bygmester.

Og den har De lige stjålet fra mig.

De stjæler den ene ting, jeg ejer.

Sådan en rig dreng som Dem.

Hvis kunsten som objekt er død, hvorfor er alt her så dyrt?

Ellers ville ingen købe det.

Din forbandede kommunist! — Kommunistsvin!

Din bolsjevik!

Korporal Hitler har vist haft en dårlig dag i byen.