Cherished Memories: A Gift to Remember 2

11 DAGE TIL JULEAFTEN HOS CHAUCERS!

Glædelig jul.

Der er en kasse returvarer bagved. Vil du fjerne emballagen?

– Det er gjort. – Naturligvis. Tak.

Barbara Kirklands agent ringer om juleaften. Bekræfter du hotellet?

– Intet problem. – Jeg har en højtlæsning nu.

Men jeg kommer til frokost.

Tak, Darcy!

Vi ses snart, Bailey. Opfør dig pænt.

BOGSIGNERING OG HØJTLÆSNING

– Du store. – Lidt til venstre.

Mrs. Henley, som du dog har pyntet op.

Det er mit job. Jeg tager det meget alvorligt.

Matthew har fået specifikke instruktioner.

Jeg kommer på onsdag og sætter de fem guldringe op.

Matthew får altså ansvaret for vinduerne i tre dage.

– Hun kommer sikkert forbi. – Det kan du regne med.

Hvornår kommer din nevø?

Toget ankommer klokken 14.30. Jeg er hans yndlingsfaster.

Selvfølgelig.

Vi har en overraskelse til jer i dag.

Vi kombinerer højtlæsning med billedkunst.

Miss Archer læser en historie, og så hjælper hun os med at lave dem her.

– Mr. Harris? – Ja, Isabella.

Er miss Archer din kæreste?

Man kan være venner uden at være et par.

Ja. Er hun så din kæreste?

Ja, det er hun.

Skal I giftes?

Værsgo, miss Archer.

Okay ...

Mrs. Henleys bror arbejder i flyvevåbenet og hans kone er tolk.

Hun blev udsendt, inden han kom hjem, så mrs. Henley må træde til.

Hendes nevø Marcus skal fejre jul hos hende.

Det må være hårdt at fejre jul uden sine forældre.

Jeg har noget frivilligt arbejde i juleferien. Han kan komme med mig.

Det vil mrs. Henley sætte pris på.

– Aiden. Darcy. – Hej, Glenda!

Susan og hendes mand bor i min bygning –

– og hun har meldt sig til bingoturneringen.

Pas på, de er nogle hårde negle.

Aiden er billedkunstlærer, og Darcy læser højt for børnene.

Darcy kom her som barn.

Jaså?

Alt hvad jeg ved om basketball og håndarbejde har jeg lært her.

Vidunderligt. Mine børnebørn vil elske det.

Vi glæder os til at se dem.

– Farvel. – Farvel.

Du sagde, du var dårlig til basket.

Ja, og det har jeg lært her.

– Skal vi pynte dit juletræ i aften? – Absolut.

Dit hjem er pyntet op til jul. Nu skal mit pyntes.

Tak for i dag. Jeg ved, du har travlt.

Et lokale fyldt med papirsnefnug får mit hjerte til at smelte.

Marcus, jeg hjælper dig gerne med din bagage.

Jeg kan godt selv.

Vi kører hjem med dem, og så finder vi på noget sjovt.

– Du kan se juletræet ved rådhuset. – Måske senere.

Du har haft en lang rejse. Vi kan blive derhjemme.

Fedt.

Hej, det er Darcy Archer fra Chaucers boghandel.

Jeg vil gerne tale om indsamlingen –

på Liberty Fritidscenter.

Ja, alle firmaer i området gør det –

så jeg håbede ...

Okay. Tak alligevel.

– Er noget galt? – Books Books Books vil ikke bidrage.

Vi er konkurrenter, men det er til et godt formål.

Glem dem.

Min ven sagde, at hvis man bestiller en mellem varm chokolade –

– får man kun en lille, og resten er piskefløde.

– Hvor lusket. – Hvordan kan de sove om natten?

Marcus?

– Vil du have hjælp til at pakke ud? – Nej tak.

– Vil du have noget at spise? – Jeg er ikke sulten.

Er du sikker? Jeg har lavet makaroni og ost. Din livret.

– Nej, det er fint. – Okay.

Jeg laver en portion til dig, hvis du nu skulle fortryde.

Tak.

Okay.

Hej! Hej, Bailey.

Hvem har bestilt pizza og en stor pose jul?

Mig.

Ser du frem til undersøgelsen?

Plejer man at se frem til et lægebesøg?

Lad mig se. For et år siden slog du hovedet –

– og mistede hukommelsen, da nogen cyklede ind i dig.

Kørte "nogen" ind i mig?

Det er ikke vigtigt.

Den person viste sig at være det bedste, der er sket for mig.

Så er det nok vigtigt alligevel.

Besøget hos neurologen er mere ...

– En sejrsrunde. – Nemlig.

I så fald ser jeg frem til det.

Har du fundet den anden kasse med pynt?

Nej, men jeg fandt den her i skabet. Der står "julelandsby".

Den skal ikke frem.

Okay.

Skal jeg stille den tilbage?

Stil den til side, så ordner jeg det senere.

Okay.

Den er et minde om min mor.

Er det julepynt?

Jeg stiller den væk med det samme.

Værsgo.

Julelandsbyen er noget særligt.

Vil du tale om det?

Ja. Jeg vil gerne dele det med dig.

Min mor voksede op i en lille by i Maine –

og hun kunne sjældent komme hjem.

Min far var en dygtig snedker.

Engang imellem, uden varsel –

– lavede han en bygning fra hendes hjemby.

På den måde fik hun en lille del af sin hjemby.

Det er smukt.

Som den her. South Dublin Bibliotek –

– hvor Lauren Armstrong opdagede "Stolthed og fordom".

Og det forandrede hende for altid.

Jeg har mange små erindringer om mine forældre, men den her ...

Den repræsenterer dem.

Den er alt, hvad jeg elskede og beundrede ved deres forhold.

Deres respekt for hinanden, og alt det, der formede dem.

De lyder som et skønt par.

Jeg forsøgte at holde det minde for mig selv for at ...

... beskytte det.

Indtil jeg mødte dig. Jeg vil have, du lærer dem at kende.

Minder bliver stærkere, når de deles.

– Det var klogt sagt. – Tak.

Jeg kan ikke tage æren. Min neurolog sagde det.

Sov godt.

Mødes vi på hospitalet klokken 15?

Det er bare en undersøgelse. Du behøver ikke komme.

– Det er jo din sejrsrunde. – Det husker jeg.

– Derfor er det en sejrsrunde. – Darcy, Aiden. Gudskelov.

– Er alt okay? – Hvordan taler man med en 11–årig?

– Det spørger jeg mig selv hver dag. – Marcus siger ikke noget.

Han har været meget igennem. Giv ham tid.

Vi kan måske lave noget sjovt sammen.

God idé. Løber du på skøjter, mrs. Henley?

Jeg er danser. De lod os aldrig komme i nærheden af isen.

– Hej. – Se, hvem der er vågnet.

I har en hund!

Hej.

– Det er mine venner. Miss Archer. – Hej.

– Og mr. Harris. – Rart at møde dig.

– I lige måde. – Det her er Bailey.

Hej, Bailey.

Vi ville gå en tur.

– Vil I med? – Må vi det, faster Monica?

– Selvfølgelig. Klæd dig på. – Ja!

Tak. Og tak, Bailey.

Det er en lettelse at se Marcus smile.

Jeg vil gøre julen speciel for ham.

En skam, at jeg allerede har pyntet mit juletræ.

Du har haft det fremme siden thanksgiving.

Gid jeg havde ventet.

Sikke et stort træ.

Det er fritidscentrets juletræ.

Alle kommer med noget julepynt, og så pynter vi det sammen.

Vi kan hjælpe til, hvis du vil.

Ja, det vil jeg gerne.

Der er vores yndlingssygeplejerske.

– Aiden og Darcy! – Hej, Nancy.

– Hvad laver I her? – Jeg skal til etårskontrol.

– Allerede. – Det er svært at tro.

– Og han bestod. – Går det godt på arbejdet?

– Ingen bekymringer? – Nej, alt er perfekt.

Jeg elsker min skole og min nye lejlighed.

– Undersøger du mine pupiller, Nancy? – Undskyld.

Det er en vane.

Vær ærlig, Darcy. Hvordan er hans hukommelse?

Han husker alt, undtagen hvor nøglerne er.

Så er du lige så rask som resten af os.

Nancy, ser vi dig hos Chaucers juleaften?

Det er min nye tradition.

I er berømte på neurologisk afdeling.

– Jaså? – Absolut.

Sådan opmuntrer jeg patienterne. "Du har desværre hjernerystelse."

"Men måske møder du din udkårne."

– Godt at se dig. – Farvel.

Farvel.

– Darcy, Aiden, herhenne. – Hej.

Bailey! Hej.

Vi er bare Baileys påhæng.

Går det først op for dig nu?

Marcus og jeg gennemgik min julepynt –

og fandt et perfekt udvalg.

Børnene lavede julepynt af fuglefrø i billedkunst.

Så fuglene får en god jul?

Det var tanken.

Skal vi finde et sted, Marcus?

Ja.

Tre, to, en.

Det var trist, at Darcy ikke kunne komme.

Der er travlt i butikken, så det er et godt problem.

Det er sandt.

Havde du ikke hørt om julelandsbyen?

Jeg har set den.

Men Darcy sagde bare, at hendes far havde lavet den.

Jeg har aldrig hørt historien.