Bohemian Life (La vie de bohème) (La Vie de Bohème)

Baseret på en roman af Henri Murger.

Fandens!

Mon der er sket noget? Åh nej. Blod.

- Går det godt, Marcel? - Nej. Mit ansigt er smadret.

Rødvin.

Glasset er mindre end en drankers syner.

- Var udgiveren tilfreds? - Nej.

Han krævede, at jeg kortede den af, uden at love eller betale mig noget.

- Lad mig læse den. - Du?

- Kan du læse? - Er det din spøg?

Jeg gik i skole i Monçao, før jeg kom til Paris.

- Jeg kan læse den om aftenen. - Hvorfor ikke?

Du kan give mig folkets vurdering og gøre udgiverne til skamme.

"Hævneren" Et drama i 21 akter af Marcel Marx.

OPSIGELSE

Godmorgen, monsieur Marcel. Det er den ottende i dag.

Allerede? Tiden flyver.

De er sent på den. Klokken er halv tolv, og den nye lejer er på vej.

- Lad mig skaffe en flyttevogn. - Selvfølgelig.

Men først skal vi lige have klaret en mindre formalitet.

- De tre måneders husleje, ikke? - Naturligvis.

Gå med hen på kontoret, så får De en kvittering.

- Når jeg kommer tilbage. - Hvorfor ikke nu?

Jeg skal i banken. Jeg har ikke så mange penge på mig.

Javel ja. Lad mig tage Deres taske, så De ikke skal slæbe på den.

Tror De, jeg stikker af med mine ejendele i en taske?

Sådan er reglerne. De må ikke fjerne noget, før huslejen er betalt.

Mine skjorter skal til strygning på vaskeriet ved siden af banken.

De må ikke misforstå mig-

-men erfaringen har lært mig ikke at stole på lejere.

Hugo må hellere følge Dem hen til banken.

Denne mand har holdt øje med banken i tre dage. Jeg bor her.

Hans makker sidder rundt om hjørnet i en Alfa Romeo med en avis.

Jeg kan tage fejl, men jeg vil gøre min pligt.

Hvad tror De, der er i tasken?

- Er min lejlighed fraflyttet? - Snart, monsieur Schaunard.

Den forrige lejer er ved at skaffe en flyttevogn.

De kan stille Deres møbler i gården.

Tænk, hvis det begynder og regne, og mine møbler bliver ødelagt.

Hvad beskæftiger De Dem med? Det har De glemt at skrive i kontrakten.

Lad klaveret stå og tag tilbage til min gamle lejlighed-

-og hent resten af mine fine møbler og... kunstværkerne.

Fra krigsministeriet. Det er lige kommet med bud.

Fra krigsministeriet...

Det må være min pension, som jeg har søgt om i alle disse år.

Endelig en anerkendelse.

Kære monsieur Bernard. Jeg er havnet i en sådan knibe-

-at jeg ikke ser mig i stand til at betale min forfaldne husleje.

Lige til i morges havde jeg håbet, det kunne lade sig gøre. Men ak.

Mens jeg sov, ramte uheldet, ananke på græsk, og mit håb brast.

Jeg ventede en større sum penge, men jeg kommer ovenpå igen.

Når det sker, giver jeg Dem straks besked-

-og flytter mine ting fra lejligheden.

Jeg efterlader dem i Deres og lovens varetægt-

-som forhindrer Dem i at sælge dem i et år.

Indtil da må De gerne benytte den fine lejlighed, jeg har boet i.

Det bevidner min underskrift. Marcel Marx.

- To halve ørreder. - Javel.

- Det var en underlig bestilling. - Tværtimod.

Sådan får man en fjerdedel mere, end hvis man bestiller en hel portion.

- Tak. - Hvor er min bestilling?

Desværre fik herren her den sidste ørred.

- Må jeg foreslå, at vi deler? - Jeg vil da ikke spise Deres mad.

Men vil De fratage mig glæden ved at vise min velvilje?

Hvis det er tilfældet, så...

- Jeg vil ikke tilbyde Dem hovedet. - Det vil jeg ikke høre tale om.

Hovedet er menneskets ædleste del, men ørredens mest ubehagelige.

To hoveder. Denne ørred er bikefalisk.

Det ord stammer fra græsk og betyder...

netop det.

Men det generer mig ikke at spise dette fænomen.

- Saucen var fremragende. - Det er rigtigt.

Den er lavet i Béarn, og dens gode rygte er fuldt fortjent.

- De virker lært. De er ikke herfra. - Nej.

Jeg stammer fra Albanien og har kun boet i Paris i tre år.

Men De mestrer allerede vort sprog.

Min barnepige var franskmand. Hun var fra Barcelona.

Jeg hedder Rodolfo, og jeg er maler.

Marcel Marx, forfatter. Må jeg byde Dem på en flaske vin?

Kun hvis jeg må betale for kaffe og tilbehør.

Jeg må spørge Dem som maler.

Er Malevitjs sorte kvadrat ikke lige så skadelig for malerkunsten-

-som Wienerskolen, Schönberg, Berg, Webern og andre er for musikken?

- Jo. - Lad os gå.

Jeg bor i nærheden. Lad os fortsætte diskussionen der.

"Jeg gik ned i den ufølsomme flod og blev ikke ført af pramdragere."

"De var fanget af hylende rødhuder, der havde naglet dem til pæle."

Han skriver godt, Rimbaud.

- Så er vi her. - Mange tak.

Sært. Nøglen sidder i låsen, skønt jeg lagde den i lommen i morges.

Hvor den stadig er.

Hekseri. To nøgler.

Der bliver spillet violin. Så bor jeg ikke her.

Kan jeg hjælpe?

Jeg har taget fejl. Det er ikke min lejlighed.

Jeg undskylder på min vens vegne. Han er beruset.

Det er da her, jeg bor. Er det ikke mit tøj?

Og mine tyrkiske tøfler, som jeg har fået af min kære?

"Marcel Marx skal forlade lejligheden den 8. februar kl. 12."

Er jeg ikke den Marcel Marx, som husværten har smidt ud?

Situationen er som følger. Ifølge loven er lejligheden nu min.

De er blevet smidt ud, og jeg har betalt forskud.

Lejligheden, ja. Men ikke møblerne.

Hvis jeg betaler, kan jeg tage dem. Jeg ville måske tage dem alligevel.

De har altså møbler, men ingen lejlighed.

Og jeg har lejlighed, men ingen møbler.

- Jeg kan lide den. - Det kan jeg også.

- Og mere end nogensinde. - Skal vi ikke drikke på det?

Sikke en smuk pibe.

Jeg har en finere, som jeg bruger ved selskaber.

- Vil De prøve den? - Med glæde.

- De lader til at være musiker. - Jeg er komponist.

Jeg er i gang med et værk, der hedder:

"Farven blås indflydelse på kunsten".

- Jeg kan ikke se dig nu. - Hvorfor ikke?

- Godmorgen. - Godmorgen, frøken.

- Derfor. - Jeg forstår.

Men måske kan du låne mig tusind franc.

Jeg har ikke mere maling og kan derfor ikke færdiggøre mit værk.

- Jeg er midlertidigt ruineret. - Kan du ikke låne dem af pigen?

Nej, ikke endnu. Vi mødtes først i går.

- Og Schaunard? - Ham har jeg ikke set i en uge.

- Hvor skal du hen? - Hjem til dig.

- Jeg vil have, hvad du skylder mig. - Jeg er ikke hjemme.

Jeg kan ikke betale dig tilbage i dag. Jeg venter på en pige.

Men du kan pantsætte min ring.

Der er hun. Forsvind.

Tænk, hvis hun kommer tilbage, og De så ikke har ringen.

Hun kommer ikke tilbage.

Hun stak af med en amerikaner. Han havde en Cadillac.

Det er synd for børnene. De er hos mig, og jeg har ingen penge til mad.

- De græder af sult om natten. - Hvor gamle er de?

Fjorten, ni, syv, seks-

-tre, to, et, og den mindste er et halvt år.

- Så mange. - Vi var unge og forelskede.

Det var forår.

Du ser underlig ud. Hvad er der i vejen?

- Jeg tror, jeg er forelsket. - I hvem?

Det ved jeg ikke, men hun sidder derhenne.

Hun ser ikke værst ud.

Hvorfor gør du ikke noget ved det?

Hvad hvis hun afviser mig? Det ville jeg ikke kunne bære.

- I Albanien gør vi først... - Bliv siddende her.

Jeg går over og taler med hende på dine vegne.

Jeg vil vække en lidenskab i hende for dig.

Jeg vil lyve skamløst.

Godaften. Kan De se ham derovre?

Han er forelsket i Dem.

Men det er jeg også.

- Undskyld. Kan jeg hjælpe Dem? - Jeg faldt i søvn.

- Hvor skal De hen? - Ingen steder.

Min veninde er ikke hjemme. Jeg skulle bo hos hende.

Det nytter ikke at vente. Hun er i fængsel og skal sidde tre år.

Hvad skal jeg gøre? Jeg kommer lige fra Rouen og kender ingen her.

Hvis De vil... Jeg bor ved siden af.

- Er De en rigtig fransk gentleman? - Nej.

Jeg mener jo, men jeg er ikke franskmand.

- Jeg er albaner. - Det går nok.

Jeg går og tager hunden med. Den har af og til mareridt om natten.

- Hvorfor? Jeg kan sove på sofaen. - Den er for hård at sove på.

Desuden er jeg lidenskabelig, og De er meget smuk.

- Hvor går De hen? - Til en ven, der bor i nærheden.

Sov godt. Jeg vender tilbage i morgen.

Jeg er gået ud for at søge logi. Tak for Deres venlighed. Mimi.

- Hvor er din sorte jakke? - Kan du ikke se det?

Du har ødelagt den. Jeg er fortabt.

Gassot lancerer et nyt modeblad og vil have mig som chefredaktør.

Hvis jeg dukker op sådan her, ombestemmer han sig måske.

Du kan alligevel ikke sige ja. Gassot støtter højrefløjen.

Du kan ikke spise brød, der er badet i folkets sved.

Han befinder sig på højrefløjens venstrefløj og stemte for enkepension.

Og han kender folk, som kan betale for dine og Rodolfos værker.

Det er en anden snak. Hvornår skal du møde ham?

Klokken fem.

Så har vi travlt.

Skoene kan pudses sorte, så man ikke ser, at de er forskellige.

Jeg ville give ti år af mit liv og min højre hånd for en sort jakke.

- Er maleren Rodolfo her? - Det er mig.

Min fætter anbefaler Deres portrætter. Jeg har hørt, de er vellignende.

Mere præcise end fotografier. Han fik alle præmierne i skolen.

- Min søn fik en, og han er kun syv. - Et begavet barn.

- Hvad slags portræt, monsieur ...? - Blancheron. Sukkerfabrikant.

Jeg har også skrevet en bog om sukker. Det skal være mellemstort.

- Som det der. Hvem er det? - Min mor.

- Hvor meget koster sådan et? - Mellem 1000 og 1200 franc.

- Afhængig af, om hænderne skal ses. - Min fætter sagde 500.

Det afhænger af årstiden. Priserne skifter.

- Interessant. Ligesom sukker. - Netop.

- Lav et til 1000. - De begår en fejl.

For 200 mere kommer hænderne med, og bogen om sukker. Det er vigtigt.

- Ville det se pænt ud? - Meget. Skal billedet hænge hjemme?

- Ja, i stuen. - Så skal De males i hjemmejakke.

Sæt Dem i stolen her...

og tag jakken af.

- Jeg har ikke min hjemmejakke med. - Min ven vil låne Dem sin.

Marcel, hæng herrens jakke op.

- Nu når jeg ikke middagen. - Det klarer restauranten nedenunder.

Det sørger jeg for.

Jeg har adskillige ideer til bladets redaktionelle indhold.

Man kunne måske, det er kun et forslag, trykke et teaterstykke.