Rome, Open City (Roma città aperta)

ROM - ÅBEN BY

De skildrede begivenheder og alle figurer i denne film-

-er opdigtede, men inspireret af den ni måneder lange tyske besættelse.

Eventuelle sammenfald med virkeligheden er en tilfældighed.

"London calling Italy". Dette er Londons stemme.

Åh, nej.

Jeg er på vej.

Ingeniør Giorgio Manfredi. Hvor er han?

Han overnatter ikke altid her.

- Hvor er han nu? - I ved, hvordan ungkarle er.

- Hvor er hans værelse? - Det er derovre.

- Får han ofte besøg? - Ikke længere.

- Har De andre logerende? - To.

- Hvor er telefonen? - På gangen.

Stop! Jeg tager den.

- Hallo? - Må jeg tale med Giorgio?

- Ingeniør Manfredi. Hvem er De? - En ven.

- Hvilken ven? - Hvem taler jeg med?

- Det var en kvinde. Hvem var det? - Hvor skulle jeg vide det fra?

- Hvor fører døren hen? - Tagterrassen.

Rolig.

- Hvem bor der? - Det er Spaniens ambassade.

Byen inddeles i fjorten områder. Med Schröders plan-

-kan et begrænset antal mænd gennemsøge store folkemasser.

Kom ind.

Vi er blevet underrettet om, at de ikke har fundet personen.

Der bor to kvinder der. Skal de føres hertil, Herr Sturmbahnführer?

Nej, det er ikke nødvendigt. Tak.

- Dårlig nyhed? - En person dukkede ikke op.

- En vigtig person? - Det håber jeg.

Kender De ham?

Nej, hvem er det?

- Han kalder sig "ingeniør Manfredi". - Jeg har hørt om ham.

Han formodes at være en af lederne af den Nationale Frihedsbevægelse, CLN.

- Det har jeg god grund til at tro. - Hvordan fandt De ham?

Jeg mødte ham her.

Hver aften går jeg en tur Rom uden at forlade mit kontor.

Jeg elsker disse fotografier af næsten overraskede mennesker.

Det bliver til mange interessante møder.

For noget tid siden kom herr Manfredi gående mod mig med sin veninde.

Jeg sagde til mig selv: "Den mand har jeg set før."

Se denne gruppe. Den anden mand til venstre.

Jeg fik billederne af Berlin, og jeg tror ikke, at jeg tager fejl.

- Det er den samme person. - Hvor irriterende. Undskyld mig.

- Hvad er det for en larm? - Undskyld. Vi afhører professoren.

Fint. Nu vil han tie stille.

- Sikke de italienere skriger. - Sandt.

- Hvem er pigen? - Marina Mari, skuespillerinde.

- Jeg har set hende. En smuk pige. - Meget smuk.

Rolig! Nu er det nok.

- Hvad laver de? - De har stormet bageriet.

- Og hvad laver De? - Jeg er desværre i tjeneste.

- Jeg er magtesløs. - Får man kun 100 gram om dagen…

De er nogle skurke. De havde endog kager.

- Hent nogen selv. - En kirketjener? Jeg ryger i helvede.

- Så må De spise kager i paradis. - Fjern nallerne.

- Fru Pina, i Deres tilstand. - Skal jeg sulte ihjel?

- Hjælp, betjent! - Forsvind.

- Værsgo. - Mange tak.

Må jeg bære den op for fruen? Den er tung.

- Nu er den lettere. - Jeg burde ikke, men jeg er sulten.

Tror fru Pina, at amerikanerne virkelig findes?

Det har jeg hørt.

- Vil fru Pina købe æg for seksten lire? - Hvor vover De? I mit nærvær.

Vær ligeglad med ham. Farvel.

- Hvem søger De? - Francesco. Ved De, hvor han er?

- Hvor skulle jeg vide det fra? - Hvem er De?

- Hvorfor vil De vide det? - De må være Pina.

Francesco taler altid om Dem. Jeg er en ven.

- Jeg troede, De var fra politiet. - Må jeg komme indenfor?

Lad mig hente nøglen.

Jeg kunne ikke lige finde nøglen.

Værsgo.

- Her er ganske rodet. - Det skal De ikke tænke på.

Kender De Don Pietro? Jeg vil tale med ham.

- Lad mig hente ham. - Ikke Dem.

Jeg kan bede min dreng gøre det.

Marcello! Marcello!

- Marcello! - Hvad er der?

Kom her! Du skal løbe hen til Don Pietro.

- Jeg har ikke tid. - Kom her, sagde jeg.

Du må ikke være hos Romoletto. Skynd dig over til Don Pietro.

Bed ham komme med det samme. Gå direkte derhen.

Don Pietro vil være her snart.

I morges stormede vi et bageri.

- Hvordan har kvinderne det? - Nogen ved, hvorfor de gør det.

Men de fleste rager bare til sig. I morges tog nogen et par sko.

- Hvem har taget mine strømper? - Jeg beklager.

- Ingeniøren! Vil De tale med mig? - Ja.

- Jeg lukkede ham ind. - Det skulle du have sagt.

- Jeg vil bede Dem om en tjeneste. - Jeg burde skifte tøj.

Lauretta, fortæl Marina, at vi ikke kan mødes i nogle dage.

- Jeg ringer, hvis jeg kan. - Er det alt? Farvel, ingeniør.

- Bor hun her? - Hun er min søster.

Det var en overraskelse, ikke sandt? Hvem ved, hvad hun har sagt.

Hun skammer sig over os. Hun er kunstner, vi er blot fattige arbejdere.

Jeg ville ikke bytte. Hun er ikke ond - hun er dum.

Hvor kender De Lauretta fra? Jeg beklager, at jeg er pågående.

- Hun er ven af en pige jeg kender. - Marina?

Hendes mor var portner i den samme gade hvor min far var blikkenslager.

Hun og Lauretta er vokset op sammen.

Sig ikke noget til Marina.

Jeg vil ikke se hende igen.

Jeg vil forlade hende. Det har varet for længe.

- Har I kendt hinanden længe? - I fire måneder.

Hun spiste tit på et trattoria lige ved piazza di Spagna.

En dag var der luftalarm og vi var de eneste, der blev tilbage.

- Hun grinede og var ikke bange. - Og De blev forelsket.

Sådan går det.

Hun er ikke noget for mig. Måske hvis jeg havde lært hende at kende før.

- En forelsket kvinde kan forandre sig. - Hvor ved De fra, at hun er forelsket?

Hvorfor skulle hun ikke være det? Må jeg byde Dem en kop kaffe?

Det tager kun et øjeblik. Det er selvfølgelig ikke ægte kaffe.

Sikke en larm!

- I må ikke spille så hårdt. - Pas på!

- Det er et mirakel at se dig her. - Min mor har sendt mig.

- Det er jeg glad for. - Lad mig komme til sagen…

De skal følge med hjem til os med det samme.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, at der er nogen hjemme hos Francesco.

Så må vi hellere komme af sted.

- Gilberto! Hør her… - Kom væk med dig.

Agostino kommer om lidt. Du dømmer kampen.

- Tag denne her… - Bliv nu her.

- Hvorfor kommer du ikke i kirke? - Det er spild af tid i disse tider.

De forstår ikke. Vi skal stå sammen mod den fælles fjende.

- Hvem siger det? - Romoletto.

Don Pietro, sig det ikke til nogen.

Der er "Purgatorio"!

- Hvad har du der? - Jeg har handlet.

- Har du brugt hele rationeringskortet? - Ikke en eneste kupon.

- Hvorfor har De så mange brød? - De fejrede noget i morges.

Jeg ved ikke, hvad de fejrede. Ikke engang bageren vidste det.

Hvad fejrede de? Jeg håber, min mor hørte om det.

Kaffen er klar. Den er ikke god, men i det mindste er den varm.

- Francesco sagde, De skal giftes. - Brylluppet er blevet udsat.

I denne tilstand. Vi har måttet udsætte det flere gange.

- Men det bliver i morgen. - Så må jeg finde en gave.

Der er krig. Vi går til Don Pietro, det går hurtigt.

- Et kirkebryllup? - Ja. Francesco ville ikke.

Det er bedre, at vi bliver gift af en af vore.

- I stedet for at gå til en fascist. - Det har De ret i.

Sandheden er, at jeg tror på Gud.

- Hvad laver De? Arbejder De? - Det gjorde jeg. De fyrede os.

Tyskerne tager alt.

Det må være Don Pietro.

- Goddag, Don Pietro. - Jeg går.

Tak fordi De kom.

Hvad laver de her? Hent noget vand. Fart på.

Jeg vil tale med dig.

Vi har 500 drenge oppe i bjergene. Vi kan ikke svigte dem.

Klokken seks kommer en af dem til Ponte di Borghino.

Jeg kan ikke gå derhen, da jeg er eftersøgt.

Der er også udgangsforbud fra klokken fem.

Jeg kan gå derhen. Hvad skal jeg sige?

Ikke noget. Det drejer sig om en sum penge.

- Er det for meget at bede om? - Det er det mindste, jeg kan gøre.

- Hvordan kan jeg genkende ham? - Han vil fløjte en sang på broen.

- Hvilken sang? - Den her.

Selvfølgelig, den nynner alle.

Goddag, fader. Hvad kan jeg hjælpe med?

- Har De Sant'Antonio Abbate? - Beklager, den er ikke så populær.

- Jeg har til gengæld San Rocco. - Ellers tak.

Vil De ikke have en helgen som San Rocco? Kom ind.

Her er den. Den er meget fin.

- Jeg går nu. - Glem ikke at gå forbi Chiurazzi.

- Jeg vil give Dem en god pris. - Jeg skal tale med Francesco.

Et øjeblik.

Kom indenfor.

Gå ned ad trappen.

- Hvad er der sket? - Ikke noget alvorligt, heldigvis.

- SS kom forbi Manfredi i nat. - Hvor er han?

Han er hjemme hos dig. Pina lukkede ham ind.

Han gav mig det her. Jeg ville sende ham til passionisterne.

- Men han vil ikke isoleres. - Udmærket.

Han er eftersøgt.

Ja, men vi er så få. Hvis alle skjuler sig i et kloster…

- Det her er vores forlægger. - Jeg har hørt meget om Dem.

Det er ikke godt. For min beskedenhed eller mit helbred.

- De har været en stor hjælp. - Jeg hjælper gerne de trængende.

Kom ind.

- Værsgo, fader. - Drejede det sig ikke om penge?

Der står ikke meget i bøgerne.

- Er de alle ens? - Det er tusind sider.

Der er en million.

- Hvem er det? - Det er mig: Marina. Åbn døren.

Hej!

Gæt hvem jeg mødte i morges? Manfredi. Han kom forbi.

- Hvor? - Hjemme hos mig.

- Hvad ville han? - Han kan ikke se dig i noget tid.

- Han vil prøve at ringe. - Sagde han ikke andet?

- Forklarede han ikke hvorfor? - Nej, jeg spurgte ikke.

Jeg havde morgenkåbe på og papillotter i håret.

Skal du ikke skifte? Det er snart din tur.

- Hvorfra vidste han, hvor du bor? - Det må du have sagt.

- Nej, det har jeg ikke. - Jeg har i hvert fald ikke sagt det.

Folk skal ikke vide, hvor jeg bor. Marina, jeg kan ikke blive boende.

- Må jeg flytte ind hos dig? - Ja, det har jeg jo sagt.

Det er sødt af dig.

- Hvad leder du efter? - En cigaret.

- Tak. - Hvornår kom han? Giorgio?