The Walking Dead

Tidligere I AMC's The Walking Dead...

Velkommen til Woodbury.

Vi er et fællesskab.

Det er min kone, det er min datter og mig.

Skad ikke min lille pige.

Jeg vil have Michonne.

Giv os hende og alt det her forsvinder.

Han vil have fængslet. Han vil have os dræbt.

Vi burde gå efter dem.

Vi burde dræbe ham.

Hvad fanden laver du?

- Det er ikke det værd - det var et slagteri.

Jeg kom kun lige ud i live.

Du ligner, at du kun lige kom ud i live.

- Tara. -Jeg mener...

Vi er en smule på kanten.

Vi er blevet holdt herinde ventende på National Garden siden...

- Det lortet kulminerede - Sproget.

Siden lortet kulminerede.

Hvilket det gjorde,-

lige før det blev smidt over det hele.

Planlægger du at blive i bygningen?

Planlægger du at blive eller ej?

- Stop så med ikke at tale. - Tara.

Min søster stilte dig et spørgsmål.

Bare for natten.

Ser du den her?

Det er en fuldt ladt, standard udgave Smith & Wesson.

Jeg er fra Atlanta bypoliti-

og jeg har nok artilleri, herinde til at dræbe dig,-

hver dag i de næste 10 år.

Hvis du lægger dig ud med mig eller min familie.

Og jeg sværger ved Kristus, jeg vil dræbe dig.

Forstod du?

Jeg forstod det.

Så er vi i orden.

Slå den.

Her bror.

Vi holder fast på den her indtil du går.

Ja.

har du et navn?

Brian.

Brian Heriot.

Du må være sulten.

Du kommer ikke til at, finde noget bedre herinde.

Tara ransagede stedet-

efter Fru. Wilhelm tog af sted til Florida.

Stor fan af smør bønner Fru. Wilhelm.

Tak.

...fire, fem.

Kom så sønnike. Vis mig hvad du har her.

Er alting okay?

Hun spiste ikke, igen.

Hun kan lide det saltede bøf. Prøv det.

Jeg gemmer de sidste to dåser til far.

Hun er ikke kræsen, hun er skrækslagen.

Shh.

Hvorfor tager du den ikke med ro ven, okay?

Det her er ikke Holiday Inn.

Spanden til venstre er for at vaske sig-

højre for toilet besøg.

Tara.

Oh.

Undskyld.

Får du nok at spise?

Jeg henter dig noget kaffe.

Sid ned.

Lige der. kom bare.

kom bare, rul igen.

Hey, kom her.

Har du en cigaret?

Far, din ilt tank.

Kan du ikke se det røde klistermærke?

Fanden tag mig, hvis en Merit Ultra Mentol sprænger det her sted i luften -

efter alt det arbejde vi har gjort for at holde os i live her oppe. Okay?

Det er alt ens, Lily.

Du kan stoppe den tale lige der.

Det er bare en cigaret.

Hjælp dig selv.

Vi har røget pølse til dagevis.

Årevis, måske.

Ser du den store truck parkeret udenfor?

Kom nu man, Gorbelli mad trucken.

Ray Charles kunne have set den

Ja.

Far kørte for dem.

Selv med tanken.

Dagen de lukkede 75.

Da det virkelige kulminerede.

Han hentede Megan fra skolen, hentede mig fra hospitalet.

Hun stjal en masse Ilt-tanke fra det hul.

Så skyndte vi tre os over for at hente Tara.

Jeg var på arbejde på stationen, bookende.

Mens alting skete, -

angrebene, hæren der gik ind i Atlanta,-

han ville ikke lade os ude af hans syne.

Heldigvis for os, var den gamles truck pænt fyldt.

Fra gulv til loft, med spaghetti ringe,-

chili kalkun og de her små slamberter.

Meg, farfar har brug for en pause, okay?

- Lily. - Selvfølgelig, far.

På tre.

En smule hjælp her, store fyr.

Her.

Oh, okay. Nej, ikke dig.

Den anden store fyr i rummet.

Tara.

Okay.

På tre.

Okay, en, to...

Her. Her.

Hey. Kan I høre dem?

Ja.

Ja.

Hent mine ben, ven?

Tara har været der oppe en masse gange,

skudt de svin i stykker.

Hun siger de bare bliver, ved med at komme op igen.

Jeg fortalte hende hun skulle stoppe.

Vi har ikke råd til at spilde kugler.

Har du børn?

Nej.

Da mine piger blev født,-

det var der, jeg endelig fandt ud af hvad det vil sige at være en mand.

Du ved, en rigtig mand.

Du beskytter dem, du holder dem sikre.

Du prøver bare at gøre dem stærkere,-

indtil de kan se efter dem selv.

Men det her,-

jeg... jeg regnede aldrig med det her.

Hey, jeg har en ven.

Bill Jenkins, han bor oppe i 303.

Han har et pænt backgammon spil deroppe.

Han vil ikke have noget imod, det og han holder det under hans seng der.

Bare....

Du har været derude i verdenen,-

og du ved hvordan du klarer dig selv rundt om de ting.

Hør, jeg ved du måske ikke forstår det,-

fordi du ikke har en baby selv.

Men...

Hvis det kan være noget, der får min Megan til at tale igen.

Vær venlig.

Tak.

Så lidt.

Nogle få ting til turen.

Jeg er okay.

Du hjalp os.

Vi siger tak.

Lev med det.

Jeg går ud fra du skal have den her tilbage.

Behold den..

Ikke,-

sig det til mig

Det er din pistol. Du kan få den tilbage.

I har brug for en anden.

Jeg har den her.

Tara havde ret.

Vi skulle have visiteret dig.

Jeg fandt den ovenpå.

Behold den.

Du bliver nødt til at dræbe hjernen.

Hvad?

Din søster, hun skød dem, i kroppen.

Men du skal ramme dem her.

Det er hvad der slår dem ihjel.

Hvorfor?

Jeg skal spørge dig om noget.

Min far har lungekræft, på fjerde stadie.

Jeg har arbejdet med Onkologi, i nogle år.

Han nærmer sig enden.

Han har omkring to dages ilt.

Måske mindre.

Vi troede aldrig han ville, klare den så længe.

Du har allerede gjort så meget, for os, men.

Der er et plejehjem.

Et par blokke herfra.

Bare en beholder, vil betyde alt.

Han er den eneste som kan få, smilet frem hos Megan.

Bare et øjeblik.

- De er begge fyldte. - Er du okay?

Ja.

Du lod mig ikke sige tak.

Ja, jeg er okay.

Sit.

Lad mig være sygeplejerske igen.

De gode nyheder er at det ikke, ser ud til at du skal syes.

Dårlige nyheder.

Det her kommer til at svie en smule.

Føles godt at have noget, at give sig til.