Jules and Jim (Jules et Jim)

Du sagde: 'Jeg elsker dig.' Jeg sagde: 'Vent.'

Jeg ville sige: 'Tag mig.' Du sagde: 'Gå din vej.'

JULES OG JIM

År 1912. Jules, fremmed i Paris, bad Jim-

- tage ham med til Kunstskolens bal. Jim skaffede billet og kostume.

Det var da Jules valgte et slavekostume til sig-

- at Jims venskab til Jules blev grundlagt. Jules var rolig-

- og hans øjne fulde af humor og ømhed.

Dagen derpå diskuterede de. De mødtes siden dagligt.

De lærte sig hinandens sprog. De viste hinanden deres digte-

- og oversatte dem sammen. Begge var ligeglade med penge-

- og ingen af dem havde nogensinde haft en så opmærksom tilhører.

Jules havde ingen kvinde. Jim havde flere.

Han præsenterede en ung kvindelig musiker for ham.

Bagefter en kvinde, der holdt til på caféer til kl. 6 om morgenen.

Så en blond enke. Alle tre gik ud sammen.

Hun tog en veninde med, som Jules syntes var for kedelig.

Til sidst tog Jules kontakt med en professionel-

uden at finde tilfredstillelse.

Nu til arbejdet!

Fandens, farven er slut. Nu vil man sige at anarkister ikke kan stave!

Red mig! Merlin er efter mig. Vi må løbe alle tre!

Må jeg sove hos Dem i nat?

Det er umuligt. Jeg skal ud.

Men hos Jules...

- Hvem er det? - Mig.

- Jim. - Jim og Jules altså?

Jules og Jim!

Hvad er der?

Bedre end en klokke. Når sandet løber ned, skal jeg sove.

Du sover her, jeg der.

- Har du cigaretter? - Klart.

- Er du Jim? - Nej, Jules.

Du er sød, Jules.

Jeg vil lege lokomotiv for dig.

- Om 10 minutter er det lyst. - Du kan vel sove her med mig.

Det føles som om jeg forlader dig, hvis jeg ikke bliver i morgen.

Og bliver jeg i morgen, er vi næsten gift...

Det er imod vores aftale.

Judex kan ikke lide at være alene, og forresten begynder det at lysne.

Lad som om at jeg er en arbejder, som går på arbejde.

Din tumpe, du går bare hjem og sover...

Nej, det var Shakespeare.

Jeg kender den strofe. Det var Shakespeare.

Giv mig 10 centimer.

Jeg lover, at det var Shakespeare.

- Må jeg bede om en cigaret? - Selvfølgelig.

Jeg kan godt lide dig.

Må jeg sove hos dig i nat? Jeg hedder Thérèse.

Nej, Jules... Mister du en, er der tusind tilbage.

Thérèse var både som en mor og en opmærksom datter.

Jeg er uheldig med pariserne. Heldigvis har jeg mine landskvinder.

Jeg elsker en, Lucie, som jeg friede til og fik nej.

Jeg skal rejse tilbage og møde hende.

Birgitta er en anden. Her.

Elga ville jeg måske elske, hvis jeg ikke elskede Lucie.

Sådan ser hun ud.

Jules tegnede et kvindeansigt på bordet.

Jim ville købe bordet. Umuligt! Ejeren solgte kun alle på en gang.

Min franske ven.

- Værsågod. - Tak.

Jeg tror, vi har truffet hinanden før.

Værsågod at sidde!

- Jim spurgte... - Hvem er Albert?

Malernes og skulptørernes ven.

Han kender alle, som vil blive berømte om ti år.

Den her er mere eksotisk.

Den ligner en inkastatue.

Den her går over i romersk stil.

Den blev ødelagt af regnen. Jeg fandt den længst inde i en have.

Den der er patetisk.

Ansigtet er sønderrevet.

Det er forresten underligt, at man har behandlet stenen så overfladisk.

Den her har så smukke læber. Let hånende.

Øjnene er også smukke.

Kan vi se den sidste igen?

Jeg har et nærbillede...

Billedet viste et groft skulpteret ansigt, hvis smil fængede dem...

Statuen fandtes på et museum på en ø i Adriaterhavet.

De tog dertil for at se den. De havde fået syet ens habitter.

Den overgik alle deres forventninger.

De talte ikke om den før dagen efter.

Havde de nogensinde set et sådant smil?

Hvad ville de så have gjort? Fulgt efter.

Jules og Jim vendte hjem, opfyldte af åbenbaringen...

- Hvordan går det med bogen? - Jeg har arbejdet en hel del.

Den bliver nok ret selvbiografisk. Vores venskab har en betydelig rolle.

- Jeg vil gerne læse en del for dig. - Med fornøjelse.

'Jacques og Julien var altid sammen. Juliens seneste roman havde succes.'

'Han beskrev i eventyrstil kvinder de kendte, før Lucienne.'

'Jacques var stolt over Julien.'

'De kaldte sig for Don Quijote og Sancho Panza.'

'De spiste sammen på bistroer. Cigarer var deres eneste luksus.'

Meget smukt! Jeg ville gerne oversætte den til tysk.

Og nu i brusebad!

Jeg fik brev fra min fætter.

Nogle piger, som studerede med ham i München kommer hertil.

De spiser middag hos mig i morgen. Jeg regner med dig!

Catherine, franskmanden, havde samme smil som statuen.

Hendes næse, mund, hage, pande var stoltheden i en by-

- hvor hun som barn optrådte ved en religiøs fest. Det var som en drøm.

Som ceremonimester foreslår jeg, at vi-

- for snarest at afskaffe alle høflige titler-

- skåler i min yndlingsvin og kommer hinanden ved.

Men vi lægger ikke arm, men alles fødder mødes under bordet.

Således. Henført af glæde tog Jules hurtigt sine af...

Jims hvilede forsigtigt ved Catherines ene fod.

Jules smilede lykkeligt og genert og sagde, at han tog dem til sit hjerte.

I en måned så han Catherine alene.

Senere mødte han Jim i gymnastiksalen.

Meget flot, Jules.

Kommer du hjem til os i aften?

Jeg har talt så meget om dig. Catherine vil gerne lære dig at kende

Men... Ikke hende, Jim, eller hva'?

Goddag, hr. Jim.

Jim ska udtales på engelsk, med et D i starten.

Ellers så lyder det ikke som Jim.

Hvad synes du om vores ven Thomas? Kan vi gå ud med ham?

Ikke dårlig. En lille moustache måske?

Og nu: 'gadeprøven'.

Undskyld, hr., har De noget ild?

Tak, hr.

Catherine var glad for at hun klarede det. Jim og Jules var meget rørte.

- Drømmer jeg, eller regner det? - Måske begge dele.

Hvis det regner tager vi til kysten i morgen.

Jeg foreslår et kapløb.

Hvem bliver den første mand?

På jeres pladser.

Parat, start...

- Thomas snød. - Men jeg vandt!

Thomas vinder altid. Han taler tre sprog, svømmer som en fisk.

- Kan Thomas stå på hænder? - I må lære ham det.

Kommer du til mig i morgen og hjælper mig med taskerne?

- Sikken blanding hun er! - Aristokratisk via sin far.

.folkelig via sin mor. Faderen er fra Bourgogne.

Moderen er engelsk. Derfor mærker hun ingen middelklasse...

- og så underviser hun. - I hvad?

Shakespeare!

Jim indså, at hun tilhørte Jules, og bad ikke om en forklaring.

Catherine smilte atter roligt. Det var naturligt og forklarede alt.

Jeg er næsten færdig...

- Hatten! Aldrig på sengen. - Skal cyklen med?

Også tasken?

- Hvad laver du? - Jeg skal brænde løgne.

Har du noget ild?

- Hold da op... - Stå stille.

Hvordan gik det?

Giv mig kjolen ved sengen der.

- Har du en kost? - Ja, lige for næsen af dig.

Kan du hjælpe mig?

Tak.

Det der skal også med.

- Hvad er det? - Vitriol til løgnagtige mænd.

Flasken kan gå i stykker i tasken. Vitriol kan jo købes overalt.

Er det rigtigt?

Men ikke samme flaske! Jeg vil kun have den her.

Og hatten...

De ledte længe, inden de fandt deres drømmehus.

Det var lidt for stort, men afsides. Hvidt og umøbleret.

- Sovet godt? - Meget.

Er Jim vågen?

Det ved jeg ikke.

- Hvordan har de andre det? - De andre har det godt.

Sikke et smukt vejr!

Fart på! Til stranden!

Vi leder efter civilisationens sidste tegn...

Se, en flaske!

En sko...

Et stykke porcelæn...

En æske, pas på!

Se, Catherine! En kæde.

En tændstikæske...

Et postkort...

Et til stykke porcelæn...

En kop...

En cigaretpakke...

Kære børn, jeg tror, at vi er faret vild.

Vi må klatre op i et træ.

Der er huset jo!

Skal jeg gifte mig med Catherine? Svar ærligt.

Er hun til mand og børn? Jeg ved ikke om hun bliver lykkelig her.

Hun er måske ikke en mands kvinde.

Nu fortsætter vi.

Jeg rører mig ikke ud af stedet. Jeg giver op.

Hjælp mig, mine små børn!

Kom nu, små børn!

Endelig har jeg læst en bog, jeg kan lide. En mand, selvfølgelig-

- som tør sige højt, hvad jeg tænker. Himlen er blot en hul kugle.

Vi går oprejst med hovedet mod midterpunktet.

Tiltrækningskraften drager under vores fødder-

- mod den skorpe, i hvilken denne kugle er indelukket.

Hvad findes der udenfor?

Sådan spørger man ikke gentlemen imellem.

Catherine, svar mig i morgen.

Bliver det nej, spørger jeg igen hvert år på din fødselsdag.

Du har ikke kendt mange kvinder, men jeg har kendt mange mænd-

så det udligner sig.

Catherine har næsten lovet at gifte sig med mig.

Som 15-årig var jeg varm på Napoleon. Jeg drømte, at vi mødtes i en ele-

Han gjorde mig gravid og vi sås aldrig igen.