Black Orpheus (Orfeu Negro)

Sorg har ingen ende

lykken den dør ud

lykken er som duggen

på et blomsterblad

den lyser så stille så skælver den lille

og falder som en kærlighedstår

den fattiges lykke ligner

karnevalets store illusion

den kræver et helt års slid

for en stunds magi og fantasi

konge, pirat eller blomsterpige

og det hele slutter på onsdag

sorg har ingen ende

lykken den dør ud

lykken er som en fjeder

som føres frem af vinden

den svæver så let...

- Se, hvor smuk den er, Serafina! - Så længe vinden bærer...

så længe vinden bærer...

så længe vinden bærer...

sorg har ingen ende

Nej!

Undskyld! Undskyld mig venligst. Du overraskede mig.

Du ryster jo, din stakkel.

Jeg kan mærke dit hjerte slå som på en fugl i et bur.

Her er noget, så du kan tænke på noget andet.

- Her. Jeg ved ikke, om den er smuk. - Det er den. Tak skal du have.

Jeg kan hjælpe dig af, hvis du vil, men desværre kender jeg ikke Rio.

Bare rolig. Jeg kender byen som min egen bukselomme.

- Jeg kan sige, hvor du skal gå hen. - Så står vi af.

Løg, her har vi løg.

Se det stykke kød!

Hej, smukke.

Skal vi gå en tur, smukke?

Her har vi de bedste halssmykker! De bedste halssmykker! De bedste!

Hvad med et halssmykke?

Kom med, tøs!

- Hej, Hermes! - Er du færdig, Orfeu? Hent din løn.

Hallo! Hvad laver du der?

- Jeg skulle med til endestationen. - Der er du.

- Tak. - Du er ikke herfra, hvad?

- Nej. - Hvor skal du hen?

- Hjem til min kusine. - Fint.

Hjælp hende med at finde sin kusine, Hermes! Han ved, hvor alle her er.

Nu skal jeg hente min løn.

Endnu en til samlingen? Mørk og smuk.

- Hun er ikke nogen. - Javel...

- Vær forsigtig, Mira er i nærheden. - Orfeu!

- Hvad sagde jeg? - Orfeu! Orfeu!

Her kommer jeg og forstyrrer. Spår du i hendes hånd?

- Hvorfor ikke? - Hun ser ikke så heldig ud.

Du er for ond til at fortjene lykken.

- Kommer du? - Hun er skør.

Har du været til karneval? Ikke? Er det derfor, du er her?

- Nej. - Du skal nok ende der.

Ingen kan modstå galskaben. Ser du?

Du kan ikke gå forkert. Følg vejen, så kommer du derhen, du skal.

- Mange tak. - Jeg hedder Hermes.

Kom herhen, hvis du farer vild igen. Jeg er stationsvagten.

Tak. Jeg kommer tilbage.

Nu har du det hele, ikke? Kom med den og lad mig se.

Finder du noget?

Ja, tak.

- Kendte du hende? - Nej.

- Hvorfor så al den ståhej? - Fordi jeg er høflig.

- Høflig? - Sikke en smuk skabning!

- Er jeg da ikke det? Lad os gå. - Hvorhen?

Hvorhen? Ser du, Hermes? Han er så fræk, at han spørger hvorhen.

Har du glemt, at vi skal giftes? Tag dig nu sammen.

- Sikke nogle øjne... - Og jeg bærer nag.

Det ved jeg. Pas på!

Det er nok!

- Undskyld, hvor ligger afdeling fem? - Første sal, anden dør til højre.

Tag kasketten af og ret slipset.

Lad mig gøre dig i orden. Giv mig et kys.

- Der kommer nogen. - Kom.

Vi skal have en ægteskabsegnethedsprøve.

Er det ham?

Skønt!

Undskyld! Den er til i morgen.

Vi vil have prøven i dag. Vi vil giftes.

- Er I sikre? - Ja, hvor vover du?

Det var bare for sjov. Alle, som kommer her, vil giftes.

Jeg kan ikke lade være med at lave sjov.

Hvad er navnene? Hvad hedder du?

- Orfeu. - Orfeu. Orf...

Og din forlovede hedder naturligvis Eurídice.

Hvad? Jeg hedder ikke Eurídice. Hvorfor...?

Alle ved, at Orfeus elsker Eurídice.

- Kan du lide en, som hedder Eurídice? - Jeg kender ingen.

- Hvad er det for et påhit? - Det er en gammel historie.

- Jeg lavede bare sjov. - Det var overhovedet ikke sjovt.

Jeg vil ikke høre mere om gamle kærlighedshistorier.

Jeg hedder Mira.

Jaså.

Kom nu, Mira!

- Er du glad? Du fik din vilje. - Nu skal du købe ringen.

- Hvilken ring? - Som forlovet må jeg have en ring.

- Hvordan skal jeg købe den? - Du har jo fået løn.

- Vil du ikke? - Pengene var til guitaren.

I morgen begynder karnevalet. Du må selv købe ringen, Mira.

- Nej, du må give mig den. - Jeg har jo ingen penge.

Jeg kan låne dig pengene, men du må give mig ringen. Kom!

- Hvad er der nu? - Først henter vi min guitar.

204.

310.

- 102. - 340.

350.

Orfeu... Orfeu!

- Du bliver så flot som en konge. - Jeg er kongen.

Så den duer ikke?

Undskyld, men de lurendrejere vil ikke... Vil du holde den?

Et hvilket som helst museum giver mere end 100 cruzeiros for den.

Stille!

Jeg skal bare bruge 100 cruzeiros for at fejre karnevalet.

- Det er en rigtig skønhed. - Tag 100 cruzeiros...

- ...men tag skidtet med dig. - Nej, den er din nu.

Vent lidt. Resten er dit.

- Synes du, at det er sjovt? - Du har gjort en god forretning.

- Vil du tage skidtet? - Vent... Hold den her.

Vær nu ikke sur. Se denne skønhed.

- Den er flot. - Du skylder mig 1.100.

- Hvad? - 1.100.

Er du ked af, at han ikke kom? Han kommer.

Syng, fugl. Syng.

- Skal du have brød, Serafina? - Nej, alle pengene gik til kostumet.

Chico... Chico!

- Nå, det er dig. - Godmorgen.

Godmorgen. Kom ind. Det var bare det, der manglede.

Jeg troede, at det var ham.

Chico Bôto. Ja, du kender ham ikke.

Her er han. Han rejser hele tiden-

-men lovede at være her til karnevalet.

- Er det din mand? - Nej, hvorfor?

Men jeg er helt og holdent hans. Du skulle se hans brystkasse.

Men jeg er glad for, at du er her. Det passer godt nu, da han ikke kom.

- Er du her til karnevalet? - Jeg er stukket af.

Jeg er bange, Serafina.

Hvad mener du? Hvad er du bange for? For hvem?

Der er en mand, som følger efter mig overalt.

- Fordi du er smuk, dumme. - Jeg ved, at han vil slå mig ihjel.

- Er du gal? Han vil bare have dig. - Nej, han vil slå mig ihjel.

- Det ved jeg. - Så, så...

Ved han, at du er her?

- Nej. - Godt, så tænk ikke mere på det.

Du er sikkert meget sulten. Jeg har kun løg. Har du penge?

Det løser sig. Dragten var så dyr.

Men portugiseren er gavmild, hvis han får et kys.

Du er virkelig smuk.

Du får ikke et roligt øjeblik.

Tror du, at du kan få mig til at falde?

Gå nu.

Godmorgen, Benedito. Hvordan går det?

- Har du lavet amuletten til mig? - Nej, den er til hende.

- Du kender hende ikke. - Vil du have den?

- Tak, Benedito. - Ved du, hvad jeg hedder?

Ja, jeg hedder Eurídice. Jeg vil altid bære din amulet.

- Selv når du er død? - Hold op med at være fjollet.

Jeg ved ikke, hvor han får alt det fra. Kom nu.

- Giv mig et kys. - Så er det nok. Kun et.

Hvad skal det være? Fisk? Jeg skal hente fisk.

- Ved det ikke, men du er mit fordærv. - Præcis.

Og her er en ny kunde. Kan vi få på kredit?

- Vær nu rar, min smukke tyksak. - Altid samme vise. Altid kredit.

Ingen skylder mig penge. Her... så ventetiden bliver behagelig.

- Nu føles det bedre. Og hende? - Også hende.

Kom her.

Det kan ses, at hun ikke er vant til det, den stakkel.

- Vil du ikke også give mig et kys? - Aldrig i livet. Jeg betaler hellere.

Hun begår en fejl, for hendes mand er...

- Han har en anden. - Det er bare snak.

- Jeg kender ham. - Alle ved det.

Jeg vil se ham, hvis han nu skal giftes.

- Det får du lov til. De kommer nu. - Ja. Tag alt det, du vil have.

- Er alle blevet skøre? - Jeg kommer! Se, hvor fin den er.

- Mira! - Skal du ikke også derover?

Hun kender ham ikke, så hun løber nok hurtigere end de andre.

- Skal du have dem? - Nej, de er grønne.

Vil du have rød chayote?

Er det sandt, din stakkel? Har de endelig fanget dig?

Driver hun dig allerede til vanvid? Vil du slippe af med din forlovede?

Skal jeg?

- Mira! Mira... Hvordan gjorde du? - Han var stædig.

Jeg er så lykkelig.

- Du kvæler mig næsten. - Jeg er lykkelig. Lad mig kramme dig.

- Hej... - Hvad drejer det sig om?

Jeg skal stemme guitaren. Vi ses senere.

- Hvad sagde jeg? - Idiot.

Det skal du sige.

- Mit kostume er flot. - Jeg foretrækker mit.

Er det ikke flot? Hvor er Orfeu?

Er han allerede gået? Han sagde, at vi skulle mødes til generalprøven.

- Han kunne have sagt noget. - Han er ude af den, den stakkel.

Jeg må se den igen. Hvilken skønhed!

- Er det en rigtig diamant? - Næsten.

Den er så fin.

- Er den ikke flot, Orfeu? - Jo, vi ses til generalprøven.

Har alle det godt?

- Hvordan går det, Caruso? - Kom, Zeca! Hurtigt!

I to er nogle turtelduer.