Krummerne 2 - stakkels Krumme

Man er som man er det kan ikke laves om

man går rundt og ser ud som man gjorde da man kom

du kan drømme om at være en kineser i New York

men man er som man er og det er godt nok

mennesker er små før de kan gå og ligner hinanden med bleerne på

så vokser de op med hver deres kroppe

nogen er tykke og tynde

en hest er en hest og en kat er en kat

de er ligeså forskellige som dag og som nat

og tyskere og svenskere er også en slags mennesker

og rødhårede piger er kønne

man er som man er det kan ikke laves om

man går rundt og ser ud som man gjorde da man kom

du kan drømme om at være en kineser i New York

men man er som man er og det er godt nok

En millionær der er blevet sær er ikke en eneste tikrone værd

men et tusindben går år efter år

med alle fødder på jorden

livet er let fra otte til et og klokkerne ringer lige om lidt

sådan er det i skolen jeg vipper på stolen

og drømmer om skæg og ballade.

Det er dejligt at drømme, men det kan være svært at få lov til det.

Især om morgenen.

- Så er det ud af fjerene. - Kom og få tøj på.

- Stine, stå op. Klokken er mange. - Slap nu af. Jeg er ikke døv.

Nu ikke for længe på badeværelset!

En gang blev jeg ikke vækket.

Jeg vågnede, da de andre var gået. Jeg drømmer stadig om den dag.

Godmorgen.

Krumme, du skal op. Kom nu, klokken er mange.

Op at stå. Kom så her. Hallo, hallo, Mads Krumborg.

Hallo, det er mig. Din far.

Er det ikke julemanden med en gratis fridag?

Om to dage er der juleferie, Mads Krumborg.

Så gik den grusomme sandhed op for mig.

Jeg skal først møde kl. 9.

Så har du jo god tid. Stine, er du oppe?

Så højt man kan komme uden at ramme loftet.

- Hvor er nu Grunk? - Jeg er her.

Det kunne jeg næsten gætte.

- Nu faldt hjulene af. - Hvad sker der?

Jeg skulle bare hurtigt ned ad trappen.

- Gik det godt? - Ja, ja.

- Nu må du snart være færdig. - Ja, ja.

Porrer, selleri, bønnespirer. Skal det hænges på juletræet?

- Det er til aftensmaden. - Det kan du ikke mene.

Jo, vi skal til at leve sundt. Du skal af med den der.

- Det er jul. - Ja, netop.

Bvadr...

Klappe, klappe.

Grunk, vi skal af sted nu.

To dage til at aflevere ringen ti! Yrsa. Det skulle være let nok.

Men det var svært at gå hen og sige: "Hej. Her har du en ring."

- Hvad sker der? - Har du set dig i spejlet?

- Der er en edder... - Tag det roligt. Krumme snupper den.

Hjælp, hjælp! Den stikker af.

- Bare rolig, Stine. Jeg har den. - Giv mig min edderkop.

Slemme edderkop. Du ved godt, at du ikke må komme indenfor.

- Det ved den godt. - Værsgo.

- Hvor er min taske? - I rodebunken, skat.

- Du er smaddertarvelig, Krumme. - Møgunge.

- Skal du ikke have noget at spise? - Jeg har mistet appetitten.

Husk, vi skal ud at hente juletræ.

- Ja, og du skal huske Grunk. - Hvem kan glemme sin søn?

Jens Krumborg. Krumme, rydder du op, inden du går?

- Ja. - Husk at lukke og slukke.

- Husk at hente Grunk i børnehaven. - Ja.

Jeg kan godt lide lillebror, men bare han snart kunne hente sig selv.

Det måtte være et tegn. Yrsa skulle have ringen i dag.

- Hvordan fanger man hvalen? - Det gør du derfra.

Det er sådan en harpun.

- Er det en hval? - Det er blåhval.

Hvis jeg var helten i en film, rejste jeg mig og gav Yrsa ringen.

Klar ti! optagelse. Action.

- Krumborg, hen på din plads. - Flyt dig.

Selvfølgelig, Krumborg. Det er da klart.

Krumme.

Jeg besluttede at vælge en mere traditionel metode.

- Krumborg, hvad laver du? - Ingenting.

- Det er det, der er problemet, ikke? - Der er flere ting, der spiller ind.

Så er det godt. Se så at komme i gang.

Hej, Krumme. Kan ikke følges i dag. Skal være sammen med Nete.

Øv!

- Hvad laver du nu, Krumborg? - Ikke noget.

Du laver ikke noget på en temmelig støjende måde. Giv mig den.

Hvad har du egentlig tænkt dig?

- Sådan på lang sigt? - Pas nu lidt på, min fine ven.

Man må ikke læse folks private postforsendelser.

Det var mig, der kastede brevet over til Krumme.

Husk, det er sidste skoledag i morgen.

Tag en gave med, hvis I ikke er blevet for gamle til det.

- Gu' er vi ej. - Hvem skal vende ryg?

Lad mig se. Det skal Yrsa. Og det er Nete, der skal råbe op.

På gensyn.

Hr. Jansen. Du glemte noget moderne litteratur.

Forstår du, I skal lære om kriminallitteratur næste år.

- Jeg ville se, om det var noget. - Hvad handler den om?

En lille dreng, der er ved at drive sin lærer til vanvid.

Han god nok indeni. Han har bare svært ved at slippe det løs.

- Yrsa, kan du følges i morges? - Jeg skal købe julegaver med mor.

- Den gik nok ikke. Dumme Krumme. - Hold kæft, din lede idiot.

Grunk er ved at blive stor, så han er flink til at hjælpe.

- Jeg vil også have juice. - Og pebernødder, ikke?

- Hvad laver du, Grunk? - Ikke noget.

- Det må du hellere lade være med. - Ja.

- Jeg vil også lave en gave. - Så gør det, Grunk.

- Hej, er der nogen hjemme? - Nej, vi er her ikke. Vel, Krumme?

- Nej, men vi kommer om lidt. - Det er godt med jer.

- Nå, Grunk. Har du lavet ulykker? - Ja.

Skal jeg hjælpe dig med at pakke ind?

- Hvem er den til? - Den er til dig.

- Glæder du dig til at få gaven? - Ja.

- Vi skal ud at hente juletræ. - Ikke mig.

- Heller ikke mig. - Kommer Pausen?

Klap i og pas dig selv.

Stine og Per har krise i parforholdet.

De holder pause. Hun bliver gal, når vi kalder Per for Pausen.

- Hej, unger. - Far, vi er her.

- Hej, far. - Har I haft en god dag?

- Ja... - Jeg har også haft en god dag.

Det er godt, min skat.

- Hvad har du? - En hemmelighed.

- Må jeg pakke den ind? - Den skal ikke pakkes ind, Grunk.

- Hej. - Hej, mor.

- Hej, mor. - Hej, min skat.

En dag er der en, der falder og slår sig halvt ihjel i alt det rod.

- Ja, det er også for galt. - Din taske ligger øverst i bunken.

- Jeg vil klippe en glaskugle. - Det kan man ikke.

- Så vil jeg klippe en kagemand. - Du kan klippe et fint juletræ.

Regninger, regninger, regninger. Der er mit madkatalog. De er til dig.

Der er ting, mor ikke vil vide noget om. Det lader hun far om.

Regninger bliv væk.

Far er ikke glad for regninger. Men det er ham, der skaffer de fleste.

- Hvad laver du? - Det

- Den skal nok bare have noget olie. - Hvad skal det bruges til?

Det skal være en overraskelse til juleaften.

Nå, så var det nok ikke olie.

Er de overraskelser ikke dyre? Skulle det ikke være sparejul?

Jo, men ikke nogen fedtejul.

Fedt bliver der ikke noget af. Se her. Sund mad, også i julen.

- Vi skal da have andesteg, ikke? - Og flæskesteg?

Der findes masser af lækre vegetarretter. Hvad siger I så?

Jeg siger øv.

- Sikke I hygger jer. - Ja, men nu henter vi juletræ.

- Jeg skal ikke med. - Hvad skal det sige?

- Pausen kommer. - Møgunge.

- Per kan da tage med. - Nej. Og du skal ikke invitere ham.

Vi vil ikke bidrage til skovdøden.

- Skovdøden - Hvem har slået den ihjel?

- Hvem har åbnet min julekalender? - Krumme.

- Vel har jeg ej. - Du er bare så barnlig.

Jeg gider ikke se på det! Hold op og sæt jer ned. Stine!

Hold så op. Jeg bliver sindssyg! Hold nu op.

- Ja, kom ind. Hej, Per. - Hvad laver I?

- Vi hygger os bare. - Nu må I slutte. Se nu bordet!

- Stine, nu holder du op! - Slip mig dog!

Du anklager mig uden grund.

Selv forældre skal overholde menneskerettighederne.

For fremtiden kan du henvende dig til min advokat.

- Det er for meget. - Du må gå op og snakke med hende.

- Jeg tør ikke. - Kom så af sted, knægt.

Pas på, Per. Det er med livet som indsats.

Stine...Det er mig, Per. Må jeg godt komme ind?

- Åndssvage kælling. - Rod overalt!

- Du gør ingenting. - Skovarbejdet kalder.

Gå bare i forvejen.

Se, det står der. Fæld dit eget juletræ.

- Se juletræerne. - Er de vores?

Ikke alle sammen.

Lad mig om det med øksen.

- Det der vil jeg gerne have. - Det er et bøgetræ.

- Det der er da flot. - Ja, til altankassen.

Skal vi ikke købe et, der er fældet?

Der er det. Det er som skabt til vores hjem.

- Hvor? - Der.

- Det står bare og venter på os. - Det har ventet i mindst 30 år.

- Er det ikke flot? - Jo, vores hus er bare for lille.

Det skal bare have nogle snit. Så er der også pyntegran.

Kom, Krumme. Nu skal du se.

Kan du ikke kravle op og binde det her om stammen? Lige over midten.

- Helt derop? - Det er ikke så højt.

- Nu skal jeg hjælpe dig op. - Pas nu på, Krumme.

Sådan der.

Oppe i Canada råbte vi "Timber!", hver gang der væltede et træ.

Havde jeg ikke mødt mor, -

- havde jeg nok siddet i Canada og råbt "Timber!" endnu.

Du havde snarere råbt "hjælp!".

Jeg kommer altså ned nu.

Nu skal du se. Træet skal falde den vej.

Du tager rebet, og så trækker du, når jeg siger til. Pas på.

- Løb over og hjælp Krumme. - Nu kommer jeg.

- Jeg vil også trække. - Okay, men først når far siger til.

- Din kondi er ikke for god. - Så prøv, om du kan.

Ja, gerne.

Pas lige på.

- Jens, se der. - Hvor?

- Der. - En og to og tre og fire.

- Det er os efter jul. - Og hvem af dem er jeg?

Jeg mener det, Jens.

Det er alvor. Pas lige på.