Megalopolis

Vores amerikanske republik er ikke så forskellig fra antikkens Rom.

Kan vi bevare vores fortid og dens vidunderlige arv?

Eller vil vi også falde som ofre, ligesom antikkens Rom,

for nogle få mænds umættelige magtbegær?

Stop tiden!

Jeg synger om kolossen og menneskehedens historie.

Lad os drage hen, hvor gudernes tegn og vores fjenders uretfærdighed kalder os.

Terningen er nu kastet.

...hvorvidt deres præsident er en skurk.

3. ÅRTUSINDE 21. ÅRHUNDREDE

Pas på!

- Julia! Kom nu. - Vi skal ud igen og spise morgenmad.

Jeg hader, og jeg elsker. Hvorfor gør jeg det, spørger du måske?

Okay, lad os køre. Sæt dig ind i bilen, Julia.

Godt. Farvel, Clodio.

Farvel, min elskede.

- Du er vel ikke sur? Sig intet til far. - Kør.

Borgmester Ciceros økonomiske problemer kan kun løses med en støtteaktion.

Julia...

BORGMESTERENS DATTER VISER ALT

GLEM DET!

Hør efter! Detonation nært forestående. Forlad området.

Jeg gentager: Forlad området. Sprængning nært forestående.

DESIGNMYNDIGHEDEN

Vent.

Nu.

Vent.

Nu.

Du er gået for vidt, Catilina.

Området er under Designmyndighedens jurisdiktion.

- Og hvis du har overskredet dit mandat? - Så undskylder vi.

Efter bygningen er revet ned? Borgmester Cicero bliver rasende!

New Romes nyvalgte borgmester daler fortsat i meningsmålingerne.

Cesar Catilina af den adelige Crassus-familie vinder Nobelprisen

for udviklingen af megalon, et mirakuløst byggemateriale.

Hvornår dør et imperium?

Kollapser det i ét frygteligt øjeblik? Nej. Nej.

Men der kommer en tid, hvor folket ikke længere tror på det. Så dør imperiet.

Vores nye borgmester, Franklyn Cicero, har arvet en ubehagelig finanssituation

og klandres for afskedigelser af lærere og politi...

- Designmyndigheden. - Lad mig tale med Cesar.

Et øjeblik.

Dagens finansnyheder: Crassus National er gået syv point ned.

Jeg beklager, frøken Wow. Hr. Cesar er ikke til at træffe.

- Jeg ved, han er der. - Det siger jeg videre. Farvel.

Wow Platinum, din Money Bunny, med resultaterne fra børssalen.

GÆLD NOGLE FAMILIER VAR LUDFATTIGE

Cesar kaldte historiens rigeste mand til sin side, hans onkel Crassus,

som ville støtte Cesars vision af New Rome.

Dette mishagede borgmester Cicero, Cesars bitre rival.

Mine herrer. En fornøjelse at se jer.

Vi står overfor Designmyndighedens model af det netop nedrevne område,

som alle nu gør krav på.

Hr. Crassus, herovre!

Hr. Crassus, herovre!

Lad mig stille et rigtigt spørgsmål. Hvordan føles det at være rig?

Hvordan det føles? Tja... Man kan skræmme folk.

Det kan du lide at gøre?

Sleighboy, strayboy, playboy...

- Gay boy? - Nej, det er mine søstre, du tænker på.

Rygtet vil vide, at du går i seng med dine søstre.

- Det må høre op. - Det er bare rygter, bedstefar.

Du bliver måske den næste borgmester. Måske.

- Clodio Crassus Pulcher den tredje. - Men man ved aldrig.

Man skal ikke tage let på at drive en bank. Claude, beskyt familiens navn.

Velkommen. Velkommen. Tak.

Livsnerven fra vores gyldne by på bjerget.

En vision af det, der er muligt.

Et sjovt kasino med det seneste indenfor elektroniske spil.

Der bliver ingen byggeforsinkelser eller bøvl med fagforeningerne.

- Takket være borgmesteren. - Den er fjong, når man har beton.

Hold nu op! Nej...

Kom.

"At være eller ikke være, det er spørgsmålet.

Er det et mere ædelt sind, der tåler skæbnens pileskud og stenkast,

end det, der griber til våben mod et hav af kvaler

og gør en ende på dem. At dø.

At sove - intet mere - og tro,

at vi med søvnen ender hjertekvalen

og de tusind lidelser, kødet fik i arv.

Det er en slutning inderligt at ønske. At dø, at sove.

At sove.

Måske også drømme?

Der er knuden. Thi hvilke drømme kan dødens søvn bringe,

når vi har kastet støvets lænker af os. Det får os til at tøve.

Den tanke gør elendighedens liv så langt."

- Hvad skal vi gøre? - Bare vent.

"Hvem ville tåle tidens spot og plage,

tyrannens uret, overmodets hån,

forsmået kærligheds kval, lovens nølen, embedsmænds hovmod

og uduelighed, der sparker til beskeden dygtighed,

hvis man selv kunne gøre regnskabet op med en dolk?"

Hvor er min dolk?

Som Designmyndighedens formand omfatter mit embedsområde parker...

Tag venligst ikke billeder.

- Følg med mig. - Det kan jeg ikke. Beklager.

Mit embedsområde omfatter parker og markeder.

Vi har allerede udstedt obligationer for at udvikle området.

Borgmesterens show for bosserne er blevet en kamp om opmærksomhed,

især med Cesar Catilina, som afviste min anmodning om en kommentar!

Jeg ryddede området for at skabe noget, der inspirerer folk.

Folk? Hvornår har du bekymret dig om folk, Catilina?

Her er min plan. En by, som folk kan drømme om.

Folk behøver ikke drømme. De behøver lærere, sanitet og job.

Behovet er at skabe noget, der lever videre efter markedet, borgmester.

Derfor skal Megalopolis bygges af megalon, som er uforgængeligt.

Megalon er risikabelt, men beton...

Beton og stål er sikre.

Forestil jer, at nutidens samfund er på vej mod en blindgyde.

Menneskeheden er et gammelt træ

med én forkert gren, civilisationen...

...som ikke fører nogen vegne.

Jeg holder af træer som alle andre, men vi er her ikke for at diskutere træer.

- Folk behøver hjælp nu. - Lad ikke nuet tilintetgøre evigheden.

Vi taler om mennesker, Catilina, og hvordan de lever her og nu!

Har vi ikke tid til at tale om deres fremtid?

Men der er altid tid til at overbevise dem om at bruge penge, de ikke har,

for at købe ting, de ikke behøver, for at imitere folk, de ikke kan lide.

Det gør dig til den største slumherre og borgmester i byen Ingenting.

- Gentag det, og jeg smadrer dig. - Rolig nu.

Var du lige så rolig, da du forgav din kone, og hendes lig forsvandt?

Er megalon, din mirakelmetode, lavet af hendes lig?

Er din stakkels Sunny Hope nu en plastbærebjælke et sted?

Et vægpanel? Hvad skete der egentlig?

Du var jo sagens anklager, så du ved, jeg blev frikendt.

- Og du er stadig en slumherre. - Nej! Det skal du ikke kalde mig!

Nej, jeg er ikke slumherre. Det skal du aldrig kalde mig!

- Rolig, Frank! - Hold ham tilbage.

Jeg beklager.

Skal vi opføre os som treårige?

- Tak. - Start, Jerry!

Jeg er Wow Platinum Jeg har resultaterne fra børssalen

Alle hverdage klokken 9.

Roms fornemme damer var besatte af mode, mens de havde intim kontakt

med gladiatorkampenes afskum, giftmordere og afpressere.

Jeg vil have ram på ham. Han var led mod far.

Klart.

Vi skriver et anonymt smædebrev til ham. Det er jeg dygtig til.

Lad os få ram på ham!

- En djævel? - Ja.

Giv ham et lille overskæg. Han er dog stadig sexet.

- Hvem? - Din fætter.

- Min fætter? Seriøst? - Hvor er du slem.

Det ville klæde dig.

Forbandede klovn!

- Jeg hader vist din bror. - Samme her.

Ja, ja, ja!

Åh Gud. Åh min fucking Gud!

Det skal jeg sgu nok.

Ja, vi gør.

Da du var 22, skabte dine bygninger fremtiden.

Men nu siger din geniale nevø, at bygningerne er forældede.

Jeg har stadig noget krudt i min pistol.

- Har du ingen tidsopfattelse? - For Guds skyld, sluk dig selv.

Du sad i bilen og svarede ikke, da jeg ringede.

Jeg ville vente, til jeg havde godt nyt.

Skråt op med dit åndssvage Megalopolis!

- Wow, drøftelserne er begyndt. - Det betyder mere for dig end mig.

Samtale er ikke nok.

Spørgsmålene fører til næste trin, men først skal man have en samtale.

Byen i sig selv er uvæsentlig, men for første gang taler de om den.

Det handler ikke om, at vi taler om den, men behovet for at gøre det.

Det er lige så vigtigt for os som luft, vand... Er her blevet mere rodet?

Rodet? Hvilket rod?

Hold nu op. Du er en tvangspræget excentriker.

Du er fandeme anal.

Jeg, på den anden side, er fandeme oral.

Hvad med dine dårlige vaner?

Jeg prøver at forbedre mig.

Jeg er træt af at være din elskerinde. Jeg vil være halvdelen af et magtpar.

Hvilken halvdel?

Den halvdel, som du har din store fod på.

Min karriere er på vej ned ad bakke. Mine seertal er faldet.

Og nu behøver jeg mere.

Cesar, Cesar...

Jeg elsker dig af hele mit hjerte.

Det gør jeg altså.

Gift dig aldrig af kærlighed.

Cesar...

Hvorfor siger du den slags?

Prøver du at aflede opmærksomheden fra min amourøse adfærd?

Nej, jeg prøver sgu bare at interviewe dig.

Er der noget, du ikke har?

Det er der bestemt, unge dame.

Det er der bestemt.

- Jeg vil gerne tale med dr. Catilina. - Om hvad?

- Verdens fremtid. - Jaså. Det.

- Chefen, der er en elev her. - Sagde hun, jeg var høj?

Hun husker din tale. Klassen slap for idræt.

Jeg ved, hvem det er. Send hende op.

Elledningerne kunne måske også bruges som batterier.

- God idé. - Tak. Jeg synes selv om den.

Hun er på vej op. Hun er ikke, hvad du forventer.

- Min store forventning? - Nej.

Du milde Moses! Er du ikke lidt for stor til at gå i skole?

Jeg sendte et barnligt brev til dig i går og vil have det ulæst tilbage.

Barnligt...

Nej.

Det der. Må jeg få det tilbage, tak?

Jeg har beklageligvis læst det, og ja, det var barnligt.