Marnie

Baseret på romanen af WINSTON GRAHAM

Bestjålet. Blanket af.

9.967 dollars, præcis som jeg sagde i telefonen.

Det er hende, Marion Holland, der gjorde det. Det er hende, Marion Holland!

-Kan de beskrive hende, hr. Strutt? -Selvfølgelig kan jeg beskrive hende.

165 cm høj, 50 kg,

størrelse 36, blå øjne, sort, bølget hår,

pæne ansigtstræk, gode tænder...

Hvad er så morsomt?

Der er blevet begået et groft tyveri her!

Ja, hr. De sagde sort hår, bølget,

-pæne ansigtstræk, gode tænder. -Ja.

Hun var ansat her i fire måneder?

Hvordan var hendes anbefalinger, hr.?

Ja, faktisk...

Ja, hun havde anbefalinger, er jeg sikker på.

Husker De det ikke, hr. Strutt? Hun havde slet ingen anbefalinger.

Hun brugte kopimaskinen og regnemaskinen.

Ingen fortrolige opgaver.

Hr. Rutland. Jeg vidste ikke, de var i byen.

Jeg har lige haft et røveri. Næsten 10.000 dollars.

Det hørte jeg. Af en smuk pige uden anbefalinger.

De husker hende. Jeg udpegede hende, sidst de var her.

De sagde noget om, at jeg forbedrede stedets udseende.

Åh, hende. Brunetten med benene.

Undskyld, d'herrer. Hr. Rutland er en kunde.

Jeg tror ikke, De har tid til forretninger i dag, hr. Strutt.

-Ikke med den bølge af kriminalitet. -Åh, nej, nej.

Der er altid tid til Rutland-forretninger. Det ved de.

Hvordan går det i Philadelphia?

Den lille heks! Jeg skal få hende spærret inde i 20 år!

Jeg vidste, hun var for god til at være sand.

Altid så villig til at arbejde over, lavede aldrig en fejl.

Trak altid nederdelen ned over knæene,

som var de en nationalskat.

Hun virkede så rar, så effektiv, så...

Lovende?

SYGESIKRING MARION HOLLAND

I TILFÆLDE AF ULYKKE...

SYGESIKRING MARY TAYLOR

Wilmingtond Baltimored Washington. Richmondd Petersburgd Rocky mount.

Wilsond Fayettevilled Florence. Charleston, Savannah, Jacksonville,

Miami, Tampa, Saint Petersburg.

Charleston, Pittsburgh, Camden afgår fra spor 12.

-Goddag, fru Maitland. -Godt at se Dem igen, frøken Edgar.

-De får det samme værelse. -Tak, fru Maitland.

Kan nogen køre mig over til Garrod nu?

Naturligvis. Når De er klar.

Så snart jeg har klædt mig om.

Godt at se Dem igen, frøken Edgar.

Goddag, hr. Garrod.

Åh, der er min skat.

Den store frækkert vidste, der ville ske noget.

Han har prøvet at bide mig to gange i dag.

Forio, hvis du vil bide nogen, så bid mig.

Tak.

Mor, mor, jeg er syg.

Send bud efter lægen over bakken.

Ring efter lægen. Ring efter sygeplejersken.

Ring after damen med alligatortasken.

"Fåresyge," sagde lægen. "Mæslinger," sagde sygeplejersken.

"Ingenting," sagde damen med alligatortasken.

Hvor mange år vil jeg leve?

Tak.

En, to, tre, fire, fem, seks,

-syv,otte, ni, ti, elleve... -Åh, det er dig. Hvor er min mor?

Hun er ved at lave en pekantærte til mig!

Det er typisk.

Mor, mor, jeg er syg.

Send bud efter lægen...

-Hvem er det, Jessie? -Hej, mor.

Nej, nu har jeg aldrig. Marnie! Hvis du ikke er betagende.

Jeg kan slet ikke begribe, hvordan du kan være sådan over det hele.

Boston i Massachusetts. Elizabeth i New Jersey.

Jeg har nogle krysantemum med til dig.

De gladiolus er helt friske.

Frøken Cotton kom med dem i går aftes.

Jeg kan ikke fordrage gladiolus. Jeg smider dem ud.

For søren... Marnie, se, hvor de drypper.

Her, Jessica, kan du ikke tage dem hjem til din mor?

Hun kommer ikke hjem før klokken seks. Jeg skal blive her indtil da.

Men så tag dem ud i køkkenet. Bare få dem væk.

Sæt dem ud i køkkenet, Jessie, skat, inden de drypper ud over det hele.

Vi kunne godt lide gladiolus.

Jeg sender dig masser af penge, mor. Du behøver ikke være babysitter.

Hvem sagde, jeg behøvede det? Det er en fornøjelse.

Den lille, kloge Jessie.

Marnie, hvis du bare kunne høre nogle af de ting, hun siger.

Men det kan jeg.

Jeg synes, jeg får en udførlig, detaljeret gengivelse

af alle Jessie Cottons kloge udtalelser.

Og hvad mere er, hver gang jeg kommer hjem, er hun her.

Jeg kan se, du har lysnet dit hår, Marnie.

-Lidt. Hvorfor? Kan du ikke lide det? -Nej.

For lyst hår virker, som om en kvinde prøver at tiltrække mænd.

Mænd og et godt ry går ikke i spænd.

Jeg har købt noget til dig, mor.

Hvad har du nu smidt gode penge ud på?

Åh, Marnie.

Du skal ikke bruge alle dine penge på mig.

Men det er det, penge er til for.

Som Biblen siger: "Penge skaffer det alt sammen til veje."

Vi taler ikke respektløst om Biblen her i huset, unge dame!

Nej, nu har jeg aldrig! Hvordan skal den sidde?

Sådan. Højt oppe under hagen. Den er smart, meget smart.

Går rundt og køber pelsstykker, som var de ingenting.

Hr. Pemberton gav mig lønforhøjelse igen.

Jeg fortalte fru Cotton, min datter er en millionærs privatsekretær.

Han er så generøs overfor hende, som var hun hans egen datter.

Bernice, skal du ikke børste mit hår,

inden min mor kommer hjem?

Selvfølgelig, min skat. Løb du op og hent børsten.

Åh, den pige og hendes hår.

Minder mig om dig, da du var lille.

Farven.

Denne side af vejen får ikke sol om eftermiddagen.

Min hofte og mit ben gør så frygteligt ondt.

Jeg har børsten!

Marnie, pas på mit ben.

Jeg havde aldrig tid til at pleje Marnies hår, da hun var en lille pige som dig.

-Hvorfor? -Åh, barn dog!

Efter min alvorlige ulykke

var jeg først syg i lang tid, og så måtte jeg arbejde.

Havde i heller ikke en far?

Nej, det havde vi ikke. Slet ikke!

Sådan. Så smuk, som en børstning kan gøre dig.

Skattepige, den er fem minutter over seks. Du må hellere løbe hjem.

Og husk de gladiolus til din mor.

Hvad med min tærte? Hvad med min pekantærte?

Jeg laver den færdig i aften og kommer over med den.

Jessie, lov mig nu at gå lige hjem.

Okay, Bernice. Vi ses senere, Bernice.

Kan du virkelig lide tørklædet, mor? Det er ægte mink.

Sådan. Du ligner en ældre mands kæreste.

Ingen mand har nogensinde givet mig noget så flot.

Vi har ikke brug for mænd, mor.

Vi klarer os fint selv. Bare du og jeg.

En anstændig kvinde har ikke brug for en mand.

Se dig en gang, Marnie. Det sagde jeg til fru Cotton, se min Marnie.

Hun er for klog til at blive involveret med mænd,

ingen af dem.

Lad os gå ud i køkkenet. Jeg skal se til den tærte.

Marnie, jeg har tænkt over

at spørge frøken Cotton og Jessie, om de vil flytte ind sammen med mig.

Frøken Cotton er en flink kvinde.

Hun er anstændig. En hårdtarbejdende kvinde med en lille pige.

Hvorfor siger du ikke bare, hvad du mener?

Det du vil, er, at Jessie kommer og bor sammen med dig.

Du burde ikke være jaloux på sådan en lille pige.

Hun generer ikke mig, og vi kan altid bruge ekstra penge.

Familien Cotton er anstændige mennesker.

Hvorfor elsker du ikke mig, mor?

Det har jeg altid undret mig over.

Du giver mig aldrig en brøkdel af den kærlighed, du giver Jessie.

Mor.

Hvorfor flytter du dig altid væk fra mig? Hvad er der galt med mig?

Ingenting! Der er ingenting galt med dig.

Nej. Det mener du ikke.

Du har altid ment, der var noget galt med mig, har du ikke? Altid!

Aldrig.

Gud! Når jeg tænker på, hvad jeg har gjort for at prøve at få dig til at elske mig.

De ting, jeg har gjort!

Hvad tænker du nu, mor? Om de ting, jeg har gjort?

Hvad synes du, de er? Ting, der ikke er anstændige, er det det?

Du tror, jeg er hr. Pembertons pige. Er det derfor, jeg ikke må røre ved dig?

Er det sådan, du tror, jeg får pengene, jeg giver dig?

Undskyld, mor.

Jeg ved ikke, hvad der gik af mig at tale sådan til dig.

Jeg ved, du aldrig har tænkt noget dårligt om mig.

Nej, aldrig.

Jeg er ked af det. Det er jeg virkelig. Nu skal jeg samle nødderne op.

Nej, gå du op og læg dig. Du er helt udkørt.

Jeg beder Jessie om at komme og samle nødderne op.

Okay.

Det er jo trods alt Jessies tærte, ikke?

Nej, jeg vil ikke. Mor, nej!

Marnie, vågn op. Marnie?

Jeg vil ikke flytte mig, mor. Det er for koldt.

Vågn op, Marnie. Du drømmer stadig.

-Frisk dig lidt op. Maden er klar. -Åh.

Jeg havde den gamle drøm igen. Først den banken, og så...

Jeg sagde, at maden er klar.

Det er altid, når du står i døren.

Så starter kulden.

Ulykke dræber 118

ARBEJDERE PANTRY-arbejder

LØNNINGSKONTOR. Anbefalinger. Erfaring med bogholderi.

Bekendt med betalinger og bilag på lønningskontoret.

Ansøg hos Rutland & Co., Arley St. 213.

-Frøken Clabon. -Godmorgen.

Er hr. Ward på sit kontor?

Ja, han interviewer ansøgere.

Rutland & Co. er et gammelt veletableret forlag...

Åh, hr. Rutland. Det er frøken Blakely, hr. Rutland.

De hører fra os, frøken Blakely, det er jeg sikker på.

-Mange tak. -Tak for Deres tid, hr. Ward.

-Goddag, hr. Rutland. -Goddag, frøken Blakely.

Det var vist det. Hun lader til at have præcis de kvalifikationer...

Kom ind. Kom ind et øjeblik.

-Sid ned, fru Taylor. -Tak.