One Life

I 1938 besætter Hitler Østrig -

- og kræver annektering af en del af Tjekkoslovakiet: Sudeterlandet.

England, Frankrig og Italien følger hans krav for at undgå krig.

Næste dag krydser Hitlers styrker grænsen til Tjekkoslovakiet.

Titusindvis af flygtninge flygter mod det ubesatte Prag.

Mange af dem er børnefamilier.

Baseret på en sand historie

Hjemme!

Dagen starter solrigt, men senere bliver det mere skyet. Hav en dejlig dag.

Blot dagen efter det, som mange kalder Black Monday, -

- er FTSE 100-indekset faldet med yderligere 250 point.

Sådan går det, når man liberaliserer.

De globale markeder rettede sig noget efter gårsdagens tab, -

- da Wall Street lukkede med et fald på 508 point.

Tilhængere og familier til tamilske migranter demonstrerer i London -

- mod regeringens planer om at deportere dem.

I vores hjemland er vores liv i fare. Vi kom for at beskytte vores børn.

Indenrigsministeriet beskrev Englands humanitære resultater som enestående.

Hej skat.

Jeg var bange for, at den skulle blive lidt brændt i toppen.

Alt vel? Hvad er det?

- Hvordan ser den ud? Det er en knap - En knap?

Nogen har puttet den i indsamlingsbøssen.

- Ærligt talt. Mennesker...! - Du ved aldrig, om du får brug for den.

- Hej. - Hvad har du nu?

- En skrivemaskine. - Det kan jeg se, men du har allerede en.

Det er ikke til mig, det...

Dagcentret havde ikke længere brug for det, så det nye plejehjem kan få det.

- Vi kan lade den blive her indtil da. - Nej.

- Jeg har også et skrivebord derude. - Hvad? Hvor?

- Jeg har ikke taget det ind, men... - Det er for meget.

- Hvordan får vi plads til alle i julen? - De må tage sig sammen, ikke?

Din datter er gravid i syvende måned. Hun kan ikke "tage sig sammen".

- Så tager jeg alt ind på kontoret. - Du har sikkert masser af plads der.

Vi tjekker kontoret.

- Åh, Nicky...! - Hvad?

- Har du stadig brug for alt det her? - Ja. Hvorfor det?

- Hvad er der i alle de kasser? - Alt, tror jeg.

Skat...

Domino spil, en kiks.

Og... hvor mange elastikker har en mand brug for?

Aner det ikke. Det har jeg aldrig undret mig over.

Og du må finde det rigtige hjem til det.

Et sted, hvor det værdsættes.

Nicky, jeg beder dig. Du er nødt til at give slip.

For din egen skyld.

- Det bliver så sjovt. - Vil du have, jeg skal i seng med ham?

Nej, han klarer sig.

- Så ringer jeg måske bare til ham. - Ja. Han er en voksen mand.

- Du behøver ikke at vinke farvel - Selvfølgelig skal jeg da det.

Nicky, prøv ikke at...

- Hvad? - Som du bliver.

Det gør jeg ikke. Selvfølgelig gør jeg ikke det. Hav det sjovt.

- Hjemme! - Nicky. Du savnede Martin.

- For pokker! - To hjerter.

- Hej. Bad Martin dig om at ringe? - Klokken er præcis syv.

"Tak, mor. Det var så lidt, min søn."

Er Martin ikke ham, han skulle have stået på ski med?

Jo. Men Martin er i Prag nu for at hjælpe flygtninge.

- Prag? - Præcis.

- Det er Martin. Kan du høre mig? - Jeg hører dig.

- Jeg ved ikke, om du burde komme. - Alt er ordnet, jeg har min billet.

Jeg skal forlade Prag i aften. En Trevor Chadwick møder dig.

Beklager meget. Det er kaos her.

FLYGTNINGENES SITUATION EFTER DEN TYSKE BESÆTTELSE AF SUDETENLAND

- Tager du af sted? - Ja, det gør jeg.

Alle i Prag forsøger at komme ud. Min søn prøver at komme ind.

- Talte du med Martin? - Ja. Han kommer ikke til at være der.

Han hjælper flygtninge ud af landet og vender derefter tilbage til London.

Jeg er nødt til at gøre noget. Det er...

Og du af alle mennesker burde forstå det. Lærte du mig ikke det?

Jeg kan ikke bare sidde her og læse om det. De har brug for hjælp.

Jeg har aldrig tvivlet om, sagen er retfærdig, kun om Prag er sikker.

Det vare kun en uge. Jeg er hjemme, før du savner mig.

- Det er ikke en joke. - Det ved jeg. Undskyld.

Men jeg... jeg er nødt til at gå.

Her er det.

Det er mr. Winton. Giv ham ikke et bedre værelse end mig.

- Alle værelser er de bedste, hr. Chadwick. - Rudi tager sig godt af os.

Velkommen og frøken Warriner er i baren.

Det er Doreen. Med en af vores flygtninge. Herovre.

Hendes mand blev fjernet fra gaden i morges.

Fjernet af...?

Nazispioner, der udfører Hitlers beskidte arbejde, mener Doreen.

- Hvad skete der? Altså, med ham. - Han blev dumpet et sted.

Måske i live. Men sikkert ikke.

- Du er Martins ven, børsmægleren. - Nicky. Du må være...

Utroligt vred. Det lykkedes at få Monika ind i et skjulested natten over.

- Hun flyver med sin datter i morgen. - Det er altid noget.

Martin sagde, at du er god ved et skrivebord. Her betyder papir alt.

Jeg ønsker ikke noget. Jeg går nu.

Må jeg spørge...? Hvorfor blev den kvindes mand taget?

Han udgav en avis i Tyskland og kritiserede nazisterne.

- De forlod Tyskland til Sudeterlandet. - Hvor de troede, de var i sikkerhed.

Og så flygtede de til Prag.

Jeg skal levere forsyninger til lejrene i morgen. Din hjælp ville være fantastisk.

Må jeg spørge, hvorfor du kom her?

Jeg kom her for ti år siden på en studietur.

Jeg elsker bare landet og folket.

Nu er de i problemer, så jeg kom tilbage.

- Kommer alle fra Sudeterlandet? - De fleste.

Nogle fra Østrig og Tyskland, som flygtede dertil først.

En times kørsel nordpå hænger der naziflag i de byer, de er flygtet fra.

- Herregud - Ja. Der er tusindvis af andre.

Hej, Hana! Det er Nicholas Winton. Han er her for at hjælpe.

Hana Hejdukova, kontaktperson for tjekkiske flygtninge.

- Dit første besøg i Tjekkoslovakiet? - Ja, det er.

Ærgerligt, at du ikke kom før. Da der var mere af landet.

- Kan du tage de andre? - Sådan, ja.

- Har du læger til dem? - Her er allerede mange læger.

Mange børn troede, at klaverøvelse var det værste, der kunne ske for dem.

Nicky.

Hej.

Undskyld, jeg har ingenting.

Ja, vent. Vent et øjeblik.

Chokolade.

Værsgo.

Ja, du vil selvfølgelig også have noget.

Lad os se, hvor langt det rækker.

En lille smule. Og lidt til dig. Lidt til dig.

Det var alt. Det var det sidste. Værsgo.

Beklager. Jeg... Jeg kommer med mere.

En anden dag.

Billede, billede!

Ja, god idé. Hvad hedder du?

Jeg hedder Nicky. Kan du sige "Nicky"?

Sådan der.

Drenge! Kom væk derfra!

- Hvordan overlever disse børn vinteren? - Det gør de nok ikke.

Og der er et dusin flere steder som dette.

De burde have prioritet. Børnene, familierne.

Mit job er at redde politiske aktivister, som kan blive anholdt når som helst.

- Og jeg har hverken penge eller folk. - Hvad med de britiske børnetog?

De er kun for børn fra Tyskland og Østrig, ikke Tjekkoslovakiet.

Desværre nægter den britiske regering at tro på, at disse mennesker er i fare.

- Hvor mange børn er der tale om? - Det ved vi ikke. Det er problemet.

Tusindvis. Vi har flygtninge overalt i Prag. Jøder og andre uvelkomne mennesker.

De kan ikke rejse, og familier kan ikke få visum til Storbritannien. Det er kaos.

Velkommen til den britiske komité for flygtninge fra Tjekkoslovakiet.

- Hana, giver du ham filerne? - Flot arkiveringssystem...!

Hvis tyskerne sender deres spioner, finder de i det mindste ikke noget.

Det er dig, der skal være god til papirarbejde. Her skal du sidde.

Rapporten handler om politiske aktivister i Prag og omegn.

Stortyskland 1938-1948

Hvad er det?

Führerens rejseplaner i sort på hvidt.

Han har sigtekornet på det halve Europa, det er kun et spørgsmål om tid.

- Hvem har ellers set det? - Halvdelen af Prag, vil jeg tro.

Den skal intimidere. Hitler lagde aldrig skjul på sine mål.

Vi prøvede at formilde ham med et stykke af landet. Nu tager han resten.

- Børnene. Vi må få dem ud. - Siger manden, der ankom i går.

- Jeg siger ikke, at det bliver nemt. - En masseevakuering af børn?

- Uden penge eller visum? - Vi finder en vej.

Hvor længe bliver du her? En uge? Så er du tilbage i din bank.

Kan vi være realistiske? Vi må ikke give folk her falske forhåbninger.

Vi må tro på, at det kan lade sig gøre.

Lad mig prøve. Lad mig finde ud af, hvor stort problemet er.

Antallet af børn, navne og alder, hvor de bor.

Der må være oplysninger om det.

De udsatte grupper har lister.

- Men de tør ikke give os dem. - Så må vi vinde deres tillid.

Vi har brug for de lister. Så vi er nødt til at overbevise dem.

Lad mig prøve.

Goddag. Mit navn er Winton. Nicholas Winton.

Jeg ringer fra den britiske komité for flygtninge fra Tjekkoslovakiet.

Jeg prøver at få en liste over udsatte børn.

Nej, jeg forstår, men vi får alt på plads. Hallo? Hallo?

Jeg forsøger at evakuere børnene.

Kan jeg i det mindste få en tid?

- Tak, for at tage imod mig. - Hvordan kunne jeg nægte?

- Du ønsker at få mange børn ud af Prag. - Det er rigtigt.

Hitler bliver glad, når han hører, at du hjælper ham med at udrydde regionens jøder.

Med al respekt, så flytter jeg børn af alle trosretninger og ingen.

Adskille dem fra deres familier, måske fra deres religion?

Anbring dem i trygge hjem hos plejefamilier.

Jødiske plejefamilier?

Det ved jeg ikke. Jeg synes ikke det spørgsmål er relevant.

Men det er et spørgsmål, jeg stiller.

Du er ikke den eneste, der bekymrer sig om jødiske børns velfærd.

Forældre i London er klar til at sende deres børn ud af byen i tilfælde af krig.

Mit forslag er ikke anderledes.

Børnene bliver beskyttet -

- og returneret til deres familier, så snart det er sikkert.

Er du jøde, hr. Winton?

Hvorfor spørger De om det?

Jeg undrer over, hvorfor en person vil påtage sig dette svære projekt -

- for mennesker, han ikke har nogen reel forpligtelse over for i et andet land.

Du er en børsmægler fra London med et komfortabelt liv, går jeg ud fra.

- Du har lavet dit hjemmearbejde. - Det er en alvorlig sag.

Hvorfor gør du det her? Det, jeg mener, er... Hvem er du, hr. Winton?

Min fars familie kom fra Tyskland til London i 1870'erne.

For blot et par måneder siden hed vi Wertheim.

Vi gennemlevede den sidste krig med et tysk efternavn, -

- og min mor kunne ikke bære at gøre det igen, så...

Mine bedsteforældre var jøder.

Men jeg blev døbt i den anglikanske kirke.

- Jeg ved ikke, hvad du vil kaldt mig. - Jeg havde kaldt dig en jøde.

Jeg ser mig selv som europæer, en agnostiker.

Og socialistisk.

Der er børn her...