نخستین 200 خط.
Det hele står uklart.
Tåget, vanvittigt uklart.
Prøv, Maxine.
Jeg prøver altid. Jeg ønskede jo bare at høre til.
At være nogen her i verden.
Men der er en bagside, når en kvinde vil være nogen.
Og den bagside er... alle andre.
BASERET PÅ BOGEN MR. & MRS. AMERICAN PIE
Det var først på sæsonen.
De berusende måneder, hvor de rigeste rejser til Palm Beach
for at socialisere og mingle som krabber i en tønde.
Spørgsmålet er, hvilken krabbe der bed mig?
Var det...
...Evelyn Rollins?
Den selvudnævnte bidronning
og trofaste modstander i kampen mod børnekræft.
Hendes kamp for sagen gjorde hende til en superstjerne.
Årets Frivillig for niende år i træk.
Jeg er en ydmyg frivillig.
Eller var det Dinah Donahue? Ambassadørens kone.
Hav en god dag.
Vi ses i klubben!
Hun var oplagt til at afsætte ms. Evelyn...
...hvis hendes libido ikke kom i vejen.
Det kunne have været alle damerne i The Shiny Sheet.
Enken, der var lige så brusende og svimmel som et glas champagne.
Eller sukkerarvingen med 30 millioner til overs.
Og en mafiamand.
Vi har en talemåde her: Når man først kommer til Palm Beach,
tror man, man er den ældste og rigeste,
og så indser man, at man er den yngste og den fattigste.
Jeg havde kun været i Palm Beach to uger.
Men jeg vidste allerede, at Palm Royale, verdens mest eksklusive klub,
var der, jeg hørte hjemme.
Skide være med krabberne.
- Deres grasshopper. - Så fandt du creme de cacao.
- Vi sendte en ud efter det. - Det kalder jeg at gøre sig umage.
Vent. Skal jeg ikke skrive under?
Undskyld?
- Afslørende? - På en måde.
Tænk engang. Ifølge Perry brasede kvinderne ind i Egesalen,
krævede et bord og kaldte det deres ret.
Det er en herrefrokost.
Jeg går ind for adskillelse af kønnene. Private rum til private stunder.
Hvis det her er kvindernes verden i 1969, så forestil jer lige 1970.
Kommunister.
De damer, et land kan falde. Intet smukt er sikkert.
Intet smukt er sikkert.
Palm Beach er det sidste amerikanske fristed.
Ellers flygter jeg til Capri. Farvel til USA.
Jeg længes efter en venligere tid,
da kvinders evne til at ydmyge sig selv ikke var så bundløs.
Så sandt.
Mrs. Nixon mener, at kvinder har lige rettigheder. De skal blot udøve dem.
Præcis. Vidste De godt, hun var lærer?
Ja, Pat Nixon.
Før hun blev førstedame. Lærer.
Fascinerende.
Hun steg fra de beskedne kår hele vejen op til Det Hvide Hus.
Forbløffende, mrs. Rollins.
- De kender mit navn. - Naturligvis. Fra The Shiny Sheet.
Det gælder jer alle. Jeg læser om jer hver dag. I er som familie.
Mrs. Davidsoul.
Mrs. Donahue. Mrs. Kimberly-Marco.
- Vi kender ikke Dem. - Maxine Simmons. En fornøjelse.
- Jeg forstyrrer vel ikke? - Faktisk...
Jeg elskede det, De sagde, om venlighedens død. Hvilken sorg.
Vi lever sandelig i opportunistiske tider.
Hørt.
Hvor kom vi fra?
De damer, lad os hæve glasset for at fejre vores kære Dinah.
Mig en fornøjelse.
Årets frivillig, vores bedste veninde og børnekræftens værste fjende.
Nu rødmer jeg.
- Hvem syr din kjole til ballet? - Grayman for Ceil Chapman, som man jo gør.
Men det handler ikke om kjole og bal. Det er ikke min aften.
- Det er kræftens aften. - Ja.
Helt ærligt, så troede jeg, det ville blive Evelyn i år. Igen.
- Det troede vi alle. - Nok blev jeg ikke årets frivillig,
men det giver kun plads i kalenderen til større bedrifter.
- En til? - Bestemt.
Tak.
KOM MED MIG. NU.
Må jeg lige drikke ud?
Den flinke herre har skaffet crème de cacao.
De får lov at bevare værdigheden fire sekunder mere,
før den flinke herre slæber Dem ud ved tåneglene.
Han er Korea-veteran. Han kan ting.
Tak for indsatsen, soldat.
- Hvordan kom De forbi vagten? - Jeg gik ind bagfra.
Der er ingen bagdøre i Palm Royale.
Jeg sagde ikke noget om en dør.
- Jeg tog muren. - Yderst adræt.
Min adræthed er blot en af mine mange positive kvaliteter,
som ville gøre mig til et fremragende medlem af Palm Royale.
De bliver aldrig medlem af Palm Royale.
Standarden er høj, det ved jeg.
Men jeg kan sagtens nå den, hvis jeg får chancen.
Som De ved, skal et andet medlem først nominere mig.
Men de kender mig jo ikke.
Jeg er et meget sødt menneske, som søger venner her i Palm Beach.
Palm Royale står for tryghed i en verden i hastig forandring.
En legemliggørelse af alt helligt.
Forfinet selskab, hellighed og en inderlig overbevisning om,
at skønheden ikke er død.
Godt, rejs Dem op.
- Robert tager et billede af Dem. - Det vil De ikke fortryde.
Det lover jeg Dem. Tak!
- Skal vi? - Tak! Her? Okay.
Du godeste. Hvor er det spændende.
Nej, vent. Sådan her.
Den store balsal!
LUK IKKE IND
Meget større end på billederne. På dette dansegulv
afviste Marjorie Merriweather Post en vis Joseph Kennedy,
- far til den afdøde præsident. - Utroligt.
- Denne vej. - Her dufter godt.
- Laver de kagebunde? - Surdej.
Godmorgen, venner.
Nå, okay. Så ses vi næste gang.
- Forhåbentlig ikke. - Det blev kort, Robert.
Siden min tid som skønhedsdronning har jeg udstrålet ufravigelig positivitet.
Dengang undervurderede de andre deltagere mig altid.
Det gjaldt tilsyneladende også hele Palm Beach.
De regerende damer kappedes alle om én eneste ting:
at blive sæsonens dronning.
Snart ville de elske mig.
Snart ville de gamle velhavere indse min værdi
og bekræfte det, jeg godt vidste...
At jeg hører til.
Man skal bare stole på, at vejen til personlig hæder vil dukke op,
hvis man bevarer sin muntre facade.
Godt, vi bruger samme størrelse, Norma. Den her var et hit.
Lang kjole med hortensia-tryk? Tør jeg det?
Ja, jeg tør.
Imponerende flitterstads, Norma.
Tasker.
En Gucci i krokodilleskind? Skal jeg? Ja, jeg skal.
Du er alt for god ved mig.
Du får dem tilbage i morgen. Det er stegende hedt.
Vejrdamen sagde, at man kan spejle æg på asfalten.
Jeg vil prøve.
Okay.
Jeg gør dig stolt.
Hvil dig nu.
For øjeblikket opholdt jeg mig i et mindre prangende logi.
Men det var blot midlertidige lokaler, indtil jeg trådte ind i min skæbne.
...krigen i Vietnam.
Siden min tiltræden har intet krævet så meget af min tid
og energi som arbejdet hen mod varig fred i Vietnam.
Nogle mener, jeg burde have afsluttet krigen med det samme.
Det vil jeg gerne...
Jeg fremlægger alle fakta fuldstændig ærligt,
og det vil jeg fortsat gøre i mine taler til amerikanerne.
Hej. Har du et øjeblik til dit køn?
Hvabehar?
Der er kolossale ændringer på vej, og du er en del af dem.
- Mit navn er Linda Shaw. - Maxine.
Maxine.
Ja, det er du.
Jeg er med i en kvindegruppe,
som vil øge den fælles bevidsthed i det globale søsterskab.
Det lyder skønt, Linda, men jeg skal have ordnet negle.
Jeg ville gerne stille dig nogle spørgsmål om dig selv.
- Om mig? - Ja.
Okay. Fyr løs.
Arbejder du?
- Nej da. - Vil du gerne arbejde?
Nej da.
Kvinder, som går hjemme, føler sig oprevne og bedrøvede.
De skjuler deres angst og fortvivlelse bag et smil,
mens de er ved at dø indvendigt.
Jeg er ikke ved at dø.
Kender du problemet uden navn?
- Det har ikke et navn, så nej. - Betty Friedan opfandt det.
Ulykkelige kvinder bildes ind, at de ikke må have ambitioner uden for hjemmet.
Her. En invitation til vores torsdagsmøde. Kom derhen.
"Vores kroppe, vores hylder."
Det er en boghandel. Et trygt sted, der vil løfte de uprivilegerede.
Kvinder, farvede kvinder, indfødte kvinder og alle former for seksualitet.
Det var en fin salgstale.
Men det er velgørenhedssæson, og jeg råder ikke over min egen tid.
Maxine!
Ved du ikke, at alle kvinder kæmper for retten til at eksistere?
Jeg synes faktisk, du er lidt dramatisk og ret anmassende.
Du får vist rigeligt at spise, og det mener jeg på en pæn måde.
Du er veluddannet, og du er amerikaner.
Ved du, hvad jeg ser, når jeg kigger på dig?
En sprudlende kvinde,
hvis eneste begrænsning er mangel på idéer for sig selv.
Men jeg håber, I får en dejlig fest.
Hvilken farve bruger man, når man fejres for sin frivillighed?
Når hele byen hæver glasset for en?
- Hvilken farve er kjolen? - Ingen endnu. Jeg spekulerer bare.
Mange damer er glade for Zimbalist Pink. Ret neutral af en pink at være.
Glimrende. Den prøver vi.
Så du The Shiny Sheet i morges?
Der stod: "Evelyn Rollins vil regere byen trods tilbagegang."
Jeg læser ikke.
Mitzi, du skuffer mig. Vil du ikke gerne undgå at arbejde?
No comments yet. Be the first to leave one.