Human Planet

Kun én skabning

har skabt sig et liv-

i alle livsmiljøer på Jorden.

Den skabning er os.

Over hele verden lykkes det os

at overleve i vilde områder-

langt fra byens lys.

Ansigt til ansigt med naturen.

Dette er menneskets planet.

Havet dækker 70 procent

af planetens overflade.

Her lever tre fjerdedele

af alt liv på Jorden.

Alle de skabninger, som findes her,

er tilpassede til at leve i havet.

Alle, undtagen én.

Vi er ikke udviklet

til et liv i vandet-

og vi er ude på dybt vand

i denne farlige, fremmede verden.

Men store muligheder venter dem,

som vover at udforske vandet.

Når vi begiver os

længere ned i dybet-

hvordan klarer vi da de enorme

udfordringer, som møder os?

Vores forhold til havet

begynder ved kysten.

Selv her

er havet ikke noget at spøge med.

Galicien i Nordspanien har en af

Europas mest forræderiske kyster.

Men jo mere ekstreme forhold,

desto større belønning-

hvis man, som Javier og Angel,

er villig til at løbe risikoen.

Du godeste.

Det her bliver svært.

Men... hvis du dør...

Du hopper i først.

De er på jagt efter en besynderlig

skabning, der sidder på klipperne-

ved bunden af disse skrænter.

De må være hurtige.

Fangsten kan kun nås ved ebbe.

Pas på! Pas på!

Godt. Tag dem nu.

Det er langhalse,

de er ude efter. En delikatesse-

som kan sælges for

200 euro/kg. Men det er ikke let.

Hvert år dør omkring fem samlere.

Få tør arbejde i så hårdt vejr-

men de, som gør,

kan tage sig godt betalt.

Pas på den her.

Trods bølgernes voldsomme angreb

har Javier fyldt sin pose.

Nu er det Angels tur,

og selvom det blæser hårdere...

...går han ned uden sikkerhedsreb.

Uden reb

kan han hoppe mellem bølgerne-

og nå de laveste klipper,

hvor de største langhalse vokser.

Men et fejltrin kan være fatalt.

Selvom tidevandet kommer ind,

vil Angel hente mere.

På to timer har de samlet

tilstrækkeligt med langhalse-

til at tjene cirka 800 euro.

Ikke dårligt for en dag ved havet.

Man skal bruge et reb

for at fange de store.

Ja, og til at hænge sig med.

Det er denne overflod af føde,

som lokker os til havet-

og bare lidt længere ude

findes der endnu større rigdomme.

Kystfarvande udgør blot

en tiendedel af verdens have-

men her findes størstedelen

af alt havliv.

Men når vi kommer længere fra land,

bliver det stadigt farligere.

Benjamin skal være harpunjæger,

og han ved-

at når som helst kan hans evner

blive sat på en prøve.

Vi bliver meget spændte-

inden vi jager på havet-

men hvis vi ikke gør det,

får vi ingenting at spise.

Han bor på en lille indonesisk ø,

som hedder Lembata.

Her vokser få afgrøder,

og det er svært at leve af havet.

Men der er et dyr, de venter på,

som kan få lykken til at vende.

Hval!

Hval!

Hval, hval, hval!

Hval, hval, hval!

Hval, hval, hval, hval, hval!

Hele landsbyen får travlt.

Det haster at komme ud på havet.

Benjamin og de andre skal kæmpe mod

historiens største rovdyr.

Med kraften

fra hovedet eller halen-

kan hvalen slå jægerne ihjel.

De kender risikoen, men en så stor

mulighed byder sig sjældent.

Kaskelothvalen.

De er op til 18 meter lange. Disse

mægtige giganter er stærke dyr-

og de giver sig ikke uden kamp.

Med træbåde og håndlavede våben

virker de dårligt udrustede-

men sådan har det været i 600 år.

De kan kun harpunere hvalen,

når den kommer op for at ånde-

så de må være hurtige.

Benjamins bror gør sig klar til

at kaste sig mod hvalen.

Dette er det farligste øjeblik.

Men han rammer ved siden af.

Nu må en anden tage over,

inden hvalen dykker.

Benjamins øjeblik er kommet.

Han fik den!

Men kampen er kun lige begyndt.

Mens hvalen forsøger at komme fri,

harpunerer de den igen.

De må forhindre, at den dykker

og trækker båden med sig ned.

Men det er ikke nok.

Af frygt for hvalen skynder

besætningen sig op af vandet.

En anden båd angriber

og harpunerer hvalen igen.

Nu, da den trækker flere både,

begynder hvalen at blive træt.

Til sidst er den udmattet-

og de giver den et sidste hug

gennem rygraden.

Det har været en uforglemmelig

kamp på otte timer.

Men Benjamin

har udvist evner og mod.

Og denne gang

kommer alle helskindede hjem.

Hvalens død kan virke sørgelig for

os, men den er livsvigtig for dem.

En hval giver mad til landsbyen

i flere måneder.

En jagt i så lille målestok truer

ikke hvalbestanden i disse have.

De fanger kun omkring

seks hvaler om året.

Intet går til spilde.

Kødet deles ud.

Som ham, der uddelte dødsstødet,

får Benjamin en større andel.

Og i et stykke tid

vil familien ikke sulte.

Selvom vi lever på land-

er vi blevet overraskende

dygtige jægere på havet.

Vi kan tilpasse os og har fundet

nye måder at udnytte havet på.

Og nogle særlige steder samarbejder

vi med havets skabninger.

Disse fiskere i Brasilien har skabt

et af de mærkeligste partnerskaber-

mellem mennesker og vilde dyr

noget sted på Jorden.

Edson er tidligt oppe

for at fiske multe-

som vandrer gennem

dette farvand hvert år i maj.

Men der er et problem:

Vandet er så plumret-

at fiskerne ikke kan se,

hvor de skal kaste nettet.

Så de slår sig sammen med

det mest intelligente dyr i havet.

Men som i alle forhold

kræver det en del tålmodighed.

Endelig dukker deres venner op.

De lokale øresvin

er berømtheder i Laguna.

Edson og hans kammerat Alfredo

har givet dem alle navne.

Figueirido

vil give os mange fisk.

Og der er Scube.

Ja.

Utroligt nok driver delfinerne

multen mod fiskerne-