Eileen

Eileen!

Eileen! Jeg har brug for formular I-37.

- En overførselsformular? - Nej. Klientindtag. I-37.

Hører du efter? Hun er uduelig.

Dr. Frye skal skrive under. Han sidder nok og sover på sit kontor,

Ja. Måske skulle vi vække dr. Frye.

Pust ham kærligt i øret. Det elsker han.

Lad Eileen være, hun er træt.

Er det problemet? Jeg troede måske, hun havde det røde.

Jeg får i det mindste det røde.

Ja. Men ved du hvad? Det varer ikke evigt.

Snart er du gammel ligesom os.

Fru Jocelyn til venteværelset.

Selvom vi alle kommer til at savne den gamle ørn...

så skal I alle byde dr. Fryes afløser velkommen på mandag.

En dygtig, ung læge.

Jeg håber, I drenge tager hende alvorligt.

Jeg tager hende gerne. Helt alvorligt.

Jeg tror, du kommer til at tage din insulin og din pension.

- Mere kan du nok ikke klare. - Det er rigtigt.

Jeg kommer til at savne al morskaben herinde.

Hurra for dr. Frye!

Hurra!

Jeg ser ikke meget til Anne for tiden.

Ja, der er mange knuste hjerter derude.

- Hej, skat. - Hej.

Hvordan har din far det?

Han har det godt.

Ved du hvad? Min omgang.

Tak.

Gå indenfor og hold kæft!

- Hold selv kæft! - Dunlop, hold kæft.

- Hold din egen kæft! - Røvhul!

- Jeg vil... - Hvad sker der, kammerat?

Du kan pisse af. Den skide lutheraner ved siden af, er problemet. Ikke mig.

Ingen har klaget. Vi vil bare sørge for, at du kommer godt hjem.

- Far? - Er jeg måske i fare?

Jeg sørger for sikkerheden i nabolaget. Hvad gør du?

- Eileen, gå indenfor! - Far, kan vi...

Kom nu. Du laver postyr.

Tro mig, Eileen, ingen forventer noget af dig.

Okay. Gå indenfor.

Skide lutheranere. Jeg har altid hadet dem.

- Far, lad os gå indenfor. - Sig, de skal skride.

- Du kan ikke herse rundt med folk. - Siger hvem?

- Ved du, hvem den fyr var? - Vi har styr på det, chef.

- Tag det roligt. - Tag det roligt! Det kan du selv gøre.

- Du er ikke politibetjent længere. - Ja, ja.

De tvang mig på pension, fordi jeg var for god til det.

- Giv mig en drink. - Jeg må gå.

Fint, tag hen på stationen, Buck. Giv mig en drink.

Ring, hvis der er noget. God jul.

Kom her. Hvad lugter her af?

- Har du jokket i noget? - Nej. Hvad lugter det af?

Et ådsel.

Måske skulle du holde afstand.

- Ja, jeg holder afstand. - Hvad fanden laver du?

Måske skulle du være mere sød ved mig.

Ingen andre ville finde sig i dit lort.

Så skrid. Jeg har Joanie. Hun ville aldrig lade huset forfalde.

Hun er en ægte kvinde, din søster.

Hun lugter som en kvinde. Hun forstår at passe et hus!

Men hun bor her ikke. Og hun er gift.

Ja, fordi hun er ikke bare medløber.

- Og hun gider ikke snakke med dig! - Ja, sikkert nok.

For hun har sit eget liv. Hun har gjort noget ud af sig selv.

Så siger vi det, far.

Få dig et liv, Eileen. Vågn op.

Lort.

Nej, sgu.

Godt, hør her!

Som I ved, skal vi til revision i det nye år.

Vi må stramme vores procedurer...

og implementere nye strategier...

baseret på vigtige nye fremgangsmåder.

Og i den forbindelse vil jeg introducere dr. Rebecca St. John...

vores nye fængselspsykolog.

Hun fik sin doktorgrad fra Radcliffe.

Harvard.

Vi er ikke Harvard-folk, men mon ikke vi kan holde trit med hende...

og forhåbentlig kan hun holde trit med os, mens vi holder trit med dem.

Hun er køn, men hun er skam også klog.

Hvor meget koster en med glasur?

De er gratis.

Det var for sjov.

Jeg hedder Rebecca.

Det vidste jeg godt.

Hvor går jeg hen for at nette mig?

- Det kan jeg vise dig. - Godt. Tak.

- Må jeg tage din jakke? - Så sødt af dig. Tak.

Denne vej.

- Hvad sagde du, du hed? - Eileen.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Hvor kommer du fra?

Oprindeligt fra New York. Manhattan.

Jeg kunne ikke udstå Cambridge, alt for snerpet.

Der gik et par interessante mennesker der...

men jeg trængte til en pause, lidt frisk luft.

Og jeg elsker stranden.

Godt.

Toogtredive.

Og så 2-4.

Fireogtredive. Det er næsten mine mål.

Nogle kvinder mener, deres figur er det vigtigste i livet.

Det synes jeg, er ynkeligt.

Jeg er helt enig. Sådan tænker min søster, og hun er ikke for klog.

Godt. Det vil sige, vi to har bedre ting at tale om end vores figurer.

Selvom det ikke er en populær holdning, vel?

Jeg er ligeglad med, hvad der er populært.

Jamen, du er en ren Katharine Hepburn.

Det er sjældent, man ser unge kvinder med gåpåmod.

Sådan er jeg også. Jeg skider på, hvad andre synes.

De er sikkert bange for dig.

Moi?

Godt. Vi ses.

Hvert år afholder vi en særforsamling for at fejre Jesu Kristi fødsel.

Og hvert år er der en af jer slyngler, som ødelægger det for os andre.

I har ødelagt julen for sidste gang...

for i år skal i sidde på hænderne og holde ædespalten lukket.

Hvis jeg ser nogen, som bider, sparker, skriger, skubber...

ler, klager, eller jeg hører en eneste skæv kommentar...

kommer i direkte i hulen.

Og nu...

er det min ære at kunne takke folkene fra Mount Olive...

som igen i år hjalp mig med optoget, og præsentere "Jul i Fængsel."

Jeg vil dræbe nogen til jul!

Hold kæft!

Hvad skal jeg dog gøre?

Jeg blev dømt til at sidde indendørs i tre år med uvorne drenge som mig selv.

Masser af tid til at planlægge fremtidige ugerninger.

I mellemtiden kunne jeg måske læse en bog.

Du kan ikke læse, dit røvhul!

Hvad sker der lige nu?

Se koen, min søn!

Flotte patter!

Josef, jeg er træt. Kan vi hvile os i stalden derhenne?

- Billigere end at bo på hotel. - Du er så god, Josef.

Du har bragt os her for at skrives i mandtal.

Hold kæft noget lort!

Hov!

- Hej, Bob. - Hej, skat.

Den her og en pakke Lucky's.

- Er det en lykkedag? - Ja, mon ikke.

Ja. Cigaretter er dejlige.

Pas på, der ikke går ild i dig.

Du er i godt humør. Fejler du noget?

Nej, far.

Du ser sjov ud med den tingest i munden.

Havde du en god dag, far?

En god dag?

Jeg ved ikke rigtigt. Det var en dag som alle andre.

Hvorfor spørger du?

Jeg havde en fantastisk dag.

Nå?

Der var et stort slagsmål under juleforestillingen.

En fyr fik brækket nøglebenet...

og jeg måtte udfylde en masse papirer for inspektøren.

Ikke aske på gulvet, det er så kikset.

Men... det var én af de dage, man aldrig glemmer.

Ja? Dage, jeg ikke glemmer.

Lad mig tænke mig om.

Den 16. december, 1944.

Den første gang, jeg havde en død mands hoved i mit skød.

Sikke et spild.

Der var minusgrader og det sneede.

Ligesom her og nu.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom tilbage.

Måske fordi du havde en kone og to børn.

- Jeg elsker stranden. - Tillykke.

Efter krigen er jeg ikke meget for strandture.

Ellers noget? Hvad med Polks knægt? Har han sagt noget endnu?

Polk, drengen som dolkede sin far...

som var en god panser, for det meste.

Hvad slags barn kunne dræbe sin far?

Dolkede ham, mens han sov, foran moderen.

Og så sætter han sig bare ned og benægter ingenting.

Han siger ikke et ord under retssagen.

Psykopatisk.

Men jeg skal ikke være bange for, at du finder på den slags, vel?

Du er en pige. Jeg kan ikke forestille mig dig med en dolk.

Hvad med en pistol?

Ja, det kan jeg.

En dag...

hvor du har fået nok, når du vil...

smutte.

Måske når jeg er død og borte,

og du ikke har andre, hvilket du ikke får.

Så kan jeg forestille mig det.

Men du gør det aldrig, vel?

For du er for god.

Giv mig en smøg. Hvad er de, Old Gold?

- Nej. - Jeg kan lide Old Gold.

Det ved jeg godt.

Ups. Har du brug for hjælp?

Nej. det går. Jeg er bare klodset.

Du skulle se mig, jeg er en total klodsmajor.

Lee Polk.

Det ser man ikke hver dag.

Ja, det er grusomt.

Lidt nattelæsning?