The Ripper

Den aften...

...skulle min mor ud.

Det var midt på ugen.

Og vi var lagt i seng.

Jeg var fem år, min søster var seks.

Og det næste, jeg husker, er Sonja, der vækker mig.

Det var stadig mørkt.

Og hun sagde til mig:

"Mor er ikke kommet hjem. Kom, vi leder efter hende."

Klokken var omkring fem.

Det var koldt.

Det var mørkt.

Vi sneg os gennem haven

og gennem et hul i hegnet på marken bagved.

Jeg husker, jeg tænkte...

"Hvor pokker er min mor?"

Det var den ultimative forbrydelse mod kvinder.

MORD - SEXMORDER

Og i hjertet af det hele var et uhyre.

Efter fem år kontrollerede han os alle.

Jeg vil aldrig glemme det.

Det vil aldrig forlade mig.

Kunne jeg have gjort mere? Burde jeg?

Det var den største efterforskning i England nogensinde.

Ingen politistyrke havde oplevet det pres før.

Jeg så og hørte disse betjente og tænkte:

"Åh gud! De fanger ham aldrig.

De leder efter et fantasimonster."

EN ORIGINAL DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

DØMT PROSTITUERET

DET KUNNE VÆRE NABOEN

INGEN KVINDER ER SIKRE, SIGER POLITIET GÅ IKKE ALENE

MORD I NORD

Det er morgen her i North Casting House.

John Henry byder dig velkommen til mandagens Radio Leeds AM.

LEEDS DET NORDLIGE ENGLAND

I 1975...

...var jeg betjent hos West Yorkshires politi i det nordlige England.

WEST YORKSHIRE POLITI

Det var et særligt hold til at håndtere store begivenheder.

Hus-til-hus-undersøgelser, razziaer...

Hvor som helst, hvor man behøvede mange betjente.

Vi var på kontoret og lavede noget papirarbejde.

Chefen fik et opkald.

Og han sagde:

"Okay, pak vognen. Vi skal til Leeds. Der har været et mord."

Politiet efterforsker fundet af en kvindes lig.

Kvinden, der endnu ikke er identificeret,

blev fundet på en fodboldbane i Chapeltown-distriktet i Leeds.

Vi skulle lave en områdesøgning

og forhåbentlig finde noget, der kunne hjælpe med efterforskningen.

Vi havde masser af gejst.

Man kunne skabe et navn for sig selv.

Det var en kold morgen.

Jeg var gennemblødt til knæene.

Men hvis man ikke kigger, så finder man ikke noget.

Hun var blevet slået brutalt på hovedet, og kroppen havde andre grufulde skader.

som politiet ikke vil afsløre.

Hun var blevet udsat for store skader.

Og hendes sidste øjeblikke havde været forfærdelige.

Liget er identificeret som den 28-årige fraskilte Wilma McCann.

Hun lå nær det almene boligbyggeri, hvor hun boede med sine fire børn.

Hendes børn lå stadig og sov i sengen.

De vidste intet om, at deres mor lå død få meter derfra.

Jeg husker kun...

WILMAS SØN

...at være ude på gaden

og være glad, fordi vi kunne se, der var gang i gaden.

"Mor er her ikke, så vi får ikke ballade."

Og så... var vi tilbage i huset.

Og politied stillede os spørgsmål.

Jeg husker, at nogen gav os en kop kakao.

Og det føltes godt.

Det var usædvanligt i forhold til vores baggrund,

og nu pylrede folk om os. Det var vidunderligt.

Men vi vidste ikke, hvad der skete.

Og så husker jeg...

...at betjenten...

...satte sig med os...

...og fortalte os...

...at vores mor var taget i himmelen, og vi ville ikke se hende igen.

LIGHUS

I 1974 var jeg universitetslektor i retsmedicin ved Leeds Universitet.

Wilma McCann var blevet slået to gange i baghovedet.

Hun havde tre grupper af stiksår:

To i brystet, hvor bh'en var trukket op,

og én i maven.

Det usædvanlige ved stiksårene var,

at den, der har gjort det, havde...

...taget sig tid til at skubbe instrumentet rundt og så træde tilbage.

Man må trække på sin erfaring og sige,

at det her blev gjort af en, der i en anseelig grad er forstyrret.

Der var ikke mange videnskabelige beviser til identifikation i Wilma McCanns sag.

Ikke nogen fibre eller rester.

Så oddsene var imod os helt fra begyndelsen.

Vi ved nu, at klokken ét om morgenen den 30., i går nat,

var den afdøde kvinde, Wilma McCann, i live, og stod på dette sted.

Hun kom ud af værelset på Top Club på den anden side af vejen der.

Hun stod her,

og klokken var lige blevet ét,

da en mand i sin bil skal have stoppet, da hun hoppede ud på vejen foran ham.

Hun sagde til ham: "Giver du et lift til Scott Hall Road?"

Det var dér, hun blev fundet død.

Hundrede år tidligere havde Chapeltown været Leeds' svar på Highgate.

Men pengemændene var rejst til fjernere forstæder,

og havde tage Chapeltowns pragt med.

I dag er 21 procent af de voksne i området arbejdsløse.

Så hele den socioøkonomiske standard i området er faldet.

Chapeltown var overvejende et sort samfund.

Afrocaribisk.

Der var en del liv, og de sorte fyre drev deres egne drukklubber.

Politiet var ret hårdt efter dem.

Forholdet til politi er mildest talt anstrengt.

Og det har gjort mordefterforskernes arbejde sværere.

Mange af dem havde guldtænder med diamanter, for guds skyld.

Når de smilte, tænkte man: "Jeg holder mig væk."

-Godmorgen. -Godmorgen.

Vi undersøger Wilma McCanns mord.

-Må vi spørge om nogle ting? -Ja.

Vi foretog hus-til-hus-undersøgelser.

Og de var okay med os.

Men området var under angreb på det tidspunkt.

Med racistiske navne og lignende.

Så de ville ikke hjælpe os.

En forfalden viktoriansk forstad med slumproblemer,

et højt antal immigranter og mange prostituerede.

ET HØJT ANTAL PROSTITUEREDE

Og så var Chapeltown jo det primære område for prostitution.

VOKSENFILM OG VIDEOER

Wilma McCanns lig blev fundet tæt nok på Chapeltowns prostitutionsområde...

WILMAS LIG

...til at antagelsen nærmest fra start blandt politiet var,

at det kunne handle om prostitution.

Hun var prostitueret.

Og mens efterforskningen blev udført,

opdagede vi, at hun var lidt af en natterotte.

Wilma McCann var en, der kunne lide nattelivet.

Hun kom sammen med folk på natklubber, og hun var prostitueret.

Pressen brugte referencer som "en glædespige".

Den slags ting.

Men man kunne nemt læse mellem linjerne.

Folks smag lignede meget den, de har i dag.

Jeg ved ikke, hvorfor folk har tilbøjelighed til at nyde vold og ting.

Men mord og kaos er de to ting, der tiltrækker folk.

Jeg må indrømme,

jeg brugte meget lidt tid på at tænke på folk som Wilma McCann.

De var bare endnu en lille historie.

Det var et "fish and chips"-mord.

Det stod i avisen den dag, men to eller tre dage senere

ville avisen blive brugt til at pakke nogens fish and chips.

Man læser i avisen om en myrdet prostitueret,

trækker på skulderen og går til næste historie.

PROSTITUERET

Min mors liv var et helvede.

Hun var sejlivet.

Hun gjorde det nødvendige for at skaffe penge til husholdningen,

og penge var et stort problem.

SOCIAL- OG SUNDHEDSKONTOR

Nogle gange tog vores mor os med til de sociale myndigheder

og truede med at efterlade os der, hvis de ikke gav os nogle penge.

Et par gange kom jeg i plejefamilie, fordi min mor brød sammen.

Måske var det bare for at kunne komme væk fra min far,

der var voldelig, drak meget og spillede hasardspil.

Til sidst blev min mor og far separeret sidst i 1974.

Det var slut på det.

Politiet vidste, min mor blev myrdet, og der var en morder derude.

Jeg glemmer aldrig den frygt,

som vi aldrig havde følt før.

Vi blev bedt om at hente vores ting.

Vi forlod huset.

Jeg kan huske køreturen gennem Leeds,

og at vi ankom til en kæmpestor bygning,

som et stort kloster eller lignende.

Men det var det ikke. Det var børnehjemmet.

Det var nok der, jeg indså, at jeg aldrig ville se min mor igen.

Som tiden gik, gjorde kriminalbetjentene deres arbejde, og vi gjorde vores,

men offentligheden...

...ville ikke vide af det.

Hun var bare en prostitueret, der fik som fortjent.

Der var ingen sympati.

Mord blandt fremmede er meget svære.

Når nogen går ud tilfældigt og tænker: "Jeg vil myrde nogen i nat",

finder muligheden...

...og udnytter den til fulde.

Vi følte, at hvis det nogensinde blev opklaret,

så var der lang vej endnu.

Så...

...jeg fortsatte bare med mit normale politiarbejde til hverdag.

Det virkede bare som et enkeltstående mord.

Hun var ikke den første prostituerede, der blev myrdet i Leeds.

Og vi tænkte, det var måske enden på det.

JANUAR 1976

Ud af det blå...

...et par måneder senere...

...blev liget af en kvinde fundet bag et bageri...

...i Chapeltown.

Vi tog ud og afsøgte området.

De gjorde klar til at bevare gerningsstedet.

"Hvor længe tager det, chef?"

"Så længe det tager."