The Matrix Resurrections

Seq, jeg er indenfor. Du havde ret. Ovenlysvinduet var af vinduesglas.

Det er en slags modal. - Det ligner gammel kode.

Det virker bekendt. - Jeg tilkalder forstærkning.

Jeg undersøger det. - Hvis generalen opdager os...

Bare et hurtigt kig. - Hørte du det?

Jeg tror sgu, de har sporet os. Bugs, det føles som en fælde.

Bliv, hvor du er, eller vi åbner ild!

Ræk langsomt hænderne op.

Der har vi dem.

Hvor skal I hen? - I var blevet advaret.

Vi kan nok godt klare en enkelt lille pige.

I spilder jeres tid. Mine folk er på vej ned med hende.

Nej, hr. vicepolitiinspektør. Deres folk er allerede døde.

Seq, er du der? Dit hologram falder ud. Skift til audio.

Bugs, du forbryder dig mod generalens protokoller.

Men der foregår noget her. Noget vigtigt.

Vi ved, hvad der sker nu. Hun giver dem røvfuld.

Nu ringer hun op.

Og så... - Løber hun for livet.

Vi kender historien.

Det var sådan, det hele begyndte.

Det var her, han begyndte. - Kan modalet være et loop?

Et, der videreudvikler et program til hvad?

Jeg ved det ikke, men jeg har tænkt mig at finde ud af det.

Udmærket.

Som et deja-vu, der føles helt forkert.

Hvorfor bruge gammel kode til at udvikle noget nyt?

Hvis det skal forestille Trinity, er det ikke det, der sker.

Måske er det en anden historie.

Bugs, du må væk herfra. Det må være en fælde.

Bare fortsæt, hvor I kom fra.

Jeg finder bare...

...selv vejen ud.

Dræb hende.

Seq!

Hvorfor reddede du mig? - Hvem er du? Hvor kom du fra?

Mit navn er Bugs.

Ligesom Snurre Snup og aflytningsteknologi.

Er du klar over, det her er et modal?

Hvad er et modal?

En simulation, der bruges til at videreudvikle programmer.

Er du klar over, at du er en digital bevidsthed?

Jeg ved, hvad jeg er. Og mit arbejde er -

- at finde og tilintetgøre bevidstheder som dig.

Og alligevel...

Er vi her. - Nu er vi her.

Kender de andre agenter til det her lokale?

Hvordan fandt du det?

Der var aldrig nogen i nøglebaren, så jeg begyndte at lede.

Og jo mere du ledte, jo mere fandt du.

Mit liv i en nøddeskal.

Hvad er der? - Lokalet virker bekendt.

Hold da kæft...

Det er hans lejlighed.

Thomas Andersons? Jeg har ledt overalt. Han findes ikke.

Han er ikke Thomas længere. Måske kender du ham under hans sande navn.

Neo.

Det gør du. Okay.

Utroligt. Efter alle de år.

De fleste tror, Neo er død.

Men det ved jeg, han ikke er. Jeg har nemlig set ham.

Hvor?

Det er svært at forklare.

Men da han så på mig, følte jeg...

...mit sind blive låst op.

Okay. Jeg oplevede noget lignende.

Jeg så et mønster. Det var overalt.

Vi ved det ikke, men vi er alle sammen fanget i endeløse loop.

Jeg så det i spejlet.

Det var kun et glimt, men det var, som du sagde.

Pludselig forstod jeg det. - Det her er ikke den virkelige verden.

For første gang følte jeg, jeg havde et formål.

Jeg vidste, hvem jeg var, og hvad jeg måtte gøre.

Hvem er du? Hvad er det, du må gøre?

Jeg er -

Morpheus.

Og jeg må finde Neo.

Morpheus.

Okay...

Åh, gud..

Vi må ud herfra og finde ud af, hvem der har bygget det her modal.

Kom med. Men du skal være parat til det.

Hvis du derimod tror, det er her, du hører til...

Kalder du det et valg? - Jeg har selv været der.

Jeg himlede op og nægtede at sluge et symbolsk destillat af mit liv.

Men kvinden med pillerne lo, fordi jeg ikke forstod pointen.

Valget er en illusion. Du ved, hvad du er nødt til at gøre.

Sandheden.

Der findes en gammel bygning med ovenlys og en masse trapper.

Hotel Lafayette. En af de fire bagdøre fører dertil.

Strit ikke imod. Træk vejret.

Frigørelsen opleves ens for mennesker og programmer.

Jeg har aldrig haft andre briller på før.

Du ser godt ud. Hvilken dør?

Den der.

Agent White. - Agent Smith.

Seq, kan du høre mig?

Få os op til vinduet! - Men han er jo agent.

Det vindue!

Hvad i...?

INDTRÆNGEN

Hvad fanden?

Er der noget galt? - Den gik bare ned.

Godmorgen, drenge. Sikke en pragtfuld dag at være til, hvad?

Problemo? - Han har mistet noget.

Er det gammel Matrix-kode?

Et lille modaleksperiment. - Til Binary?

BUDGETMØDE

Jeg trænger til kaffe. - Klart. Jeg giver.

Ikke for at fedte, -

- men første gang, jeg spillede trilogien, blev jeg blæst væk.

Paradokset mellem fri vilje og skæbne. Er vi bare programmerede algoritmer, -

- eller kan vi gøre os fri? Det er genialt i spillets kontekst.

Det overtog hele mit liv. Jeg måtte gå 7. klasse om.

Dit spil havde nær ødelagt mig. - Det har du fortalt mig.

Men nu er vi her.

Sig mig, hr. Anderson... Er det vores frie vilje -

eller skæbnen?

Uha, der har vi hende.

Den vildeste MILF.

Undskyld, jeg er en geek. Jeg er opdraget af maskiner.

Måske er det bedst, du går. - Nej, jeg skal nok opføre mig pænt.

Har du nogensinde talt med hende?

Du har gjort så meget for mig. Lad mig gøre det her for dig.

Jude, lad være.

Undskyld... Hej. Det her kommer lige ud af det blå.

Jude Gallagher. Jeg arbejder for spilfirmaet Deus Machina.

Hej, Jude. Jeg hedder Tiffany. - Det havde jeg ikke regnet med.

Min mor elskede Audrey Hepburn.

Det her er min nære ven Thomas Anderson.

Han er en ægte berømthed. Vor generations største spildesigner.

Det må du altså undskylde.

Hej, Thomas. Kald mig bare Tiff.

Hej.

Kender vi hinanden?

Vi kommer begge to her. - Må jeg få din basse?

Prøver du at score min mor? - Må jeg ikke godt få en bid?

Skat, vi er sent på den.

Det er min mand, Chad. - Hyggeligt at møde jer.

Skat, Callie skal til træning. - Ja, undskyld. Kom, unger.

MODAL 101 UOPDAGET

Hvad?

MODAL 101 SLETTET

Beklager, det er chefen.

"Milliarder af mennesker lever deres liv -

i uvidenhed."

Jeg elsker den replik. Det var dig, der skrev den, ikke?

Udsigten herfra er bare O-M-G.

Den er så perfekt, at den må være fake. Ikke?

Jo, helt sikkert.

Sid ned.

Smøg? - Var du ikke holdt op?

Jeg holdt op med at kalde det en vane. Nu er det bare en guilty pleasure.

Måske kan jeg gøre det nemt for dig. Ja, Binary er gået over budgettet...

Det handler ikke om Binary, men om vores fremtid.

Et kildent emne, vores fortid taget i betragtning.

Hvordan går terapien? - Fint.

Har der været nogen... episoder?

Nej. - Godt at høre.

Vi to har haft vores uoverensstemmelser.

Du sagde, vores første møde føltes som et FBI-forhør.

Men se dig omkring.

Det her har vi skabt. Sammen.

Ja.

Men nu?

Tingene har ændret sig. Markedet er barskt.

Du forstår nok, hvorfor vores moderselskab, Warner Bros., -

- har besluttet at lave en efterfølger til trilogien.

De gør det med eller uden os. - Det troede jeg ikke, de kunne.

Det kan de. Og de opsiger vores kontrakt, hvis vi ikke samarbejder.

Seriøst?

Jeg ved godt, du sagde, historien var fortalt færdig.

Der er bare det ved historier, at de aldrig rigtig slutter.

Vi fortæller dem om og om igen, -

- bare med forskellige navne og forskellige ansigter.

Jeg er faktisk ret begejstret.

Efter alle disse år vender vi tilbage til begyndelsen. Tilbage til Matrix.

Jeg har talt med marketing...

Tom?

Er du okay?

Ja.

Hvad følte du i det øjeblik?

Hvad jeg følte?

At jeg enten er ved at få et mentalt sammenbrud igen -

- eller lever i en computerskabt virkelighed, der har fanget mig.

Igen.

Ikke meget af et valg. Måske er det slet ikke så binært.

Måske er der andre måder at forstå det, der skete, på.

Ja.

Thomas, du er selvmordsoverlever og velsignet med en livlig fantasi.

Den cocktail har affødt farlige vrangforestillinger.

Din forretningspartner faldt dig i ryggen i går.

Hans krav om et spil, du havde svoret aldrig at lave, tog helt pippet fra dig.

Overgrebet fik dit sind til at stritte imod -

- og gengælde det, han gjorde mod dig.

Adaptiv vrede kan være nyttig til at behandle traumer.

Frem for en gentagelse af dit sammenbrud -

- virker denne episode som et udtryk for selvbeskyttelse.

Og jeg mindes, hvor svært det var for dig at åbne op om den slags.

Det fortæller mig, hvor langt vi er kommet.