The Hard Way

Der! Ser du ham? Det er Vig! Stop den forbandede bil!

Cody!

Cody, kom så!

Stop!

Skiderik!

Fandens!

Cody? Cody?

Fandens! Hold ud, ven!

Hvor blev du ramt? Hvor slemt er det?

- Hulvenen, ven. - Lad mig se.

Du godeste!

Se hende. Han dræbte pigen. Det svin.

Spar på kræfterne. Fandens.

Lacy. Tag dig af Lacy.

Jeg tager mig af hende. Bekymr dig ikke om det.

Hvordan fanden endte du i det her? Hvad skete der?

Toro. Toro.

Jeg tog noget fra Toro.

Hvad snakker du om?

Vi er venner.

- Vi har gjort åndssvage ting sammen. - Ja.

Fortæl John, at jeg efterlod noget til ham.

Hvad? Hvor? Fortæl mig hvor.

John ved det. John ved det altid.

Det er nok nu. Jeg har dig.

- Det er nok. - Fortæl ham, jeg er ked af det.

Det var nødt til at være på den hårde måde.

Jeg er her, ven.

Fandens!

Fandens!

STOR GENÅBNING

Hvor er han?

Han hedder Ivo, fra Ukraine.

Han er ret god.

Men jeg slår ham om seks træk.

Snarere fire.

Du ved vel, at en lukket mund ingen mad får, ikke?

Ja, dig. Hvad tænker du på?

Spyt ud, og smid skraldet ud og lås bagdøren, som jeg bad dig om.

Som barn hørte jeg alle historierne om dig.

Nu ser jeg dig spille skak...

Og historierne stemmer ikke overens med denne velklædte, skakspillende neger.

Jeg mener... Afghanistan, specialstyrkerne,

alle de vilde historier fra Fallujah, alle historierne om gadeslagsmål.

Folk har tendens til at overdrive, fordi de har behov for at tro på "myten".

Jeg er ingen superhelt. Jeg kan knap nok slås.

Din onkel Cody er den seje.

Det ser du, når han kommer hjem i næste uge.

Og da han er min nye forretningspartner,

kan du høre alle onkel Codys historier direkte fra kilden.

Men lige nu skal du smide skraldet ud, så jeg kan få dig hjem,

for min søster skal ikke skælde mig ud, fordi du er sent ude.

Min elskede Carmine's er blevet en skide hipsterhule for sorte.

Fandeme nej, ikke hvis jeg skal bestemme.

Hvem ejer stedet?

Nu skal du høre. Jeg er en forretningsmand,

så du får 20.000 dollars mere, end du gav, så du kan tage til Bushwick

eller et andet lortested, og så er alt godt. Capisce?

Ikke noget med capisce.

Hav en god aften. Vi har lukket.

- Røvhul, ved du, hvem han er? - Rolig, Paulie. Jeg tager mig af det.

Hvad hedder du, Karl Smart?

Payne.

Hvor skide passende.

Hør efter, Payne, jeg tror ikke, du forstår.

Dette sted har en sentimental værdi for mig og mine folk.

Mange store mænd drak, blødte og døde her.

Tag imod tilbuddet, før jeg trækker det tilbage og banker dig med det.

Skakmat.

Ved du hvad?

Jeg forstår det med den sentimentale værdi.

For jeg kender smerten hos en søn,

hvis far næsten blev myrdet i en bar, som han ikke fik lov til at komme ind i.

Og tænk sig, at den mands søn skulle vokse op og ende med at eje den bar...

For det første skulle du have accepteret mit svar.

For det andet ødelagde du det, da du kom ind og skubbede min nevø.

Jeg ville ignorere det, for han skal blive lidt mere hårdfør.

For det tredje hørte jeg kommentaren om sorte. Den var ikke okay.

Efter stilen og det kiksede tøj at dømme har du rusket tremmer en tid.

Der er sket forandringer, mens du var væk.

Vandet kommer ud af hanen nu, når man holder hånden under den.

Vi har haft en sort og en orange præsident.

Og det her... er ikke Carmine's mere.

Nemlig!

Det er tydeligt, du ikke aner, hvem du snakker med.

Og det er tydeligt, at du ikke forstår, jeg er skideligeglad.

Så nu skal I høre, hvad jeg vil gøre.

Jeg smadrer kæben på dig og smider dig ud ad vinduet.

Jeg ville alligevel skifte ruden.

Bagefter tager jeg mig af din håndlanger,

så han kan fortælle, hvad der skete, når strisserne låser dig inde igen,

fordi du overtrådte vilkårene for prøveløsladelsen ved at bære våben.

Men det var klogt af dig at komme bevæbnet herind.

Du begik bare én fejl.

Jaså? Hvilken?

Du lod mig komme for tæt på.

Grib, skiderik!

Dit dumme svin!

Du smadrede min kæbe.

Nej, nej, nej...

Nej!

- Du sagde, du knap nok kunne slås. - Og det kan jeg ikke.

Slagsmål er en voldelig udveksling af slag.

Det er ikke et slagsmål, hvis det kun er mig, der slår.

Hent en kost.

Politiet er her snart.

Hvis du lærer mig at slås, lover jeg, jeg ikke siger det til min mor.

Jeg sagde jo, jeg ikke kan slås. Onkel Cody skal nok hjælpe dig.

Payne.

Hvornår?

Jeg kommer, så hurtigt jeg kan.

Tak, fordi du ringede, Arnold.

Onkel Cody kommer ikke på mandag.

BUKAREST, RUMÆNIEN

Hr. Briggs venter ovenpå.

Kontroller, at alt er låst nedenunder.

Arnold.

Jeg ventede ikke at se dig i Europa igen, John.

I lige måde.

Kom. Lad mig vise dig rundt.

Vi har opdateret nogle ting, siden du var her sidst.

Det kan jeg se.

Hvor længe bliver du?

Bare til Codys begravelse er ovre.

- Vi er her, hvis du har brug for noget. - Det sætter jeg pris på.

Cody bliver begravet på torsdag.

Blanche og jeg kommer.

Holder hun dig stadig ud efter alle disse år?

Gud velsigne hende.

Tager du ham ikke med hjem?

Han ville ønske at ligge hos sit hold. Det burde du vide.

Tingene forandrer sig, John. Det burde du vide.

Ja. Du leder hele enheden nu.

Ikke kun den enhed. Jeg leder alle de gamle enheder, John.

Jeg fik hele pakken. Tingene har forandret sig, siden du trak dig tilbage.

USA, Israel, endda briterne fornægter vores eksistens og vil lukke os ned.

Jeg vil ikke også have problemer med dig.

Du skal ikke bekymre dig om mig, Arnold.

Jeg vil heller ikke genopleve fortiden.

- Tag dig bare af din bror, forstået? - Fuldstændig.

Godt.

Kan du fortælle mig, hvad der skete?

Hvor skal jeg begynde?

Cody! Kom tilbage!

Det var pigen. Hun var dråben.

Codys partner knækkede næsten, og han har set meget.

Cody?

Fandens! Hold ud, ven.

Fandens!

Ja, Mason Bellows.

Fra basen i Afrika. En god soldat.

Lidt utilregnelig, men en dygtig snigskytte. Et godt makkerskab.

- Hvad kan han sige om efterforskningen? - Stop, John.

Kom nu.

Mason og Cody skulle infiltrere et nyt narkosyndikat,

som begynder at slå rod i Østeuropa. Forbandet brutale.

Men de er ikke kommet i gang endnu,

så jeg satte vores mænd på opgaven, så jeg kunne overvåge dem.

- Og? - Du er gået på pension, John.

Du driver en bar. Fortsæt med det.

Det gør mig ondt.

Vali Bibescu. Bukarest politi.

Jeg arbejdede med din bror. Cody var en god mand.

- Var I tætte? - Så tætte man kan være i specialstyrkerne.

Jeg, Mason og Cody.

Skat, vil du vente på mig indenfor?

- Du kan sætte dig ned. - Ja, selvfølgelig.

- Jeg beklager dit tab. - Tak.

Jeg kender din baggrund. Alle her kender din baggrund.

Enten har de arbejdet med dig eller Cody eller med jer begge to.

Codys død er forbundet med mordet på en af hans fortrolige informanter.

Når jeg har ordnet Codys anliggender,

vil jeg gerne tale med dig og Mason snarest muligt.

- Okay. - Tak, fordi du kom.

Jeg ville bare sige, det gør mig ondt.

- Skal du tilbage til New York? - Nej, jeg tror, jeg bliver et stykke tid.

Jeg var der, da de dræbte ham.

De?

Der er mange dæmoner i denne by.

Ved du, hvor "de" er?

Ja.

Kan du mærke det?

I vinden.

I luften.

Portene åbnes. Dæmonerne stiger op.

Vent ved døren.

Strisserne er stadig efter os. Ring, hvis der opstår problemer.

Javel, chef.

Hvem fanden er du?

Fandens.

Vali, det er mig. Jeg har to problemer, der skal forsvinde.

- Hvor er du? - Frankies studie. Jeg fulgte efter Vig.

Pis... Okay, vent på mig der. Jeg er på vej.

Vent! Jeg må skille mig af med problemerne. Vi må ses i morgen.

- Okay, vi kan mødes i morgen tidlig. - Og tag båndet med.

Det er på tide, vi viser det til Briggs.

- Pas på, Vali. - Vær forsigtig.

Hvad laver du heroppe?

Du gik glip af spillene med min søster og hendes mand.

Undskyld. Det var Mason. Det var arbejde.