The King of Queens

Kristina er hyldet, forhadt og altid aktuel.

Hun skal blive noget stort.

Og så siger hun, hun vil abdicere.

"Løft kronen af mig!"

Men det accepteres ikke af rådet. Har man abdiceret, så er man ude.

Hun må ikke have noget med politikken i Sverige at gøre længere.

Det sendte en fuldkommen chokbølge gennem Europa.

Kristina fødes med magt.

For hun er datter af krigerkongen Gustav II Adolf.

Kristina forstår virkelig at udnytte sin stilling.

Hun går sine egne veje som enehersker.

Især da hun chokerer alle ved frivilligt at frasige sig tronen.

Dette er fortællingen om Kristina.

Hun blev født til konge, men ville noget helt andet med sit liv.

Dronning Maria Eleonora er rædselsslagen.

Hun skal føde sin konges barn.

Nordeuropas mægtigste mand, Gustav II Adolf.

Alle tidligere forsøg på at få børn er endt katastrofalt.

Maria Eleonora får først aborter.

Hun føder en datter, der dør, før hun er fyldt et år.

Og så kommer der en dødfødt dreng.

Så da Kristina ligger i maven, er forventningerne høje.

Og kongeparret er overbevist om, at der endelig skal komme en søn.

Kristina har selv fortalt om, hvordan det gik til, da hun blev født -

i sin ufuldendte selvbiografi.

Ifølge den fortælling skal man først have troet, at barnet var en dreng.

Det hang sammen med forventningerne om, at det ville blive en dreng.

Men hun skal have været dækket af fosterhinde -

- hvilket gjorde, at man ikke så, hvilket køn barnet havde.

Maria Eleonora er urolig. Hvordan vil hendes mand reagere?

Ingen ved, hvordan man skal fortælle ham, at det blev en pige.

Det bliver hans søster Katarina, der får den utaknemlige opgave.

Det fortælles, at han ikke skulle være blevet overrasket eller skuffet.

Men han tog hende i sin favn og sagde: "Jeg er tilfreds."

"Lad os bede til, at denne pige skal blive mig så god som en dreng."

Så besluttede han, at man skulle arrangere alle de festligheder -

- som var almindelige, når en mandlig tronfølger blev født.

Og Kristina anfægtes heller aldrig som tronarving.

Farkongen elsker sin datter, som om hun var hans søn.

Han er sikker på, Kristina vil blive noget stort.

Men han ved ikke, at han aldrig kommer til at se hende vokse op.

Allerede som lille er Kristina meget under indflydelse af sin far -

som er hendes største forbillede.

Hun ses ofte ved hans side blandt landets mægtigste mænd.

Kristina var præget af forholdet til sin far Gustav II Adolf.

Han var virkelig ikke hvem som helst.

Han var den store krigerkonge -

- og en af de mest berygtede konger i svensk historie.

Han overtog kronen efter sin far Karl IX.

Gustav II Adolf blev dermed Vasaslægtens sjette konge.

Med sin dronning har han nu fået datteren og tronarvingen Kristina.

Kristina har farfar Karl IX at takke for, at hun kan arve tronen.

Det var hans beslutning at indføre kvindelig arveret.

Kristina havde jo en speciel rolle at udfylde -

som Gustav II Adolfs eneste arving.

Forventningerne til hende var store.

Gustav Adolf begyndte straks at sørge for -

- at hun faktisk kunne overtage regentskabet efter ham.

Han var jo feltherre og førte personligt sine soldater i kamp.

Han forstod, at med den opgave var jo ens dage talte -

før eller siden.

Så når Kristinas far begiver sig ud i krig -

- aner både han og hun, at de måske aldrig mere kommer til at ses.

I snart to år har Kristinas far været væk i krig.

Hans nærmeste rådgiver Axel Oxenstierna -

- tager sig af Kristina og lærer hende at læse og skrive.

Hun savner sin far og skriver tit brev til ham.

Men netop dette brev kommer aldrig til at nå ham.

Den 6. november 1632 ...

... dør Gustav II Adolf i slaget ved Lützen.

Kristina er fem år.

Der er ikke andre børn i familien.

Og man ved jo, at hun skal blive tronfølger.

Hun er kun fem år. Det går jo ikke. Hvad gør man så?

En stærk politiker, Axel Oxenstierna, har haft hendes fars tillid.

Han beslutter, at der skal dannes en regering på fem personer -

- som kommer til at regere i Sverige, mens Kristina vokser op.

Kristina tvinges til at vokse op hurtigere end mange andre børn.

Hendes mor bryder fuldstændig sammen efter sin mands død.

Nej!

Man vurderer, at hun ikke længere kan tage sig af sin datter.

Det bliver faster Katarina -

- som må tage sig af Kristina under en stor del af hendes opvækst.

Og Kristina har fire kusiner og en fætter.

Drengen, Karl, der senere bliver Karl X.

Og det lader til, at Karl nærer meget varme følelser for Kristina.

Katarina og hendes mand håber, at disse to skal finde hinanden -

- og at det efterhånden bliver til ægteskab mellem dem.

Kristina kommer til at skuffe fætteren.

Der bliver aldrig noget giftermål.

Kristina vil aldrig nogensinde underlægge sig en mand.

Kristina vil styre sit land, som hun ønsker det.

Hun blev født med magt, og hun kommer til at bruge den.

Kristina er født som Sveriges tronarving.

Da hendes far Gustav II Adolf dør, bryder moren sammen.

Hun tillades ikke længere at tage sig af sin datter.

Så Kristina vokser op uden sine forældre.

Og hendes opdragelse går ud på en eneste ting.

At uddanne hende til Sveriges vordende regent.

Dengang får piger ingen undervisning. De har ikke ret til at gå i skole.

Men for Kristina er det anderledes, eftersom hun skal overtage tronen.

Hun uddannes ikke som dronning, men til at være kommende konge.

Gustav II Adolf er jo konstant nærværende -

under Kristinas opvækst.

Allerede inden han begav sig ud i trediveårskrigen -

- har han besluttet, at hun skal have en mandlig opdragelse.

Hun skulle med andre ord studere historie.

Hun læste sprog, teologi og filosofi.

Og hun lærte at ride, jage og fægte.

Men ikke alt, som hendes far har stået for, accepterer Kristina.

Hun stiller spørgsmål.

Hvilket hendes undervisende præster ikke synes om.

Især ikke, når hun anfægter religionen.

Det var en selvfølge for alle mennesker at være religiøse.

Religionen var det, der gav forklaringen på samfundet.

At anfægte religion var at kritisere hele samfundsopbygningen.

Langsomt, men sikkert begynder tanker om forandring at vækkes hos hende.

En længsel efter noget andet.

Hun behøver ikke gøre alt det, hendes far planlagde for hende.

For meget snart kan hun gøre præcis, som hun vil.

På myndighedsdagen er Kristina klar til at overtage sit land.

Rådet i formynderregeringen med Axel Oxenstierna i spidsen -

har forberedt regeringsformen.

Regeringsformen, kan vi antage, ville give adelsmændene stor magt.

Kristina skal bare skrive under.

Men hun vil ikke dele sin magt.

Hendes far gjorde landet til en stormagt.

Han var højt respekteret, og hun vil behandles på præcis samme måde.

Ingen anden end hende bestemmer, hvordan landet skal regeres.

Hun skriver ikke under på det her.

Det gør, at der ikke er noget, der binder hendes hænder.

Så hendes lederstil er jo virkelig den af en enevældig monark.

Da Kristina overtager, er Sverige involveret i trediveårskrigen.

Og landet betragtes som en stormagt. Militært.

Kristina vil også give det høj status inden for kultur og filosofi.

Hun vil regere over et oplyst land.

Kristina er jo meget aktiv. Hun samler kunst og bøger.

En hel del krigsbytte kommer til Sverige takket være krigen.

Og hun inviterer jo også den tids skarpeste hjerner til Stockholm.

Den franske filosof Descartes besøger Kristina, der har fået ry for -

- at være en intellektuel og kulturel monark.

Mødet med Descartes vil forandre Kristina for altid.

René Descartes har gjort sig kendt i en kontrovers med kirken -

- hvor han virkelig lægger vægt på den frie vilje.

Så han undersøger: "Hvad består alting af egentlig?"

Og det her bliver kirken meget fortvivlet over.

Alt står jo i Bibelen i skabelsesberetningen.

Man må ikke betvivle det her.

Og så kommer han og siger, vi må være kritiske.

Vi må anfægte. Der var en vældig konflikt i det.

Kristinas diskussioner med Descartes er tætte og intense.

Hans tanker opsluger hende.

Fremfor alt tanken om menneskets frie vilje.

I Kristinas omgangskreds findes yndlingshofdamen Ebba Sparre.

De deler seng.

Udadtil er det for at holde varmen i det kølige slot.

Men der findes også en duft af lidenskab.

Der er nogle breve, som vi må sige, er kærestebreve.

Hun skriver: "Min elskede Ebba Sparre."

Hun skriver, at hun længes efter hende.

At de havde et tæt forhold, det er helt klart. Det ved vi.

Om den var seksuel eller ej, det ved vi ikke.

Så er der et andet aspekt i det her.

Kristina var nok kærlighedshungrende. Behov for nærhed og ømhed.

Men hun havde bestemt sig for, at hun ikke kunne gifte sig.

Hvad angår hendes ægteskabsvægring, så var der jo sådan -

- hvis hun blev gift, selvom hun var monark -

- ville hun blive underordnet sin mand i ægteskabet.

Det er muligt, at Ebba Sparre fyldte det her tomrum hos Kristina.

At det var det, der var hendes mulighed for kærlighed.

Hvor nødigt Kristina end ønsker det -

- så er Sverige stadig en del af trediveårskrigen.

Samme krig, der engang dræbte hendes far.

Så nu er Kristinas primære mål at skabe fred.

Kristina prøver at lokke Frankrig til at indgå en alliance med Sverige.

Og hun vender sig mod en ny, yngre fraktion i adlen.

Hun er interesseret i nogle familier, der har forbindelse til Frankrig.

Og en familie, som hun hæver op, er Magnus Gabriel De la Gardie.

Hans familie kommer oprindeligt fra det sydlige Frankrig.

Kristina giver Magnus Gabriel titlen rigsmarskal -

og sender ham til Paris.

Hun betaler en dyr procession -

- og lader ham rejse med de fine kongelige vogne.

Hun vil vise, at Sverige er et land at regne med.

Her ser vi Kristinas pragmatik. Hun er virkelig realpolitiker her.

Hun opnår faktisk en aftale med Frankrig -