The Gilded Age

WILFLEY & BROWN LTD. IMPORTØRER

Kom så.

Kom så.

Bær pakkerne ud i køkkenet.

- Pas på, de er skrøbelige. - Roligt.

Giv den til mrs. Bruce.

Forsigtig med den.

Vend den, kom.

Har du den?

Godmorgen, mr. Griffin.

- Så de flytter endelig ind? - Åbenbart.

Dårligt nyt.

De er gamle. De får altid dårligt nyt.

- De er så hjertevarm. - Jeg har den!

- Der er vist en til. - Du godeste.

- Gad vide, hvem det nu er. - Dem tager jeg. Tak, John.

Lad miss Armstrong bære dem op.

- I hvert fald den. - Tak, mrs. Bauer.

Men jeg har styr på det.

Ingen af dem er papiret værd, de er trykt på.

Men når jernbanen spreder sig over hele landet?

Hver dag skrives der om en millionær, som blev rig på den.

Hver dag går jernbaneselskaberne konkurs.

Ejere og investorer ryger med i faldet.

Miss Brook, fakta er...

- Angående afdøde mr. Brooks bo... - Afdøde general Brook.

Afdøde general Brook.

Jeg kan ikke finde aktiver ud over indholdet på hans konto.

- Og huset. - Huset er lejet.

Det må være en fejl.

Nej, desværre.

Men min far sagde altid...

Jaså.

Hvor meget er der tilbage?

Jeg betalte begravelsen og udestående.

- Glem mit honorar. - Behøves ikke.

Det behøves. De ender med omkring 30 dollars.

Mr. Raikes, min far fortalte mig noget andet.

Det mente jeg nok.

- Hvad vil De gøre? - Jeg er ikke sikker.

Deres fars søstre i New York?

Mine tanter var ikke på god fod med min far.

De hadede ham og omvendt, så de var ikke en del af mit liv.

Men De må overveje Deres muligheder.

Realistisk.

De fattiges kår?

Huslejen er betalt måneden ud.

Måske kan De beslutte Dem, før den er omme?

Måske.

Tak.

Beklager, jeg ikke kunne hjælpe.

Bare rolig. Jeg er ikke slået endnu.

Med risiko for at være uforskammet, så er De langt fra det.

Hvad skriver hun?

Hun takker dig for brevet, som du ikke viste mig.

Og for de billetter, du købte uden min viden.

Hun vil komme her, så snart huset er lukket ned -

og møblerne er solgt.

- Sikke en lettelse. - En lettelse?

Hvem sørger for hende?

Præcis. Mig.

Med van Rhijn-pengene. De havde omkostninger.

Du har kunnet leve en pebermøs rolige liv.

- Ikke mig. - Jeg er taknemmelig.

- Det bør du være. - Jeg er glad for, hun kommer.

Hjalp mit brev på beslutningen, så er jeg glad.

Det var næppe dit brev.

Hun opdagede nok, at hendes far ingen penge havde.

Henry kunne ikke forsørge en hund i en grøft.

Han beholdt ikke en øre. Kvinder og alkohol var vigtigere.

- Agnes! Vores bror er død. - Som vi ikke havde kontakt med.

Vi burde være taget til begravelsen.

Det var ikke rejsen værd for at sikre sig, han var død.

I det mindste er der en togstation i Doylestown nu.

Men første tog til Lansdale går tidligt.

Og så skal hun skifte i Betlehem.

Og så med Lehigh Valley Railroad til Exchange Place i Jersey City.

Derfra er det færgen over Hudson til Desbrosses Street.

Derfra kunne hun tage toget...

Vil du starte et rejsebureau?

- Nej. - Hvorfor skulle jeg så være interesseret?

Jeg mente bare, at det er en lang rejse, Agnes. 12 timer eller mere.

Hvad gør vi så?

Nu, hun kommer og forstyrrer?

Måske vil hun arbejde. Hvis hun ingen penge har.

- Måske en guvernante. - Min niece som guvernante?

Også min niece.

Du har ikke meldt dig frivilligt som guvernante.

Vi er eneste levende slægtninge.

- Vi skylder hende omsorg. - Vi skylder hende intet.

Hendes far berøvede os alt.

Se her.

Invitationer, appeller til velgørenhed, spørgsmål fra bankfolk og mæglere.

Hvornår skal jeg svare dem?

Det er urimeligt.

Er det det kvindemenneske igen?

Du må være glad for, at de flytter ind, og vi får fred.

Jeg ved ikke, hvad der er værst. Håndværkernes larm -

eller risikoen for at løbe ind i hende.

- God eftermiddag, mrs. Russell. - Mr. White.

- De har ikke set det uden stillads. - Det er som lovet.

- Mrs. Russell. Mr. White. - Jeg tænkte på...

Størrelsen er fin. Storslået uden at være for meget.

Enig. Man skal kunne trække vejret.

Hvorfor tage det med ned?

Jeg vil prøve med det andet Boucher i salonen.

Du er heldig med lyset.

- Er det fra Palazzo Borghese? - Nej, Hotel de Soubise i Marais.

De tænker på uret på biblioteket.

En tomme til.

Så gerne, mrs. Russell.

- Tæpperne fungerer godt her. - Ja, overraskende nok.

Kan du ikke ryge et andet sted?

- Såsom i rygeværelset? - Det er til gæster.

Og jeg bestemmer vel selv i mit eget bibliotek.

Vinduerne kan åbnes.

Jeg spørger mrs. Bruce.

Den nye husholderske.

Hvad med mrs. Findley?

Hun var ikke god nok til mig.

De har skudt Jesse James.

Han havde sine problemer. Jeg har mine.

Hvordan var din eftermiddag?

Jeg skrev til mrs. Stevens, Rutherfurd og Jones.

Mrs. Vanderbilt, Schermerhorn og mrs. Astor, naturligvis.

- Naturligvis. - Nu ved de, at vi er her.

Vi har været i New York i tre år, Bertha.

Fulgt huset rejse sig.

Men vi sad fast på håbløse 30th Street.

- Du valgte huset. - Jeg vidste intet dengang.

Vi fandt vores hjem, og det ville jeg vise dem.

De er ligeglade.

De ser os ikke.

Det gør de nu. Og lyd ikke så overlegen.

Vi klarer os ikke uden Astors billigelse.

- Så meget ved jeg. - Skal vi bøje os for hende?

Jeg har flere penge.

Du har mere af alt.

Jeg gør det kun for dig og Larry.

- Og Gladys. - Naturligvis.

Folk skal se deres gode baggrund.

De vil være heldige at få besøg.

Også af mig?

- Eller dig? - Grin bare. Vi skal nok klare det.

Jeg må bare være forsigtig.

- Familien Russell klarer sig godt. - De vidste ikke bedre.

Mrs. van Rhijn og hendes triste søster udspionerede mig.

Hvorfor bekymrer du dig om dem?

Jeg er ligeglad med dem.

Pas nu på. Det bord tilhørte kong Ludwig af Bayern.

Han sad ved det. Nu gør jeg det.

Jeg går op og skifter. Jeg vil have korsettet af.

Ryk vaserne til enden af kaminhylden.

- Sig til Turner, at jeg er gået op. - Hun er allerede ovenpå.

- Er miss Gladys tilbage? - Hun er sammen med miss Grant.

Alt klar til mr. Larrys retur?

Det tror jeg.

- Men jeg hører mrs. Bruce. - Tak, George.

Hun er gået op for at skifte.

Han kommer snart. Jeg går nu.

Sig, jeg laver en liste over det, der er galt i køkkenet.

Herren er ligeglad.

Jeg fortæller fruen det, hvis du mener det.

Det skal nok gå godt.

Det er meget større end det sidste.

Den var kun lejet.

Forladt af ejeren, fordi 30th Street er umoderne.

Hvorfor brokke sig over et lejet hus?

Dette er tre gange så stort. Vi får det godt her.

Burde De ikke gå op, mr. Watson?

Mrs. Bauer, jeg håber ikke, hun giver Dem ekstraarbejde.

Altså miss Marian.

- De skal sige til, hvis det er for meget. - Det er fint.

Jeg tror, hun vil kaste lys over stedet.

Ja, det er det, mrs. van Rhijn er bange for.

Godmorgen, sir.

RUSSELL KAPITALFORVALTNING

Det var alt. Tak, miss Ainsley.

Vi er klar til ruten fra New York til Chicago.

Mr. Thorburn skaber problemer på sin strækning.

- Cleveland til Toledo? - Jeg er ret ligeglad.

Hvis han ikke vil samarbejde?

Byg en ny linje langs hans.

- Det viser, vi mener det. - Og ødelægger Thorburn.

En omelet kræver at knuse æg.

Så må byrådsmedlemmerne give tilladelse til stationen.

"Give tilladelse?"

De lyder så vigtige.

Ikke halvt så vigtige, som de tror.

Men vi har brug for, at de vedtager loven.

- Har vi en liste med deres navne? - Her.

Skal jeg samle detektiverne?

- Måske kan de finde noget. - Ikke endnu.

Vi appellerer til deres grådighed.

Men gør intet nu. Jeg siger til.

Sødt af Dem at køre mig så tidligt.

- Slet ikke. - Der er en seng og en stol tilbage.

Måske De kunne give dem til velgørenhed?

Har De overhovedet sovet? De ser træt ud.

Lige hvad en kvinde vil høre.