Anne of Green Gables: The Continuing Story - First Season

Sommeren 1915

Anne!

Goddag.

Ih, altså!

Tænk engang. Du har overhovedet ikke forandret dig.

Det har du heller ikke. Jeg har glædet mig sådan.

Nej, lad være. Tak for hjælpen.

Alan?

Det må være 100 år siden, du hev os i rottehalerne.

Mind mig ikke om det, Anne.

- Hvorfor er Alan ...? - Han bliver godt betalt, Anne.

Jeg krævede, at Fred hyrede en chauffør, med alle vore gæster.

- Brug dine penge på din familie. - Du er også familie, Anne.

Og jeg skal jo bruge tante Jos arv på en eller anden måde.

- Tak. - Det var så lidt.

Det er underligt at se så mange unge mænd i uniform.

Se! Det er Chania Shane -

- og Wilf Bell. Det er, som om de skal på skovtur.

Om 1/2 år er vanviddet i Europa slut, og vi slipper for at høre mere om krig.

- Anne, vi skal have en skøn ferie. - Ligesom i gamle dage.

Mærk luften, Diana. Så dejligt dufter der ikke i Halifax.

Det lød, som om du var glad for Hopetown Børnehjem.

Det må have været hårdt at sige farvel til eleverne.

Lad os køre forbi Grønnebakken. Jeg har ikke været der, efter Marilla døde.

Får midt på hovedgaden! Den mand er ikke rigtig klog.

- Jeg er alligevel helt syg efter at gå. - Nej, Anne.

Anne er så irriterende spontan.

- Drej om ad Grønnebakken, Alan. - Javel, frue.

Anne, vent!

Vent, vent!

Anne!

Vent! Vent!

Jeg har knækket en hæl.

Jeg skulle have advaret dig.

Mr. Harrison har ladet det forfalde fuldstændig. Han lejede det ud.

Marilla og Matthew ville være knust.

- Pas på! - Flyt dig!

Kom herind...nu!

Ville De noget?

Jeg voksede op her. Det var et dejligt hjem.

- Det her hul? - De har ingen respekt for fortiden.

Forsvind.

Anne, lad være. Du kunne ikke have gjort noget.

Mr. Harrison skal få en ordentlig skideballe, når jeg ser ham.

Det var Marillas liljer.

De var så smukke.

Lad være!

- Kom med din sko! - Nej!

Du godeste. Det virkede.

Det var mine yndlingssko.

Jeg skulle have købt gården for pengene -

fra min bog og mine artikler.

Anne, du kan ikke skrive fortiden om.

Glem nu dine problemer. Du skal nok få det rart hos os.

Tante Josephines penge har gjort mit liv så let.

Fred er den yngste direktør i bankens historie. Ikke også, skat?

Min lille arv har heller ikke skadet hans karriere.

- Jeg laver jo ingenting. - Du har passet vore forretninger flot.

Nej, jeg passer bare mig selv.

Fred er så beskeden.

Han har vist sig at være en vidunderlig far og en god mand.

Sarah? Vær sød at tage børnene med op ovenpå.

- Kom og kys mor godnat. - Godnat, mor.

- Godnat, tante Anne. - Godnat, skat.

- Så går vi. - De foretrækker deres far.

Det er en skøn aften. Lad os tage teen i haven.

Det er et godt hus at skrive i.

Tænk, hvad du kunne skrive, hvis du blev hele sommeren.

Det er et stort "hvis". Diana, jeg kan ikke lide at trænge mig på.

- Hvad er der galt? - Vi har alt.

Men han kysser mig ikke engang godnat mere.

Det gør mig ondt.

- Har I ikke prøvet at snakke om det? - Fred har aldrig været snakkesalig.

Men hans tavshed er anderledes nu. Han ruger over krigen.

Det er fordelen ved forlovelser. Du og Gil forandrer jer aldrig.

Det er, fordi vi aldrig ser hinanden.

Hvis I udsætter brylluppet, bliver du gammeljomfru.

Når Gil slutter på Bellevue Hospital til august...

Hvor vover du at nægte mig glæden ved at planlægge dit bryllup?

I august skal vi bare finde en dato.

Anne, vær nu ikke så koket.

Du kan flytte tilbage med det samme. Det skal blive, ligesom da vi var børn.

- Sarah! - Hvad med Gilbert?

Anne og Gil Blythe skal giftes.

Og det skal ikke være en tarvelig affære.

Og Fred skal også hjælpe til. Det bliver et fælles projekt.

En ting ad gangen. Først taler vi med Gilbert.

Lad mig tale med Gilbert.

- Først sender vi ham et telegram. - Nej...

Hvor har jeg dog savnet dig hele sommeren, Gil...

...blandt de skønneste minder... om forgangne dage.

- Det er fint. - Dér.

I mindet om skønne forgangne sommerdage -

vor fortid, vore venner...

Kom du noget til?

Forhåbentlig intet brækket eller stødt?

Kun min stolthed. Gil, hjælp mig op.

Nu er jeg både blind og et stort fæ.

Hvis jeg var blind, ville jeg aldrig glemme dit ansigts konturer.

- Hvorfor sagde du ikke noget? - Jeg ville se dig i kød og blod.

- Jeg vil spørge dig om noget. - Ja.

Lad os spadsere lidt på stien.

Hvis Diana bestemte, blev vi gift i denne uge.

Vi har været forlovet så længe, at folk sikkert tror, vi har været gift i årevis.

Hvad ville du spørge mig om?

Jeg skal træffe en beslutning, der kan vende op og ned på vore planer.

Hvad?

Bellevue Hospital har bedt mig blive året ud.

- Vi var enige om... - Ja.

Det er en stor chance. Jeg ved, du ikke har villet med til New York før...

Beder du mig om at tage med dig?

Jeg kan ikke klare et år til uden dig.

Jeg vil også være sammen med dig.

Så tag med mig med det samme.

Vi rejser øjeblikkeligt.

Jeg kan ikke blive lykkelig andre steder.

Det er her, jeg vil bo.

Så mange minder er bundet til dette sted.

Gid jeg kunne have gjort noget.

Vi bærer begge dette sted i sjælen. Gid vi kunne blive gamle sammen her.

Hør nu.

Vi har stadig et par år for os.

Jeg rejser.

Hvad?

Til New York. Men først på prøve.

- Men lov mig, at vi stifter familie her. - Det lover jeg.

New York er spændende for en forfatter.

Verdens bedste forlag ligger dér.

- Er du sikker? - Jeg er kun sikker på én ting.

At jeg elsker dig skandaløst højt.

Kom. Vi må fortælle det til Diana og Fred, før de sender indbydelser ud.

Det er her. Winfields Forlag.

Du skal ikke være nervøs.

Det er utåleligt at have "uanselighed" prentet i sjælen.

Mr. Winfield afviser vel også mit manuskript.

Det er et lille forlag. Og de har næppe inviteret dig for at sige nej.

Godmorgen, sir.

Jeg går i graven uden at blive begrædt, hædret eller besunget.

Men ikke uden at blive udgivet. Anne Shirley. Dr. Powell.

- Det er mig en ære. - Tak for chancen.

Deres bog er vidunderlig. Gamle Winfield har lovet mig at overveje den.

Det er det mindste, jeg kan gøre for vor fremmeste unge læges forlovede.

De skal ikke acceptere mindre end 10% i royalty fra den gamle tyran.

Undskyld.

Jeg har en aftale med mr. Palmer Winfield.

- Navn? - Miss Anne Shirley.

Miss Shirley til mr. Winfield. Tag trappen op til 6. sal.

Tak.

Miss Shirley.

- Goddag. - Sæt Dem endelig ned.

Sikken trappe. Hvordan går det, sir?

Elendigt. Der er nedgang i bogsalget.

Vore omkostninger er helt i skoven.

Det er mr. Owen, som er chef for fiktionsafdelingen.

Tak, fordi De ville tage Dem tid til at mødes med mig...

Tak dr. Powell. Han skar engang en svulst ud af mig -

- og forlængede min ulyksalige eksistens.

Måske skulle vi komme til sagen.

Vi læste manuskriptet, dr. Powell sendte os.

Det er jo levende og fængende.

Ja, De har nok en fremtid for Dem som forfatter.

Men ikke her. Det er ikke velgørenhed.

Vi har aldrig udgivet kvindebøger.

Vort speciale er spænding. Krimier og bøger for rigtige mænd.

Men da mændene ikke køber så mange bøger på grund af krigen -

- vil vi gerne udvikle spændingslitteraturen for kvinder.

Vi har brug for nogen, der kan finde historier, der appellerer til kvinder.

Jeg kan lugte en god bog, før jeg åbner den.

Ja. Mr. Owen vil gerne oplære Dem som juniorredaktør.

Men måden, man finder materiale på, er yderst subjektiv.

Jeg kan godt finde forfattere, som kvinder vil læse -

- hvis jeg stadig må indlevere mine egne manuskripter.

Så skulle de opfylde vore kriterier, miss Shirley.

Ja?

Jeg har aldrig udgivet noget, jeg ikke brød mig om. Det har virket i 40 år.

De vil kunne lide det, jeg finder, sir. De vil fatte tillid til mig.

Jeg finder en lille krog, miss Shirley kan arbejde i.

Kom, miss Shirley. Der skulle være et skrivebord under alt det dér.

Researchafdelingen finder Deres lister.

Mit kontor ligger lige dér.

- Miss Shirley? - Undskyld.

Jeg gik og indsnusede atmosfæren.

Det er Jack Garrison Jr., Amerikas førende krimiforfatter.

Hans spionbøger er solgt i 1/2 mio. eksemplarer, før de er skrevet.

Find mænd, der kan skrive sådan for kvinder, ellers spilder De tiden.

Jeg spilder sjældent tiden.

Og hvis jeg troede, kun mænd kunne skrive, fandt jeg nok intet interessant.

Jeg bør måske nævne, at vi aldrig har udgivet en kvindelig forfatter.

Aldrig.

- Pokkers også! - Lad mig, doktor.

Godt. Du gør det færdigt, Gil.

Kom ind til bestyrelsesmødet om en halv time.

Jeg har desværre ikke kraft til fortsat at tjene denne institution -

grundet mit svigtende syn.

Denne unge mand er den fremmeste kirurg i sin klasse, og jeg kan tilføje -

på hele institutionen.

Han bliver året ud, men han har evnerne til at overtage mine pligter -

- som permanent medlem af administrationen... om en måned.

Sir, jeg er meget smigret. Men gid De havde talt med mig om det først.

Jeg måtte vide, hvor bestyrelsen stod. Jeg kan jo ikke operere mere.