The Pearl of Death

DØDENS PERLE

- Hvem er det? - Stewarden, sir.

- — Vi er vel ikke i Dover endnu? - Nej, men De har fået en besked.

- I radiorummet. - Jeg kommer om lidt.

Dover om 15 minutter.

Dover om 15 minutter.

Dover om 15 minutter.

Du milde. Jeg må være faldet i søvn midt i vores interessante samtale.

Hvad vil De ikke tænke om mig, unge dame?

Jeg vidste, at De var træt, så jeg var meget stille.

- Jeg ville ikke vække Dem. - De er meget venlig.

- De fortalte om Deres roser. - Ja, mine smukke roser.

Netop, ja... Vi begynder at nærme os Dover.

Ja, du milde. Jo, minsandten.

- Undskyld. - Undskyld.

Der har vi de hvide klipper.

- Jeg har frygtet dette øjeblik. - Hvorfor nu?

Jeg har eksponeret film i mit kamera, og tolden beder mig måske åbne det.

- Jeg vil nødigt miste mine fotos. - Ja, det ville være synd.

Må jeg bede om en tjeneste? Tag Dem af det for mig, til efter tolden?

- Tja, jeg ved ikke rigtig... - Bare sig, at det er Deres.

Som præst bliver De nok ikke kontrolleret så grundigt.

Lad gå. Bare et lille ufarligt bedrag. Lad gå, min ven.

Du milde, det var ved at falde overbord. Jamen dog...

TOLDKONTOR

Er De kurer for Royal Museum og har Borgiaperlen med?

Det stemmer. Nu skal jeg finde den frem.

- Det var snedigt. - Det er nødvendigt, tro mig.

Sådan.

Den besked, jeg fik på båden, var bluff for at få mig ud af kahytten.

- Der er De. Jeg var bange for, at... - Min kære, de sagde ingenting.

- Hvordan skal jeg kunne takke Dem? - Send mig et af Deres fotografier.

...Gerne. Farvel. — Farvel.

- Men, Giles! - Kom nu ind.

Hvor tit skal jeg sige, at du ikke må tale, før dørene er lukket?

Undskyld. Jeg troede ikke, at du ville hente mig.

Jeg kunne ikke nægte mig selv den fornøjelse.

- Naomi, du er smukkere end nogensinde. - Jeg er glad for at være tilbage.

- Og vi er glade for at se dig igen. - Vi?

En af dine gamle venner dukkede uventet op og spurgte efter dig.

- Hvem? - — Han gik rundt på dit værelse.

Han lavede længselsfulde små lyde som en hund.

- Det kan ikke være ham. - Jo, min ven. Kryberen.

- Jeg tager ikke til lejligheden. - Rolig. Jeg har låst ham inde.

- — Nu til forretningen. Hvordan gik det? - Se selv.

Jeg fyldte det med papir, så det ikke raslede.

Det er den største perle, jeg har set.

Jeg forstår det ikke.

Du er blevet snydt, min ven. Grundigt.

"Kære Conover. Undskyld at jeg tager mig den frihed-"

"- at give Borgiaperlen tilbage til dens retmæssige ejer. Venligst, S.H."

Sherlock Holmes fra Baker Street.

- Vil du fortælle, hvad du har lavet? - En ting ad gangen, gamle dreng.

Lad mig fjerne sminken. Jeg er stiv som en ferniseret ål.

Det besvarer stadig ikke mit spørgsmål. Hvad har du lavet?

En lille kapring, min ven.

Mærk i inderlommen på pelsen, som du er ved at kaste til side.

- Hvad finder du? - En tegnebog.

Åbn den. Tag det ud, du ser.

Dine fingre holder nu i 50.000 pund.

Hvad? Den kan ikke være ægte.

Lige så ægte som døden. 20 mænds blod har plettet den gennem århundrederne.

- Hvor har du den fra? - Fra den charmerende Naomi Drake.

- Alias Ebet Dejue, alias Liza Vanini. - Har aldrig hørt om hende.

- Heller ikke Giles Conover, sikkert. - Nej, det kan jeg ikke påstå.

Det er det utrolige, Watson. Denne mand spreder sig i Europa som en pest-

- men ingen har hørt om ham. Det gør ham til en mesterforbryder.

- Hvad laver han? - Alt og intet.

I hele hans diabolske karriere har politiet aldrig kunnet fælde ham.

Men hvor der er forbrydelse uden motiv, røveri og mord uden spor...

- ...der er Giles Conover. - Utroligt, Holmes.

For to år siden forlod han sine kendte tilholdssteder-

- og jeg har al grund til at tro, at han... Her er den.

Jeg har grund til at tro, at han er vendt tilbage til England.

At befri samfundet fra denne lumske skabning-

- ville være højdepunktet i min karriere. Hvor er den?

Tror du, Conover står bag tyveriet af perlen?

Jeg har aldrig været mere sikker på noget. Undskyld mig.

Stille. Lyt.

Perlen, gem den i en fart.

Sluk lyset.

- Men, mr... Holmes... - Undskyld, Lestrade.

Jeg ventede Giles Conover. Kom dog indenfor.

- Godaften, doktor Watson. - Godaften.

Scotland Yard er vel blevet underrettet om tyveriet af Borgiaperlen?

- Ja, men... - Giv ham den, Watson.

Hvad? Nu har jeg aldrig... Tænk, at behandle Borgiaperlen sådan.

Jeg føler mig ikke sikker, før denne perle-

...hviler i Royal Regent Museums dybeste boks.

Det bliver skønt at slippe af med din dyrebare perle, Digby.

Dyrebar forslår ikke, Holmes.

Se på dens fejlfrie overflade, dens naturlige symmetri.

- Et skønhedens mirakel. - Et rædslens mirakel.

- Er det ikke lidt overdrevet? - Er det? Se på dens blodige historie.

Tænk på den elendighed, der har ramt, alle der rørte den.

Alexander Borgia døde, krum og sort af gift.

Carlos af Spanien blev en savlende tåbe. En katastrofal perle.

Det ville være bedre, hvis den blev sænket i det hav, den kom fra.

Vi ville næppe behandle en nationalskat så nonchalant.

- Vil De åbne montren, inspektør? - — Javist.

- Nu er den i sikkerhed. - Kalder De det sikkert?

Giles Conover er jo ude efter perlen. Burde De så ikke have en vagt?

Den har hundrede vagter i dette øjeblik.

Jeg er ikke med. Hvad forhindrer nogen i at knuse glasset og negle den?

- Vil De forsøge, doktor Watson? - Gerne.

De behøver ikke knuse glasset. Jeg åbner for Dem.

Værsgo, tag den bare.

- Mr Digby? - Ingen fare, Bates. En demonstration.

Må jeg få perlen, doktor?

Nu igen?

Det beroliger Dem forhåbentlig.

Hvis I kommer ind på mit kontor, vil jeg forklare, hvad der skete.

Hvordan fungerer den?

Med elektricitet, den falske sikkerheds ypperstepræst.

Som De har bemærket, er vi godt beskyttet.

Hver genstand på museet er anbragt, så en kreds sluttes, hvis den fjernes.

Meget opfindsomt.

Hvorfor i bygningen styres denne smarte el sikkerhedsenhed?

Ledningerne er i dette lokale. Naturligvis er de ikke synlige.

Naturligvis. Nå, Watson, jeg tror, at vi har gjort vores her.

- Farvel, Digby. - Farvel, mr... Holmes.

- Det var interessant, tak. - — Farvel, doktor.

- Farvel, inspektør. - Farvel.

- Undskyld. - Det var bare et uheld.

- Vær forsigtig. - Min nye hat!

- Det er jeg ked af, Digby. - Der skete ikke noget.

Jeg frygter faktisk, at den allerstørste skade er sket.

Er al kunst i dette lokale koblet til Deres alarmsystem?

Ja, det meste. Hvorfor?

Denne Hogarthætsning, for eksempel... Er den tilsluttet?

Naturligvis. Det er en uvurderlig original.

- Tager du den ned, Watson? - Ikke jeg. Brænd barn skyr ilden.

Så pyt. Jeg er ikke bange for vagter og alarmklokker.

Men... Jeg forstår det ikke. Hvad er der sket?

Hvorfor går alarmen ikke?

Hele Deres komplicerede system afhænger af tre ledninger.

Bag det kinesiske broderi der. Det afslørede De selv.

De sagde, at ledningerne er skjult. Den eneste skjulte flade her...

...er bag dette broderi.

Mens De samlede pynten op, skar jeg ledningerne over.

For at vise, hvor absurd let det ville være for nogen-

- som ikke så snild som Giles Conover at gøre det samme.

Lytter De nu, når jeg beder Dem låse perlen inde i Englands dybeste boks?

Stands tyven! Stands tyven!

Luk op!

- Væk. Den er væk. - En arbejder tog den, sir.

Bates er efter ham. Jeg forstår det ikke. Alarmen gik jo ikke.

Nej, ledningerne var koblet fra, takket være Sherlock Holmes.

Nationen skylder Dem et mindesmærke, mr... Holmes.

- De viste bestemt Deres skarpsind. - Sikke en redelighed, mr... Holmes.

- Sludder. Hvordan kunne han vide...? - Hvordan? Elementært, Watson.

- Gennem udledning, naturligvis. - Ti dog stille, Lestrade.

Udledning? At give Borgiaperlen væk, som et pund te.

50.000 pund, og ikke te.

Hvad er det her?

En mand, som ville fanges, mr... Giles Conover.

- Hvordan går det, mr... Holmes? - Jeg er ikke med.

Han har været ansat her i ugevis og havde gode anbefalinger.

- Det tror jeg gerne. - Alle ansatte er blevet undersøgt.

- Mr Conover er uendeligt kvik. - Tak, mr... Holmes.

Hans medskyldige Naomi Drake-

- når måske ikke væk med perlan via færgen fra Oostende til Dover.

- Hvilken perle? - Hvad bilder De Dem ind?

- Har De visiteret ham, Bates? - Ja. Han havde ingenting på sig.

- Han kan have slugt den. - Nej, han har den ikke.

Så havde han ikke ladet Bates fange ham.

Standsede han op eller mødte nogen under flugten?

- Ja, han stødte ind i en kvinde. - Så du, hvordan hun så ud?

- — Nej, ikke særlig godt. - Det var der, perlen forsvandt.

Kvinden var en medskyldig. Den samme som på båden, ikke?

Muligvis. Må jeg foreslå, at Lestrade anholder mr... Conover?

Mr Holmes, har De ikke begået fejltagelser nok i dag?

Det er lovligt at arbejde på et museum og at flygte, når man bliver jaget.

- Hvad bliver jeg anholdt for? - Tja Vinduesknusning?

- Tak, mr... Conover. - Før ham væk, betjent.

- Hvor længe kan De beholde ham? - Egentlig slet ikke.

- En dag? To? - Vi siger to.

- Godt. - Hvorfor? Det er perlen, vi vil have.

Det er netop det, Watson. En af to ting er sket.

Enten var kvinden, han stødte ind i, medskyldig og har perlen nu-

- eller også lykkedes det ham at skjule den.

Var han nødt til at gemme perlen på et improviseret sted-

- får han ikke hvile, før hans kumpaner har den.

Han vil forsøge at sende dem en besked. Giv ham chancen.

Men hvordan?

Må jeg foreslå, at han tillades at få sin mad leveret udefra?

Hvad? Nå, sådan.

POLITISTATION

Her har vi bakken som mr... Conover efterlod den.

- Der er sikkert en besked der. - Hvorfor er du så sikker på det?

Han bad om at låne en pen, og jeg ville få et pund, hvis jeg holdt mund.

Gjorde han virkelig? Snu rad. Nogle af os er endnu mere snu.

Han har taget den forkerte gris i ørerne, denne Giles Conover.

Ja. Det er ikke Sherlock Holmes, han skal bide skeer med.

Ingenting der. Der kan sidde en seddel på undersiden.

- Du burde anskaffe en førerhund! - Inspektøren er meget omhyggelig.

Alle begår fejl af og til. Ingen er ufejlbarlig.

Det var pudsigt...

- Sådan, mr... Giles Conover. Hold den. - Hvad er det?

Inden længe finder vi en besked til en medskyldig.