Mutiny on the Bounty

MYTTERI PÅ BOUNTY

PORTSMOUTH HAVN I ENGLAND 23. DECEMBER 1787

Portsmouth, december 1787.

Jeg så på fartøjet, der skulle bringe mig til øen Tahiti.

En destination så langt fra England...

at man ikke kunne tage længere væk uden at begynde at komme hjem.

Og rejsens længde var på højde med missionens vigtighed.

Hvad kunne være mere vigtigt end at finde og dyrke...

en nærende ny spise, der ikke kostede noget at dyrke?

En velsignelse for de fattige, verdens sultne.

Det var en mission, der lå mig meget på hjerte.

Og jeg var blevet udvalgt...

blandt alle Englands gartnere.

Åh, undskyld. Kan du sige mig, om dette er båden Bounty?

- Sagde du båd? - Ja.

- En båd! Det er et skib, din landkrabbe. - Hvad er han for en slags sømand?

- Han er kræmmer. - Sælger du noget, ven?

Jeg er ikke kræmmer. Jeg er gartner.

Botanikerassistent ved de Kongelige Botaniske Haver i Kew.

I kender selvfølgelig Kew Gardens.

Kew er uden for London. Du er faret vild, ven.

Det er jeg ikke, hvis denne båd...

Undskyld, hvis dette skib er Bounty.

Ja, det er rigtignok Bounty.

Så kunne I måske fortælle mig, hvor jeg påmønstrer?

Jeg gad vide, hvad en gartner laver om bord?

Vil du plante roser i min køje, hvad?

Det ville være rart med din stank.

Vent, vent. Se. Tomme potter.

Vi tager til Tahiti for at fylde dem med noget, ikke?

Normalt fylder man tomme potter med noget.

- Hvad har du her? Et teleskop? - Vær forsigtig.

Det er videnskabelige papirer. Agronomioptegnelser.

- Hvad er det? - Agronomioptegnelser.

Det er faktisk tegninger.

- Tegninger? - Tegninger af brødfrugt.

- Brødfrugt? - Brødfrugt?

Siger du, at hvor vi skal hen, gror brød på træer?

Brødtræer. Det er en tåbelig last, hvad?

Der er ikke noget tåbeligt ved brødfrugt.

Det er en virkelig føde. Et hovednæringsmiddel, som hvede.

- Se her. - Den plante ser sjov ud.

Så er det sjovt, at ingen har hørt om den før.

Ingen havde hørt om kartoflen, før Francis Drake...

tog den med fra Sydamerika. Den ændrede Europas økonomi.

Brødfrugt kan måske ændre den igen.

Jeg gad vide, hvordan den smager?

Det Vestindiske Kompagni vil give den til slaverne i Jamaica...

uanset hvordan den smager.

Men så, hvis den bliver populær, vil de bespise verden med den.

Vi skal til at begive os ud på en meget betydningsfuld rejse.

Personligt er jeg meget stolt over at være en del af den.

Hvor påmønstrer jeg så?

Jeg viser dig det. Kom med mig.

Brødfrugt? Har man hørt mage? En brødfrugt?

Du har mine penge. Hvad mere ønsker du?

- Hvornår får du løn? - Kom nu. Gå fra borde.

Scratch. Vær rar at påmønstre min ven her.

Skriv dit navn lige der.

Kaptajnen kommer om bord!

Han var skibsfører på Resolution under kaptajn Cook.

- Hvordan er han? - Han er hård.

- Jeg har sejlet under ham. - Men han går som en sømand.

- Hr. Fryer. - Kaptajn.

- Hvordan er besætningen? - Det er en fortrinlig flok.

- Og alle sammen frivillige. - Godt.

Min kiste skal bringes om bord, hr. Fryer.

Hvis De kender en, der ikke stikker af med den.

Til tjeneste.

Mills er en god mand.

Bliv ved min kahyt. Jeg har andre ærinder.

Javel.

Kom, giv mig en hånd, ven.

Du holder dig sørme ikke tilbage, hvad?

Bland dig uden om og...

hjælp mig med kaptajnens ting.

Bliv ikke sur, ven. Vi har en lang rejse foran os.

Det er sandt. Der er den.

Meld dig altid til de nemme opgaver i havn...

for at blive sparet for de svære til søs.

Hvad er det? Et kongeligt besøg?

Det er hr. Christians hestevogn.

Virkelig?

Så jeg har altså fået en taber som førstestyrmand.

- Har De ikke mødt ham endnu? - Han blev først udpeget i går.

Moorechild var mit valg.

Han er blevet syg.

Der er intet som en nyvasket kvinde...

der lugter som en franskmand.

Fletcher Christian, løjtnant, kommer om bord.

Løjtnant Christian. De er en flådeløjtnant, formoder jeg?

Ja. Tilgiv mig mit udseende.

Jeg boede hos nogle venner på landet, da jeg fik ordrerne.

- Så jeg kom direkte. - Jeg forstår.

- Det er hr. Fryer, vores skibsfører. - Åh, ja.

- Rart at se Dem igen, hr. Fryer. - I lige måde.

Ja, vi har sejlet sammen.

Lad mig vise Deres mænd Deres kahyt. Undskyld mig.

De kommer ikke for tidligt. Begynd straks at udføre Deres pligter.

Tilgiv mig.

Jeg har to charmerende venner her, der insisterer på at følge mig til skibet.

Og de insisterer også på at hilse på kaptajnen.

De siger, at det er vigtigt.

- Godt. - Tak.

- Goddag, Ned. - Fletcher.

- Hvordan går det? - Jeg hørte, du kom med.

- Ja. Vi skal rejse sammen. - Sikke et held.

- Nå, men undskyld mig. - Selvfølgelig.

Vi spiser middag sammen.

Skøn knægt. Hans mor er en god ven af familien.

Lady Young. Hun er også en dygtig rytterske.

Hun dresserer dem selv, hvis De forstår.

Jeg vil prøve.

Jeg beklager, frue. Jeg taler ikke fransk.

Skam Dem, kaptajn. Det er uciviliseret af Dem.

Jeg undskylder ydmygt.

Må jeg præsentere kaptajn Bligh, Lady Gwendolyn Arbast.

- Min frue. - Det glæder mig at møde Dem, kaptajn.

Må jeg lykønske Dem med Deres flotte kommandokarriere?

Lykønskningen er lidt forhastet, min frue.

Det er min første kaptajnstilling.

- Givetvis den første ud af mange. - Tak.

Held og lykke, kaptajn.

Kom, Therese.

Undskyld mig.

Nej, kom ikke med os, Fletcher.

Opmærksomhed i sidste øjeblik er altid falsk, og du er uoprigtig.

Ih, dog.

Jeg forstår, at vi skal sejle denne flodpram...

halvvejs rundt om verden på et købmandsærinde.

Jeg ser det på en anden måde.

Det gør herrerne fra admiraliteten også.

- Gør de virkelig? Hvor usædvanligt. - Sig mig...

hvad laver en mand som Dem i flåden?

Udelukkelsesmetoden.

Der er noget trist ved hæren, og statsaffærer er kedelige.

Man skal jo lave noget.

Der er en, der ønsker Deres opmærksomhed.

Han ligner en balsamerer.

Undskyld. Må jeg få et ord?

- Er De gartneren fra Kew? - Javel. Brown.

- Godt. Har De fundet logi? - Nej.

Skaf ham en god plads. Han er den vigtigste mand om bord.

- Javel. - Det er jeg næppe, men tak.

Jeg har en besked til Dem fra vores chefbotaniker.

Hvad er den?

Han har konkluderet, at brødfrugten har en hvileperiode.

Ifølge hans eksperimenter begynder den i oktober.

En hvileperiode?

Fire-fem måneder, hvor frugten ikke kan udplantes.

Stiklingerne dør.

Nå, men der er et stykke tid til oktober.

Det burde ikke bekymre os...

medmindre Deres botaniker tager fejl med datoen.

Præcis.

- Hr. Christian. - Javel?

Åh...

betyder det virkelig noget, hvornår de grøntsager ankommer til Jamaica?

Det gør en forskel på 1.000 pund om dagen, hr. Christian.

Det må jeg sige. Det er en imponerende sum.

De vestindiske handelsmænd er imponeret af den.

Det er admiraliteten også. Og det er jeg også.

Det er min hensigt at nå Jamaica med fragten...

så langt forud for admiralitetens tidsplan som overhovedet muligt.

Ja. Det kan man forstå.

Således kan man se frem til forfremmelser og tilmed æresbevisninger.

Og alt det, ja.

Jeg vil gøre præcist alt det, hr. Christian.

Hvilket bringer mig til Dem.

Jeg tolerer intet mindre end enhver mands bedste indsats...

officer eller sømand.

Fornemme forbindelser er ingen erstatning for hårdt arbejde.

Nej, det er de afgjort ikke.

Men jeg ser ingen grund til...

hvorfor en god officer ikke også kan være en gentleman.

- Er De uenig? - Ikke hvis han først er en god officer.

Det er diskutabelt...

men et godt emne til en middagssamtale.

Men jeg opholder hr. Brown.

Og jeg må ikke forsømme den vigtigste mand på skibet.

Undskyld mig.

Halløj, Brown.

- Klargør til afsejling, hr. Christian. - Javel.

Alle mand på posterne til afsejling!

Javel!

Alle mand på posterne til afsejling!

Alle mand på dækket!

Alle mand på posterne til afsejling!

Godt, læg kræfterne i!

Gå så.

Giv slip og vent!

Skibet er klart til at stå til søs.

Hejs topsejlene og hovedsejlene. Styrbords halse.

Hejs topsejlene og hovedsejlene.

Hejs topsejlene og hovedsejlene!

Hejs bramsejlene!

- Hejs bramsejlene! - Fold sejlene ud!

Hejs røjlerne!

Hejs røjlerne!

Midtskibs, langsomt frem.