The Age of Innocence

New York City, 1870'erne

Jaså.

Jeg troede ikke, familien Mingott ville have vovet det.

Vise hende frem til operaen, og lade hende sidde ved siden af May Welland.

Det er meget mærkværdigt.

Hun har haft et meget mærkværdigt liv.

Mon de også tager hende med til ballet?

Hvis de gør, bliver der ikke snakket om ret meget andet.

Godaften, fru Welland. Godaften, May.

Newland, kender du min niece, grevinde Olenska?

Grevinde.

Jeg håber, du har fortalt madame Olenska det.

Hvad?

At vi er forlovede.

Jeg ønsker, at alle skal vide det.

Lad mig annoncere det til ballet i aften.

Hvis du kan overtale mor.

Men hvorfor lave om på noget, som allerede er afgjort?

Du kan selv fortælle min kusine det. Hun kan godt huske dig.

Jeg kan huske, vi legede sammen. Alt dette minder mig om dengang.

Jeg husker alle her på samme måde: i knæbukser og mamelukker.

De var forfærdelig. De kyssede mig engang bag en dør.

Men det var Deres fætter Vandie, som aldrig så til min side...

jeg var forelsket i.

- De har været væk længe. - I århundreder.

Så længe at jeg er sikker på, jeg er død og begravet, og dette er himlen.

Alt gentog sig, som det gjorde dengang...

på nøjagtig den samme måde.

Fru Julius Beaufort kom som sædvanlig uden sin ægtefælle...

lige før den vigtigste arie begyndte...

og tradition tro rejste hun sig og forsvandt i slutningen af tredje akt.

Da vidste New York at en halv time senere...

ville familien Beauforts årlige operabal begynde.

Hestevogne ventede udenfor under hele forestillingen.

Det var almindelig kendt, men aldrig erkendt, i New York...

at amerikanere vil hurtigere væk fra underholdning...

end de vil til den.

Familien Beauforts hus var et af de få i New York, der havde en balsal.

Denne sal, som henlå i mørke 364 dage om året...

kompenserede for enhver beklagelig hændelse i familien Beauforts fortid.

Regina Beaufort kom fra en gammel familie fra South Carolina...

men hendes mand, Julius, som gik for at være englænder...

var kendt for sin udsvævende livsstil, sine spydige bemærkninger...

og sin tvivlsomme herkomst.

Hans ægteskab sikrede ham social status, men ikke nødvendigvis respekt.

Newland Archer havde ikke gjort holdt i sin klub, som unge mænd normalt gjorde...

men han kom direkte til familien Beauforts bal.

Han ville annoncere sin forlovelse...

for at lede snakken væk fra grevinden...

og vise sin fulde støtte for May og hendes familie.

Familien Beauforts hus var blevet indrettet med en vis overlegenhed.

I stedet for at klemme sig gennem en smal gang for at komme frem til balsalen...

passerede man højtideligt gennem fine stuer beklædt med smukke malerier.

Men først når man faktisk gik gennem den dybrøde stue...

så man Le Printemps, det meget omtalte nøgenmaleri af Bouguereau...

som Beaufort havde været dristig nok til at hænge, så man ikke kunne undgå at se det.

- Godaften. - Godaften, hr. Archer.

Archer nød disse udfordringer mod de konventionelle regler.

Privat satte han spørgsmål ved konformitet...

men offentligt gik han ind for familie og traditioner.

Denne verden var grundlagt på en så hårfin balance...

at et vindpust kunne få den til at vakle.

Alt i alt morede Archer sig over sine ligemænds høflige hykleri.

Han misundte dem måske endda.

Lawrence Lefferts, for eksempel, var New Yorks største autoritet...

når det gjaldt social sømmelighed.

Og hans mening om fine dansesko i forhold til klassiske lædersko...

blev aldrig draget i tvivl.

Hans evner som levemand var ubestridelige.

Gamle hr. Sillerton Jackson var lige så stor en autoritet med hensyn til familie...

som Lawrence Lefferts var med hensyn til social sømmelighed.

Den fæle og melankolske historie om grevinde Olenskas europæiske ægteskab...

var en skjult skat, som han skyndte sig at grave frem.

Han havde et helt register med de skandaler...

og mysterier, som havde ulmet under den fine overklasses uanfægtede overflade...

de sidste 50 år.

Julius Beauforts hemmelighed var hans nonchalante opførsel.

Han kunne komme for sent til sin egen fest, som om han var en tilfældig gæst...

og måske gå tidligt for at begive sig til en mere beskeden...

men bekvemmelige bolig i East Thirties-kvarteret.

Beaufort var en frygtløs forretningsmand, men i personlige anliggender...

var han helt igennem formastelig.

Archers forlovede var uskyldig i alle disse intriger og meget andet.

For Archer var May Welland symbol på alt det bedste i deres verden...

alt det han ærede, og hun knyttede ham til den.

Jeg har fortalt alle mine venner det, som du bad mig om.

Jeg kunne ikke vente. Bare det ikke havde været her ved ballet.

Selv her er vi alene, er vi ikke?

Det værste er, at jeg vil kysse dig, men jeg kan ikke.

Newland.

- Har du fortalt det til Ellen, som jeg sagde? - Nej, jeg har ikke haft mulighed for det.

Hun er min kusine, Newland. Hvis andre ved det, før hun gør...

Hun har været væk så længe.

- Hun er meget følsom... - Jeg siger det, men jeg har ikke set hende.

Hun bestemte sig for ikke at komme i sidste øjeblik.

I sidste øjeblik?

Hun var bange for, at hendes kjole ikke var fin nok.

Vi syntes alle, den var fin, men hun bad min tante om at blive kørt hjem.

Jaså.

Den er meget smuk.

Du er meget rundhåndet.

Da jeg var ung, var det nok med en kamé med perleudsmykning.

Men det er hånden, der fremhæver ringen, ikke sandt, min kære hr. Archer?

Det er den nye indfatning. Den fremhæver stenen så smukt.

Men den ser lidt bar ud set med gammeldags øjne.

Jeg håber ikke, du mener mine, min kære? Jeg kan lide alt, der er nyt.

Jeg fik lavet en skulptur af mine hænder i Paris af den store Roche.

Han burde også lave en af Mays hænder. Vis mig den, min pige.

Hendes hånd er så hærdet.

Det er disse moderne sportsgrene, der gør det.

Men huden er hvid.

Og hvornår skal brylluppet stå?

Så snart så muligt, hvis bare De vil bakke mig op, fru Mingott.

De skal lære hinanden lidt bedre at kende, mor.

Kende hinanden?

Alle i New York har altid kendt alle.

Vent ikke, til den først gnist er forsvundet. De bør giftes før fastetiden.

Jeg kunne få lungebetændelse, og jeg vil servere morgenmad på bryllupsdagen.

Sikke et sødt tilbud.

Selvom hun ikke var Mays bedstemor...

var fru Manson Mingott alligevel den første, som de aflagde...

det obligatoriske trolovelses-visit hos.

Hun var ikke kun familieoverhovedet i denne verden...

hun var stort set denne verdens enkehertuginde.

Hun havde mange slægtninge i New York...

og hun kendte alle de andre gennem ægteskab eller omdømme.

Selvom normen var at bo i rødstensvillaer, boede hun med myndighed...

i et stort hus med kontroversielle lyse, flødefarvede sten...

i en utilgængelig naturhave tæt ved Central Park.

Hendes store krop havde for længe siden gjort det umuligt...

for hende at gå op og ned ad trapperne.

Så med hendes karakteristiske uafhængighed...

havde hun installeret sig i husets underetage.

Fra stuen kunne man ganske uventet kigge direkte ind i hendes soveværelse.

Hendes besøgende var chokerede og fascinerede over dette arrangement...

som mindede om scener i franske romaner.

Kvinder med elskere levede således i den slemme gamle verden.

Men hvis fru Mingott ville have haft en elsker...

havde denne frygtløse kvinde så sandelig haft en.

Hun glædede sig ganske simpelt over livet og over at se lidenskab...

og over ivrigt at fremskynde foreningen mellem Newland Archer...

og hendes barnebarn, May.

Med dem ville to af New Yorks bedste familier nå til en betydningsfuld forening.

- Farvel, mor. - Farvel, Augusta.

- Ellen. - De damer.

- Archer. - Beaufort.

Dette er en sjælden fornøjelse.

- Unødvendig sjælden, vil jeg sige. - Bonjour, grand-mère.

Jeg mødte grevinde Ellen i Madison Square.

Hun var så sød at lade mig følge med hende.

Dette hus bliver mere livligt, når hun nu er her.

- Tak. - Tag den stol.

- Denne? - Jeg vil have en god gang sladder.

De ved selvfølgelig alt om May og mig.

Hun skældte ud, fordi jeg intet sagde ved operaen.

Selvfølgelig ved jeg det, og det glæder mig.

Det er ikke det første, man fortæller i al offentlighed.

Pas nu på.

Din ring må ikke hænge fast i ærmet.

Farvel, Ellen.

Farvel.

Kom og besøg mig.

Det er forkert af Ellen at blive set på Fifth Avenue...

med Julius Beaufort i myldretiden...

dagen efter, hun er kommet.

Hans opførsel er så skamløs, at selv hans kone må vide besked med Annie Ring.

Sillerton Jackson nød sine hyppige besøg hos familien Archer...

mere, end han nød selve middagen.

Newland Archers mor og hans søster Janey var begge tilbageholdende kvinder...

og undgik bevidst selskabslivet.

Men de ville gerne holdes underrettede, og de regnede med deres ungkarleven.

Visse nuancer forbigår Beaufort.

Det er klart. Beaufort er en vulgær mand.

Ingen forretningsnuancer forbigår ham.

Det meste af New York betror ham forretningssager.

Min bedstefar Newland sagde altid til mor:

"Ham Beaufort skal ikke præsenteres for pigerne. "

Han havde i det mindste den fordel at være tilknyttet gentlemen.

Familien Archer og familien Mingott var to af de stærkeste grene...

i New Yorks sammenfiltrede familietræ.

Bedstemor Mingotts familie kunne tilslutte sig Mays traditionalisme...

og tolerere Ellens ukonventionelle opførsel.

Men Archers familie holdt fast i de gamle mønstre.

Hans mor og søster regnede med, at han altid ville sørge for dem.

Han ville altid, som fru Archer forsikrede Mays mor, være deres "sikre højre hånd".

Og vores nye kusine, var hun også til ballet?

Jeg forstår, at familien Mingott vil støtte hende, have hende med til operaen.

Jeg beundrer deres fællesskabsfølelse.

Men hvorfor skulle min søns forlovelse blandes ind i...

den kvindes kommen og gåen.

Ja, men hun var altså ikke med til ballet.

Hun er da i besiddelse af lidt anstændighed.

Hr.?

Gad vide, om hun går med rund hat eller kyse om eftermiddagen.

Hendes kjole til operaen var grim og kedelig.

- Det var passende, at hun ikke tog derhen. - Det var ikke et spørgsmål om passende.

Grevinden mente ikke, at hendes kjole var fin nok.

Stakkels Ellen.

Vi må huske på, hvilken særpræget opvækst hun har haft.

Hvad kan man forvente af en pige, der havde sort satin på...