Testament of Youth

BASERET PÅ VERA BRITTAINS ERINDRINGER

1. VERDENSKRIGS AFSLUTNING, NOVEMBER 1918

4 ÅR TIDLIGERE

Vi plejede at bade her som børn.

Bare Vera ikke er gået i endnu. Jeg havde glemt alt om rotterne.

— Rotterne? — Der er åbenbart en stor rotterede.

Det skal nok gå på lavt vand, men vi må ikke krydse ... Åh nej.

Vera!

Vera!

Kom op af vandet! Der er rotter!

Vera! Vera!

Vent på mig.

Victor!

— Victor! — Her er ingen rotter.

— Vent. — Dit fjols!

Nå? Hvad med dig og Victor?

— Hvad med os? — Hold nu op.

— Han er sød. — Sød?

Al den opmærksomhed gør dig hoven.

Hold så op.

Jeg er iskold.

Værsgo.

— Kom, vi må hellere gå tilbage. — Er vi nødt til det?

— Mor og far venter os. — De venter os altid.

— De driver mig til vanvid. — Giv dem en chance, Vera.

Jeg mener det.

— Jeg skal prøve. — Det har du bare at gøre.

Kom nu, Vera!

Undskyld. Jeg havde forventet lidt panik.

Ikke et kæmpe spring ud i søen.

— Du vidste det. — Far ville gerne have, du fik et.

— Du stod i ledtog med dem. — Det er bare et klaver.

Vera. Kom og se din overraskelse.

Jeg har længtes efter at fortælle dig det, men det kunne jeg ikke.

Fru Ellinger vidste besked og er kommet for at høre dig spille.

Perfekt. Jeg har fået at vide, at det er en sand skønhed.

Kom nu, min egen. Giv os en forsmag på det, vi kan se frem til.

Jamen dog.

Vera. Kom straks tilbage og sig undskyld.

Vis i det mindste respekt for vores gæster.

Jeg vil ikke have et klaver.

Det vidste du, men købte et. Du skal ikke herse med mig.

— En dyr gave, og så herser jeg. — Far håbede, du ville blive glad.

Det klaver kunne betale et helt år på Oxford.

— Men det havde han ikke råd til. — Ikke til at spilde penge, nej.

— Arthur. — Jeg mente ikke ... Kom så tilbage!

Jeg har smidt mit arbejde ud. Du kan makulere det på fabrikken.

Jeg er bare bekymret for, at du er ved at blive en blåstrømpe.

— Sådan finder man ikke en mand. — Jeg vil ikke have en mand.

Hvor mange gange skal jeg sige det?

Jeg beklager, at din datters mål i livet ikke er at få sig en mand.

Så er det sagt. Jeg skal ikke giftes.

Aldrig nogensinde.

Så er det på det rene.

— Ted. — Roland. Velkommen.

— Vic. — Dejligt at se dig.

— Goddag, hr. Brittain. — Vi har hørt meget om dig.

— Kan jeg hjælpe? — Du forskrækkede mig.

Nej tak.

— Jeg vil helst være alene. — Jeg er bekymret for bøgerne.

Jeg har aldrig set nogen behandle dem så dårligt.

Wordsworth, Shelley. Stakkels Byron.

Alle de romantikere er ikke gode for dig.

— De har meget lidt indflydelse. — Det så jeg tidligere.

— Jeg beklager den uheldige ankomst. — Du finder det yderst underholdende.

Du er ved at pudse den anekdote af, du vil fortælle dine venner.

Undskyld. Jeg var selvoptaget.

Jeg tænkte ikke på, hvordan det må være for dig.

Det fortjente bestemt ikke den behandling, du gav det.

Du fik dit klaver. Så er der da noget at glædes over.

Det kan du takke mig for.

Kom nu, Ted. "Ash Grove".

Ja! "Ash Grove".

— Godt. Er du klar? — Ja.

Fremragende.

— Hej. — Du læser.

— Og hvad så? — Ikke noget.

Jeg har bestået adgangseksamenen til Oxford. Det handler om teknik.

Jeg kan hjælpe dig, så klarer du det let.

Som en frimurerhemmelighed, der overleveres fra lærer til dreng.

Mine lærere var ikke ret dygtige. Jeg fandt selv ud af det.

Det vil jeg også gøre.

Det er kun tre års studier, far.

Kvinder kan slet ikke tage eksamen på Oxford.

— Hvad er så idéen med at læse der? — Det er det eneste, hun vil.

— Hun er fast besluttet på det. — Det er tre års ekstra udgifter.

Jeg deler mine penge med hende.

Hvad med adgangseksamenen?

— Kræver det ikke undervisning? — Hun underviser sig selv.

Jeg ville ikke have det godt med at læse der, hvis Vera ikke fik chancen.

Hun har altid været så begavet.

Vera?

Udmærket. Du kan tage den elendige eksamen, hvis du vil.

— Tak, far. — Du tager den kun. Så får vi se.

Spil så for mig på det klaver.

Pas på.

Hvor er her smukt. Du er meget heldig.

— Bortset fra vi snart skal tilbage. — Vi er her nu, Ted.

Lev lidt i nuet. Sidste semester, og så er det slut.

Det tager næsten modet fra en at se hele ens liv ligge foran en.

I det mindste er du ikke levende begravet i Buxton.

Har vi en suffragette blandt os?

Det ville jeg være, hvis jeg fik chancen.

— Det chokerer dig nok. — Du taler til den forkerte.

— Roland støtter sagen. — Min mor beundrer dem.

Hun er forfatter og skriver for aviserne.

Hun forsørger hele familien. Gør det noget, jeg nævner det?

— Ikke efter jeg så Veras ansigt. — Det anede jeg ikke.

Måske har du dømt mig for hurtigt.

— Det er vist gensidigt. — Nej.

Jeg har undersøgt dig grundigt. Jeg fandt endda et digt i gården.

— Jeg tog mig den frihed ... — Digte?

— Må jeg se? — Giv mig det.

Det er ikke noget. Det er bare fjolleri.

Jeg ved ikke med jer, men jeg trænger til noget at drikke.

Ja. Lad os gå tilbage til huset.

Jeg vidste ikke, det var hemmeligt.

Jeg tav om det, fordi det rørte mig. Jeg syntes, det var smukt.

Og du er umulig at sige det til.

— Nej, jeg er ej. — Nej.

Hvad hvis jeg fortalte dig, at jeg vil være forfatter, —

— og at jeg endda drømmer om at kunne leve af det?

Jeg vil tilfældigvis også skrive.

Men jeg står lidt i min mors skygge.

Er hun dygtig?

— Hvordan har hun gjort det? — Ren stædighed.

I ville komme godt ud af det.

Du skal skrive. Virkelig.

Det har ingen sagt til mig før.

"UDEN TITEL" AF ROLAND LEIGHTON

— Kom så, ellers når I ikke toget! — Vi kører nu, Roland!

— Jeg vil ikke have, du rejser. — Vi har hele sommeren.

Kom nu, ellers kommer I for sent. I skal nå toget.

— Jeg kommer om et øjeblik. — Har I set den store, sorte kuffert?

— Farvel. — Farvel.

Kom nu, Victor!

Glem ikke din tennisketsjer.

Gid du ikke skulle rejse allerede.

— Læste du digtet? — Naturligvis.

— Hvad synes du? — Det er veludført.

— Men? — Det var lidt tørt.

Som om du holdt lidt igen. Jeg kunne ikke finde dig i det.

Jeg forsikrer dig om, at det er mit.

— Kom nu, Roland. — Jeg mente ikke ...

Kom nu, min egen.

— Så kører vi! — Farvel!

— Farvel, mor! — Tak.

Edward. Vær sød at sende mig nyt om Roland Leighton.

Fortæl ham, hvor glad jeg var for at møde ham.

Jeg tror, jeg fornærmede ham. Jeg er min egen værste fjende.

Edward har forsikret mig om, at jeg gerne må skrive til dig.

Du gav mig en udfordring, som jeg har prøvet at leve op til.

Jeg håber, der er mere følelse i dette.

Vi gik sammen ned ad den lange, hvide vej.

Mellem de grå bakker og lyngen gik du og jeg.

Du virkede brun og blød som en lille fugl.

I dit vildfarne hår lå solstråler i skjul.

Og dine øjne strålede som en klar dag i april.

Næste stop, Oxford.

De berømte honningfarvede mursten. Det er meget smukt.

Det er den rigtige plads. Det ligner ikke noget i Buxton.

Det er en helt anden farve. Jeg tror, det er Broad Street.

Lige nede for enden.

Pas på, der er cykler alle vegne. Denne vej, Vera.

Der kommer en hest.

Det ser meget hemmelighedsfuldt ud. Denne vej. Følg med.

Du skal kun blive to nætter, men der kan være koldt i Oxford, —

— så jeg har købt en ekstra natkjole til dig.

— Hold nu op, tante. — Jeg lovede din mor at holde øje.

Hun er bekymret.

Du skal sove med strømper på, og dermed basta.

— Er De faret vild? — Jeg skal til eksamenen.

Portnerlogen ligger der. Han kan vise Dem vej.

— Tak. — Jeg er Veras tante Belle.

Jeg holder mig i nærheden.

Er det adgangseksamen eller et bal, vi afholder?

Jeg frygter den latinske stil. Min lærer mener, det bliver Virgil.

Stil?

Værsgo at begynde.

SOMMERVILLE COLLEGE ADGANGSEKSAMEN

OVERSÆT TIL LATIN

Undskyld.

Undskyld. Angående den latinske opgave. Jeg kendte ikke til stilen.

— Det står ganske tydeligt. — Jeg må have overset det.

Jeg har ikke haft en lærer. Jeg har forberedt mig alene.

— De skrev da flittigt, frøken ... — Brittain.

— Jeg skrev det på tysk i stedet for. — Tysk?

Måske kan tysk og latin sidestilles, hvor De kommer fra, men ikke her.

De har allerede dømt mig.

De tror, jeg er overfladisk. En opkomling, men det er jeg ikke.

— De vil vist gerne skille Dem ud. — Ja.

Farvel, frøken Brittain.

Vi mødes igen på onsdag.

Vi sidder lidt fast ...

Det var en katastrofe, Edward.

Alle mine drømme er brast. Nu slipper jeg aldrig fra Buxton.

Roland har ikke besvaret mit seneste brev.

Måske har han fortrudt.

Gudskelov har jeg nogen, jeg kan betro mig til.

Bedre held næste gang.