The Awakening

Miss Emerson?

Er du forberedt?

Jeg tog dette med.

Bare gør det parat. Få det parat.

Liv givet. Liv tilbage igen.

Liv givet. Død opløftet.

Tag denne livsform, benyt dens kød.

Åben vores øjne for hvad der er tabt.

Memento mori. Memento mori.

Memento mori. Memento mori.

Memento mori. Memento mori.

Memento mori. Memento mori. Memento mori.

Hvem? Hvis tab?

Denne kvinde?

Denne sørgende kvinde?

- Skat? - Åh, Gud!

Kig ikke væk. Du må ikke kigge væk.

Rose? Rose, skat.

Jeg kan se dig.

Jeg kan se dig.

Liv givet. Død opløftet. Liv givet. Død...

Slip mig!

Sergent Evans, gardinerne.

Døren! Døren!

- Bliv der, kaptajn. - Slip mig!

Hvis du overhovedet er kaptajn.

Sergent Evans, hent de andre.

Din skiderik. Du dræber ham!

Jeg henter en doktor.

Den klarer jeg.

- Åh! av! - Endnu et mirakel.

Miss Cathcart, Det burde du ikke gøre.

Cathcart. Florence Cathcart.

Hvordan vover du at komme her under falske forudsætninger?

Er din soldat dreng overhovedet død?

Og denne groteske seance får ham ikke tilbage.

Eller dine blodkapsler som du fik fra din kop

og dit lommetørklæde da vi startede.

Eller din frie hånd som hev vægen fra denne kvindes lys.

Som om de døde har noget imod nøgne flammer.

I er bedragerer.

Og ikke særlig gode.

Få dem ud herfra, Evans.

Slip mig! Skiderik.

- Jeg har din broche. - Tak, Evans.

Miss Cathcart, når du gør disse ting

synes jeg du kommanderer lidt rundt med mig.

Jeg tænker bare nu hvor du...

Hvad, du vil ikke have dine kollegaer ser du bliver bosset rundt af en kvinde?

Øh, jeg mener, hvis nogen skulle bosse mig rundt, vil det...

Jeg mener, hvis Mrs Evans ikke var Mrs Evans...

Men det er hun.

Og hun er meget heldig, er hun.

Jeg gør det ikke mener. Det lover jeg.

Du har aldrig haft et barn, har du?

Nej, selvfølgelig har du ikke det.

- Nu skal jeg, miss. - Tak, Katie.

Det er okay.

Åh, for guds skyld..

- Hvem skal jeg skrive det til? - Undskyld?

- Hør, Mr... - Mallory.

Mr Mallory, undskyld jeg er lidt kortfattet, men det er mit hjem.

- Meget glad for du nød bogen. - Det gjorde jeg ikke.

- Undskyld mig? - Jeg brød mig ikke særlig meget om den.

Jeg fandt den for...sikker.

Måske rammende for en, som er så uforskammet overfor fremmede.

Jeg er historielærer på en skole for drenge.

Tilgiv min datter, Mr Mallory.

Hun tager ikke imod mere arbejde. Hun er meget udmattet.

Hmm, lad ham tale, Harry. Værsgod.

Jeg er bange for det er rigtigt. Jeg tager ikke imod mere arbejde.

Men du er spøgelsesjæger, ligesom du også er forfatter?

Man kan ikke jage noget, der ikke eksisterer.

Åh, jamen det er lige det.

Vi tror vi har en der gør.

Jeg skal lige skifte.

Katie, vil du føre Mr Mallory til mit arbejdsværelse.

- Ja, miss. - Det er okay.

Du er okay?

Mmm.

Vi ved altid, hvorfor du begiver dig ud i det her.

Og vi bebrejder dig ikke i at tro det vil hjælpe.

Men fra tid til anden, kan vi kun se den smerte det medfører dig.

Ja.

Jeg ved det, og er ked af jeg bliver ved med at gøre det mod jer.

Det er ikke fair.

"Må din hud blive flået fra din krop"

"i det helvede du arrogant påstår ikke findes.'"

En ældre kvinde i Dorset, hvis jeg husker korrekt.

Oldfruen på vores skole er en stor fan af din bog

og har fortalt rektoren om dit arbejde.

Hun forsikrer ham at du er meget respekteret,

og at din bog står side om side med biblen mange steder.

Miss Cathcart, rygter er en farlig ting.

Samtalerne i dette rum er fortrolige, Mr Mallory.

Specielt hvis jeg ikke tager sagen.

Vores skole hedder Rookford i Cumbria.

For nogle år siden, siges det, at en dreng blev dræbt der.

Ikke en elev. Det var et privat hjem dengang.

Hvem? Fangede de morderen?

Der er intet noteret. Det var en fin familie. Alt blev fortiet.

Men det er stadig meget muligt at nogen døde der.

Så du er her på grund af et dødsfald som måske skete

for mange år siden?

Nej.

Jeg er her på grund af et andet dødsfald.

En elev. For tre uger siden.

Hans navn var Walter. Walter Portman.

Dagen inden han døde opsøgte Walter rektoren,

rystende af frygt, overbevist om han havde set et spøgelse.

Spøgelset af den dræbte dreng.

Hvordan vidste han hvordan drengen så ud?

Dette blev taget for 18 år siden.

Mr Mallory, det er... Dette er en gammel skolespøg.

Når kameraet skifter over til at udløse selve billedet...

Løber en af drengene bag rækken for at optræde på begge sider.

Han var stadig i bevægelse da billedet blev taget.

Det ved jeg. Det var 1902.

Dette var '03.

'04.

1905.

Og sidst, '06.

Alle drengene på skolen blev talt.

Alle sammen. På alle fotografierne.

Inklusiv dette, som blev taget for et måned siden.

Miss Cathcart, jeg kan forstå hvordan et barn kan løbe distancen

i de 15 sekunder det tager for kameraet at tage billedet.

Men jeg kan ikke forklare hvordan han kan komme derop.

Millford kvinden.

Enten en bunke dårlig opbevaret fotografi plader

eller "det samme spøgelse var i min mors keramik skur".

Vi er halvvejs i skoleperioden om 2 dage.

Vi vil være heldige med at få børnene tilbage med mindre...

Jeg er ikke interesseret i skolens kommercielle ry.

Der har været andre episoder. Drengene tror...

Drenge tror på julemanden og tandfeen.

Jeg er sikker på nogle af dem også tror på gud.

Du behøver ikke "mig" til at fortælle hvad der skete

med den generation af drenge, Mr Mallory,

og stadig ser du ikke deres spøgelser hjemsøge gangene på skolen.

Rookford er en kostskole, Miss Cathcart.

De fleste af børnene er så godt som forældreløse.

Jeg siger det ikke kun på grund af dine omstændigheder.

Jamen, hvorfor så nævne det?

"Frygt er alt jeg husker fra min barndom."

"Jeg ser i glimt mine forældre' døde"

"men intet om vores liv i Kenya, eller at komme til London."

"Intet andet end en følelse af evig sort terror.'"

Din taktisk er foragtelig.

"Frygt sluger børn og de voksne vi bliver.'"

Disse drenge er ikke bekymret for lyde i natten.

De er skræmt fra vid og sans.

Gå venligst.

Jeg blev sendt for at anmmode om din hjælp, og det er gjort.

Du virker som en kvinde, som gør hvad hun vil.

Jeg er på Wellington Hotel. Tak for din tid.

Semper veritas.

Latin giver en ny skole en respektabel klang.

Hvilket kan bidrage med ekstra penge.

Og jeg kan forestille mig at et "bona fide" spøgelse er et tilbageslag.

Latinsk ordspil. Morsomt.

"Altid sandheden."

Lad os se, ikke?

Du kan ikke vente.

Du morer dig når folk ikke tror på noget?

Nej, uden videnskaben, tror folk ikke på noget.

De tror på alt, inklusiv ånder.

Så det er nødvendigt at tro. Men ikke for dig.

Jeg tror på beviser. Nødvendighed har intet med det at gøre.

Og stadig bærer du en andens cigarethylster.

Touché.

Undskyld.

Mr Mallory, er jeg...

Gå videre.

Judd.

Hey! Knæ, drenge!

Miss Cathcart, dette er Miss Hill skolens oldfrue. Maud for dig og mig.

- Hvordan går det? - Maud?

Hun tager det meget hårdt.

Hun kan være lidt af en særling.

Hun kunne for eksempel li' din bog.

Jeg føler jeg kender dig.

Jeg har læst din bog utallige gange.

Den er på min hylde ved siden af biblen.

Jeg har aldrig mødt en uddannet dame før.

Ikke Cambridge og sådan.

Ikke en der var berømt.

Åh, "the Kaiser" var berømt, Miss Hill.

Jeg... Jeg skrev bare en bog.

Maud.

Mr Mallory sagde du skulle kalde mig Maud.

Maud.

- Hallo. - Hallo.

Sagde Mr McNair ikke "alle drenge indenfor", Thomas?

Tom.

Alles nerver hænger i laser.

Jeg har været her i 14 år. Jeg kender dette sted.

Og jeg tror ikke på alt det spøgelsespjat.

Jeg vil bare ha' du ved

at jeg er til radighed for dig.