1883

Jeg var overbevist om, at verden var splittet over for indbyggerne-

indtil jeg kom til det her sted.

Det her sted ville ikke have nogle indbyggere.

Hver plante er uspiselig, hvert flodleje tørt.

Allerede i september er bjergtinderne snedækkede.

Vinteren længes efter at kaste sig over os-

-og slå sig sammen med landet for at drive os væk eller dræbe os.

Hvis landet havde en følelse, ville det her land hade.

Det hader os-

og alle her føler det.

Risa!

Hallo! Skyd ikke, du skræmmer hestene!

-Hvor slemt er du bidt? -Hvad er der sket?

Slangebid. Har du kompresforbindingen?

-Tror du, det er hæren? -Hvorfor det?

-Her er kun kvinder og børn. -Det har aldrig stoppet dem.

Hende gav de sig på.

Nogen gjorde det her for fornøjelsens skyld.

Og for hestene. Her er mange spor efter uskoede heste...

...men herovre er alle spor efter skoede heste.

Der var mindst seks af dem.

Det er en Lakotalejr. De ved, hvor de er på vej hen-

-og så kommer krigerne efter dem, hvis de ikke allerede har gjort det.

James, stands!

Jeg er ved at blive gammel. Gammel og sløset.

-For fanden da! -Jeg tænkte heller ikke på det.

-Tænkte på hvad? -At vi har efterladt spor overalt.

Alle, som ser det her, vil tro, at vi gjorde det.

Stands derovre!

-Hvad er det, der er sket? -Hestetyve.

-Det er ikke noget, du skal se. -Josef er blevet bidt af en slange.

Hans kone faldt af hesten og er ilde tilredt.

Vis mig det.

Gør dit bedste for at holde dig stille.

Godt så...

Hvordan har hans kone det?

Hun drikker, man kan ikke holde noget i sig.

Hun skal tilses af en læge. Det skal han også.

-Hvad med hestetyvene? -Der er læger i Fort Casper.

Vi må den anden vej for at løse det problem.

Det ved jeg.

James?

-Hvor slemt er det? -Så slemt, som det kan blive.

-Er der noget, jeg kan gøre? -Sørg for, at de har det bekvemt.

Vi løser det her.

Måske skal vi tage hen til fortet og bede soldaterne ordne det her?

Det her vil straffe hver en vogn, som passerer i seks måneder.

Vi krydser Lakota-, Shoshone-, Nez Perce- og Sortfodsindianerland.

De vil vide, hvad der skete her, før vi når frem.

Vi må stoppe, finde morderne-

-dræbe skiderikkerne, skære håret væk fra deres skalpe-

-og bringe dem og hestene til deres mænd og fædre.

Vi kan sende nogle vogne til fortet.

De vil ikke tro, et par vogne er i stand til sådan noget.

Vi har ingen, som kan vise vej. Wade og Colton må blive her-

og vi tre må jagte tyvene.

Hestetyve rider om natten, så meget ved jeg.

De skiderikker sover derude i skyggen et sted.

Vi rider og tager dem, og så kører vi vognene til fortet.

-Wade, Colton! -Hvad er der?

Hvor stor var den slange?

De store kan bide tørt lige så ofte som med gift.

-Hvordan har kvinden det? -Hovedet er opsvulmet som en ballon.

Hun må hen til fortet.

Hestetyve har dræbt en indianerfamilie i nærheden.

Vi må jagte dem, ellers vil alle tro, vi gjorde det.

-Vores spor fører lige til dem. -Det gør alle spor på denne egn.

Har du set andre spor?

Der er kun vores og deres.

-Hvad gør vi, når indianerne kommer? -Viser dem ligene.

Forklarer, at vi vil spore tyvene-

og aflevere hestene med skalpe.

Hvordan? Immigranterne kan knap nok forstå mig.

Find på noget.

-Skal vi begrave dem? -Nej, rør dem ikke.

Jeg ville ønske, der var en bedre måde.

Bare kom tilbage til mig.

Jeg elsker dig.

Giv mig ham.

Nej, det har vi gjort en gang. Det gør vi ikke igen.

Du bliver her.

Hvis der bliver problemer, gemmer du dig i tøjkisten, forstået?

-Hvad for nogle problemer? -Alle.

Pis, hvorfor er I stoppet?

Risa faldt af hesten, Josef blev bidt af en slange.

Vi må væk herfra. Hvor er Shea?!

Han tog med min far og Thomas for at jagte tyvene.

Så I har ingen til at beskytte jer?

Godt så! Alle må få fart på.

-Vi må hen til fortet nu. -Vi bliver her!

Det er besluttet af vognlederen og min mand.

Du mener dem, der ikke er her?

Lakota lader ikke deres familier vandre her. De er ude og jager nu-

-og når de ser det her, bliver det os, de jager.

Jeg kan være i Fort Caspar på fire timer. Kom med, hvis I vil!

Nu kører vi!

Vent! Vent!

-Vi bliver. -Josef og Risa må til lægen.

Vi venter ikke på, at de kommer og dræber os.

Vi burde blive, eller endnu bedre-

prøve at indhente far.

-Hvordan gør vi det med en vogn? -Efterlad vognen.

Og din bror? To kvinder og et barn helt alene-

-på den eneste vej i den farligste del af landet.

De er mange flere, vi må følge med dem.

-Det ville være en fejl. -Alt er en fejl, Elsa!

Det eneste rigtige valg er at være heldige.

-Tag en kjole på. -Hvorfor?

Fordi ellers rider du ind i fortet halvnøgen og klædt som en indianer.

-Har du ikke lært nok om mænd? -Så bliver jeg udenfor!

Giv mig en ting mindre at bekymre mig om!

-Hvor skal de hen? -Til fortet.

-Skal vi blive her? -Hvad synes du?

At vi forlader kvæget og skynder os hen til fortet.

Jeg vil aldrig slås mod indianere igen.

Godt så.

Mor.

Jeg ville ønske, jeg havde et spejl.

Så du kunne se dig selv.

Jeg har den ikke på for min skyld.

Men du kan se den.

Og det er det eneste, der betyder noget.

-Jeg vidste, at du var en pige. -Det vidste du allerede inden.

Mor bekymrer sig for, at soldaterne ser mig klædt som en cowboy.

Du ligner ikke en cowboy. Jeg ved ikke hvad, men en ting er sikker...

Du ser bedre ud i den kjole.

Kan vi tale om det på vejen?

-De har set os. -Svært at snige sig ind på nogen her.

Det er indianerponyer. Vi rider lige på dem.

-Du vil virkelig blive skudt. -Jeg vil tilbage til min familie.

Nu får du chancen.

-Hvad er jeres ærinde her? -Jeg kan spørge om det samme.

-Er I sheriffer? -Vicesheriffer.

-For Wyoming. -Wyoming er ingen delstat.

-Hvem har udnævnt jer? -Vi udnævnte os selv-

da vores heste og kvæg blev stjålet.

Det ligner ikke jeres heste, og jeg ser intet kvæg.

Jeg ved ikke, hvem I er, eller hvor I kommer fra, men vend tilbage.

Vi spilder ikke tid på at hænge kvægtyve, vi skyder dem.

Så tænker vi ens.

Kan du ride, du gamle? Start intet, du ikke kan afslutte med en kugle.

Kalder du kvinder og børn for kvægtyve?

Nej, men deres uslinger til mænd.

Når de finder deres familier døde, kommer de efter os, og så skal de få.

Dræbte I dem bare som lokkemad?

Indianere er bare præriemider, man må dræbe dem, når man...

Spred jer ud, jeg rider mod dem.

Du er ikke sherif, ikke dommer, og du er fandeme ikke nævning.

Det var ikke dem, der var tyvene.

Det var I...og det skal I dø for.

Kjolen føltes som et fængsel. Den klemte om min hals-

-gnavede sig ind i armhulerne og trykkede brystet mod brystkurven.

Den skjuler alt, der gør mig til kvinde fra jaloux kvinders blik-

-og mænd, som vil forgribe sig. Som om deres mangel på selvkontrol-

-er mit ansvar. Jeg vil aldrig mere leve i den verden igen.

Hvor de svage udskammer de stærke for selv at føle sig stærke.

Nej, jeg bliver i den her verden.

Den er ligeglad med, hvad de svage vil.

Den æder de svage.

-Ved han ikke, hvor vi er på vej hen? -Jeg siger det til ham.

Jesus! Nej, nej...!

Vend vognene!

Kør, kør!

-Ikke for tæt, så brænder de op! -Hold hestene i midten!

Hold op med at stirre på dem. Jeg har brug for dig her!

Kom ned og søg dækning!

-Du godeste! -Skal jeg gemme mig nu?

Nej, kom med mig! Stil dig der!

-Ned og søg dækning. -Hvad gør vi med dem?

De traf deres valg og skal dø for det. Ned!

Vent, de er for langt væk.

Rid!!!

Der var ingen tid til at tænke eller beslutte, hvad der var bedst.

Jeg kunne kun håbe, at nogen ville følge mig-

så vognene fik en chance.

Sigt på hesten, rytteren rammer du aldrig.

-For fanden da! -Det var for langt.

De er tæt på! Skyd, når jeg siger til!

Fyr!

For helvede!

-Hvor er vognene? -Det ved jeg ikke.

-Kaptajn... -For helvede!

Jeg sagde nej!

-Slipper du mig fri? -Jeg sælger eller dræber dig.

Du taler engelsk.

-Hvor kan du gøre det her?! -Det gør du også.

Men dit folk gjorde det her.

-Hvordan kan du de ord? -Min mand lærte mig dem.