Dream Scenario

Far. Far.

Det er okay, skat.

Far. Far, far, hjælp mig.

Far, hjælp mig. Hjælp mig.

Og så ... så ...

Ja, så vågnede jeg op.

- Hvorfor gjorde jeg ikke noget? - Det ved jeg ikke.

Det er tredje gang.

Hvorfor står jeg der altid bare?

Du må ikke give hende dårlig samvittighed over, hvad hun drømmer.

Du ser mig ikke sådan, vel? Du tror ikke, jeg ville gøre sådan, vel?

- Hvis jeg begyndte at svæve? - Kan du huske, da du nær druknede?

- Jeg reagerede så hurtigt. - Hun var fire år.

Du har fortalt mig det.

- Hej. - Hannah.

Du skal blive hjemme med Sophie i aften.

- Nej, det er i morgen. - Nej, stykket er i aften.

Kan hun ikke være alene hjemme i et par timer?

- Det gør ikke noget. - Du sagde ja til at gøre det.

Okay. Hej.

- Skal vi bare mødes derhenne? - Det er nok en god ide.

Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager med Sheila.

- Er du nervøs? - Nej, ikke rigtigt. Det skal nok gå.

Jeg tror, hun vil forstå det og sige undskyld, og så er vi videre.

- Kan du optage det? - Mener du det?

Ja. Bare lyden på din telefon. Jeg vil høre hendes reaktion.

Wow. Du er hævngerrig, Janet.

- Jeg tænker over det. - Du er ved at komme for sent.

Det skal nok gå.

- Hav en god dag. - I lige måde.

Når man taler om tilpasningsstrategier ...

Hvorfor ser en zebra ud, som den gør?

Man kan se den langt væk fra. Det er da ikke så smart.

Har I nogen teorier om, hvordan striberne gavner zebraen?

Ingen bud?

Vi ved, at de ikke hjælper zebraen med at gå i et med omgivelserne.

Det handler om at gå i ét med hjorden.

Rovdyrene skal udvælge et dyr. De kan ikke angribe hele flokken.

Stikker du snuden frem, bliver du et mål for rovdyrene.

Giver det mening?

Hej. Hey. Koncentrér jer.

- Skete det sådan her? - Nej.

- Vil I dele jeres samtale med os? - Undskyld. Nej.

I blev et mål, fordi I talte, når I skulle være stille.

- Forstår du analogien? - Ja.

Godt. Men kan der være situationer, hvor det at blive bemærket -

kan være en evolutionær fordel?

- Ja? - I parringssituationer.

- Velkommen til Madre. - Jeg har en reservation. Paul.

- Hvad er der? - Undskyld, kender jeg dig?

- Det ved jeg ikke. Gør du det? - Ja. Jeg ...

- Jeg underviser på Osler. - Der gik jeg ikke.

- Har du været her på det seneste? - Nej.

Nej, okay.

Undskyld, jeg har bare et vildt deja-vu lige nu.

- Brian, ikke? - Paul.

- Paul, hvor er det godt at se dig. - Ja. Vi ses for sjældent, Sheila.

- Jeg kunne knap genkende dig. Wow. - Nå? Måske på grund af skægget?

Nej, det er hele ...

- Hvor længe er du i byen? - Jeg besøger min bror et par dage.

Hvordan går det? Du er stadig på Osler, ikke?

Jo, det er jeg.

- Og du udgiver en ny artikel? - Ja, vi reviderer den nu.

- Det ser lovende ud. - Hvilket tidsskrift?

- Skal vi kigge på menuen? - Ja, men hvilket tidsskrift?

- Nature. - Nature?

Det er vi glade for. Der er jo gået noget tid, så ...

Hvorfor har du ikke kontaktet mig? Hvorfor bliver jeg ikke krediteret?

- Hvad mener du? - Hold nu op. Sværm-intelligens?

- Myreflok-algoritmer? - Ja.

- Det lyder meget som min forskning. - Mener du fra dit speciale?

Ja. Du interesserede dig ikke for netværk dengang. Kun aldring.

Jeg har da udvidet mine interessefelter i de sidste 30 år.

Bruger du "insektelligens"? Det fandt jeg på.

Jeg bruger ikke "insektelligens". Du snakkede om ideen dengang.

- Jeg har gjort arbejdet. - Jeg har også arbejdet.

- Jeg har jo min bog. - Har du et forlag til den?

Jeg udbyder den først, når jeg er helt færdig.

Jeg vil ikke påvirkes af forretningsmæssige interesser.

- Må jeg læse den? - Skal du stjæle mere materiale?

Paul, lad os opføre os som voksne mennesker.

Hvor langt er du kommet?

Jeg har ikke rigtig sat mig ned for at skrive endnu, men ...

Det her ødelægger alt for mig, Sheila. Det er ulovlig tilegnelse.

Kan du i det mindste kreditere mig?

Der er intet galt med at være underviser. Du behøver ikke forske.

Sheila, vær nu rar. Jeg har brug for det her.

- Paul. - Jan. Har du billetterne?

- Ja. Hvordan gik det? - Mener du med Sheila?

Det er ret teknisk. Hun kunne godt se, at jeg havde en pointe.

- Vi har ikke løst det helt endnu. - Okay, hvad så nu?

- Jeg finder ud af det. - Gik hun i defensiven?

- Optog du det? - Nej. Nej. Det føltes lidt uetisk.

- Skal vi gå indenfor? - Ja.

Paul. Paul!

- Jeg tænkte nok, det var dig. - Claire?

- Hej. Du godeste. - Hvor er det godt at se dig.

- Har du set stykket? - Ja, selvfølgelig.

- Det er min kone, Janet. - Hej.

- Hej. - Jeg hedder Claire.

- Hvornår er du blevet gift? - Wow, det er vel ...

- 15 år. - Ja, det er 15 år siden.

Godt, jeg løb på dig. Jeg har tænkt på dig en del på det seneste.

- Hvor kender I hinanden fra? - Claire og jeg har været kærester.

Ja. Vildt, ikke?

- Nå, men jeg har tænkt på dig. - Jeg har ikke rigtig tænkt på dig.

Okay, det er vel godt at vide.

Grunden til, at jeg har tænkt på dig, er, at jeg har drømt om dig.

- Virkelig? - Det er sket meget de sidste uger.

Det er så sært. Du gør ikke noget. Du er der bare, -

- også selv om drømmen intet har med dig at gøre.

Forleden nat drømte jeg om min ven, som lå på gaden -

- efter at være blevet ramt af en bil, blødende, døende.

Og så ... Det her var en drøm.

Og så, ud af det blå, kom du bare gående.

Wow. Det er virkelig underligt.

Så jeg gør ikke noget? Jeg hjælper ikke?

Gør du stadig det der, hvor du leder efter fornærmelsen?

Du gør ikke noget, men det bebrejder jeg dig ikke.

Men min psykolog foreslog, at jeg kontaktede dig.

At der måske var noget, vi skulle have redet ud.

- I underbevidstheden, du ved. - Vidste du, han ville være her?

Nej, jeg så jer bare, og så føltes det som et tegn. Synkronicitet.

- Okay, ja. - Kan vi tage en kop kaffe?

Bare for at snakke lidt og sådan.

Ja, det kan vi da godt. Hvorfor ikke? Jeg mener ... ja.

- Må jeg få dit nummer? - Øh ...

- Okay. Ja. - Okay. Bare tast dit nummer ind.

- Kunne du lide stykket? - Ja.

- Har du skiftet efternavn? - Ja, jeg tog hendes. Vi mente ...

Jeg mente, det var passende. Det ville jeg gerne.

- Hvorfor rødmede du? - Jeg var bare overvældet.

Ville du ikke også være det, hvis en gammel eks fangede dig sådan?

- Jeg ville ikke stamme som et fjols. - Jeg stammede da ikke.

- Hun var vist glad for at se dig. - Ja, på grund af drømmene.

- Hvorfor forsvarer du hende? - Prøver du på at starte et skænderi?

- Nej, men hvad vil hun gøre ved dig? - Gøre ved mig?

Hvad skulle hun gøre ved mig?

Hoppe på mig?

Hvorfor spurgte du, om hun var gift?

Det var bare snak.

Okay. Måske overdriver jeg det lidt, men jeg er lidt bekymret.

Det er da rimeligt.

Men vi skal bare drikke kaffe.

Jeg elsker dig.

Har du fantaseret om andre kvinder?

Ja, det har jeg da.

- Men ikke været utro? - Tror du, jeg er cool nok til det?

Tror du, jeg kunne håndtere følelsesbyrden ved utroskab?

- Nej, du har ret. - Buk ikke under for dine neuroser.

- Ikke det kønspis igen. - Du har en høj neurotiker-score.

Det er bedst at indse det og være pragmatisk.

Du har en høj score i ...

- I røvhulshed. - I røvhulshed?

Det er bedst at indse det og være pragmatisk.

Hvad med at jeg er meget formel, når jeg ser hende?

Jeg vil ikke engang smile.

- Måske kan hun lide det. - Åh nej.

Det er bare så intenst. Og normalt kan jeg slet ikke huske mine drømme.

Jeg har lyst til at undskylde for at være brudt ind i dit hoved.

Det er okay. Det er bare sjovt. Men tak, fordi du ville mødes med mig.

Selvfølgelig.

- Der er noget, jeg vil spørge om. - Nå? Hvad er det?

- Må jeg skrive om det her? - Hvad mener du? På hvilken måde?

Jeg skriver for magasinet The New Inquiry.

- Nå? Du udgiver noget. - Det er bare på nettet.

Det er mere en blog. Ingen læser det.

- Hvad skriver du om? - Psykologi. Jung og den slags.

- Jeg vidste, at du ville håne det. - Undskyld. Det var ikke meningen.

- Vil du skrive om mig? - Nej, jeg vil skrive om drømmene.

Og om at støde på dig tilfældigt. Det er den slags, jeg skriver om.

Ja, hvis du ikke portrætterer mig som utilstrækkelig som i dine drømme.

- Du er virkelig fornærmet. - Nej da. Det er bare for sjov.

- Så det er okay med dig? - Ja, skriv du bare.

Fedt. Tak.

- Hvad? - Janet mente, du var ude på noget.

- Som hvad? - At du havde følelser for mig.

- At du savnede mig. - Virkelig?

- Sjovt. Hvorfor sagde hun dog det? - Det ved jeg ikke.

Øv, jeg må løbe. Nå, men tak.

Tak, fordi du er med.

Vi ses vel i mine drømme.

Ja. Selvfølgelig ikke.

Tak.

- Det er helt sikkert Paul. - Syret, at vi drømmer det samme.

Vildt langt ude. Jeg drømmer bare om Paul hver nat.

Hej. Går det godt?

- Ja. Og dig? - Ja.

Det er helt vildt.

- Hvad er der? - Har du drømt om mig?

- Om jeg har drømt om dig? - Ja.

- Mener du nogensinde? - Nej, for nylig.

Det ved jeg ikke. Jeg holder ikke styr på den slags.

- Du gør mig bange. Hvad sker der? - Ikke noget.

Kan vi ikke lægge telefonerne og føre en rigtig samtale?

Hvordan gik det i skolen i dag, Sophie?

- Far. - Jeg ringer bare tilbage senere.

- Fortæl om din dag. - Kan du sætte den på lydløs?

- Ja, det gør jeg næste gang. - Den stopper snart.

Sophie, blev I ikke enige om, hvilke roller I skulle have i stykket?