32 Brinkburn Street

Jeg hedder Frank.

Det her er min families hus-

på Brinkburn Street 32. Det er

1931, året før jeg blev født.

Verden var helt anderledes,

end den er i dag.

Men nogle ting ændrer sig aldrig.

Alle familier har hemmeligheder.

Min er ingen undtagelse.

Det er min søster Nora.

Det er min mor Gracie

og den værste nat i hendes liv.

Dette er historien

om min familie før og nu.

Ingen må tale om det her...

...nogensinde.

TI DAGE TIDLIGERE

Hvor er jeg træt her til morgen,

Gracie.

Jeg kunne ikke sove

for al den snorken.

Jeg kunne stå op og sove.

Sæt dig ned, mor.

Ser du efter?

Hvor blev den af?

Nora!

Du opildner hende.

Jeg kan ikke stå op og spise.

Sid ned.

Nej, jeg ville fryse ihjel derovre.

Det er jo mit eget hus-

så jeg burde kunne vælge

min egen siddeplads.

Walter.

Tak.

Jeg tager en bid alligevel.

Har nogen set Violet i dag?

Den pige er kun til besvær.

Poppy?

Og det her er mig.

Har du set Poppy?

Nej, ikke i dag.

Jeg ved ikke, hvor hun er.

Jeg leder.

Poppy!

Pops!

Jeg kan ikke finde hende, Jen.

Ja, jeg ved,

hvad klokken er hos dig.

Jeg lover,

at hun er her næste gang.

Du har ikke overført pengene endnu,

vel Jen?

Nej. Det er helt fint.

Det haster ikke.

Hun er væk!

Hvad sagde Jenny?

Hun forsvinder allerede.

Spurgte du om pengene?

Ja, hun overfører dem i dag.

Det var på tide.

Datteren skal vel ikke sulte.

Ellie.

Hvad er der?

Der er stor forskel på-

at være her hver anden weekend

og at bo her.

Vi har brug for lidt ekstra... Hov.

Far! Mangler du ikke noget?

Violet! Der er morgenmad!

Jeg skal gå.

Der er langt til skole herfra.

Men du kommer i aften, ikke?

Jo, det er jo din sidste aften.

Jeg købte en kjole til lejligheden.

Du vil kunne lide den.

Den er flot.

Det bliver vildt i aften. Jeg har

booket Spark, og Daz spiller.

Har din far sagt ja?

Nej, men jeg kan ikke blive her.

Så slemt kan det ikke være.

Værelset er til en gammel kone.

Gulvbrædderne er ikke engang lige.

Det ser ud, som om

ingen har rørt det i 1.000 år.

Nu, Violet!

Det kilder!

Gør det? Hvad så med det her?

Du gik glip af morgenmaden.

Hvor er kammen?

Violets hår bliver uglet!

Far opfører sig som et svin.

Ti stille og stå tidligere op.

Jeg har jo ikke noget job.

Du koster os en dagløn.

Maskinen gik i stykker.

Må jeg gå i biografen?

Det tror jeg ikke.

Lad hende dog. Hvad viser de?

"Dracula."

Se ikke film om udlændinge.

Jeg skal nok se en om Manchester.

Ti nu stille, Violet.

Jeg har mine egne penge!

De skærer jo ned på mit arbejde.

Hvornår?

Hvor længe varer det?

Et par uger.

Må jeg tage af sted?

Hjælp til herhjemme!

Du kan handle ind.

Nu?

Nej, først kan du se til ilden.

Du plejede at nyde

at gå i biografen, Gracie.

Og drengene var efter dig,

når du var til bal.

Du kunne have fået hvem som helst.

Du kunne have ejet det her hus.

Men se,

hvad du er endt med i stedet.

Det kan man kalde frisk ånde.

Du kan ikke lægge dem der, far.

Tror du da,

at de spiser det hele om natten?

Han var ude at gå igen.

Min hørelse fejler intet.

Jeg er bekymret for dig, far.

Vi er her for at passe på dig.

Det ved jeg.

Så opfør dig ordentligt.

Værsgo, Frank.

Din mor ringede.

Jeg var i bad.

Jeg må hellere komme af sted.

Vil du køre med mig?

Nej.

Så ses vi i aften.

Vi tales ved senere.

Farvel, far.

Farvel.

Værsgo.

Hvorfor nynner hun?

Jeg har ingen anelse.

Far...

Svaret er nej.

Du ved ikke, hvad jeg vil.

Jo, du har spurgt før.

Men det er Mikeys sidste dag,

inden han flytter!

Skolen, Poppy!

Ja, sir!

Ung kærlighed.

Noget i den stil.

Skal du bruge hele dagen på Myface?

Nej, men jeg skal lave

nogle nye hjemmesider.

Det er også en stor dag for mig.

Jeg skal sortere billeder.

Vil du hjælpe?

Jeg dør af spænding.

Vi holder lav profil

og tager til London.

Der står bare,

at de leder efter to irere.

Er der signalementer?

"To irere." Det er alt.

Jeg skaffer en radio,

så vi kan høre nyhederne.

Hvor skal du bo?

I området.

Hvilket navn vil du gå under

denne gang?

Jeg har overvejet "Sid".

Sid.

Godmorgen.

Nogen er søreme i godt humør.

Går det bedre i "fars hus"?

Ja, man får gebisser i maden.

Jeg kommer i det mindste

ud af huset. Det er værre for Nick.

Det må være hårdt for hans ego at

bo hjemme hos sin anden kones far.

Ja, men I sparer en masse penge.

Ja, og det ser ud til,

at vi får brug for dem.

Jeg sagde, at vi får brug for dem.

Nej.

Er det rigtig?

Ja.

Det er tredje gang i dag, June.

Jeg havde det sådan begge gange.

Spis ingefærkiks.

Kender du den hemmelighed,

som forældre aldrig siger højt?

Små børn, selv de søde-

er utroligt kedelige.

Velkommen til livet som mor!

Hvem var det, Violet?