Full Circle

Min mor livede helt op, da min far døde.

Hun accepterede tingenes tilstand, undtagen når det gjaldt mig.

Hun tog ingen chancer i sit eget liv, hun havde travlt med at styre mit.

Hun fulgte ikke sine egne drømme, hun skabte nye til mig.

Det er svært at opdrage et barn alene, men hun gjorde sit bedste.

Hun accepterede et forhold til en mand, der levede adskilt fra os.

Hun blev hos ham, fordi han kunne sørge for os. Give os bedre råd.

Jeg gik til ballet, fordi hun ikke havde gjort det.

Jeg gik til sang, fordi hun ikke kunne synge.

Jeg fik klaverundervisning, fordi hun troede, det var noget, man skulle.

Hun var fast besluttet på, at jeg ikke skulle nøjes med det næstbedste, -

som hun havde været nødt til.

Derfor skulle jeg på et godt college.

Endelig alene traf jeg beslutninger selv og valgte mine egne venner.

Deriblandt den, der skulle ændre mit liv. Min bedste ven, Harry.

Vore ledere i Washington siger, vi må få Pretoria til at gøre det rigtige.

Apartheid er moralsk forkasteligt!

Og hvis Pretoria ikke vil lytte til argumenter baseret på rettigheder, -

- vil de lytte til argumenter baseret på økonomi.

Der skal økonomiske sanktioner til!

Hvorfor det? Vi er hyklere, når vi kræver sanktioner, -

- så længe universitetet investerer i Sydafrika.

Hvis det er sandt, sender vi en begæring til bestyrelsen.

Indtil universitetet trækker sig ud af Sydafrika, -

- er disse demonstrationer kun underholdning for rige børn.

Tænder du på politik?

Giv mig en begæring! Befri Nelson Mandela!

Vi er ikke alle forkælede, rige børn. Nogle af os ønsker handling.

Så kom til et af vores møder.

Jeg tænkte nok, du sad her. Lørdag aften, helt alene med bøgerne.

- Hvad er det? - Vegetarpizza...med pølse.

Jeg elsker pizza. Jeg levede af det før i tiden.

Jeg må ikke spise det for min mor. Hun kan ikke lide noget med sovs.

En sovse-fobi.

Hvorfor taler du aldrig om dine forældre? Hvordan er de?

- Min mor døde, da jeg var fire. - Det gør mig ondt.

Min far døde i Vietnam, før jeg blev født. Min mor var alene med mig.

Jeg ser næsten aldrig min far. Sidst vi talte sammen, var jeg 11 .

Det passer. Han er ikke din type. Han har investeringer i Sydafrika.

Han ringer hver måned og spørger, hvor mange penge jeg skal bruge.

Så siger han, jeg skal passe på mig selv. Meget dybe samtaler.

Bare jeg kunne nøjes med at tale med min mor i 45 sekunder.

Hun plager altid: "Gå ud og mød en sød fyr."

- Som Yael McBee? - Hvad er der galt med Yael?

Hold nu op. Han opfører sig, som om han gik på Berkeley i 1969.

I alt sit sorte kluns. Meget nedtrykt.

Ville han være mere politisk effektiv, hvis han lignede en yuppie?

- Ville det være en forbrydelse? - Ja.

Hvad så med den cappuccino-maskine, jeg har købt til din fødselsdag?

- Får jeg en cappuccino-maskine? - Jeg kan stadig nå at bytte den.

- Jeg får brug for dig i næste uge. - Hvorfor?

Vi mødes hos mig torsdag kl. 20.00. Så tager vi videre derfra.

Rektor skal trække universitetets investeringer ud af Sydafrika.

- Vil du true ham med våben? - Ja. Vi tager hjem til ham.

- Du bliver anholdt. - Ville det genere dig?

Jeg troede, du var anderledes.

Jeg skal nok komme!

- Har du mødt en rar fyr? - Ikke så rar som din chef.

- Jeg er på arbejde, Tana. - Så ringer jeg senere.

- I aften? - Nej, jeg skal til møde.

Du har aldrig tid til at snakke.

Jeg må løbe nu. Jeg lover at ringe senere.

Farvel.

- Ved lejlighed... Hvem var det? - Tana. Hun ringede omsider tilbage.

- Lad ikke børn styre dit liv. - Jeg er bare bekymret for hende.

- Jeg er en time for sent på den. - Du kan ikke gå nu.

Du mangler 200 sider, og jeg mangler 400.

- Hvis du går, dumper jeg i engelsk. - Jeg har lovet at komme.

Hvad mener du? Yael er en rigtig psykopat.

- Ellers får han bare ret. - Han manipulerer dig.

Jeg tager med dig.

Til aften blev Yael McBee anholdt for at stå bag en bilbombe,-

- der eksploderede og nær havde dræbt rektor Huxleys to små børn.

Syv andre studerende blev også anholdt og anklaget for drabsforsøg.

Vi følger op på historien senere.

Tana? Jeg ventede dig ikke før i morgen.

Men nu er jeg her.

Du er blevet klippet. Hvorfor gjorde du det?

Du kan altså ikke lide det?

Jeg er bare overrasket.

Lad mig se. Jo, det er sødt. Det klæder dig.

Hvor er jeg glad for at se dig. Hvordan gik eksamen?

Fint.

- Hvor er du fin. - Jeg skal ud og spise med Arthur.

- Hvor er hans kone? - På afvænning igen.

- Hun drikker altså igen. - Arthur kan ikke forlade hende nu.

Det er da altid noget.

Husk på, hvad han har gjort for os.

AI din undervisning. Han skaffede dig ind på privatskolen.

Hans søn, Billy, har inviteret dig til fest i weekenden.

- Hvorfor? - Måske møder du en rar fyr.

- En af Billys venner? Ellers tak. - De går ellers på Harvard og Yale.

- Han behandler mig som en ansat. - Vås. Kom nu, det er kun en fest.

Det er vigtigt for mig, at du tager afsted. Jeg har købt en kjole til dig.

Hende der er min. Hun skal med i kanen.

- Vil du have en margarita? - Nej tak.

- Med eller uden salt? - Er det ikke lidt tidligt?

- Betaler far stadig din skolegang? - Har du set Adam?

Han ligger og boller med en pige. Vil du se på?

Nej, det lader jeg dig om.

- Hold op. Jeg ved, du vil have mig. - Ja, til at flytte dig.

- Jeg skal finde Adam. - Han spiller Videospil ovenpå.

Du har ret. Hun vil have dig.

Ikke den vej. Denne vej. Det er lige herhenne.

- Her? - Ja.

Meget morsomt.

- Du spiller rigtig op. - Meget morsomt. Lad mig nu...

Nej, nej! Hold så op.

Slap af og nyd det.

Nej...nej...

Hold op.

Nej...hold nu op...

Det var godt, du ringede. Jeg var ved at blive bekymret. Nå, der er hun.

Tana? Arthur ringede og sagde, at festen gik lidt over gevind.

- Du godeste! Hvad er der sket? - Spørg Billy.

Hvad?

Billy fortalte Arthur, at du havde drukket, og han ringede efter en taxi.

Det var ikke lige det, der skete.

Jeg ledte efter ham, jeg skulle køre med.

Billy tog mig med ind i soveværelset.

Han voldtog mig. Jeg kunne ikke få ham til at holde op.

Åh gud. Åh gud. Jeg har kendt Billy hele hans liv.

- Gik du ind i soveværelset med ham? - Billy voldtog mig, mor.

Det er en forfærdelig ting at sige om Arthurs søn.

Men jeg er din datter.

Det skal nok gå alt sammen.

- Har du fortalt nogen om det? - Nej.

Godt, så taler vi ikke om det mere. Aldrig nogensinde.

Og vi talte ikke om det.

I stedet opstod en tavshed, der var så dyb, at den ikke kunne brydes.

Jeg vendte tilbage til skolen. Jeg deltog i timerne.

Alt virkede normalt, men intet føltes rigtigt.

- Jeg kan godt lide at fiske. - Godt.

Ikke dårligt. Du skal bare kaste længere ud.

- Du går virkelig op i det. - Jeg kan stirre på en flod i timevis.

I min søgen efter den perfekte fisk. Jeg spilder mine talenter i skolen.

Jeg overvejer at læse jura. Hvad synes du om det?

Jeg vil udrette noget. Der er brug for principfaste menneskeri parlamentet.

Få din egen praksis. Du kan tjene en halv million om året.

Jeg har ikke lyst til at hjælpe kapitalisterne med at stå over loven.

Sagde du kapitalister? Du er så 60'er-agtig.

Jeg er vild med den periode.

- Hvad nu? - Det er ikke dig, Harry.

Hvad er det så?

- Jeg kan ikke forklare det. - Prøv.

Kan vi ikke bare være venner igen?

Tana...Mænd og kvinder kan ikke bare være venner.

- Hvorfor ikke? - Vi er to forskellige arter.

Vi knapper ikke engang Skjorten i samme side.

- Jeg har brug for dig, Harry. - Lad være med at smile til mig.

Du har knust mit hjerte. Jeg har ret til at hade dig lidt.

Vi var venner, mens vi læste. Jeg læste jura, Harry gik på Harvard.

Telefonregningerne var enorme.

Jeg prøvede ofte at fortælle, hvad der var sket, men jeg kunne ikke.

Mine følelser blev den kraft, der drev mig fremad.

Jeg blev vicepolitiadvokat i San Francisco.

Et halvt år efter fik Harry arbejde i byen som advokat.

Tids nok til at fejre min fødselsdag.

- Se nu der. Er Harry her? - Nej.

Hvor er det pænt af jer. Det havde I ikke behøvet.

- Åh nej. Jeffries har ikke ringet. - Det er din fødselsdag. Slap af.

Tag resten af dagen fri. Gå ud og mor dig.

Vi kan ikke følge med dig.

- Kommer jeg for sent? - Lidt.

Sikke et dejligt kontor. Nydeligt.

Man skal være sej for at være anklager. Der er muligheder i det.

Pust nu.

- Du vil kunne lide restauranten. - Tana...Skriv lige under her.

Hvis der er andet, ved du, hvor vier. Jeg er tilbage kl. 14.00.

- Er den ny? - Ja.

Er det en forlovelsesring? Hans kone døde for over et år siden.

Han har ikke friet endnu, vel?

Jeg har ikke købt en gave. Jeg tænkte, vi kunne finde noget sammen.

Jeg ville gerne, men jeg kan ikke. Jeg har en mordsag, der starter mandag.

Du arbejder altid. Bare du dog var tættere på at nå dine mål.

- Mine hvad? - Et hjem, en familie, en stilling.

Hvis mål er det?

Vi ønsker ikke de samme ting. Vi ligner ikke hinanden.

- Det siger jeg heller ikke, vi gør. - Så er vi da enige om noget.

Hun vender det hele på hovedet, -

- og bebrejder mig, at jeg er enlig, når det er hende, der vil giftes.

Du burde gifte dig. Der ligger et tempel om hjørnet.

- Morsomt...Var du ude i går? - Selvfølgelig. Var du ikke?

- Giv det dog en chance. - Har du set de fresier?

Lad mig være i fred. Min mor er her. Det er nok.

- Det holder dig på dupperne. - Stop ham! Han tog mine penge.

Tænk dig om. Giv hende tasken tilbage.

Jeg har den her. Det er mig, der bestemmer.

Tag det helt roligt.

Tag, hvad du vil. Bare du ikke gør os fortræd.

Her...Her.

Harry?

- Hej. - Hej.

- Hvad er klokken? - Elleve.

- Om aftenen? - Ja. De prøvede at få fat i din far.

Ham vil jeg ikke se.

Jeg kan ikke bevæge benene.

Vent hellere udenfor, mens jeg vender ham.

- Nej, jeg bliver. - Som du vil.

Kuglen sidder mellem elvte og tolvte ryghvirvel.