Carrington

UNDER 1. VERDENSKRIG FIK DORA CARRINGTON SIN EKSAMEN-

- FRA KUNSTSKOLEN SLADE I LONDON.

EFTER AT HAVE VUNDET FLERE PRISER-

- BLEV HUN ANSET FOR AT VÆRE EN LOVENDE KUNSTNER.

DETTE ER FORTÆLLINGEN OM HENDES LIV.

Goddag.

- Taxi eller droske? - Skal jeg bestemme mig så hurtigt?

Jeg tror, at jeg tager... den der.

- Vanessa! Jeg er helt udmattet. - Jeg har sat vand over til te.

Vi må klare os selv i weekenden, tjenestefolkene har fri til på mandag.

- Du må sove i det forreste værelse. - Pejsen er i stuen.

- Du skal få en kop te. - Tak.

Jeg tog mine rationeringskort med.

- Vanessa... - Ja?

Hvem er den smukke dreng?

- Du henviser vel ikke til mine sønner? - Nej...

Ham der.

Carrington - Du godeste...

- Der er en, du skal møde. - Jeg kommer!

Det er Lytton Strachey.

Goddag.

Jeg henter teen.

- Så De hedder Carrington? - Ja.

- Mark Gertlers ven. - Ja, jeg kender ham.

Snart bliver vi indkaldt og stillet for et afskyelig tribunal.

- I må blive militærnægtere. - Ja, hellere fængsel eller minearbejde.

Der er det varmere og sikkert også bedre selskab.

Ottoline kan måske hjælpe til.

Noget skal man have indflydelsesrige venner til.

- Kan du ikke lide Ottoline? - Jo, hun er henrivende.

Hun er som Eiffeltårnet, fjollet med med en god udsigt.

Tror I, at jeg slipper med at sende halstørklæder til soldaterne?

Jeg er ved at lære tysk. Skrækkeligt sprog!

- Hvorfor så lære det? - Tænk, hvis de vinder, kære ven.

I guder! Tænk hvordan krigen må være.

Både Nessa og Clive har affærer med mine fætre-

- så det må betragtes som et civiliseret ægteskab.

- Vil du virkelig kaldes Carrington? - Ja, jeg hedder Dora til fornavn.

Jeg forstår.

Kan du høre våben?

Ja...

Jeg har tre brødre derovre.

- Det gør mig vred. - Var jeg mand, drog jeg i krig.

- Du tror vel ikke... - Nej, men jeg havde gjort det.

Bare jeg var blevet født som dreng.

Du har så smukke ører.

Hold op! Lad være!

Undskyld.

- Kommer du med morgenmad? - Nej.

- Jeg ville klippe skægget af dig. - Hvorfor det?

For at straffe dig.

Jeg forstår.

- Vil du stadig straffe mig? - Nej, det vil jeg ikke.

Nu er det nok!

- Hvorfor ikke? - Jeg skal alligevel snart gå.

- Kan du ikke sove her? - Skal vi nu tale om det igen?

Det virker som om du kun vil have sex med mig.

Jeg bliver så vred! Selvfølgelig vil jeg have sex med dig-

- men det betyder ikke, at det er det eneste jeg vil.

Jeg er interesseret i dig, dine tanker og hvad du synes om mig.

Selvfølgelig vil jeg også have sex, jeg har faktisk friet!

Jeg ville forstå det, hvis du slet ikke syntes om mig.

Det gør Jeg!

Godt så.

Det er dig, jeg vil have, ikke din krop.

Min krop er faktisk mig.

Godnat.

Du kan ikke forblive jomfru hele livet.

Hvad er der galt?

Jeg sad og tænkte på den ækle gamle mand med skægget.

Ham skal du ikke bekymre dig om, han er bøsse.

- Hvad? - Lytton er bøsse.

- Jeg har aldrig vidst, hvad det er. - Han er homoseksuel.

Bed mr Strachey komme ind.

Giles Lytton Strachey.

Mr Strachey?

Nej, Phillip Morrell, Parlamentsmedlem for Burnley.

Mr Strachey bringer sine dokumenter i orden.

- Mr Strachey... - Et øjeblik.

Jeg lider af hæmorroider.

- Stemmer det, at De er forfatter? - Ja, det stemmer.

Ifølge den rådgivende komites rapport har De sagt-

- at De protesterer mod at deltage i krigen.

- Stemmer det? - Ja.

Skal vi tolke det som en indvending mod alle former for krig?

Nej, slet ikke. Kun denne krig.

Hvad ville De gøre, hvis en tysk soldat voldtog Deres søster?

Så ville jeg forsøge at gå imellem dem.

Jeg nægter at deltage i denne krig.

Det er ikke en religiøs, men en moralsk betragtning.

Jeg næster at handle i strid med min overbevisning, uanset følgerne.

Efter det føles risikoen for fængselsstraf som en velsignelse.

Du kommer ikke i fængsel, I er gamle skolekammerater.

Jeg håber, at du har ret.

Har du gjort fremskridt med Carrington?

Det handler kun om frygt og uvidenhed.

Det har stået på i fire år, jeg går snart ud af mit gode skind.

Jeg kan ikke være behjælpelig.

Jeg er håbløst uvidende, hvad angår et væsen med en kusse.

Hvis nogen kan hjælpe mig, er det dig.

Mig? Hvordan?

Det ved jeg ikke, du kan... omgås med hende.

Hun har ingen ældre venner og trænger til en at lære af.

Keats skrev meget engageret om uskyld i sine breve.

- Og min kunst... - Hvabehar?

Det her for eksempel.

Det er et radikalt maleri.

Det her er min ytring mod krigens hjerteløse maskineri.

Det forstår hun ikke.

Kompositionen fører tankerne hen på Bach, synes du ikke?

Kunstkritikerne skriver ikke om andet end Gertler for tiden.

Det er hun ligeglad med.

En hun respekterer må forklare hende, at jeg er en stor kunstner.

- Så hvis hun forstod det ville hun...? - Det er jeg overbevist om.

På trods af min alder bor jeg hos mor, for jeg er mere eller mindre flad.

Du ser mig nok som en forfatter-

- men jeg har ikke udgivet andet end et par anmeldelser.

Hvis jeg skrev, hvad jeg ville, ville jeg ikke turde udgive det.

På trods af min høje alder og mit dårlige helbred-

- vil myndighederne sende mig af sted til en vanvittig krig-

- hvis utallige dødsofre de helt lukker øjnene for.

Så nu er mit arbejde begrænset til pamfletter, der kritiserer krigen-

- semjeg meget vel kan komme i fængsel for.

Jeg er ubetydelig, skrøbelig, bange, flad og glad for adjektiver.

- Så slem kan det vel ikke være? - Nej, du har ret.

Jeg er en bøsse i en respektabel alder med begrænsede midler.

Du må hellere gå, før det bliver mørkt.

Nej, jeg kan lide mørklægningen.

I mørket kan spændende ting ske... Man skal aldrig nægte sig selv nydelse.

Til sidst er alderdommen alt, hvad vi har tilbage.

Kan du forestille dig det? Regn, ensomhed og anger...

- Nej, det kan jeg ikke. - Vent bare.

- Hvor gammel er du egentlig? - Jeg fylder 36.

Ottoline har inviteret mig op til Garsington.

- Også mig. - I så fald kommer jeg.

Sidst jeg var der var alle enten døve eller franske.

- Hvordan går det med kampagnen? - Hvilken kampagne?

Carrington-kampagnen. Jeg formoder, at du stadig bearbejder hende.

Skal du være så ligefrem, Ottoline?

Jeg foretrækker at se mig selv som lærer og ikke som...

Som hvad?

- Som alfons. - Vær nu ikke dum.

Det er usundt for en pige i hendes alder at være jomfru.

- Jeg var jomfru i hendes alder. - Ja, og det var jeg også!

Man gør vel fremskridt, ikke?

Jeg vil tale alvorligt med dig, før Mark ankommer.

Det er svært at kombinere puritanisme med kærlighed til skønhed.

Det tænker jeg altid på, når jeg er i Burnley.

Denne have for eksempel.

Det ville ikke være rigtigt udelukkende at plante kål, vel?

Eller er det forfængeligt af os at plante tulipaner?

Selvfølgelig ikke.

Man kan ikke få alt, hvad man vil have, husk på det.

Det er på høje tid, at du tager tyren ved hornene.

Man kan ikke leve i et glashus, man må engagere sig i livet.

Der er du, Carrington!

Jeg håbede, at vi kunne tale sammen, før Mark ankom.

Så ævlede Pipsey løs i en halv time om farerne ved at være jomfru.

Han blev stakåndet og næsehårene viftede sådan.

Til sidst sagde han, at en som jeg drev hans bror Hugh til selvmord.

Sæd...

Hvorfor tager engelske mænd den løjerlige væske så alvorligt?

Jeg har intet imod det i teorien, det er bare tanken om Mark.

Jeg er ikke enig, men jeg forstår.

Lytton...

Jeg elsker at være sammen med dig.

Du er så kold og klog.

Jeg bliver helt spændt, når jeg ved, at jeg skal se dig.

Hvis du ville kysse mig igen, ville jeg ikke have noget imod det.

Mærkeligt nok har jeg lyst til at gøre det.

Din hud er som elfenben.

Da jeg gik ind for at klippe skægget af dig, vidste jeg det.

- Det her havde Mark ikke tænkt sig. - Han behøver ikke få det at vide.

Det gør mig alligevel nervøs.

Jeg vidste allerede der, at jeg er forelsket i dig.

Militærets lægenævn kontaktede mig i morgen.

Jeg er "ikke egnet til krigstjeneste".

- Det er vidunderligt! - Ja, for mig er det vidunderligt.

Tusindvis af drenge dør hver dag for at forsvare det her.

Fanden tage, fordømt være og til helvede med overklassen!

Lad os stikke af og læse Rimbaud.

Du er den fine dame og jeg er bare en jøde fra East End.

- Det er derfor, ikke sandt? - Absolut ikke.

- Hvorfor indrømmer du det ikke? - Fordi det ikke er sandt!

Du forstår ikke. Min frihed er vigtig for mig.

Hvordan kan man være fri, hvis man er bange for sin egen krop?

- Du må være tålmodig. - Tålmodig?! Det tager livet af mig.

Det tager livet af mig! Undskyld.

Tænk bare på hvordan din krop er forfaldet de sidste fire år.

- Keats breve... - Hvad fanden skal jeg med Keats?!

Jeg har et forslag.

Jeg skal på ferie et par uger i Wales og kan tage hende med mig.

Vi skal til at læse de franske digtere. De kan have en afgørende effekt.

Der er sørgeligt nok ingen smukke unge mænd i Wales.

Dem jeg har set er mageløst gyselige.

Det ville være skønt at bo på landet, jeg er så træt af bylivet.

Måske skulle vi flytte sammen.

Mener du virkelig det?

Ja, faktisk.

Nej, det tror jeg ikke.