نخستین 200 خط.
Hold det ude af aviserne i 24 timer.
De ved ikke noget endnu. Roffe klarer det.
Ja.
Men vi skal have fat i bankfolkene i New York...
før de hører, hvad der er sket.
Hr. Williams er i lufthavnen om 20 minutter. Tak.
Hr. Henley venter på Dem i Kennedy Lufthavn.
Sig til ham, Julius Prager skal møde mig der.
Javel.
- Her er en kopi af testamentet. -GodL
Det bliver et chok for hende. Hun elskede sin far højt.
Ja. Det er et chok for os alle sammen.
Det er svære tider. Hr. Roffe var ikke en gammel mand.
Han forventede ikke at dø nu. Og gjorde han det...
havde han nok sat en erfaren person til at lede firmaet.
Men det gjorde han ikke. Kate, underret slægtningene.
Bestyrelsesmøde her i Zürich om 24 timer.
Okay, hr. Williams.
Sig til hende, vi elsker hende.
Den kan jeg godt bruge, tak.
Du skal bruge en otter eller en nier.
- Pis! Bank. -Åh, Vivian.
200.000.
Jeg har selvfølgelig afrundet beløbet.
Vi er jo ikke kræmmere, vel, Sir Alec?
Min kære Swinton, det skal vi være.
Napoleon omtalte os som en nation af kræmmere. Ved De ikke det?
Og det skal vi være stolte over, som jeg minder nationen om...
med monoton regelmæssighed.
Jeg syntes om Deres sidste tale i tv. Den mod dødsstraf.
- Tak. -Jeg stemte selv på Labour.
Men jeg siger altid, Sir Alec er den fornuftige blandt de konservative.
Tak. Det er meget opmuntrende.
Jeg kan selvfølgelig ikke skaffe så mange kontanter nu.
Deres mor var en Roffe. Hvad med Deres aktier i firmaet?
Det er hagen. Jeg kan ikke sælge de aktier eller overføre dem.
Det kan ingen af os. Medmindre Roffe bliver offentligt-ejet.
De må hellere betale Deres gæld til hr. Swinton.
Og hudigt. Hils Deres kone, Sir Alec.
Selvfølgelig. Og hils fru Swinton.
Farvel.
- Sir Alec? -Ja?
- Telefonbesked til Dem. -Tak.
Fra: Deres sekretær Telegram fra Rhys Williams
SAM ROFFE DØD I ULYKKE MØDE I ZURICH TORSDAG
Helene!
Charles, hvad laver du her? Du kan da ikke lide racerløb.
- Det kan jeg heller ikke! -Det kan de.
- Han er død? -Det ved jeg.
Han køne godt, men var uheldig. Nu er han død.
Nej!
- Din fætter, Sam Roffe, er død. -Tak!
Det tog den skiderik 64 år at dø!
En Roffe! Selvfølgelig arver hun.
Hun tilhører familien Roffe!
Charles, jeg kan ikke altid gøre alt alene.
Kom her, vil du ikke nok?
Nå.
En kvindes arbejde hører aldrig op.
Prøver du at slå mig ihjel?
Hvorfor ikke? Du er bastarden! Ikke mine sønner.
Her! Din forfinede kone...
giver dig tre frygtelige døtre...
som hele Italien kan se på forsiden af alle blade!
Flot foto, hvad? Se.
Jeg giver dig tre smukke sønner, og du skal gemme dig!
Jeg elsker kun dig, cara.
Og vores tre sønner selvfølgelig.
Gå ad helvede til med dig og din kærlighed!
Hvad skal vi leve af, mine sønner og jeg, hvad?
Hver gang, jeg kommer: "Jeg lover dig, cara, carissima.
"Næste gang giver jeg dig penge." Næste gang, flere løfter. Skiderik!
Mine sønner og jeg har fået nok af dine løfter.
- Jeg elsker dig. -Elsker!
Jeg er en mor! Jeg elsker mine børn! Det er alt!
De behøver tøj! Og deres tænder! De har dine kanintænder.
De skal rettes ud. Hvor er pengene, stronzo? Hvor?
Jeg skaffer dem snan! Det lover jeg dig, Donatella.
Ivo, skaf pengene, du har lovet mig, ellers opsøger jeg din kone.
Jeg fonæller hende, at de her tre tynde, grimme piger har tre smukke brødre...
hvis tænder skal laves!
Donatella, jeg skaffer pengene. Vent og se.
- Hvornår? -Jeg elsker dig. Jeg elsker dig.
Åh, Ivo.
Hvornår får jeg pengene?
Hvad mener du med, du er nedenunder, din idiot?
Telex?
Hold op med det! Hvilket telex?
Vi er rige!
Bruno.
Far!
Carlo!
Far!
Dino!
Far!
- Bruna. -Far.
- Carla. -Far.
- Dina. -Far.
Simonetta.
Simonetta.
- Jeg skal fonælle dig noget. -Mine øjne, fonæller de dig intet?
- Vidunderlige nyheder. -Hvad er der i vejen?
- Det er min fod. -Din fod?
Ja, noget, der vil give os mange penge.
Så jeg kan få dig væk fra alt det her.
Så jeg kan give børnene et godt hjem. En ordentlig opvækst.
Senere.
Hvad er der i vejen, skat?
Intet. Jeg er for spændt.
- Hvad er der i vejen med din ryg? -Min ryg?
Intet. Simonetta.
Ivo, jeg advarer dig.
Jeg ligner en italiensk kone, men det er jeg ikke! Jeg er halvt italiensk!
Og jeg er halvt græsk. Den anden halvdel er en Roffe!
Jeg er ikke en halv, men en hel kone.
Men, min kære...
Jeg deler ikke min mand med nogen. Lad mig se din ryg.
- Vis mig din ryg! -Du skulle skamme dig!
På sådan et tidpunkt, når Sam Roffe er død.
Her. Brug mine briller.
- TrisL -Meget trist. For alle.
Ja, for alle.
Alle de konfristede lån.
I de sidste par måneder...
lånte Sam 500 millioner dollars.
Faktisk, hr. Henley, var det 650 millioner dollars.
I meget konfristede lån.
Hr. Williams.
Det belaster selskabet.
Det er noget af et selskab.
Tres fabrikker. Ti forskningscentre.
Bare i USA alene føres der adskillige retssager mod jer.
I Latinamerika er der sabotage.
I Latinamerika er der sabotage.
Det er et skidt tidspunkt at skulle indfri alle de lån.
Det vil belaste slægtningene.
Vi har før løst problemer.
Hvem er den nye direktør?
Dig?
Jeg er ikke medlem af familien Roffe.
Jeg sidder i bestyrelsen, men kan ikke stemme.
Elizabeth?
- Siger du, at hun har kontrollen? -Ja.
- Kors. -I så fald gør firmaet offentligt. Hunigt!
Frigiv selskabsaktierne.
Indfri lånene!
- Det overvejes. -Gør det hudigt, hr. Williams.
Vi går ikke i panik.
Undskyld mig, jeg skal hilse på den nye direktør.
- Her er det. -Tak.
Frøken Roffe?
Rhys!
Sam?
Jeg føler ikke noget. Det er det, der er så frygteligt.
Det er som bedøvelse. Det fonager sig vel.
Sam.
Jeg ville altid kalde ham far. Men han ville gerne kaldes Sam.
Jeg går ud fra, han holdt af mig.
Jeg elskede ham.
Og det er ingen garanti, vel?
Jeg blev født som pige. Det var min synd.
Min bror var hans øjesten. Da han døde, prøvede jeg at tage hans plads.
Det mislykkedes.
Så blev jeg gift. Det mislykkedes også.
Han var gammel nok til at være din far.
Det var, hvad jeg havde i tankerne.
Men Sam var ikke imponeret...
og det var jeg heller ikke.
- Jeg kan ikke se det. -Se hvad?
Kulstøvet.
Du har sagt, har man været i en mine...
forsvinder kulstøvet aldrig.
Det er der stadig under huden.
Du tænker på Zürich, ikke?
Bare rolig. Se her.
Jeg kan se det.
Langt liv, berømmelse, rigdom.
Du tager din fars plads.
Slægtningene vil gøre præcis, hvad du ønsker, de skal gøre.
Vidunderlig fremtid.
Åh gud!
Godt, mine herrer.
Lad damen... Lad frøken Roffe komme igennem.
Hun kommer med en udtalelse...
senere.
Her. Noget at holde fast i.
Kate, det er godt at have dig her.
Husk på, at slægtningene bare er mennesker.
Det er mennesker, der skræmmer mig. Især slægtninge.
Hør, hvad du skal gøre.
Gå derind og se dem direkte i øjnene...
og forestil dig, at de sidder i undenøj.
Problemet er, at de fleste ville se rigtig godt ud.
Velkommen.
Lad os begynde, nu hvor vi alle er her.
Elizabeth, du vil se, at politikere elsker at sige:
"Lad os begynde."
Det giver dem en følelse af, at der sker noget.
Kate? Vil du være rar at komme herind?
Vi har ingen bestyrelsesformand. Jeg foreslår, at Alec leder mødet.
No comments yet. Be the first to leave one.