Synchronicity

Udlign trykket ved 057.

Trykket holdes på 057. Ventilerne åbnes.

Gør klar til at indsætte MRD.

Strålingsmålerne er klar til bestråling.

Lugen er åben og fri.

MRD er fjernet. Gør klar til indsættelse.

Undgå fuld bestråling i mere end ti sekunder.

Ni, otte, syv, seks, -

fem, fire, tre, to, en.

MRD på plads.

Luk lugen. Drej håndtaget 45 grader til venstre.

Lås det i lodret stilling for at starte sekvensen.

45 grader til venstre og så til højre. Venstre.

Højre. Du har lige forårsaget en atomulykke og udslettet hele byen.

Beklager, Jim. Jeg lover at gøre det rigtigt, når det gælder.

Det gælder nu, Matty.

- Skal vi bytte? - Han kan ikke nå at lære målerne.

Hvordan kan du løse komplekse matematiske ligninger, -

- men ikke kende forskel på venstre og højre?

Det er en slags dyskalkuli i isselapperne.

Vi kan øve det én gang mere. Nulstil det hele.

Vi har været i gang i 72 timer i træk.

Om to timer gælder det. Jeg henter noget mere kaffe.

Kaffe, amfetamin, mere kaffe. Du tager livet af dig selv.

Vi er tæt på en topologisk afvigelse.

- Siger jeg det til din begravelse? - Nej. Du har tavshedspligt.

Jim Beale, projektlog, første del af eksperimentet.

Tilsigtet mål: at åbne et ormehul i rum-tids-kontinuet for første gang.

Jeg vil rive hul i universet ved hjælp af MRD.

Et ustabilt, radioaktivt stof, så vi tager alle forholdsregler.

Mulige farer er alt fra radioaktivt udslip, til at universet kollapser.

Om 47 minutter igangsætter vi den første del af sekvensen, -

- hvor vi åbner den ene ende af ormehullet.

Han skulle være her nu. Han får talen om "Big Bang".

Han vil se fyrværkeri.

Vi bør kunne opfange en unik sekvens af partikler fra den anden side.

Den er så unik, at vi ved, vi har sendt den til os selv.

Så vil jeg have beviser, jeg kan vise vores investor Klaus Meisner.

Så vil han forsyne os med MRD, så vi kan åbne den anden ende.

Lad os se, hvad jeg betaler for.

Så sender vi den unikke sekvens af partikler tilbage til os selv, -

- hvilket beviser, projektet er lykkedes.

Big Bang. Vores teori er...

Det er ikke ideelt, at en investor betyder så meget for et eksperiment.

Men jeg har kun nok MRD til at åbne den ene ende.

- Vi begiver os ud på en rejse. - Nok fysik. Sæt lysshowet i gang.

Eksperimentet er sikkert og vist.

Jeg er sikker på, det vil virke.

Udlign trykket ved 057.

Trykket holdes på 057. Ventilerne åbnes.

Lugen er åben og fri. Gør klar til at indsætte MRD.

MRD er fjernet.

Undgå fuld bestråling i over ti sekunder.

Ni, otte, syv, seks, -

fem, fire, tre, to, en.

MRD på plads.

Luk lugen. Drej håndtaget 45 grader til venstre.

Lås det i lodret stilling.

Start sekvensen.

Så er det nu.

Jim! Jim!

Vi troede, du fik et anfald.

- Virkede det? - Du bed dig ikke i tungen.

- Nej, maskinen? - Den magnetiske kerne smeltede.

- Hvor er Klaus? - Han gik, mens du var bevidstløs.

Du brænder dit lys i begge ender. Gå hjem og få sovet.

Jeg har solgt mit hjem for at betale dig og Matty.

Måske var det sabotage. Jeg mener det.

Måske kom nogen fra fremtiden for at ødelægge projektet, -

- fordi det med tiden fører til verdens undergang.

- Det er muligt. - Venner.

Se, hvad jeg har fundet.

Det er en eksotisk hybrid af slægten dahlia.

- Lige der. Den sorte plet. - Det kan være en manglende pixel.

- Den bevæger sig. - Der er den.

- Dér. - Jeg tror, det var Matty.

Nej, jeg så det, inden jeg besvimede. Det lignede et menneske, ikke Matty.

Den gik ud ad fordøren.

- Hvor kom du fra? - Hvordan gjorde du det?

- Hvordan er du kommet hertil? - I en bil. Hvad med dig?

- Du gik ikke gennem et ormehul? - Det begynder at føles sådan.

- Jeg har lige mødt dig. - Du virker, som om du kender mig.

Det gør jeg ikke.

Du gik, inden du kunne se det. Det lykkedes.

- Det så ikke sådan ud. - Kom ind i laboratoriet.

Du har spildt mine penge, og nu spilder du min tid.

- Jeg kan bevise, at det virkede. - Jeg har en aftale.

Vi har skrevet historie. Vedkommende vil forstå det.

Min kone sidder i restauranten, og hun vil bestemt ikke forstå det.

Du og din veninde kan tage med. Så kan vi tale om det over maden.

- Vi har lige mødt hinanden. - En anden gang.

Nej. Vi vil gerne spise middag med dig og din kone, ikke?

- Abby. - Abby.

- Hvad foregår der, Jim? - Undersøg blomsten.

Jeg spiser middag med Meisner og Abby.

Okay. Hvem er Abby?

Vi har foldet det sammen ved at skabe en tunnel, -

- en genvej mellem to steder, der ligger lysår fra hinanden.

Men det kræver to åbninger at rejse gennem et ormehul.

- I aften åbnede vi den ene ende. - Hvor er den anden ende?

- Det kræver, at vi gør det igen. - Jeg er ikke med.

Man skal have en sender og en modtager.

Ligesom en telefon kan man ikke ringe, uden der er to telefoner.

Vi har allerede modtageren. Vi har ringet.

- Hvor meget? - Jeg beder ikke om penge.

Nej, for hele projektet. Forskning, maskinen, det hele. Hvor meget?

- Det er ikke til salg. - Hvad vil du så have?

- En ny ladning MRD. - Får jeg så ti procent?

Det er radioaktive isotoper, beriget uran. Den slags, lande kriges om.

Ikke når vi kan besvare universets grundlæggende spørgsmål.

Men hvordan kan vi tjene penge på vores investering?

Vi taler ikke om flyvende biler og røntgenbriller, -

men en æra i menneskets udvikling.

Beklager min kedelige indstilling, men hvordan vil du markedsføre det?

Beklager min kedelige indstilling.

Ved du, hvem der opfandt elektriciteten?

Selvfølgelig. Thomas Edison.

Det troede jeg også, indtil jeg faldt over en bog om Nikola Tesla.

Tesla arbejdede på at give alle gratis, ubegrænset elektricitet.

Men Edison gjorde alt for at så tvivl om ham og ødelægge hans ry.

Edison tog patent på en ineffektiv strøm, som man skulle betale for.

Tesla ville gøre verden til et bedre sted, -

- og Edison tvang alle til at betale, fordi han var misundelig på ideen.

Jeg har ikke noget på spil, men jeg ville satse på Jim, -

- for han er Tesla, og Edison var en nar.

Jeg forsyner dig med MRD, men jeg vil eje halvdelen af maskinen.

Det går ikke.

Det forholder sig sådan, at mit firma er det eneste, der producerer MRD.

Så held og lykke.

49 procent og penge til reparationerne.

- Du har en uge. - Jeg sover ikke, før den er færdig.

Tak. Tak.

Skal vi dele en taxa?

- Var jeg dit skalkeskjul i aften? - Hvorfor spørger du?

Enten kom du med Klaus, eller også kom du gennem ormehullet.

Jeg kom sammen med Klaus, men jeg tager hjem med dig.

Det kys kunne have kostet mig millioner af dollars.

Ville det have været det værd?

Det ville kræve mere forskning for at udelukke variablerne.

Jeg bor her.

- Vil han ikke have noget imod det? - Han tog hjem med sin kone.

- Vil du have noget at drikke? - Sort kaffe til mig.

- KMC 0-14. - Kan du lide min dahlia?

Ja, hvor har du den fra?

Beklager, jeg er nødt til at svare.

- Chuck, hvad så? - Hvad laver du?

- Jeg snakker med dig. - Hvad er klokken præcis hos dig?

- 9.45.22... 23. Fortsæt. - Hvornår mødtes vi første gang?

- Hvad går det her ud på? - Sig det nu bare. Det er vigtigt.

For ti år siden på karaokebaren. Hvad er der?

Så vi har kendt hinanden længe og stoler på hinanden?

Hold dig væk fra den pige. Hun vil dig ikke noget godt.

Fortæl ikke nogen om eksperimentet. Vi har fat i noget virkelig stort.

- Hvad laver du her, Jim? - I var ikke i laboratoriet.

- Tag tilbage, så mødes vi der. - Du sagde, vi havde fat i noget.

Hvad var det med Abby?

- Mit hoved er ved at sprænges. - Drop pillerne, og se at få sovet.

- Hvad mente du om Abby? - Jeg henter nogle piller.

Chuck, jeg har regnet det ud. Det giver mening. Det er helt vildt.

- Hold op, du giver Jim hovedpine. - Det er som tordenvejr i mit hoved.

Hvad mente du, da du talte om...

- Hvor længe var jeg væk? - Jim, du er vågen.

- Du var bevidstløs i 8,5 timer. - Hvorfor vækkede I mig ikke?

Du kræver et minimum af hvile for at kunne fungere ordentligt.

- Læg dig ned igen... - Jeg havde bare brug for at sove.

Hvor har du den jakke fra?

Har du overvejet forbindelsen mellem anfaldene og KMC 0-14?

- KMC 0-14? - Dahliaens serienummer.

Vi må vente på, at Chuck kommer tilbage.

Mød mig på laboratoriet. Vi skal have åbnet et nyt ormehul.

Vi må vente på Chuck.

- Har du glemt dine nøgler? - Bor Abby Ross her?

- Hun er her ikke. - Jim Beale. Jeg er en ven.

- Hej, sovetryne. Leder du efter mig? - Er der en mand i din lejlighed?

Du må have ringet på hos min nabo.

- Jeg skal se din blomst. - Flot. Jeg er en pæn pige.

Du kan i det mindste give morgenmad først.

OPKALD AFSLUTTET ROSS, ABBY

- Serverer de morgenmad her? - To gange morgenkomplet, Mike.

- Hvor har du din dahlia fra? - Det var en gave.

Den slags eksotiske planter er en dyr gave.

Jeg fik den af en, der gav mig alt undtagen et øjeblik af sin tid.

Tid er den eneste ægte valuta.

At møde dig var den vigtigste del af mit eksperiment.

Er det faktum?

Jeg mener, at din dahlia kan være vigtig for min forskning.

- En til, Mike. - Eller måske ikke. Det er en teori.

Hvad går al den ballade om min dahlia ud på?

- Hvordan kan jeg stole på dig? - Sandheden vil sætte dig fri.

ID-nummeret svarer til det på den, der kom gennem ormehullet.

- Men det er sikkert et tilfælde. - Din slags tror ikke på tilfælde.

Jo da. Einstein sagde, at det var Guds måde at være anonym på.

Så det var et lykketræf, at maskinen virkede.

Nej, det var mig. Jeg fandt på ideen, der fik den til at virke.

- Og hvad var det? - Jordens rotation.

Det største problem ved at åbne et ormehul er at skabe nok energi.

Ikke ulig den energi, en planet skaber, når den drejer rundt.

Kraften er der. Jeg behøvede ikke skabe den.

Jeg fandt bare en måde at udnytte den på.

Det er ligesom os. Energien er der.