Damsel

Der er mange historier om ridderlighed,

hvor en heltemodig ridder redder en ungmø i knibe.

Dette er ikke sådan en historie.

Der er det.

Dan formation.

Lad os dræbe bæstet.

For hæder!

Vær på vagt.

Dan en linje!

Stå fast!

ÅRHUNDREDER SENERE…

…I ET LAND LANGT BORTE

Jeg kunne ikke finde mere.

Tog du vægtæpperne med til byen, som far bad om?

I morges.

Vi bør også tage skindene med og gardinerne.

Ikke gardinerne!

Du hader mønsteret på dit værelse.

De har et formål.

Vores folk fryser, Floria.

Og de sulter.

Hvem ville drage helt herop?

Hvorfor rejser de, Elodie?

De har intet tilbage her.

Jeg har ikke nok. Jeg er sulten.

Stil op i kø for at få mad.

Stå til en side.

Jeg er sulten.

Godt så.

Væk! Det er mit!

-Giv mig min mad! -Slip mig, gamle!

Du har fået nok.

Del det med din søster.

-Så du, hvem det var? -En fremmed, frue.

De må tage så meget brænde, de kan bære.

-Det sørger jeg for. -Kom.

-Videre. -Ja.

Tilbage i køen!

Jeg vil møde hende.

Far?

De må være Elodie.

Ja.

Hun er passende.

Vi afventer Deres svar.

Tak, Deres Hellighed.

Denne vej.

Hvad foregår der, far?

Hvem var det?

Stedmor?

Hvad er det?

Fra dronningen af Aurea.

Et frieri.

Du godeste.

-Jeg har fundet en passende. -Må jeg?

Han er prins.

Prins?

Jeg ved, du altid har været rejselysten som din mor.

Tag ud og se verden.

Denne mand har en flåde og hestevogne med guld.

Derfor skal man ikke gifte sig.

Vi har brug for det.

Vores forråd er tomt.

Vi klarer os ikke til tøvejret.

Dit folk har brug for dig.

Hør.

Det er vores levned.

Til bagbord.

Bagbord.

Hvad er der galt?

Ikke noget.

Det er naturligt at være nervøs,

når man skal møde sin mand og hans familie.

De er fremmede.

Jeg havde ikke hørt om Kongeriget Aurea, før far overraskede mig.

Pas på linerne.

Er I blevet vanvittige? Hvad laver I deroppe?

Kom herned.

Kom.

Skal din prins se dig sådan?

Bange, kold som et lig.

Med en dryppende næse og våd.

Hvad har jeg ikke sagt på hele turen?

Førstehåndsindtrykket er alt.

Kom så, løft.

Se lige.

Jeg har godt nyt, piger.

Kaptajnen siger, at vi snart er ved Aureas kystlinje.

Det er når som helst nu.

Far.

Hvad i alverden?

Det ligner nærmest…

En drage…

Der sker ikke noget.

Du godeste.

Det er storslået.

Deres Kongelige Højheder,

velkommen til Kongeriget Aurea.

Den kongelige familie er til bøn,

men de har fået besked om Deres ankomst.

Deres værelser er blevet gjort klar.

Følg venligst med.

Drømmer jeg?

I så fald vil jeg flytte ind og aldrig vågne.

Hvis folk her skal tro, at vi hører til,

bør du ikke lade dig imponere så let.

Hvad synes du, Ellie?

Jeg kendte vist ikke til velstand.

Jeg håber, at De kan lide det.

Der er gjort klar til et bad.

Og middagen er klar.

Ved daggry vil jeg føre Dem hen

og møde Hans Kongelige Højhed.

Henry, prins af Aurea.

Hold op med at røre ved alting.

Er der noget galt?

Jeg håber, at han er venlig.

-Og belæst. -Ja.

Flot.

Lad os give Elodie lidt fred.

Så kan hun finde sig til rette, og det samme kan vi.

Bestemt.

Kom.

Min frue.

Alle venter.

Ellie?

Jeg kan ikke sove.

Det er ikke til at forstå, at du skal bo her.

Slet ikke.

Jeg tænker hele tiden, at hvis mor levede,

ville jeg kunne tale med hende om det.

Måske kan du tale med stedmor.

Hun vil dig det godt, selvom hun er…

Trættende?

Det skal nok gå. Det vil du se.

Du er Elodie. Du kan gøre alt.

Hvad er Deres største styrke?

Jeg taler altid sandt, Deres Majestæt.

Det vil nogle kalde en svaghed.

Kender De Deres hjerte?

Det vil jeg mene.

Hvad siger det til Dem nu?

Det banker for hårdt til, at jeg kan høre det.

Rejs Dem.

Jeg hedder Henry.

Det glæder mig endelig at møde Dem.

Det gælder alle.

Min søn underdriver vores glæde.

Og jeg må sige,

at Deres far har underdrevet Deres skønhed.

Min far er ellers ikke typen, der underdriver.

Og hun besidder vid.

Om man ønsker det eller ej.

Og De må være Floria.

Selv i et hårdt klima kan en skøn blomst vokse.

Jeg elsker Deres slot.

Jeg elsker det virkelig.

Helt vildt meget…

Deres Majestæt.

Og føl Dem bare hjemme.

Vi ældre mennesker har trivielle sager som bryllupper at se til.

Ja…

Deres korrespondance nævnte visse sager,

De ønskede at tale om.

-Vi to kan tale om det i enerum. -Ja.

Vi skal ikke kede de unge mennesker.

De har langt vigtigere ting for.

De skal lære hinanden at kende.

Har De spørgsmål til mig?

Om hvilket emne?

De kan vælge emnet.

Hvad synes De om mig?

Hvabehar?

De virker uinteresseret, hvilket er Deres ret,

men jeg gifter mig af nød og vil vide,

om De kan lide mig.

Hvis min attitude fornærmer Dem, undskylder jeg.

Jeg vidste ikke, at De giftede Dem af nød.

Mit hjemland er præcis, som Deres mor forklarede.

Barskt og goldt.

Denne forening vil redde os.

Jeg har accepteret det.

Min lykke er en lille pris at betale for mit folks fremtid.

Er der noget galt?

Det er blot…

I Deres brev inden ankomsten lød De anderledes.

Anderledes. Hvordan?

Langt mere…

…rosenrød.

Måske fordi min stedmor dikterede det meste.

Og hjertet var min søsters idé…

Hjertet.

Jeg troede, det var et provinsielt emblem.

Har De tegnet det?

Det er da en labyrint, ikke?

"Gid De lærer mit hjerte at kende."

Det er meget kløgtigt.

Jeg lavede dem til Floria, da hun var lille.

-Må jeg spørge Dem om noget? -Bestemt.

Følger de Dem altid så tæt?

Lige nu giver de mig plads.