Catching Killers

Jeg havde kendt Leafie, siden jeg var 16.

Hun ringede ofte for at småsnakke.

Bare for at sige "Hej" og "Du må ikke glemme mig."

Den 2. oktober fik jeg et opkald om,

at Leafie ikke var kommet hen til sin søster, og de var bekymrede…

…og de ville have, at jeg tog hjem til hende.

Fordøren var låst, så jeg kravlede ind ad vinduet.

Jeg havde en frygtelig fornemmelse.

Alt var stille.

Uhyggeligt stille.

Jeg gik ind på hendes soveværelse,

hvor en krop var dækket af et tæppe på gulvet,

og jeg trak det tilbage.

Det var Leafie.

Hun var blevet tæsket ihjel.

Det var bare… Det var et chok.

"Jeg har lige talt med dig for nyligt.

Og nu er du her."

Hun var min ven.

Det er bare ren ondskab.

"Hvorfor myrdede du hende?"

Jeg besluttede, at jeg ville få den skyldige for retten.

"Om det så er det sidste, jeg gør, så vil jeg finde dig.

Om det så tager mig resten af livet.

Jeg vil finde dig."

Randy, take ét. ABC. Modmærke. Tæt på.

Jeg hedder Randy Kennedy, politichef i Hughes Springs, Texas.

Jeg har været i politiet i 46 år.

Jeg har sænket farten lidt.

Som Dirty Harry ville sige: "Man skal kende sine begrænsninger."

Men jeg kan lide at fange skurkene.

Finde de ansvarlige og få dem for retten.

Mordet på Leafie tynger mig stadig.

Det er en af de værste oplevelser, man kan have.

På gerningsstedet kiggede jeg på Leafie…

På mærkerne på hendes hoved og krop.

Jeg kunne se, hun var blevet tæsket

med et slagvåben.

"Hvem i alverden ville komme herind og gøre det mod dig?

Du har ikke nogen fjender."

På badeværelset lå hendes taske med ID og pung fremme.

Det blev vist frem, som om han var stolt af det.

I køkkenvasken lignede det, der var blevet spist et måltid.

"Efterlod du det her, Leafie, eller var det morderen?"

Da jeg gik ned bagerst i huset, bemærkede jeg et vindue.

Personen havde fået vinduet op med fingerspidserne og hevet tilbage,

men havde presset håndfladerne op imod.

Det var perfekte aftryk af håndfladerne.

Jeg kiggede tværs over gaden.

På den anden side lå jernbanen.

Ingen i lokalsamfundet ville gøre det her.

Det slog mig, at det måtte være fra toget.

Nogen steg af toget, kom herover og myrdede hende,

gik tilbage til toget og kørte væk.

Jeg ved, at hjemløse ofte kører med toget.

De stopper nu og da i Hughes Springs.

I løbet af de næste par uger fik jeg deres håndaftryk…

…sammenlignet med dem, jeg havde fundet.

Ingen matchede.

Personen kunne være hvor som helst.

Så jeg besluttede at se, om andre afdelinger i Texas

havde noget, der lignede det her.

En uge senere sad jeg på kontoret,

da jeg fik et opkald fra Ken Macha fra West Universitys politi.

Han fortalte, de havde haft et mord.

Tilgangen lignede meget den sag, jeg stod med.

400 KILOMETER VÆK

Betjente gennemsøger et hjem i West University efter spor.

En kvinde blev fundet myrdet på soveværelset.

Der var også flere steder med blodstænk, samt en stor kniv.

Der var blod på kniven.

Det er svært at fatte,

at et menneske kan være så fuld af vrede og had,

at man ville dræbe på den måde.

Jeg ved, at den slags sker,

men de skete ikke i vores lille by.

Dr. Benton var mor til dejlige tvillingedøtre.

Det var et kæmpe slag.

Jeg fortalte politichef Kennedy om detaljer ved dr. Bentons mord.

Dr. Benton blev tævet ihjel med en bronzefigur.

Liget var dækket til, og hendes ID lå med forsiden op.

Pungen var tømt.

Mens han fortalte,

rejste hårene sig i nakken på mig.

Et af underlige aspekter ved sagen var, at han spiste mad

og efterlod rester i køkkenet.

Jeg spurgte Ken Macha: "Har I aftryk fra håndfladen?"

Han sagde: "Nej."

Men de fingeraftryk, vi fik fra huset,

blev sammenlignet med alle ukendte fingeraftryk i databasen,

og der var match.

Han fortalte, at den mistænkte hed Rafael Resendez-Ramirez.

Jeg vidste, det var ham.

Ramirez var mexicansk statsborger.

Vi havde ingen adresse eller permanent bolig.

Vi havde brug for nogen til at følge op på spor i hele delstaten,

efterhånden som de kom.

Derfor fik vi hjælp fra Texas Rangers.

Skal jeg bare kigge på kameraet?

Skal jeg kigge hende kærligt i øjnene?

Jeg hedder Drew Carter, og jeg er tidligere betjent i Texas Rangers.

Ude vestpå er de gode synonyme med de hvide hatte.

Alle rangere går med en hvid hat,

for det er de gode.

Jeg var tre måneder inde i min karriere som ranger.

Jeg glædede mig til at arbejde på sager.

Jeg har altid gerne villet være en Texas Ranger, og nu var jeg det.

Hvis man har begået en voldelig handling, prøver man ofte at flygte.

Han gjorde det modsatte. Han blev der i længere tid.

Nu skulle vi finde ud af, hvem denne person var,

hvor de var fra, og hvor de var.

I begge tilfælde var det huse ved jernbanen,

og ifølge hans immigrationssag var han før blevet smidt af tog.

Det gav os mere grund til at tro, han brugte jernbanen til at komme rundt.

Han havde ikke kun været anholdt flere gange,

han havde været overalt.

Han var blevet anholdt i Michigan, Californien og i det østlige Texas.

Han var overalt.

Vi kunne ikke se et mønster over, hvor han tog hen.

Den store udfordring var, at hver gang han blev anholdt,

gav han et andet navn.

En anden fødselsdato.

FØDSELSDATO

Nogle gange et andet personnummer.

Vores første spor kom fra dusørplakaten, der var sendt ud.

EFTERSØGT 60.000 DOLLARS I DUSØR

Det er frustrerende.

Vi fik mange tips om mexicanske mænd, der passede beskrivelsen,

men intet konkret, der kunne fortælle, hvor han var.

Der var gået fem-seks måneder, siden mordet fandt sted.

Jeg fik et opkald fra en kollega,

og han fortalte om en sag, der var sket 160 kilometer vest for Houston,

hvilket var området, hvor dr. Benton blev myrdet og voldtaget.

WEIMAR BYDER DIG VELKOMMEN

Nogen var trængt ind på præstegården

og havde dræbt præsten og hans kone, mens de sov i deres seng,

med en forhammer.

Han kom ind i deres hus, selvom dørene var låste,

og de følte sig sikre.

Det er ren ondskab.

Karen Sirnic blev voldtaget under dette angreb,

og blev efterladt i en stilling, der lignede dr. Bentons.

De lignede så meget, at man studsede over det.

Der kunne være en forbindelse.

Næste skridt var at sammenligne DNA-beviser fra dr. Benton

med beviser indsamlet fra Karen Sirnic.

Et par uger senere ringede laboratoriet.

De sagde, at beviserne fra Claudia Benton og Karen Sirnic matchede.

Det her var meget større, end vi havde troet.

Nu vidste vi, at det var en seriemorder.

MAJ, 1999

Det var en kæmpe sag, så følte du, I havde brug for FBI?

Jeg ved ikke, om vi havde brug for FBI.

Jeg hedder Thomas McClenaghan.

Jeg var specialagent i FBI fra 1984 til 2009.

Jeg har altid tænkt, at i ens profession skulle man arbejde med de bedste.

Og i USA anses FBI for den bedste politienhed.

FBI skulle involveres i sagen,

for de lokale politiafdelinger har ikke FBI's rækkevidde.

Vi har tusindvis af agenter over hele landet.

Menneskejagten på Rafael Resendez-Ramirez var den største sag, jeg arbejdede på.

Hans handlinger var vildere end noget, jeg har oplevet i min karriere.

At finde en, der hoppede af og på tog, var frygteligt svært.

Jeg ville have hans historie ud i medierne,

så alle i USA kunne lede efter ham.

Han skulle være på alle skærme, på forsiden af alle aviser,

så alle i USA kunne lede efter ham.

Vi lavede 400.000 foldere

med hans billede og beskrivelse, både på engelsk og spansk.

Vi sendte sporene til alle 56 FBI-kontorer,

så de kunne besøge alle migrantlejre og suppekøkkener,

alle steder, hvor vagabonder kunne bo,

for at dække områderne med disse foldere og forhåbentligt få et spor.

FBI afholdt pressekonference

for at holde gang i jagten på Rafael Resendez-Ramirez.

I dag afslørede de togmorderens nyeste billeder.

Myndighederne opfordrer alle til at stå frem,

inklusive illegale indvandrere, der måske er bange.

Når man har så mange forskellige politimyndigheder,

synes de alle, at de burde lede operationen.

De eneste med et større ego end FBI er Texas Rangers.

En type A-personlighed som Drew Carter vil gøre ting, jeg ikke kender til.

Så jeg satte Kim sammen med Drew Carter,

for jeg vidste, de ville arbejde godt sammen.

Jeg kunne stole på hende.

Kim, take ét. ABC-mærke.

Tak.

Det er mere stressende end at blive interviewet af FBI.

Jeg er Kimberley Barkhausen, og jeg var specialagent hos FBI.

Mine børn har aldrig syntes, at mit job var spændende,

og de har aldrig vist interesse. Det var bare hverdagen.

Nu er de i 20'erne,

og jeg nævnte, jeg skulle på Netflix,

og de var så spændte.

Beskriv Kim med tre ord.

Jeg ville beskrive Kim som hårdtarbejdende, sej…

…men blid i hendes omgang med andre.

Drew og jeg arbejdede godt sammen. Han er faktisk ret morsom.

Kim havde ikke behov for at fortælle, hun var FBI.

Hun var der for holdet skyld, hun var en holdspiller,