Normal People

- Hej. - Hej.

- Er alt i orden? Ja.

Det er bare længe siden, jeg har fået et midnatsopkald fra dig.

Men der er ikke sket noget?

Nej, der er ikke sket noget.

Okay.

Jeg ville bare...

Jeg bliver ved med at tænke på -

- hvor godt det var at se dig til festen.

Og jeg tænkte på...

Jeg har savnet at have dig i mit liv.

Og måske ville det være rart at have dig i det igen.

Jeg ved godt, at vi aldrig rigtig har været venner.

Men...

Jeg spekulerede bare på, om vi kunne.

Ja.

Det lyder godt.

Okay.

- Hej. - Hejsa.

- Hvordan går det? - Godt.

- Hvad med dig? - Ja, godt.

Det er et lækkert sted.

- Min entré. - Jeg ved det.

Entréen er lækker.

- Vil du med ind? - Ja.

- Alle sammen, det er Connell. - Hej, hvordan går det?

- Hej, jeg hedder Joanna. - Connell.

Hyggeligt at møde dig. Meget formelt.

- Det er i orden. - Vil du have vin?

- Jeg har rød eller ...? - Rød er fint, tak.

Så du gik i skole med den guddommelige Marianne?

I guder, Peg.

- Og du læser engelsk, ikke? - Ja.

- Marianne siger, at du skriver. - Ikke rigtig.

Jeg havde nær læst engelsk. Er det godt?

- Det er rigtig godt. - Ja.

Connell, hvordan var Marianne i skolen?

Klog.

Selvfølgelig, men hvordan var hun?

Er du bange for, hvad hun vil sige, hvis du fortæller sandheden?

Gik hun rundt og jordede folk totalt?

Ja, det gjorde hun indimellem.

- Jeg vidste det. - Tak, Peggy. Connell, sid ned.

Jeg tror, det er skuespil. Inderst inde er Marianne en sød pige.

Og mig, Jamie? Er jeg også sød pige inderst inde?

Nej, du er en sød pige på overfladen og et afsindigt uhyre inderst inde.

- Hvor er det sandt. - Det er godt, at du anerkender det.

Ja, men han sagde, at jeg virker sød.

Ja, men det var nok...

I guder.

- Du er en snydepels. - Nej, jeg er bare god til pool.

Der er forskel.

- Det er tvivlsomt. - Hvor er han beskeden.

Vorherre bevares.

Du er simpelthen uudholdelig.

Okay, hvis tur er det?

Peggy, du ligner en, der kan håndtere en kø.

Jeg er optaget, ellers tak.

- Jeg kan tage et spil. - Ja.

- Tæv ham. - Jeg skal gøre mit bedste.

- Er du klar til at blive smadret? - Er du klar til at holde kæft?

Åh Gud, lad Gareth vinde.

Er du klar, Marianne?

Han tror, det er en sodavandsreklame.

"Er du klar?"

- Hader du hvert et sekund? - Det har jeg ikke sagt.

- De er da sjove, ikke? - Jo.

Jeg tror bare ikke, jeg forstår dem.

Forstår dem?

Jeg ved det ikke. De er bare anderledes end mine gamle venner.

Dine venner her eller derhjemme?

Både og.

Jeg ved, de kan være lidt intense.

Men de er nu engang mine venner. Det er anderledes for dig.

Ja.

- Velbekomme. - Sådan!

Teresa! Du ser fantastisk ud.

- Connell, et shot? - Må jeg få et?

Mange tak.

- Hej. - Nå, hej.

- Hej, Teresa. - Hvordan går det?

- Godt at se dig igen. - I lige måde.

- Ja, sådan. - Skål.

- Også mig? - Ja.

Jeg sagde, jeg ville have én drink, og så er der shots med det samme.

- Goddag. - Hej.

Tak.

- Hvordan har du det? - Frygteligt.

Du gik tidligt.

- Hvad gik jeg glip af? - Mere alkohol.

Skoddans til skodmusik.

Er der noget sladder?

Ikke rigtig.

Jo, Teresa og din ven gik kort efter dig.

De så ud til at hygge sig.

Jeg har svært ved at forestille mig jer to hænge ud sammen i skolen.

- Det gjorde vi heller ikke rigtig. - Det giver mening.

Er han...

klog?

- Han er klogere end mig. - Javel.

Han er den klogeste, jeg har mødt.

Fair nok. Vi må hellere komme hen på biblioteket.

Jeg må klø på, hvis jeg skal være den klogeste, du har mødt.

- Det er næppe muligt. - Ikke hvis han er den klogeste?

- Går det godt? - Der kan man bare se.

- Skammens gang. - Hvad så, Elaine?

- Jeg kan ikke hjælpe denne gang. - En god nat?

- Jeg tager lige et brusebad. - Selvfølgelig.

- Hvordan var det? - Godt at se dig, Elaine.

Den mand er tavs som en østers!

Snarere end at se modernismen som et litterært fænomen -

- kan vi betragte den som en historisk proces -

- der udspiller sig inden for og parallelt med andre processer -

- og udviklinger i 1910'erne og 20'erne.

Tak.

Forresten, næste uges forelæsning er i Jonathan Swift-salen.

Hej.

- Hej. - Må jeg læse din Joyce-opgave?

Den, du fik den hidtil uhørte og umulige karakter for.

- Hvor har du hørt det? - Det er årets samtaleemne.

- Folk er konkurrencemennesker. - Javel.

Jeg skal i den litterære forening senere.

De søger faktisk nye medlemmer.

Du ser sød ud, når du koncentrerer dig.

Du har et meget sødt alvorsansigt.

Jeg bliver så distraheret af det foreningscirkus.

Der var endnu et skænderi i aftes.

Phil fór løs på Hannah, og hun trækker sig nok.

Det er bare så pisse kedeligt.

- Jeg skal have læst inden timen. - Selvfølgelig. Det er fint nok.

Hvordan føles det?

Du er den her stjerne. Den bedste i klassen.

Jeg ved ikke, hvad du mener.

Nyder du det?

At blive anerkendt?

Jeg er næppe noget geni.

Jeg mener det.

Ingen andre læser ordentligt.

De debatterer en bog, de ikke engang har læst -

- og alligevel bralrer de løs med selvsikkerhed.

Og det narrer folk.

Og det går dig på?

Det gør det nok lidt.

Nej, det er ikke engang det.