The African Queen

TYSK ØSTAFRIKA SEPTEMBER 1914

FØRSTE METODISTKIRKE KUNGDU

Pigar mzuri sana.

Amen.

Goddag, pastor. Her er posten. Undskyld forsinkelsen-

-men jeg blev opholdt i Limbasi. De ved jo, hvordan det er...

Godmorgen, Mr. Allnutt. Nu er de her endelig... mine rosentræer.

-De bliver vel til te? -Ja, tak. Det trænger jeg til.

Belgierne vil skælde mig ud, når jeg kommer tilbage til minen.

Men jeg bliver ikke fyret.

Jeg er den eneste, der kan holde dampen oppe på "Afrikas Dronning".

-De bruger sukker, ikke? -Jo, tak. Et par skefulde.

-Og mælk? -Ja, det stemmer.

-Brød og smør? -Ja, tak.

Mange tak.

Hør min mave. Man skulle tro, der var en hyæne derinde.

-Tag lidt mere brød og smør. -Tak, tak. Undskyld mange gange.

Underligt, ikke? Tænk, at en mave kan lyde sådan.

-Tag en kiks, Mr. Allnutt. -Tak, miss.

-Herbie Morton er blevet biskop. -Hvad?

-Hvem er han, min ven? -Herbie er blond, lidt yngre end jeg.

Han sang solo til mindekoncerten. "Hellig, hellig."

-Ja. Men det er jo så længe siden. -Han er altså biskop nu.

Herbie er vel 4-5 år yngre end jeg. Overraskende, faktisk.

Han var ikke nogen udpræget selskabelig mand som elev.

Men han blev jo godt gift.

Fabrikantens enke. Hvad hed han nu? Briggs? Alfred Briggs.Sæbespåner.

Mrs. Alfred Briggs... Men jeg er naturligvis glad på Herbies vegne.

-Jeg kan ikke gøre for det. -Mere te, Mr. Allnutt?

Nej, tak. Jeg skal være tilbage til minen senest i morgen aften.

-Bliv til middag, Mr. Allnutt. -Desværre.

-Nu bliver jeg væk nogle måneder. -Hvad så med vores post?

Der kommer ingen post et stykke tid. Tyskerne stopper den.

-Hvorfor i himlens navn gør de det? -På grund af krigen i Europa.

-Mellem hvem? -Tyskland og England.

-England? Mener De virkelig krig? -Det påstår de.

-De giver hinanden skylden for det. -Hvad ved De om det?

Lad mig se... Frankrig er med i det og alle de små lande.

Østrig, Ungarn, Belgien, Spanien. Jeg har glemt, hvem der er sammen.

-Kan De ikke fortælle mere? -Jeg skal forhøre mig i Limbasi.

-De ser os som fjendtlige agenter. -På dette gudsforladte sted?

Gud har ikke forladt dette sted. Det er min bror et levende bevis på.

Tag det ikke ilde op. Men krig er der i al fald. Nå, jeg må jeg nu.

-Tak for teen. Pas på Dem selv. -Farvel. Tak skal De have.

Han er canadier. Det her angår jo også ham.

Burde vi ikke tage til Limbasi, mens vi kan?

Den gode hyrde svigter ikke sine får, når ulvene kommer.

Vi beder Gud velsigne Englands våben og hjælpe landet gennem prøvelsen.

Rose, gå ind i huset. Hvor vover De at gøre sådan?

Tal tysk. Jeg forstår ikke engelsk.

Samuel...!

Der er du jo. Og uden din hat. Hørte du ikke, at jeg kaldte?

Vi skal så nu. Det er allerede august.

Det spiller jo ingen rolle, når man sår i Centralafrika.

Afrika?

-Du har det slet ikke godt. -Afrika?

-Jeg hjælper dig af tøjet. -Rose...

Bror... Min kære bror!

Herre, slå amalekitterne...! Slå dem sønder og sammen.

Amen.

Koldt og tåget. Hvor er Rose? Rose, er du nede i butikken?

-Hent en kop god, varm te. -Jeg er her hos dig, kære bror.

Jeg læste, så meget jeg kunne. Hebraisk, græsk. Jeg er uden evner.

Hvis jeg ikke klarer eksamen, melder jeg mig som missionær.

Også Rose. Hun er ikke smuk, men hun kan også tjene Herren.

Gud har vigtige opgaver, selv til hende.

Jeg vil lægge bøgerne til side og holde op med at studere.

Består jeg ikke, ved jeg, at Gud har andre planer med mig.

Ske Din vilje. Men, Herre... hvis det er Din vilje...

...så lad mig gøre et godt arbejde. Giv mig et kald her i England.

Min mor vil blive så stolt. Herre, jeg har virkelig forsøgt.

De har altså også været her?

Da jeg sidst gik herfra, hørtes trommerne i skoven.

Mine drenge klagede og rullede med øjnene. Jeg spurgte hvorfor.

Trommerne sagde, at soldaterne samlede folk sammen-

-og brændte byerne ned, så de ikke havde noget hjem at gå tilbage til.

Der var kaos, da jeg kom til minen. Mine drenge løb ind i skoven.

De vil nok gøre de indfødte til soldater og overtage hele Afrika.

-Hvor er pastoren? -Derinde. Han er død.

Det er jo forfærdeligt.

Hvis de skyder en harmløs præst, er ingen af os sikre.

De skød ham ikke, men de kunne lige så godt have gjort det.

Det gør mig meget ondt. Andet kan jeg ikke sige.

-Hvornår døde han? -I morges.

I dette klima er det nok bedst at begrave ham hurtigst muligt.

Hvis De ikke har noget imod det... Har De en spade?

-Bag ved huset. -Han skal vel begraves i skyggen?

Mens jeg graver, kan De pakke det, De vil have med.

-Vi må væk, før tyskerne kommer. -Hvorfor skulle de det?

De leder efter "Afrikas Dronning". De vil have fingre i hende.

Den er fuld af dynamit, konserves, gasrør. Det vil tyskerne have.

-Tyskerne... -Vi kan tage til en fredelig ø.

Der kan vi beslutte, hvad vi skal gøre. Jeg skynder mig.

Nu må vi af sted... mens vi kan.

Undskyld mig.

-Vil De tage roret? Kom. -Jeg kan ikke styre.

Lidt mere til styrbord. Nej, til den anden side.

Det gik jo fint. Vi er i god behold, men hvad gør vi nu?

Vi har rigelig med proviant.

2.000 cigaretter, to kasser gin. Vi kan blive her i flere måneder.

Her kan vi vente til krigens ende. Her er desuden rindende vand.

Vi kan ikke blive her, til krigen er slut, Mr. Allnutt.

Ikke det? De har kortet. Så vis mig vejen ud.

Briterne vil afgjort angribe. Spørgsmålet er fra hvilken side.

Måske via jernbanen til Limbasi. Så er vi mellem tyskerne og dem.

-De kan komme fra øst. -Næppe gennem den skov.

Vi sidder i saksen.

Men de kommer i al fald ikke op ad Congofloden. Så må de over søen.

Det går ikke, så længe "Louisa" er der. Et dampskib på 100 ton.

Tyskerne fik det hertil i sektioner. Hun slår alt. Hun har en 6-pounder.

-Hvad er det? -En kanon. Centralafrikas største.

Uden "Louisa" var det ikke noget problem.

Tyskerne ville være chanceløse, hvis vore tropper kom over søen.

Men det bringer ikke os nærmere hjem.

Ulanga-floden her løber ud i søen, ikke?

Jo. Men De kan glemme alt om at sejle der i denne pram.

-Hvorfor det? -For det første er der Shona.

Tyskerne har et fort ved floden. De ville omgående sænke os.

Og så er der 160 km med fossende strømfald.

Og derefter hedder floden noget helt andet. Bora.

Folk vidste ikke, at det var den samme flod, før Spangler...

-Ja, han sejlede ned ad den. -I en kano med indfødte roere.

-Han tegnede det kort, De har. -Mr. Allnutt...

Hvad er der i kasserne med de røde bånd?

-Sprængstoffer. -Er det farligt?

Nej, det kan tåle vand, man kan sætte ild til det...

...og slå på det, uden at det eksploderer. Der kræves en detonator.

-Jeg kan kaste det over bord. -Nej, vi får måske brug for det.

Hvad er det for lange, runde, torpedolignende tingester?

-Det er ilt- og brintbeholdere. -Mr. Allnutt?

Jeg er her stadig. Der er ingen steder at gå hen på en lille båd.

-De var maskinist i minen, ikke? -Ja, jeg kan lidt af hvert.

-Kan De lave en torpedo? -Hvabehar?

-Kan De lave en torpedo? -En torpedo?

Jeg kunne lave en bombe, men torpedoer er noget helt andet.

En torpedo er en indviklet ting. Der er gyroskop, trykkamre...

Men alt det skal vel kun bruges til at drive den frem, ikke?

-Ja... og ramme målet. -Vi har jo "Afrikas Dronning".

Hvis vi fyldte beholderne med sprængstof, lod dem stikke frem-

-på siderne og så sejlede ind i siden på et skib...

...ville de eksplodere som en torpedo, ikke?

-Ja. Med en detonator, så... -Vi styrer bare båden mod målet...

-...og springer af, før den rammer? -Ja. Men der er en lille hage.

-Der er ikke noget at torpedere. -Jo, der er noget at torpedere...

-"Louisa". -Nej, nej... Det går ikke.

-Vi kan ikke sejle ned ad Ulanga. -Spangler kunne. Vi har ikke prøvet.

Jeg har heller ikke forsøgt at begå selvmord. De ved intet om både.

De nægter altså at hjælpe Deres land i nødens stund, Mr. Allnutt?

-Sådan ville jeg ikke udtrykke det. -Hvordan ville De så udtrykke det?

Som De vil, men De tager ansvaret.

-Så går vi i gang. -Nu?

-Solen går ned om to timer. -Vi kan nå langt på to timer.

-Så må jeg fyre op under kedlen. -Gør det, Mr. Allnutt.

"Kan De lave en torpedo? Så gør det, Mr. Allnutt."

Lidt mere til styrbord! Ja, sådan. Det går fint.

-Det er jo ret let, Mr. Allnutt. -Man må lære at læse floden.

-Læse floden? -Kan De se helt der fremme?

Det ligner en gren. Den urolige overflade betyder, der er lavt vand.

Vi stikker ikke dybt, så vi kan sejle lige over. Andre ville gå på grund.

Når vandet er roligt som derovre, betyder det så en sten, Mr. Allnutt?

Enten det eller en flodhest. Dem skal man ikke ramme.

De bliver så vrede. Der er kun plads til os to i båden.

-Hvad var det? -Pumpen bliver fuld af slam og rust.

Man bliver nødt til at sparke til den.

En af mine drenge tabte en skruetrækker i sikkerhedsventilen.

-Hvad, hvis De ikke sparker til den? -Så vil kedlen eksploderet.

Hvorfor er motoren i gang, når vi sejler ned ad strømmen?

Ellers kan vi ikke styre.

Hvis jeg slukker motoren, når vi passerer strømfaldene, er vi dødsens.

Mr. Allnutt, hvorfor skiller De ikke ventilen og fjerner skruetrækkeren?

Det gør jeg også en dag. Men jeg kan lide at sparke til den.

Jeg har ingen anden.

Her er ret varmt, må jeg sige.

Jeg trænger til en drink. Tillader De...

Vil De også have et glas?

-Hvad er det? -Gin.

Er der noget galt?

-Hvad siger De til en kop te? -Det ville være dejligt.

Det smager nok lidt af rust, men man kan jo ikke få alt.

Jeg flytter lige den her.

-Sukker, miss? -Ja, tak.

-Lidt aftensmad? -Det er for varmt til at spise.

Hvor længe har De været herude?

-Cirka ti år. -Hvor i England kommer De fra?

-Midlands. -Det lyder skønt.

Får De aldrig hjemve?

Jeg savner søndagseftermiddagene. Freden og roen.

Jeg sov altid rusen ud søndag eftermiddag.

-Den er udmærket. -Ja, ikke værst.

-Hvad bragte Dem til Afrika? -Vi kom for at bygge en bro.

Jeg ved ikke, hvorfor de ville have den bygget...

-Men hvorfor gik hønen over vejen? -Hvabehar?

Ikke noget. Af og til ønsker jeg, at jeg var hjemme igen.

Intet er så opkvikkende som larmen og musikken en lørdag aften.

Resten af ugen bestemte chefen. Her var jeg min egen chef, indtil...

-Har De set krokodiller, miss? -Nej.

Her er for dybt, og strømmen er for stærk.

-Det ville være skønt med et bad. -Ja, virkelig.

Jeg kan bade ved ankerkæden, så kan De blive ved agterenden...

Hovedsagen er jo, at vi ikke kigger.