Solomon and Sheba

Dette er grænseområdet mellem Egypten og Israel.

Det er i dag, som det var 1000 år før Jesus fra Nazarets fødsel.

Selv dengang var dette grænseområde optændt af had og konflikter.

Hver side brystede sig af deres spioners dygtighed,

men de var altid selv på vagt.

Davids soldater var kommanderet af hans søn og tronfølger Adonija, prins af Israel.

- Der kommer en stridsvogn. - Stop det fjols, hvem han end er.

- Prins Salomo. - Er min bror her?

Prins Adonija er på toppen af bakken. Følg mig.

Salomo. Hvad laver du her?

Vi hørte, at egypterne var på krigsstien. Jeg tænkte, I behøvede hjælp.

Du er bedre til at synge end at slås.

Vores far David var en sanger, men han er også en mægtig kriger.

- Hvor er egypterne? - De ville fange mig

ved at løbe ind i vores lejr og dræbe os, mens vi sov, men vi sover ikke.

- Giv mig dine ordrer. - Denne leg er ikke for dig, bror.

Sådan anskuer jeg det ikke. Jeg kæmper ved din side.

- Sejrens sværd. - Og Guds skjold.

Spred jer, og dræb dem alle.

Nu angriber vi.

De skal trække sig tilbage.

Igen vil Farao have grund til at huske navnet Adonija.

Lad ham skrive det med blodet fra sine døde.

For længe er denne jord blevet badet i blod.

Er du ikke blodtørstig mere, nu hvor slaget er ovre?

Efter at opleve sejrens herlighed føler man fredens herlighed.

Fred er for kvinder og børn.

Lad mig rense min mund fra stanken af egypterne.

Skål for en ny sejr vundet af prinsen af Israel.

For krigerprinsen, Adonija.

For din storhed. Gid den må øge Israels storhed.

Riget ville være mægtigere, hvis jeg ikke var underlagt min fars kommando.

Forsvar, men angrib aldrig.

Når jeg er konge, vil mine fjender ikke have nogle tilflugtssteder.

Jeg vil forfølge dem ind i deres egne byer.

- Vi vil jage dem som hunde. - Vi vil slå dem på flugt.

Han blev fundet blandt de døde, men han er ikke egypter.

Sæt ham ned.

Farao har lejesoldater, men jeg har aldrig set en som ham.

- Hvor kommer du fra? - Jeg tjener Hendes Majestæt.

- Dronningen af Saba. - Dronningen af Saba?

Vi er lang vej fra Saba. 4000 kilometer.

Hvor dronningen af Saba går, der går jeg, soldat i hendes livgarde.

- Hvorfor kæmper en sabaner imod Israel? - Jeg kæmper, hvor dronningen befaler.

Min dronning førte sine tropper op imod en gruppe barbarer.

Jeg sender dit hoved til din dronning som tegn på min agtelse.

Nej. Vis ham den respekt, som en soldat bør vise en anden.

Forbind hans sår.

Skån ham.

Af hensyn til min kære brors blide hjerte.

Dronningen morer sig med at sende mænd over vore grænser

for at dræbe israelitter, som var hun i cirkus.

Jeg tvivler på, hun ville more sig her.

Hezrai.

Hvad laver kongens finansminister her? Flere ordrer?

Nej, Deres Højhed. Hvis det var tilfældet, ville det være en lykkelig mission.

Jeres far, kong David, ligger for døden.

Han gik i koma og er ikke kommet til bevidsthed.

Hans læger er ikke forhåbningsfulde.

Josiah, lad os ride til Jerusalem.

- Hil Adonija, konge af Israel. - Hil Adonija. Hil kongen.

Det er ikke din ret at virke som konge. Disse ord står i Loven:

"Han skal salves ved Gihon-kilden

og krones under tilstedeværelse af præsten og de ældste i stammen."

Din lov er de hellige skrifter. Min er sværdet.

Hvorfor tier du? Er jeg ikke Davids retmæssige tronfølger?

- Tænker du ikke først på din far? - Livet er for de levende.

Når jeg ved, David ikke lever mere, vil jeg være den første, der erkender dig.

Jeg vil følge Dem, Deres Højhed.

Vi kan nå Jerusalem ved daggry.

Lad Salomo bekymre sig om de døde. Jeg tænker på de levende.

Jeg har et anliggende med dronningen af Saba.

Vi må ride hurtigt for at overhale hende.

Heste.

Kom så.

Stands.

Flyt jer.

I Israel giver jeg ordrerne.

Ærgerligt, vi ikke traf hinanden i går aftes, da du besøgte min lejr.

Hvem er du?

- Kongen af Israel. - Han lyver. Han er en bedrager.

Kongen er en gammel mand, der er svækket af alderdom.

Er det derfor, du mente, det var sikkert at slå sig sammen med egypterne?

Giv mig tilladelse, og jeg vil fjerne dem fra vejen.

Tror du, at du kan klare dig bedre nu end i går aftes?

David ligger død i Jerusalem. Jeg, Adonija, er hans tronfølger.

- Vi vil ikke forhandle med israelitterne. - Lad ham tale ud, Baltor.

- Hvilken tjeneste søger du? - Hvis det handlede om tjenester,

- kunne jeg bringe jeres dødes hoveder. - Dræb ham.

- Dit eget hoved er ikke sikkert. - Stille, Haran.

Jeg forfulgte dig ikke for at bede om tjenester, men for at give dem.

Hvilken tjeneste kunne en israelit skænke dronningen af Saba?

Et dobbelt så stort rige, som det hun regerer over.

Giv afkald på din alliance med Farao. Lad dit banner vejre ved siden af mit.

Når jeg har styrtet ham, vil jeg give dig hans land, der grænser op til dit eget.

Og hvis jeg afslår din gavmildhed?

Så vil jeg slynge dig ned i det samme støv, der vil kvæle Farao.

Det er dit valg. Storhed med Israel eller katastrofe med Egypten.

Usle hund.

Mine forfædre sad på et mægtig lands trone,

mens dine stadig kravlede på hænder og knæ og spiste insekter.

- Er det dit svar? - Her er mit svar.

Hil kongen af Israel.

- Kommer jeg i tide, Abisjag? - Han lever stadig.

Din mor og jeg har konstant været ved hans side.

- Vi må bevare håbet. - Mine bønner er blevet hørt.

At du er her, mens din far kan give dig sin velsignelse.

- Mor. - Min søn.

Fortvivl ikke.

- Er der håb? - Hans hjerte slår stadig,

men hans åndedræt er så svagt, at spejlet ikke bliver dugget til.

Min far. Min konge.

Lad mine bønner kalde dig tilbage fra skyggerne.

Herrens har givet mig fred.

I min drøm så jeg dit ansigt hele tiden.

Nu er jeg her, fader.

- Hvor er din bror? - Han blev forsinket med sine tropper.

Han er soldat før alt andet.

Send end besked om, at jeg befaler, han vender tilbage.

Det skal ske.

Hvil dig, indtil din styrke vender tilbage.

- Bring mig profeten Nathan. - Jeg er her, store konge.

Tilkald de ældste fra de 12 stammer og rådet.

Jeg har fået en åbenbaring fra Gud.

I er blevet tilkaldt på kongens befaling. Hør hans ord.

Er der ikke noget nyt fra kurererne, der skulle hente Adonija?

Nej, herre, ingen er vendt tilbage.

Så må jeg handle uden ham.

40 år har jeg regeret over jer.

Jeg har været jeres far, og I har været mine elskede børn.

På nær det minde af mig, der vil tage plads i jeres hjerter,

jeg vil kun efterlade et mindesmærke: Enheden af Israel.

Symbolet på de 12 stammer, der sloges om herredømmet, da de var adskilt,

men nu står de ældste fra stammerne foran mig, sammenknyttede

I en urokkelig enhed.

Du var den sidste, der første din stamme ind i unionen, Ahab.

Som tegn på din loyalitet, skænkede du mig dit eneste barn, Abisjag.

Jeg har elsket og værnet om hende som min egen datter,

som jeg har elsket og værnet om Israel,

som hun er blevet det levende symbol på.

Hun har været en ære for mit hus.

Og for Davids hus.

Mine dage er ved at være forbi.

Men Israels dage er kun lige begyndt.

Nu vil jeg gøre plads for en anden, der skal indtage tronen efter mig.

Nej, bliv ved med at være konge.

Nej.

- Hans Højhed, prins Adonija. - Adonija?

Jeg har kørt som en vanvittig for at deltage i dette rådsmøde,

lige siden jeg modtog din besked.

Se mine to halvdele.

Soldaten.

Og poeten.

Jeg har elsket jer begge højt.

Sig mig…

- Er der nogen jalousi imellem jer? - Nej, herre.

Jalousi over hvad? Vil jeg måske gerne være digter?

Det er Adonijas skæbne at regere, og jeg vil tjene ham trofast.

Der er Gud, der bestemmer sine skabningers skæbne, min søn.

Nu hvor jeg ligger for døden,

lød der en stemme ud af mørket, der sagde til mig:

"Jeg er Herren din Gud, der placerede dig på tronen."

"Og dette meddeler jeg dig:

Kun i fredstid kan Israel have fremgang, ikke i strid."

Og igen talte Herren Gud Jehova til sin tjener David:

"Se, der er blevet født dig en søn, en fredens mand."

"Derfor har du navngivet ham Salomo."

"Og jeg vil bevare hans kongerige for evigt."

- Kongeriget er mit. - Gud ønsker noget andet.

Du har sandelig udnyttet din tid alene med ham.

Du brugte hans svaghed imod mig.

- Jeg anede det ikke. - Løgner.

- Du har altid talt godt for dig. - Det er forkert at beskylde ham.

Efter du har valgt ham over mig? Det burde være deres valg.

- Lad dem vælge. - Ja, lyt til os.

- Hvad siger I? - Accepter Guds vilje.

- Kronen er min. Jeg vil kæmpe for den. - Adonija er den retmæssige arving.

Udvis ikke vold, for så falder Guds vrede på dig.

- Jeg har ikke ville fratage dig tronen. - De ord kommer fra en sand hykler.

Er du ikke hykleren, fordi du kommer og hilser på din far?

Du udnævnte dig selv til konge, selv om du vidste, han levede.

Har Hezrai talt sandt?

Jeg vidste ikke, han skulle udspionere mig.

Kunne du ikke vente, indtil jeg havde åndet ud?

- Jeg er træt af at vente. - Kongen må respektere og adlyde loven.

Ved at udnævne dig selv, har du overtrådt Gud og menneskets lov.

Jeg gjorde krav på min ret, og den vil jeg aldrig give afkald på.

Hvor længe vil det tage, før de opdager hans inkompetence?

Salomo konge? Umuligt.

Nu er det afsløret af selve Adonijas mund,

hvorfor Gud har vendt sig fra ham.

Guds visdom overstiger al forståelse.

Som det står skrevet, således skal det ske.

Kom med vand fra Gihon-kilden

og her, som Gud befaler,

skal Salomo salves til konge af Israel.

Ved Guds nåde.

Knæl og vis din ærefrygt i Guds navn.

Aldrig. Jeg ville hellere knæle for Farao

end for denne bror, der har frarøvet min førstefødselsret.